Oprettet af Christina d. 25/05/2013 kl. 09:45

Chriskjaersgaards dagbog

SÅ er det vist min tur til at lave en Dukan-dagbog her på Forummet.

Jeg startede angrebsfasen den 15. maj og overgik til Vekselfasen i onsdags.

Angrebsfasen gik med lidt blandet succes - jeg tabte mig ikke særligt meget ift. det, som Dukan sagde, jeg skulle, og jeg tog endda på på 5. dagen af angrebsfasen. Herefter bad jeg min mand gemme badevægten væk. Jeg bliver nemt til en slave af vægten, når jeg er på kur og vejer mig op til flere gange om dagen med deraf følgende negativitet, hvis vægten stiger. Så jeg ved faktisk ikke, præcist, hvor meget jeg tabte mig i angrebsfasen, hvilket vel også er underordnet

Jeg har som mange andre døjet med forstoppelse og har været ekstremt oppustet. Jeg har måttet ty til afføringsmidler for at få lidt gang i tingene, og dét var dejligt :D

I dag har jeg så været på vægten og er MEGET glad for mit resultat indtil videre. 79,1 kg, dvs. tabt 2,8 kg på 10 dage. Ikke meget ift. mange andres vægttab, men jeg er meget tilfreds :D

Min største udfordring her på kuren er det med havrekliden - det er altså ikke min favoritsmag, og de Dukanboller jeg bagte, kunne jeg altså slet ikke forliges med. Derfor får jeg nu mest kliden som pandekager til min aftensmad, da jeg så bedre kan kamuflere smagen med andre lækre ting. I går lavede jeg Mig's pizza og den var jo superlækker - med dejlig ost og kalkunbacon og toppet med salat og peberfrugt.

I dag fylder min mor 70 år og vi skal til åbent hus. Jeg var i torsdags ude hos hende for at høre, hvad menuen stod på, for at vide, om jeg selv skulle have noget mad med. Der var ikke rigtigt noget på menuen, jeg kunne spise, men min søde, søde mor tilbød at lave nogle kyllingefileter og noget råkostsalat - dejligt

frederikke29

25/05/2013 kl. 09:54
Hej med dig

Sikke en skøn mor du har men hvad gør vi mødre ikke for vores børn?

Dejligt at vægten er med dig.

Med hensyn til havrekliden så tager jeg den om morgen i yoghurt. Enten med smag eller så kommer jeg lidt vanille pulver i det smager okay

Måske det er noget hvis du ikke har prøvet det
Christina

25/05/2013 kl. 12:34
Tak for det, Frederikke29

Ja, jeg har prøvet det på yoghurt, men det kan jeg altså heller ikke rigtigt med - og slet ikke om morgenen. Jeg plejer normalt aldrig at spise morgenmad, så bare det at skulle spise om morgenen er svært for mig. Men det passer mig også fint med pandekagerne

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Chrisycat

25/05/2013 kl. 15:51
Velkommen til dagbogen og Dukan og tillykke med tabet.Jeg kan anbefale dig at bruge havreklid til franskbrødet som der er opskrift på her på siden og så giv det god tid på brødristeren. Jeg kommer ofte sød, kanel og lidt kardemomme i pandekagen og spiser den til min aftenskaffe. Og så er kornflakes med havreklid ikke dårlige på koldskål.

Christina

25/05/2013 kl. 16:54
Tak for det Chrisycat Kan godt være jeg skal give franskbrødet en chance Har dog haft svært ved at finde skummetmælkspulver, men kan være jeg skal prøve i Føtex, som nogen skriver.

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
mig

25/05/2013 kl. 21:47
Hej og velkommen til

Først tillykke med dit vægttab og super flot du har holdt ud selv om tabet måske ikke lige har været som andres, hatten af for det

Det er jo ikke alle som taber sig lige meget eller lige hurtigt så du skal bare være stolt af dig selv over det du har tab og gjort til nu

Jeg ser du normalt ikke er til morgen mad ? spiser du det så nu ? Du skal jo helst spise 5-6 gange pr dag for at holde forbrændingen oppe og de 4-5 af de måltider skal helst være med kød

Godt du kunne li pizza`er, den har jeg selv spist i dag men når du nu godt kan li den kan du måske også godt li kebabrulle http://dinslankekur.dk/rullekebab-opskrift/ eller den her http://dinslankekur.dk/skinke-log-taerte-dukan-opskrift/ for det er jo også en måde at få sin klid på

Rullen smager super med eks. røget laks, hytteost og rødløg og tærten kan man jo komme andre ting i

Ihh en dejlig mor du har, vær glad for det Min ville have sagt, "den ene dag kan du vel godt spise hvad der er" men hun har fået lært at nej jeg spiser ikke bare det der er , hehe

Jep føtex har skummetmælkspulver

Skulle du være i tvivl om noget så skriver du bare

Held og lykke

Rita
Christina

25/05/2013 kl. 22:06
Hej Rita

Tak for ordene - og ja, jeg er meget glad for mit vægttab

Jeg spiser 5 gange om dagen og ja, jeg spiser morgenmad nu. Det er det eneste måltid, jeg ikke spiser kød eller fisk til, og jeg spiser mindst 300 g kød til frokost og til aften og nok ca halvdelen til hver af de to mellemmåltider.

Og ja, hele min familie støtter op om mig og de var alle meget stolte sammen med mig i dag

Jeg vil prøve de opskrifter, du anbefaler

Har tænkt på, om man må drikke hyldeblomstsaft - uden sukker naturligvis. Det er jo ikke en frugt?

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
mig

25/05/2013 kl. 22:15
Hej

Så lidt Det var godt for det er jo netop det man skal være og alt minus er bedre end +, ikke

Super med maden

Det er altså bare så godt når man har den opbakning for det er jo næsten det halv arbejde

Er spændt på at høre om de kan bruges Der ligger også en på pitabrød hvis det er

Tjo det vil jeg sådan set godt tro man må for du har jo ret i det ikke er frugt

Knus Rita
Christina

31/05/2013 kl. 08:22
Så blev det vejedag igen - desværre kun 200 g af vægten siden i lørdags, men lidt har vel også ret... Til gengæld er der nu røget 5 cm omkring maven - og det kan ses :-D

Har kæmpet en del med at få spist nok den sidste uges tid - har bare slet ikke haft appetit og slet ikke til kød. Sikkert derfor vægten ikke har rykket sig så meget. Det, og så måske det at det er den tid på måneden - det håber jeg i hvert fald - men har nu aldrig haft tendens til at tage en masse på af den grund...

Jeg har lavet Dukan franskbrød - det smager marginalt bedre end Dukan-bollerne, så det har jeg spist lidt af, men ellers tror jeg, jeg holder mig til pandekagerne eller måske som drys på min morgenyoghurt. Og så den lækre pizza - den smagte altså godt

Har haft 4 PG-dage og 4 PP-dage, og skal fra i dag igen på PG - glæder mig til lidt grønt. Måske skulle jeg overveje at lave 2-2 eller endda 1-1, nu hvor jeg ikke synes at have appetit til så meget - kan være grøntsagerne kan hjælpe lidt på tingene. Det var i hvert fald først da jeg skulle på PP, at appetitten ligesom forsvandt.

Nu er der så kun 1 uge til jeg fylder 40 og vi skal holde 90-års fødselsdagsfest for familien (min mand fyldte 50 i april), og planlægningen af menuen er i gang, så jeg i hvert fald kan spise det meste af maden

Alt i alt er jeg OK tilfreds med et vægttab på 3 kg på 15 dage, men havde da håbet på mere, når man nu læser om de flotte vægttab mange andre har. Jeg må se at få hevet mig selv op igen. Da jeg var på Weight Watchers tabte jeg mig i snit 1 kg om ugen - så det burde jeg jo også kunne på denne kur

God weekend til jer alle, når I når så langt

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Chrisycat

31/05/2013 kl. 10:47
Jeg kører 1-1 og jeg er klart mest glad for mine dage med grøn og det er så meget nemmere at variere maden. Men når det kun er 1-1, så er de rene protein dage jo væk næsten inden de er begyndtJeg har tidligere været på DDV og der tabte jeg også ca 1 kg om ugen og jeg taber mig ikke hurtigere på denne kur. Som du kan se på min kurve har jeg haft et lille tab hver 2. uge. God weekend til dig, jeg har lige en aftenvagt inden det er weekend her.

Christina

05/06/2013 kl. 10:34
Så rundede jeg de 4 kg Nu er der kun knap 3 kg ned til mit første delmål på 75 kg - er dog lidt i tvivl om, hvorvidt jeg når det til den fastsatte dato, da vægttabet ikke er sket så hurtigt, som jeg havde forventet.

I går gik det hele lidt i skudder-mudder og jeg fik kun to kødmåltider - det ene med lidt grønt til, da jeg var på PG - og to måltider med yoghurt. Men der var altså et stakit, der skulle males færdigt inden på lørdag, hvor vi skal holde fest og så skulle jeg med mine børn og nogle af deres venner til Day&Night i Aalborg - så lige pludselig var tiden bare skredet for mig. Heldigvis havde jeg i forgårs lavet det lækre farsbrød med brun sovs til, så der var en rest til frokosten i går

Det gav mig egentlig lidt en forsmag på, hvad der kan være i vente, når jeg starter i job efter sommerferien. Der skal vist virkelig til at planlægges måltider Indtil nu har jeg bare besluttet mig løbende for, hvad jeg skal spise den enkelte dag.

I aften tror jeg den står på lasagne med squash-lasagneplader

God Grundlovsdag til jer alle

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Christina

09/06/2013 kl. 12:36
Jubii - har nu tabt mig 5 kg

Var lidt spændt på, hvad vægten ville sige efter vores fødselsdagsfest i går, men der røg så lige 500 g. Jeg formåede også at holde mig fra "alt det forbudte", såsom alkohol, kartoffelsalat og kage Jeg fik dog kun 3 måltider, da jeg var travlt optaget af at lave mad og dække bord m.m. hele formiddagen. Fik min morgenyoghurt med havreklid og fik så først noget at spise igen ved 16-tiden - hold fast, hvor var jeg sulten Jeg spiste lidt grøn salat og en masse ølmarineret svinemørbrad og et enkelt kyllingespydmed barbecuemarinade - så jeg "syndede" en smule, da marinaderne ikke ligefrem var Dukan-venlige, men det er vel også tilladt på ens 40-års fødselsdag

Da gæsterne så skulle have pølser, spiste jeg lige lidt mere mørbrad

Vi havde en fantastisk hyggelig dag og kunne til alt held sidde i haven - vi trak først inden for ved halv ni tiden om aftenen - herligt

I dag står den på total afslapning, da jeg er så heldig, at min nye arbejdsgiver ringede i torsdags og spurgte, om jeg ikke kunne starte på arbejde mandag i stedet for først efter vores sommerferie den 22. juli - og det sagde jeg naturligvis ja til :-D Jo kortere tid på dagpenge, jo bedre...

Nu skal jeg så vænne mig til at skulle forberede mad til hver dag og have med på arbejde, så det kan da godt være, det ikke bliver til afslapning hele dagen i dag, da der jo nok skal kokkeres lidt.

God søndag til jer alle

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
lucky

09/06/2013 kl. 17:22
Hej velkommen på dagbog...

Jeg har lige læst op i den,flot vægttab og tillykke med i går.

forsat god tur ned

Christina

14/06/2013 kl. 17:56
Så gik den første uge på arbejde.

Hold fast, det har været svært for mig at spise ordentligt - har ikke rigtigt kunnet få planlagt mine måltider, jeg skulle have med på arbejde, så det er ikke blevet til så meget mad i denne uge. Tør nærmest ikke gå på vægten, for er virkelig bange for, at mit flotte vægttab fra sidste uge er gået totalt fløjten i denne uge

Oveni start på nyt arbejde, har jeg samtidig fået tilraget mig en slem forkølelse, så jeg var faktisk feber- og ondt-i-halsen-ramt først på ugen - og så er appetitten heller ikke så stor. Når jeg så er kommet hjem fra arbejde, har jeg været så megatræt at jeg næsten ikke har orket at lave mad - og slet ikke både til aftensmaden og til dagen efter på arbejdet.

Synes det er svært for mig at finde på mad at tage med på arbejde - der er ingen mulighed for at varme maden op, og koldt kød er jeg ikke så meget for, så de sidste to dage har jeg siddet og gnasket i kolde frikadeller - ikke ligefrem inspirerende Derudover er det svært for mig at finde tid til at få mine mellemmåltider på arbejdet - men håber det bliver bedre, når først jeg er "oplært" og er kommet ind i tingene.

Nu må vi se, om jeg har mod til at hoppe på vægten i morgen.

God weekend til jer alle

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
mig

14/06/2013 kl. 22:42
Lyder lidt som en øv uge håber den næste bliver bedre

Har lidt forslag her til noget du kan ta med på job, en tærte, den smager super selv om den er kold http://dinslankekur.dk/skinke-log-taerte-dukan-opskrift/ og de her med røget laks, hytteost og rødløg eller hvad du ellers har lyst til http://dinslankekur.dk/rullekebab-opskrift/ du kan jo også bage et brød og ha brød med pålæg små kyllingspyd er også godt

Ja det bliver helt klart letter når du er noget mere inde i det hele

Også god weekend til dig

Knus Rita
Christina

15/06/2013 kl. 09:30
Jubii - der er røget 400 g af vægten denne uge - det er jeg glad for, fordi ugen har været forfærdelig :-D

Nu skal en del af weekenden gå med at få planlagt og lavet mad til næste uges frokoster Jeg vil prøve at kigge på noget af det, du foreslår, Rita. I denne uge havde jeg på en af mine PG dage taget en salat med store rejer stegt i chili med på arbejde - det var faktisk lækkert, så tror det godt kunne gentages - måske med en pandekage til, så jeg også får det S.... havreklid hver dag - puha dét er jeg godt nok stadig ikke gode venner med

God lørdag til jer alle - jeg ved nu, at min lørdag bliver god

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.