Oprettet af Christel d. 04/10/2012 kl. 15:08

Christels dagbog

Jeg har en blog, Kroelles blog, men nu forsøger jeg mig med en dagbog. Jeg kunne vildt godt tænke mig den der oversigt der fortæller om startvægt og nuværende vægt og mål, i bunden. Venligst fortæl mig hvordan, tak.

Jeg er 44 år, skilt for 6 år siden, har fjumset rundt i halvkorte forhold. Min vægt nåede helt op på 109 kg som maks., efter fødslen af tre børn, og hvor jeg nok dulmede tanker og kedsomhed med mad og slik.

Jeg tabte mig så med div. kure, men da det rigtig lykkedes for mig var det med Sugarbusters (lidt a la Dukan i stabiliseringsfase) og jeg prøvede med en kur man bruger til hjertepatienter, der skal tabe sig. Kød og grønt og grape, jeg spiste dog alt frugt. Og vægttabet gik også fint. Jeg kom ned på 73 kg ca., men jeg nåede aldrig at finde mig til rette, før jeg tog på igen. Jeg prøvede ihærdigt at holde fast i vægttabet, men jeg bare steg og steg i vægt.

Så gik jeg i slankehypnose, og det hjalp! Og hjælper for så vidt stadig. Jeg spiser ikke overdrevet meget slik mere, når jeg spiser slik. Jeg stopper, når jeg er mæt. Men igen tog jeg på, da jeg af høflighed spiste god mad og slik til jul, og så kom det langsomt på igen.

Jeg startede i oktober sidste år på Dukan kuren, da jeg på arbejdet så vores tillæg i bladet. Jeg arbejder på Ude og Hjemme hvor jeg retter stave- og formuleringsfejl. (Men når jeg har fri, gider jeg ikke at være krakilsk med at rette egne fejl).

Men startvægt var 101 kg. Og omkring jul nåede jeg ned til omkring 87 kg. Og i feb. 82 og så sværmede jeg ellers omkring de 81/82 de næste to måneder, hvor jeg dels ikke kunne knække kurven, men så også tillod mig at spise godt til fest fx. Slut maj var jeg på ferie og havde all inclusive, hvilket gav fem kg plus. Jeg smed lidt igen og passede mere på i hovedferien, men endt på 91 kg den 1. august hvor jeg tog en beslutning om, at nu skal det være!!!

Vægt i dag ca. 83 kg, og mål ca. 78 kg. Jeg har valgt ikke at veje mig før 1. november, hvor jeg regner med at nå til fase 3.

Christel

30/03/2015 kl. 09:46
Tak for jeres søde ord.. Og jeg har det overraskende godt. Passer meget godt med en status jeg så... Du kan ikke miste noget du ikke har holdt (haft). Men mærkeligt at være single efter halvandet år. Jeg har stort set ikke været ked af det. God dag og god påske..
Vibeke1965

30/03/2015 kl. 11:26
Enig....tak og i lige måde
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
welle

30/03/2015 kl. 12:09
Ja , det må være mærkeligt , men godt at du er rimelig afklaret med det . Nu er det snart sommer , så kan han se hvor smækker lækker du er blevet , så er det bare for sent ..... Pas godt på dig selv og nye krop , god påske .
Christel

30/03/2015 kl. 21:11
tak søde welle. Håber dog ikke at se ham

lucky

01/04/2015 kl. 03:49
Hej Christel.....

Godt det gik fint med opr. håber du bliver glad for det...

øv da du er uheldig med de der kærester, men det viser jo så bare han ikke var værd at samle på. Godt du har dit gode humør så kan det da ikke gå helt galt.

God påske
Christel

02/04/2015 kl. 16:39
Tak Lucky.. God påske.. Spiser pt proteinrigt og tjekker vægt søndag ca..jeg er jo nok to tre kg fra idealvægt men skal heller ikke være på egentlig kur endnu lige efter operation. Det må dog heller ikke løbe løbsk.
welle

08/04/2015 kl. 04:55
Hvordan går det ? Er resultatet blevet som du håbede på ? Er din krop og sjæl kommet helt på plads igen efter den barske omgang ? Her går det ok , vægten har svinget op og ned i påsken , har lige nu et plus på 800 g , men har jo proteindag torsdag , så er det nok væk igen .
Christel

14/04/2015 kl. 14:37
4 aktive dagbøger, og mindst 2-3 følger ikke Dukan slavisk. Det tror jeg heller ikke resten gør.

Ski.. sørgeligt, at det ikke virker på sigt, eller at folk ikke kan holde det på sigt. Når folk vender tilbage her, så synes jeg at de vender tilbage for at sige, at det ikke virker.

Smadder ærgerligt. Selv er jeg i gang med at finde ud af hvordan jeg vil bevare min figur .. lige nu har jeg haft noget at fejre og været ude med en veninde, hvilket vi ikke har gjort længe, så jeg har spist alt for meget på nogle enkelte dage, og så har jeg fastet dagen efter og spist proteinrigt de øvrige dage. Den ene dag jeg fastede fik jeg dog drukket sukkerholdigt sodavand og ikke light. Indtil videre har jeg holdt vægten meget godt .. svært at sammenligne rigtigt. jeg vejede jo 79 ca. efter operation, mener jeg .. og nu ligger jeg på ca. 81 efter en fastedag. Men de 79.5 ca. kan jeg nå ned på med en ekstra fastedag. Jeg prøver bare at holde vægt stabil til jeg kan motionere. Indtil videre er vægten kommet ned efter fastedag, men i går fik jeg så meget, så jeg dropper at veje mig i morgen. I morgen skal jeg have god mad og hygge igen, og så faster jeg torsdag, og spiser godt igen fredag. Så må jeg faste lørdag eller søndag eller spise proteinrigt de to dage og evt. lave en proteinrig kage eller "marcipan".
welle

15/04/2015 kl. 04:30
Ja , det er lidt trist at der ikke er mere gang i den herinde , med nogle der faktisk følger kuren . Her går det stadig godt , men kan godt forstå når der bliver skrevet hvor vigtig den ugentlige proteindag er , det er der vægten lige bliver reguleret igen . Jeg holder ved og håber vægten bliver hvor den er . Håber du finder den kost og vejen til at holde din vægt . God dag til dig !
Vibeke1965

15/04/2015 kl. 06:11
Ja det er lidt ærgerligt med stilheden - jeg skriver ikke selv så meget i min dagbog - følger jo ingen kur pt, så ved ikke hvad jeg skal skrive om

Jeg TROR på at dukan virker, det kræver selvfølgelig at man overholder den - det siger sig selv - problemet er, at det er svært at ændre indgroede vaner - man har jo levet ikke-dukansk i MANGE år. Når man har tabt sig og fortsat holder vægten, og det så lige pludselig kommer noget i vejen, så er det desværre ikke altid dukan der sidder i autosædet, så er det de gamle vaner (der måske har 20 år på bagen)  og så er du røget i - alt efter hvad der kom i vejen er det så nemmere eller sværere at komme tilbage igen.

Og jo flere gange, der kom noget i vejen, jo mere sker det = negativ spiral. Der for skal man også snuppe HELE turen første gang, for det bliver kun sværere. Det er i hvert fald, hvad jeg får ud af det, jeg hører herinde.

Og så tænker jeg, at jo ældre man er, jo længere har man haft de usunde vaner, der er MEGA svære at ændre (så autopiloten er sund, når fokus er andre steder) og tænker også at antal kilo har noget at sige.....

Super flot welle at du stadig holder den, du har også være god til at holde den i ferierne ikke? for det er jo på det tidspunkt jeg giver slip!!!

Flot holdt Christel, trods hygge og manglende motion - er nu ikke sikker på man taber sig så meget af motionen, men det er helt sikkert med til at holde vægten på plads.
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
welle

15/04/2015 kl. 07:39
Jo Vibeke har været meget standhaftig i ferierne , kun lidt vin og haft Dukan i baghovedet når jeg spiste . Også tog jeg jo det seje træk på de 20 kg , uden at spise noget jeg ikke måtte , kun lige et lille glas vin , men meget sjældent . Nu går det fint , men meget vigtigt som alle skriver med den ugentlige proteindag .
Christel

15/04/2015 kl. 08:45
Welle. Flot som det går dig, du burde have dagbog, så du kan udbrede budskabet .. s ..

Tak Vibeke, håber vægten holder. Har sort samvittighed de dage jeg spiser .. jeg håber jeg kan finde et naturligt leje. ja motion giver ikke meget eller noget på dukan fase 2, tror jeg. Men motion giver noget, hvis du fx spiser 3000 kcal og dyrker sport for 1500 kcal. Sidstnævnte kunne godt ligne en nogenlunde normal dag for mig for en måned siden

welle

15/04/2015 kl. 14:14
Ja , burde nok have oprettet en dagbog , det kan være at jeg snart skal gøre det .
Christel

20/04/2015 kl. 10:32
Jeg får spist som en gris når jeg har spisedage, og jeg faster 3 dage i ugen. Det har kostet et kg plus på de her 4 uger ca. Men har heller ikke kunnet motionere. Nu snupper jeg proteinuge igen, og så skulle man måske prøve at få smidt det sidste før sommerferie .. er jo ikke glad selv om jeg har spisedage og kaster kage og slik i hovedet. Skal kun være lykkelig for at det ikke har kostet flere kg, og at jeg stadig ser slank ud ..

Det eneste er, at det er svært at være social og skulle ud og spise eller have en is, når man kun spiser proteiner fx Hjemme vil jeg kunne tage en proteinkage med ..
welle

20/04/2015 kl. 12:21
Godt at det ikke har kostet flere kilo . Det lyder ikke til , at du har det godt med dig selv ,når du spiser usundt , men ved godt at det kan være svært at lade være . Du må prøve et tænke på dig selv og din krop , hvor godt den har det , når du lever sundt .....spørg dig selv om det virkelig er noget der vil gøre noget godt for din krop . Ved godt at det ikke har nemt og sukkertrangen godt kan melde sig , men vi har det bare så godt med os selv når vi er slanke . Pøj pøj med proteindagene
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.