Vanilje-kanelmuffins
(En omskrivning af opskriften i Ude og Hjemme. Jeg vil ikke have mit navn ved opskriften.)
Ca. 6-8 muffins
må spises i fase 2
Ingredienser:
2 æg
7 spsk. fromage frais (eller Cheasy Neutral Joghurt)
1 spsk. flydende sødemiddel
(f.eks. SØD)
8 spsk. havreklid
4 spsk. hvedeklid
2 spsk. skummetmælkspulver
3 tsk. vaniljepulver (usødet)eller lidt vaniljeessens
1-2 tsk. stødt kanel
2 tsk. bagepulver
Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen til 200°. Del æggene i hvider og blommer og pisk hviderne stive.
Rør æggeblommer, fromage frais og sødemiddel grundigt sammen.
Bland alle de tørre ingredienser sammen og bland dem derpå med æggeblommerne. Vend forsigtigt de stiftpiskede hvider i lidt ad gangen. (De bliver også ganske gode, selv om man bare blander alle ingredienser sammen)
Fyld dejen i muffinforme, så den næsten når op til kanten.
Bag kagerne midt i den varme ovn i ca. 15-20 min. Prøv efter med dejnål, om kagerne er gennembagte.
Spis højst 2 muffins pr. dag. Med to muffins har du fået dit daglige mål af havreklid.
Opskriften kan kommenteres her.
One Response to Vanilje-kanelmuffins
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Disse ser lækre ud, vil prøve at lave dem, dog uden det forfærdelige sødemiddel, da det jo i min mund bare slår alt andet ihjel…. Ser ud til at være et godt alternativ til en kage
tror jeg vil adde lidt citronskal.