Oprettet af sabinehansen92 d. 16/03/2014 kl. 09:25

Sabines dagbog - i fase 4

Så prøver jeg også med en dagbog! Jeg er 21 år gammel og bosat i Aalborg, hvor jeg læser på universitetet

I august 2013 bestemte jeg mig for at gå på vægten for første gang i 4 år. Sikke et chok. Jeg er 160 cm. høj - og min vægt sagde 68,9 kg...
Jeg bestemte mig for at gå på dukan kuren, da den var den bedste mulighed for samtidig at få styr på min mave - da jeg lige havde fået konstateret irriteret tarm.
Jeg begyndte den 15. august og den 15 november nåede jeg målet, med en slutvægt på 57,4 kg. Jeg var stolt og jeg synes ærlig talt, at dukan kuren var nem og en kur jeg kunne se mig selv fortsætte med - når først jeg fik lov til at få frugt igen
Men som kom den frygtede jul. Jeg tog knap 3 kg. på. Den 25. januar var jeg igen tilbage på en vægt på 57,7 kg. så det var ganske fint.

Jeg har valgt at lave denne dagbog fordi jeg synes det er rigtig svært at holde fase 3. Første gang jeg gik i fase 3 blev jeg ved med at tabe mig (ca. 1 kg på 3 uger). Men denne gang er det mere en kamp bare at holde vægten.
Jeg håber, at jeg med denne dagbog og støtte fra jer kan få mig til at tænke mere over, hvad jeg egentlig putter i munden
Det var lidt om mig!

sabinehansen92

26/07/2014 kl. 06:49
Tak for det lucky.

Jeg gik imod mit eget valg, og gik på vægten i torsdag da alle mine bukser strammer. Ingen vejning i en måned og sommerferie har kostet 3 kg. Øv hvor er det træls, men jeg ved heldigvis hvordan jeg skal komme af med dem igen. Jeg startede ud med en angrebsfase på 4 dage og så har jeg kørt protein og grøntsager resten af ugen. Jeg er ikke spist noget som helst forkert eller usundt i en uge nu, og kan mærke at jeg virkelig er tilbage på sporet. Jeg overvejer ikke engang om jeg lige skal nuppe en is eller slik når de andre får det
I går til dessert fik jeg frozen skyr med Waldenfarms kaloriefrie chokoladesirup - det var en desert som var mindeværdig!

God sommer - og ferie - til alle der kommer forbi
lucky

29/07/2014 kl. 13:33
Ja det er surt der ikke skal så meget udsving til før det kan ses på vægten,men godt du går til modangreb med det samme så kan du snart passe de bukser igen.

fauer

29/07/2014 kl. 20:29
øv ja det kan være svært at holde i ferien, pøj pøj med at komme af med det igen
tabt 26 kg, er i fase 3
sabinehansen92

30/07/2014 kl. 15:42
Mange tak begge to!
Det går super godt med kosten og dyrker mellem 1 og 2 timers motion hver dag, så det kører.

I dag har jeg bagt dukan pizzasnegle, hvor bunden er lavet af en pizzabund (den hedder vist rullekebab herinde).

Opskriften på 12-16 snegle:

Bunden:

4 spsk. havreklid
2 spsk. hvedeklid
2 tsk. maizena
1 tsk. bagepulver
2 æg.
2 spsk. skyr/fromage frais eller lign.
Lidt salt

Fyld:
1 pk. skinke i strimler
Tomatpuré
Oregano
Hytteost
Evt. light revet ost

Bland det hele sammen og bag det ved 200 grader i cirka 10 minutter. Tag bunden af bagepapiret og læg fyldet på bagsiden af bunden. Bred det ud på hele bunden og rul det stramt sammen. Skær rullen i de ønskede størrelser, læg dem på pladen og bag dem igen i cirka 8-10 minutter til de er brune og faste.

God dag til alle!
fauer

30/07/2014 kl. 20:42
lyder godt
tabt 26 kg, er i fase 3
sabinehansen92

03/08/2014 kl. 06:23
Jeg var på vægten i torsdags og havde kun tabt 300 gram (af mine 3 genbrugskilo). Øv hvor træls! Det eneste jeg har 'snydt' er lidt frugt to dage. Nå men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg fortsætter som jeg hidtil har gjort og så lader jeg være med at gå på vægten i denne uge, da jeg ved jeg har mere væske i kroppen i denne uge. Jeg tager på weekendtur torsdag med min familie og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg har bestemt mig for, at hvis jeg har lyst må jeg gerne spise en is eller en kage - bare ikke både is, chips, slik og kage

Fra på søndag starter jeg så ud igen med proteindage som altid. Så må vi se om jeg når at få smidt de kg inden jeg skal løbe til Skive Løbet i september. Ellers overlever jeg nok også

Fik i går aftes mikroovns-kage:

4 spsk. havreklid

2 spsk. skyr

2 æg

1 tsk. bagepulver

kunstig sødemiddel

kanel eller anden smag.

Bag kagen i en bøtte eller skål i mikroovnen i 4 minutter cirka
sabinehansen92

11/08/2014 kl. 19:00
Efter en ferie (dog med forsøg på dukan ind i mellem) og især en weekendtur med familien og alt for meget mad vejede jeg i går 3 kg. mere end det jeg oprindelig gør. Det er et valg jeg har truffet, og så må jeg stå inde for det. Jeg kører dog fase 1 nu (startede i går) og frem til og med onsdag. Så kører jeg fase to i et stykke tid til de 3 kg. er væk igen.

Vildt at tænke på, at det i dag er et år siden jeg begyndte på dukan og i løbet af 3 måneder tabte mig 11,4 kg. Så de tre kg. skal hurtigt af igen, sådan jeg kan være stolt over hvor langt jeg er nået.

Jeg har i dag bagt 'flapjacks' af opskriften fra cornflakes og så bare skåret dem i trekanter. De er lækre at have til lidt hygge sammen med skyr her til aften.

God dag til alle, der kommer forbi
Chrisycat

12/08/2014 kl. 10:52
Kan se din ferie er gået som min, har lige været på vægten og ja, den ferie kostede 3 kg   Så jeg tror ikke længere på at jeg kan holde vægten i fase 4, som jeg egentlig skulle i her om et par dage. Pøj med at vi får smit vores 3 kg igen

sabinehansen92

12/08/2014 kl. 18:31
Ja de sk.. 3 kg - lad os håbe, at de hurtigt er væk igen
Dagens mad:
Morgenmad: skyr med cornflakes
Middagsmad: torskerognsmousse (torskerogn, skyr, krydderier) med et kogt æg.
Aftensmad: Bøf, shirataki nudler, et kogt æg og skyrdressing.
Aftenhygge: the og 'flapjack'.

Dagens motion: 1 times cardio og 1 times styrketræning (i alt 1000 forbrændte kalorier).
I morgen står den på 10 km. powerwalk med en veninde og 5 km. løbetur efterfølgende som del af mit løbeprogram. I morgen er samtidig sidste dag i fase 1, så det bliver dejligt med lidt grønt igen.

God dag til alle, der kommer forbi
fauer

13/08/2014 kl. 21:32
hold da op hvor er du aktiv, sikke med motion... Super flot. Hvor meget kanel kommer du i den kage? Dejligt lige at komme herind og få nye madopskrifter.
tabt 26 kg, er i fase 3
sabinehansen92

17/08/2014 kl. 17:57
Jeg kan kun sige i lige måde Fauer
Jeg putter nok cirka 2-3 tsk. i. det er lidt en smags sag. Så jeg slumper mig lidt til det.

Jeg har i weekenden været til kæmpe fest, da min gamle folkeskole lukker. Det var buffet til hovedret, så det var dejligt at kunne spise salat og kylling. Jeg sprang desserter over, så bortset fra lidt feta og dressing (og en proteinbar torsdag) har jeg ikke 'snydt' i disse grønt dage. Jeg har fra i dag 3-4 ren proteindage igen, og så kalder vægten torsdag. Vægten sagde i torsdags -600 gram efter fase 1 - det er ikke meget, men jeg skal nok ikke forvente mere, når jeg ikke vejer vildt for meget mere. Så må det bare tage lidt længere - det overlever jeg nok også.

Mad i dag:
Skyr med cornflakes
Dukan bolle med laks og rejer.
Omelet med skinke og lidt light ost.
Yoghurt med kaloriefri chokoladesirup fra Waldenfarms.

Ingen motion i dag, da jeg har hviledag efter 6 dages med minimum 1000 forbrændte kalorier pr. dag. Lørdag skal jeg løbe Tour De Spøttrup - 9 km. Så ville være rart at få lidt mere fedt af kroppen, sådan det belaster mine lede mindst muligt.

God uge til alle der kommer forbi
Vibeke1965

18/08/2014 kl. 07:04
Hvad er flapjacks?

Du skal nok komme af med dine feriekilo - du er jo godt på vej
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
sabinehansen92

19/08/2014 kl. 07:33
Egentlig er det sådan nogle trekantede 'barer' med masser af nødder, musli og smør. Jeg laver dem bare af cornflakes opskriften og så skærer dem ud i store trekanter Vibeke

Jeg 'kom til' at snyde i går, da jeg simpelthen var så slik sulten hele dagen. Jeg tog en proteinbar (200 kcal) som ikke indeholdte sukker. Det var umiddelbart den bedste løsning jeg kunne finde på i mit febrilske øjeblik. Sådan er det. Det er gjort og jeg nød den..
Jeg skulle egentlig have cyklet til træning i dag (er hos mine forældre, så det er 12 km i alt), men med alt det regn kan jeg godt mærke at sofaen og en god bog kalder mere. Jeg må vurdere det længere oppe af dagen.
Mad igår:
Skyr med cornflakes
Pizzza-tærte med oksekød (opskrift herindefra)
Cheasy yoghurt
Pizza-tærte igen til aftensmad med en skive kogt hamburgerryg ved siden af.
Frozen skyr med kaloriefri chokoladesirup og en proteinbar til dessert.

God dag til alle!
Vibeke1965

19/08/2014 kl. 09:26
Pizzatærte lyder godt, måske er det aftensmaden i dag

Har du prøvet cheasy vanille blandet med kærnemælk? Det kan godt ta min søde tand - alternativt skal du ha nogle kager i fryseren, som du kan hive op når det brænder på.

Er det rigtigt forstået, at du så hverken får cyklet eller trænet? Kan du så ikke lave noget træning indendørs hos dine forældre, så du i det mindste gør noget?

Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
sabinehansen92

19/08/2014 kl. 17:54
Det er en ganske fint opskrift - jeg har spist det både til middag og aften i to dage nu.

Ja jeg har prøvet den form for 'koldskål' og det var også ganske fint. Ved ikke lige, hvad der tricker min krop de dage her.. Det går nok snart over.

Ja jeg har ikke trænet i dag. Men det gør ikke så meget i forhold til min vægt da jeg ellers træner rigtig meget hver dag, så hvis jeg holder en til to hviledage på en uge, ødelægger det ikke mit vægttab. Samtidig skal jeg også løbe 7 km. i morgen og powerwalke 10 med en veninde. Så det var nok fint med en hviledag i dag
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.