Oprettet af Christel d. 04/10/2012 kl. 15:08

Christels dagbog

Jeg har en blog, Kroelles blog, men nu forsøger jeg mig med en dagbog. Jeg kunne vildt godt tænke mig den der oversigt der fortæller om startvægt og nuværende vægt og mål, i bunden. Venligst fortæl mig hvordan, tak.

Jeg er 44 år, skilt for 6 år siden, har fjumset rundt i halvkorte forhold. Min vægt nåede helt op på 109 kg som maks., efter fødslen af tre børn, og hvor jeg nok dulmede tanker og kedsomhed med mad og slik.

Jeg tabte mig så med div. kure, men da det rigtig lykkedes for mig var det med Sugarbusters (lidt a la Dukan i stabiliseringsfase) og jeg prøvede med en kur man bruger til hjertepatienter, der skal tabe sig. Kød og grønt og grape, jeg spiste dog alt frugt. Og vægttabet gik også fint. Jeg kom ned på 73 kg ca., men jeg nåede aldrig at finde mig til rette, før jeg tog på igen. Jeg prøvede ihærdigt at holde fast i vægttabet, men jeg bare steg og steg i vægt.

Så gik jeg i slankehypnose, og det hjalp! Og hjælper for så vidt stadig. Jeg spiser ikke overdrevet meget slik mere, når jeg spiser slik. Jeg stopper, når jeg er mæt. Men igen tog jeg på, da jeg af høflighed spiste god mad og slik til jul, og så kom det langsomt på igen.

Jeg startede i oktober sidste år på Dukan kuren, da jeg på arbejdet så vores tillæg i bladet. Jeg arbejder på Ude og Hjemme hvor jeg retter stave- og formuleringsfejl. (Men når jeg har fri, gider jeg ikke at være krakilsk med at rette egne fejl).

Men startvægt var 101 kg. Og omkring jul nåede jeg ned til omkring 87 kg. Og i feb. 82 og så sværmede jeg ellers omkring de 81/82 de næste to måneder, hvor jeg dels ikke kunne knække kurven, men så også tillod mig at spise godt til fest fx. Slut maj var jeg på ferie og havde all inclusive, hvilket gav fem kg plus. Jeg smed lidt igen og passede mere på i hovedferien, men endt på 91 kg den 1. august hvor jeg tog en beslutning om, at nu skal det være!!!

Vægt i dag ca. 83 kg, og mål ca. 78 kg. Jeg har valgt ikke at veje mig før 1. november, hvor jeg regner med at nå til fase 3.

Christel

28/11/2012 kl. 10:52
Fredag fik jeg jo overdådigt festmåltid - for meget dessert gange to. Og lørdag aften fik jeg stivelsesholdigt mad, men holdt mig lige på de 82 som var mit accepterede maks. i fase 3, da vægten svinger efter festmåltid.

Allerede tirsdag havde jeg så stivelsesholdigt måltid for denne uge. Og i dag er vægten på mit udgangspunkt, som da jeg gik ind i fase 3: 81,1 kg. Fredag morgen skal vægten sige 80,2 kg, hvis jeg skal tilbage til mit laveste (og det kunne jo være fedt!).

I dag står aftensmaden på fiskefrikadeller jeg selv laver af hakket torsk. Hvis det bliver godt, så vil jeg prøve at få det meget oftere.

I går havde jeg en underlig oplevelse: Jeg havde spist ris til maden og følte mig fint tilpas, men følte mig måske også en smule oppustet og proppet. Mit anhængertræk på bilen ville ikke på, da jeg skulle køre en af mine døtre + cykel, så jeg måtte bukke mig for at fumle med det. Det gik også nogenlunde, men da jeg kom op i lejlighed og ville lede efter noget silicone, som jeg kunne sprøjte på anhængertrækket for at få det til at glide, og igen skulle bukke mig for at kigge i skabe, så fik jeg så voldsomt ondt i mave og ryg! Jeg vidste ikke om det handlede om forkert bevægelse eller forstoppelse eller hvad det gik ud på. Lidt som at få jag/sidesting både op af ryg og mave, eller som meget voldsomme menstruationssmerter.

Jeg måtte ligge mig ned. Kan man nu slet ikke tåle at spise ris mere?
mig

28/11/2012 kl. 22:24
Hehe ja det er jo lige det, man kan godt føle sig lidt udefor hvis alle andre er fulde og de bliver lidt dumme at høre på

Åh nej, trist du fik det sådan men tror du dog det er pga. ris ? Jeg tænker du har taget forkert ? hvordan går det så nu ?

God bedring til dig

God nat her fra
Ninapiie

28/11/2012 kl. 22:37
Uha den fase 3... kan fornemme den giver nogle udfordringer Egentlig en sjov tanke at føle sig fed, pga et festmåltid. Tænker på, at før i tiden spiste jeg festmåltid næsten hver dag ( med pasta ris, sovs, og hvad der nu ellers blev heldt indenbords) Og nu pga af sådan et måltid, kan man mærke en forskel. Det giver bare ekstra mening i konsolideringsfasen, hvor kroppen skal vænne sig til den slags kost "igen". Tja... der er jo en grund til vi er på Dukan.... og har været runde om knæeene, maverne osv.

Tillykke med knæeene

INTET smager så godt, som slank føles.
Så er jeg startet op igen D. 22/2-18.
Christel

28/11/2012 kl. 22:55
Mig: jeg tror at det skyldes luft i maven. Enten pga. stærk mad eller ris. Men sådan har jeg det jo ikke til dagligt, så jeg overvejede om det kunne være risene. Har det fint i dag, altså med mave. Men i dag har jeg lidt hovedpine, og så kommer jeg til at tænke på, om det er hovedpine pga. stivelse/kulhydrater i går og nu tilbage uden. Ligesom til opstart af kuren. Men håber, at jeg tager fejl, og at det ikke skal være sådan her, hver gang jeg får ris eller festmåltid. I hvert fald de gange jeg forstår at beherske mig. G

Ninapiie: du kan ikke undgå udfordringer, men det hjælper når man læser om, at andre har de her udfordringer. Jeg kunne måske afhjælpe det, hvis jeg kunne komme et par kg ned i vægt yderligere, så jeg lå på lavere niveau generelt, men det er nok mere fornemmelsen af fyldt mave og at man faktisk kan se på mig, at maven er større et par dage efter indtagelse.

Men fasen er jo beregnet til at kroppen vænner sig til mere almindelig kost igen, så måske bliver det altsammen bedre med tiden.
Christel

28/11/2012 kl. 23:05
Til aften fik jeg trænet. Jeg skulle bl.a. gå fem min og løbe ti minutter i træk og gå fem min. igen. Det er lidt hårdt at løbe, da jeg starter fra 0. Jeg har dog gået meget før, og også gerne i raskt tempo. Men løb er alligevel noget andet, og meget monotomt på et løbebånd. Så jeg er lidt (læs: meget) stolt over at følge programmet så godt.

Mine fiskefrikadeller blev skønne! Noget nær bedste måltid i måneder. 1 kg torsk, 2 æg, 4 spsk. havreklid, 1 spsk. maizena, salt og peber og et stort løg hakket meget fint eller blendet.

Godnat.
mig

28/11/2012 kl. 23:44
Ja men jeg fik også vildt meget mavekrampe til de første festmåltider men det er over nu så det er nok lige kroppen der skal vænne sig til de ting igen

Wow flot med din træning, kan godt forstå du er stolt

Dejligt dine deller blev gode

Nat nat
Christel

29/11/2012 kl. 09:44
Mig: godt at høre, at kroppen vænner sig til maden.

Ja, dellerne blev supergode. Men nu hænger det i hele huset, så det bliver nok kun en gang hver 14. dag jeg laver fiskedeller. Faktisk synes jeg at det hænger i min trøje, selv om den er ren fra tørrestativ . . ha ha ikke godt.
mig

29/11/2012 kl. 09:58
Ja jeg var selv lidt bekymret i starten men det er helt over nu

Hehe så lugter du af en hel fiskebutik Ja men man kan vel også lave en stor potion til fryseren ?

Ha en dejlig dag
Christel

29/11/2012 kl. 09:59
Til morgen stod vægten på 80,8 kg, så jeg er under startvægt på fase 3, men vil gerne lige ned på 80,2 kg i morgen tidlig. Før festmåltidet om aftenen.
mig

29/11/2012 kl. 10:14
Super flot, tillykke

Så skal der kæmpes hele dagen jeg hepper på dig
Christel

29/11/2012 kl. 10:17
Hi hi, tak. Det er proteindag, så det hjælper forhåbentlig. Men skulle det glippe med nogle hundrede gram fra 80,2 kg, så må jeg bare blive bedre med tiden!
Christel

30/11/2012 kl. 09:45
Morgenvægten sagde 80,4 kg, og det kan jeg ikke tillade mig at være utilfreds med, hvilket jeg heller ikke er. Prøvede først at se, om jeg ikke kunne morgen-tisse lidt mere, men vægten gad ikke længere ned.

Men jeg er glad og tilfreds.

I aften står den på julefrokost med øl og bailey. Jeg ved ikke endnu, hvor jeg placerer det stivelsesholdige måltid. Jeg kan jo også vente og se, hvordan vægten opfører sig i løbet af ugen, efter julefrokosten.

Hav en skøn weekend.
mig

30/11/2012 kl. 14:26
Hehe ja det kunne ha været en ekstra tistår havde hjulpet nen godt du er tilfreds

Kan du ha en super dejlig fest

Knus
Christel

30/11/2012 kl. 14:44
Tak MIG, knus.

Tager du ikke også indimellem 200 gram på ved ugevejning, eller står vægt på det samme. Jeg føler ikke at jeg kan være utilfreds med at veje 700 gram mindre end da jeg gik ind i fase 3.
lucky

30/11/2012 kl. 19:20
Det køre jo fint i fase 3

Var da lidt spændt på hvordan jeg fik det efter at ha spist pasta i dag,når jeg læser det du skriver ang.ris.Jeg spist 100g,har læst man må spise 250g et sted,hvis jeg gjor det ville jeg nok få mavepine det er en stor port.

Håber du får/havde en god julefrokost.
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.