Oprettet af CK89 d. 20/04/2014 kl. 20:26

CK's Dagbog

Jeg ved ikke helt hvordan det med dagbogen virker, men vil gerne forsøge mig igen..

Nu har jeg i alt været på dukan i 2 mdr. Jeg tabte mig 10,8 kg smertefrit på 40 dage, men så gik det pludselig i stå, selvom jeg spiste som jeg burde, trænede intensivt 2-3 gange om ugen og drak mindst 3liter væske per dag udover te, kaffe og coke zero... Inden jeg fik styr på vægten, fik jeg besøg af min veninde fra DK og spiste uhæmmet i en hel uge.. Hun tog hjem igår. De første par dage var det super svært at bryde kuren, da jeg følte at det efterhånden var blevet en del af mig. Men da først jeg åbnede op for kulhydrater gik det hurtigt med at bryde den fuldstændig og jeg tog 3 kg på en uge.

Igår besluttede jeg mig så for at tage 6 angrebsdage. Jeg ved stadig ikke om det er tilladt, men jeg havde virkelig brug for at se fremskridt på vægten for at genfinde motivationen.. Så nu må vi se...


CK89

12/05/2014 kl. 13:17
Jeg begyndte i sidste uge med at spise noget protein til morgenmad. Nu må vi se om det gør en forskel..

I fredags var jeg til festival og endte faktisk med at spise noget vildt usundt kl 4 om morgenen. Jeg holdt mig fra alkohol og andet mad, men fordi jeg bor i udlandet opdager jeg tit ting og sager jeg ikke har smagt før og bliver fristet. I det øjeblik retfærdiggør jeg overfor mig selv at da jeg nok ikke får muligheden igen, burde jeg spise det :O Jeg tog om lørdagen en RP dag og trænede igår i 2 timer.

 
fauer

13/05/2014 kl. 17:55
det var da godt dine tal er blevet bedre. væskebalancen skulle være svært at få op når man er overvægtig
tabt 26 kg, er i fase 3
lucky

14/05/2014 kl. 10:44
Det er da fint med de tal,jeg har fået at vide når jeg får et tjek at vand% godt kan påvirkes af vejret,spænde om du kan se forskel på vægten nu du har lavet lidt om på din mad?Det er da godt du holder dig fra alkohol.
CK89

14/05/2014 kl. 11:30
Jeg kan i hvert fald mærke at det med at spise noget protein om morgenen, virkelig holder mig mæt i stedet for de 2 spsk havreklid med yoghurt.

Det er da godt at vide det med væskebalancen. Jeg undrede mig meget, da jeg drikker ca. 3 liter vand om dagen..

Jeg er startet på 30 day ABS challenge er på dag 4 som er rest day.. det bliver spændende at se om jeg om en måned ville kunne se en forskel..
CK89

16/05/2014 kl. 08:37
Jeg synes jeg har haft en rigtig streng uge og spist rigtig meget protein, men vægten er steget. (Jeg tror måske det kan være pga forstoppelse at jeg ser den stigning).

 

I mit fitnesscenter havde jeg et møde med deres nutritionist. Jeg havde egentlig ikke lyst til at have det møde, da jeg regnede med den klassiske kommentar om at man skal have sit fedt og kulhydrater bla bla. Det viste sig faktisk at være ret hjælpsomt.. Hun havde hørt om dukankuren osv.

Hun anbefalede mig at spise et lille måltid mere hverdag. Spise nogle chia seed, også at spise grønne bønner på dage hvor jeg træner.. det kan selvfølgelig ikke altid lade sig gøre med de grønne bønner, men kan jo prøve..

 
CK89

30/05/2014 kl. 10:17
Så er jeg tilbage igen.

Jeg har haft et plateau fase i de sidste 40 dage :O Det var delvist min egen skyld.. der gik først et par uger hvor jeg fulgte alt til punkt og prikke og ikke fik nogle resultater og det var vild frustrerende, så fik jeg besøg fra Danmark og brød kuren fuldstændig i april og siden da har jeg kæmpet med at komme tilbage på rette spor. Selvom jeg har trænet hårdt og fulgt alt havde jeg ingen resultater.. Og på grund af frustrationen var der enkelte dage hvor jeg brød, to gange middag på instituttet og 4 dage hvor jeg igen fik besøg fra Danmark!

Men nu har jeg så knoklet rigtig de sidste to uger og begyndt på et nyt træningsprogram og endelig er jeg kommet ned på 93,1 kg (-13,5). Så forhåbentlig kører det igen.
Jeg tror virkelig min træningsprogram har sat tingene igang igen. Det er en dræber. Jeg hader den og elsker den samtidig!

15 min crosstraining: 1 min 65 rpm, 1 min 75 rpm interval

Styrketræning: rowing, leg press, leg curl, peck-deck (arme og bryst)

15 min løb: 1 min 6,5 km/h, 1 min 9 km/h interval

Circuittraining x3 : Mountainclimbing (30), Crunch (15), Sidesquats (20), Plank (40sek)

Slutter af med 15 min enten løb eller crosstrainer med samme hastighed som før.

Efter 14x træning med denne program skal jeg til evaluering hos instruktøren/fysioterapeuten og diætisten. Idag vil være min 6 træningsdag på programmet.

Så det var lige en kæmpe opdatering herfra 
CK89

30/05/2014 kl. 10:27
*rettelse jeg brød ikke kuren fuldstændig i april, men i april fik jeg besøg i en uge hvor jeg brød kuren fuldstændig
fauer

30/05/2014 kl. 17:28
flot program du har fået sat sammen.
tabt 26 kg, er i fase 3
CK89

04/06/2014 kl. 12:15
29.05 -13,5

01.06 -14,2

04.06 - 13,3

Hvad foregår der? Nej hvor er jeg bare træt af at det kører sådan her? Det gik ligeså godt... også stoppede det 
lucky

05/06/2014 kl. 13:35
Ja der er en del udfordringer man skal igennem og ikke alle kan man stå i mod.Flot med din motion,kan godt forstå dig når vægten køre op og ned,men kan der ikke være forskel på om man vejer sig efter en motions dag eller ikke ? Men man kan også ha spist for meget salt eller andet der giver udsving og derfor både for og i mod man vejer sig tit,men på den anden side man vil også gerne vide det....Jeg har som regel også tabt mig dagene efter udfald og så går der flere dage hvor der ikke sker noget,håber du har nedgang næste gang du hopper på vægten.

knuzz
CK89

06/06/2014 kl. 10:34
Taak. Ja det er mega frustrerende.

Og det er nemlig det, man vil gerne se en fremskridt og det er alt for fristende at gå på vægten, og når det så ikke går som det skal bliver det fristende at bryde kuren :-/

Jeg venter i hvert fald nogle dage før jeg vejer mig igen...

Jeg skal til London i juli og min plan havde altid været at skulle købe noget tøj derhenne, da mit gamle tøj hænger på mig. Men jeg havde altid troet at jeg ville have tabt mig min 20 kg før den dag kom, men nu er der mindre end en måned og jeg er ikke engang oppe på -15 kg 
fauer

06/06/2014 kl. 14:16
øv kender det, men bliv ved at kæmpe. Du har måske tabt dig i cm i stedet.
tabt 26 kg, er i fase 3
CK89

12/01/2015 kl. 14:33
7 måneder er der gået siden mit sidste indlæg. Hvad er der blevet af tiden.

Jeg vendte tilbage til Danmark i august og siden da er det gået ned af bakke. Jeg kom tilbage til et meget stressfuldt liv og kunne slet ikke håndtere kuren. Jeg brød kuren hver tredje dag og gik rundt med dårlig samvittighed konstant. Idet jeg i den tid holdt mig til proteindage hvergang jeg havde brudt kuren tog jeg ikke rigtig på i vægt indtil jeg i november måned besluttede mig for at jeg blev nød til ikke at skulle tænke over andet end specialeskrivningen, så i hele november og december sad jeg hjemme og skrev fra jeg stod op om formiddagen til jeg gik i seng mange timer efter midnat. For at kunne holde mig selv i gang blev det til rigtig rigtig meget chokolade og kaffe. Jeg tænkte overhovedet ikke over hvad jeg kom i munden, da jeg skulle prioritere mit studie 

Nu er jeg så tilbage på godt 103,7 kilo. Det er mega deprimerende idet jeg var halvvejs fra min målvægt og jeg havde lovet mig selv at jeg aldrig ville tilbage på et tre-cifret tal igen. Det fik jeg så ikke overholdt... Jeg genkender nu alle de gamle mønstre jeg havde inden jeg rejste til udlandet i halvandet år som gjorde at jeg levede rigtig usundt og ikke fik prioriteret min kost. Det er simpelthen stress. Studiet og alle de jobs jeg har kørende samtidigt og min vane til altid at tage for så stort et mundfuld har været årsagen til at jeg ikke har kunne prioritere rigtigt.

Men nu har jeg igen blod på tanden, og idag er min første dag på angrebsfasen. Denne omgang bliver nok lidt anderledes fra den forrige, idet jeg ikke længere bor alene og har rigtig meget andet at lave i hverdagen, men nu skal det bare lykkes. Ingen undskyldninger!!!!
Vibeke1965

12/01/2015 kl. 16:53
Jamen velkommen tilbage - du vil opdage at vi er flere 'gamle'  - lad os kæmpe sammen - 2015 er året hvor det LYKKES

 
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
CK89

12/01/2015 kl. 21:41
Tak Vibeke

Yes, vi må klø på igen 

 
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum


Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44


Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.