Oprettet af Svend Dellepude d. 23/07/2012 kl. 19:53

Svend Dellepude taler ud

Så gik den ikke længere... Efter at være blevet truet med Nupo Pulver og alverdens andre dårligdomme har direktøren nu omsider besluttet sig for, hvordan jeg skal tabe mig: Dukan.

Eller "Dycán", som hun siger. Det er jo en franskmand, der har fundet på kuren, forstås :D

I årevis er det lykkedes mig at glide af på alle forslag om slankekure, og jeg har altid kunne få diskutionerne til at strande ved at dreje dem over i en snak om uhyrligt høje priser for en fedtsugning. Direktøren er læge, så hun er let at distrahere med en god fagsnak om faldgruberne ved plastikkirurgi.

Men efter at have set mig spankulere rundt i 2 uger i Italien i mine stramme, røde Speedo'er (som kun var røde, men ikke stramme, da jeg købte dem for mange år siden), havde hun åbentbart fået nok. Inspireret af et vennepar, der med irriterende lethed smed 12 kg hver før sommerferien og nu går overskudsagtige rundt og flasher deres nye hulkindede look, kiggede hun skrapt på mig og dikterede "Dycán" fra det øjeblik, ferien var slut.

Når først direktøren har bestemt sig, er der ingen vej tilbage, men det lykkedes mig at udskyde det uundgåelige en enkelt dag. Til mit held viste det sig nemlig ganske enkelt umuligt at opdrive havreklid en søndag formiddag i den middelstore danske provinsby, hvor vi bor, så i stedet kunne jeg i går aftes nyde et sidste festmåltid med entrecotes, bearnaisesovs, kartofler, ærter og majskolber, med rødvin til.

Men så var det også slut. I morges da jeg slog øjnene op, vidste jeg, at alt var forandret - om ikke for altid så i hvert fald i lang tid frem - efter de første 7 dage i angrebsfasen skal jeg kæmpe mig igennem cruisefasen på ikke mindre end 125 dage. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid de sidste 2 faser varer derefter... :o

Nå, men direktøren siger, jeg skal tænke positive tanker. Så jeg slutter lige af med et af højdepunkterne fra idag: Jeg har lært en masse nyttige nye ting - f.eks. ved jeg nu, at der findes noget, der hedder "skyr", og som ligner creme fraiche. Det står i mit køleskab, men jeg har endnu ikke turdet smage på det.

Over & out - jeg vender tilbage med mere nyt fra fronten, når/hvis jeg kommer helskindet igennem den første dag.

Svend Dellepude

31/08/2012 kl. 21:07
Smukke Sally, du har fuldstændig ret. Jeg er et løsgående missel hvad angår madvaner, og jeg er formentlig heldig at være under direktørens strenge overvågning :-D

Men altså, det går fint med kuren - vægttab på 11 kg på 5½ uge - og nu hvor jeg kan se, at det virker, er det let nok at finde motivationen til at fortsætte. Se evt. mit indlæg ovenfor fra i går med status. God weekend
piac

03/09/2012 kl. 18:57
Tillykke med det flotte vægttab )) dejligt at læse dine opdateringer.
Primanocte13

03/09/2012 kl. 19:31
dejligt at se dine små positive synspunkter i din "oversigt" gir et smil på læben her på en ellers lidt grå dag! tillykke med alle de flotte (del)mål .
Smukke Sally

04/09/2012 kl. 17:30
Hey Svend - aah havde ikke set, at du lige havde postet! Sejt med 15 kg... nu er der godt nok ikke lang vej igen! Tillykke Også med at du er motiveret og kan finde din egen vej, med at smage på festretterne, når du er ude en gang imellem...

Du har da helt ret, man skal jo kunne leve med det her resten af livet..!
mig

09/09/2012 kl. 16:41
Rigtig flot tab du har haft til nu svend, tillykke med det Godt du har direktøren til at holde øje med dig fornemmer lidt du har brug for det

Bitten Lundsgaard

10/09/2012 kl. 21:54
Svend Dellepude.

Jeg elsker simpelthen din måde at skrive på, var det ikke fordi jeg lige er blevet gift og du har din strenge direktør, ville jeg giftes med dig :-D

Fantastisk gode indlæg og kanon flot vægttab.

Ang. dit indtag af æggeblommer, hvor mange har du spist før direktøren satte restriktioner på? Jeg spiser nemlig ALT ALT for mange æg, ca. 25 pr. uge, så må hellere selv få tjekket kolesterol...

Anyways, Tak for god og underholdende læsning og tillykke med din stærke rygrad

Svend Dellepude

17/09/2012 kl. 13:59
Hehe, ja jeg er bange for at den strenge direktør følger med i købet

Jeg spiste nok ca. 15 æg (med æggeblommer) pr. uge, sådan alt i alt (der er jo også æg i Dukan-brødet - og til en omelet bruger man jo hurtigt et par æg).

Nu har jeg skåret det ned, så jeg prøver at holde mig til ca. 1 æg om dagen. Og så spæder jeg til med ekstra æggehvider, når jeg kan komme afsted med det - f.eks. til spejlæg, røræg og omelet.
mig

17/09/2012 kl. 15:32
Hold da op Svend, der har da været gang i tabet må jeg sige, tillykke med det Er direktøren glad ?

Forsat god livsstilsændring til dig
anjakp

17/09/2012 kl. 16:19
Må man godt spise så mange æg??

Jeg er på dag 5 i angreb og har tabt over 3 kg
morlaila

17/09/2012 kl. 16:40
Jeg spiser rigtig mange æg, og har et samlet kolesteroltal på 3,4
mig

17/09/2012 kl. 17:11
Jeg er også en stor æg spiser, det mætter så godt og er hurtigt at lave Har aldrig fået målt mit tal men vil tro det er ok
anjakp

17/09/2012 kl. 17:52
Jeg spiser æg en gang i mellem, men kunne bestemt godt spise flere. Der står jo bare at man kun må få 3 og det gælder vist både angreb og cruise faserne....
nina

18/09/2012 kl. 21:03
Hej Svend.

Flot vægttab

Ja se så var det jo godt at direktøren lige havde et øje på dig og nu har sat restriktioner på dit ægindtag. Håber din nye måde med kun at spise en blomme om dagen kommer til at blive en succes for dig

Svend Dellepude

02/10/2012 kl. 15:05
Så er Dellepuden netop hjemvendt fra en uges ferie under sydlige himmelstrøg, hvor de røde Speedo'er blev luftet igen :-D

Lidt af en forskel fra sommerferien midt i juli, hvor jeg ikke just følte mig som en strandløve med min Prins Henrik-vom og hængepatter, der kunne klare blyantprøven.

Mht. kuren, så gik det helt forrygende under ferien. Jeg har til min store overraskelse og udelte glæde tabt ikke mindre end 1,5 kilo i løbet af ferieugen!!

Jeg "syndede" dagligt under ferien med 1-2 glas vin, en is og god restaurantmad. Jeg gik dog ikke helt grassat i drinks, chips osv., og holdt mig hver morgen til Dukan-morgenmad (jeg fandt Cheasy lignende yoghurt i supermarkedet og havde en ordentlig omgang Dukanboller med hjemmefra). Og så fik jeg dyrket en masse motion ved at lege og bade hele dagen med ungerne og fik gået en masse ture.

Jeg deltog også i vandaerobic nogle gange sammen med alle de midaldrende damer i poolen (hvoraf mange godt kunne trænge til et par uger i selskab med Dukan!). Formentlig et ømt syn at se Dellepuden usynkront svinge armene rundt om de røde Speedo'er, mens skumsprøjt stod til alle sider

Nå, men konklusionen kan jo kun være, at sådan nogle ferier skal man have nogle flere af!

Jeg er nu på -16 kg siden jeg startede på kuren for 9 uger siden. Godt 4 kg tilbage, før jeg går i konsolidering

kittykat

02/10/2012 kl. 15:08
tillykke med det! og dejligt at høre man kan have ferie og tabe sig samtidig selvom man synder
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.