Oprettet af Christina d. 25/05/2013 kl. 09:45

Chriskjaersgaards dagbog

SÅ er det vist min tur til at lave en Dukan-dagbog her på Forummet.<br />
Jeg startede angrebsfasen den 15. maj og overgik til Vekselfasen i onsdags.<br />
Angrebsfasen gik med lidt blandet succes - jeg tabte mig ikke særligt meget ift. det, som Dukan sagde, jeg skulle, og jeg tog endda på på 5. dagen af angrebsfasen. Herefter bad jeg min mand gemme badevægten væk. Jeg bliver nemt til en slave af vægten, når jeg er på kur og vejer mig op til flere gange om dagen med deraf følgende negativitet, hvis vægten stiger. Så jeg ved faktisk ikke, præcist, hvor meget jeg tabte mig i angrebsfasen, hvilket vel også er underordnet <br />
Jeg har som mange andre døjet med forstoppelse og har været ekstremt oppustet. Jeg har måttet ty til afføringsmidler for at få lidt gang i tingene, og dét var dejligt :D<br />
I dag har jeg så været på vægten og er MEGET glad for mit resultat indtil videre. 79,1 kg, dvs. tabt 2,8 kg på 10 dage. Ikke meget ift. mange andres vægttab, men jeg er meget tilfreds :D<br />
Min største udfordring her på kuren er det med havrekliden - det er altså ikke min favoritsmag, og de Dukanboller jeg bagte, kunne jeg altså slet ikke forliges med. Derfor får jeg nu mest kliden som pandekager til min aftensmad, da jeg så bedre kan kamuflere smagen med andre lækre ting. I går lavede jeg Mig's pizza og den var jo superlækker - med dejlig ost og kalkunbacon og toppet med salat og peberfrugt.<br />
I dag fylder min mor 70 år og vi skal til åbent hus. Jeg var i torsdags ude hos hende for at høre, hvad menuen stod på, for at vide, om jeg selv skulle have noget mad med. Der var ikke rigtigt noget på menuen, jeg kunne spise, men min søde, søde mor tilbød at lave nogle kyllingefileter og noget råkostsalat - dejligt


Christina

23/11/2013 kl. 07:34
Efter et par dage på seminar er vægten steget med 1 kg præcist. Forventer dog, at det forsvinder ret hurtigt igen.

Må indrømme, at jeg da jeg kom hjem i går spiste to skiver hvidt brød med smør og Nutella på og til aften spiste jeg rugbrød med frikadelle og fiskefilet og remoulade. Så det med at have passet på kosten på seminaret, blev afløst af kulhydratfest, da jeg så kom hjem. Men det er også okay - jeg var træt og orkede ikke madlavning. I dag er jeg på Dukan-kost igen og tager to PP-dage her i weekenden.

På mandag og tirsdag skal jeg på kursus med overnatning, så der kommer der heller ikke til at stå Dukan på skemaet.

God weekend til jer alle


Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
lucky

23/11/2013 kl. 15:28
Hej

Det var da flot du kunne sige nej til kage osv. ja der kommer hurtigt noget på igen,men du er jo på vej til at smide det igen.

Håber du kommer godt gennem mandag og tirsdag.
Christina

27/11/2013 kl. 18:47
Vist på tide med en lille opdatering her. Har haft lidt Dukan-krise de sidste dage - har bare haft lyst til at spise helt "normalt" og ikke være på Dukan, så i søndags kapitulerede jeg og spiste en helt almindelig hjemmelavet burger med alt hvad den kunne trække af remoulade, ketchup, mayonnaise, hvidt brød og pommes frites til. Men fik jo straks dårlig samvittighed bagefter - hvilket jo egentlig var et godt tegn.
Mandag og tirsdag var jeg jo på kursus og som ventet var det ikke muligt at spise efter Dukan, for så havde jeg nærmest ikke fået noget mad. Så jeg spiste faktisk lige hvad jeg havde lyst til af brød, frugt, grønt m.m - og desserter (en helt fantastisk ostelagkage, som hotellet åbenbart er kendt for - og mig, som ellers ikke bryder mig om ostelagkage elskede den også)og drak også et glas vin til maden. Vægten sagde så i morges 66,3 kg, så +700 gram i.f.t i lørdags efter seminar og altså + 1,7 kg i alt siden sidste torsdag.
Nu har jeg så kørt PP-dag i dag og regner også med at køre PP igen i morgen. Det er ikke blevet til motion denne uge pga. kursus og i dag var jeg først hjemme fra arbejde kl. halv seks, så den planlagte spinningtime blev aflyst, da jeg syntes det var synd for hunden, at han skulle være alene hjemme igen efter han havde været alene i 11 timer i forvejen. I morgen bliver det heller ikke til motion, da jeg skal til foredrag med Christine Feldthaus (hende fra bl.a. F*cking Speciel) efter arbejde og derfor først er hjemme ved halv syv tiden.
Men synes stadig jeg har krise og har stadig lyst til bare at spise normalt Men jeg må prøve at hænge i og blive ved.


Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Krinefis

27/11/2013 kl. 20:18
Jeg håber du kan hænge i! Det er selvfølgelig ikke så motiverende, når der hele tiden dukker situationer op, der ikke er så Dukan-venlige. Tænk på, at du har tabt dig så meget indtil nu, og det er virkelig flot! Det har du jo slet ikke lyst til at ødelægge ved at spise normalt eller "forkert". Du må give dig selv et rap over nallerne, hvis fingrene nærmer sig noget syndigt til at proppe i munden. Du har IKKE brug for det!
Pyt med at motionen ikke altid lige når at komme med. Så længe du kan spise så Dukan venligt som muligt, kæmper du stadig.

Det lyder da eller spændende med det foredrag. Jeg synes at so f****ing special programmerne er sjove.

Fat mod, søde Christina. Lad ikke din krop snyde dig til at tro, at du vil have "normal" eller forbudt mad. Jeg har faktisk oplevet, at de dage jeg så spiser normalt, så får jeg det lidt underligt i kroppen. Jeg tror, jeg er meget følsom overfor kulhydrater, og jeg får det altid bedre efter et par dage på Dukan.

You can do it!

Kram fra Krinefis
Betoncirkeline

27/11/2013 kl. 21:07
Hallo halløj søde Christina.

Jeg vil også melde mig og sige, fat mod, du skal nok få tabt det igen. Du er så god, og har virkeligt givet den gas, og du ved jo udemærket hvad du gør galt, og det er det vigtigste. Det er bonus at hoppe op på hesten efter et par synde dage, og det gør du,

Du er så god til at støtte os andre herinde, og su har givet den gas, så da vi andre startede kunne vi se at det kan lade sig gøre.

Såååååå kød, kød og kød, og pas godt på dig selv!!

Kram fra Kamilla.
Christina

29/11/2013 kl. 11:18
Hej søde piger

Hvor er I dejlige til at give opbakning

Bare rolig - jeg har ikke givet op, men tror at efter over et halvt år på Dukan, trængte jeg bare lige til at lufte mine "dårlige" kostvaner et stykke tid. Men jeg gav ikke efter for trangen, men er fortsat på Dukan med tre PP-dage (tredje dag i dag). Der er røget 1 kilo af de 1,7, jeg havde taget på, så det er fint. I weekenden skal jeg have PG-dage og så ellers ind i rytmen igen med to PP og to PG.

Jeg har været sent hjemme hele ugen, så har ikke rigtigt haft tid til at kigge forbi alle jeers dagbøger Motionen har jeg også skudt en hvid pil efter i denne uge, men vender frygteligt tilbage igen - sikkert allerede her i weekenden.

Foredraget med Christine Feldthaus i går var helt fantastisk. Hun er altså en kvinde lige efter mit hjerte - pakker ikke noget ind og har nogle dejligt befriende holdninger til mange ting, som langt hen ad vejen tilsvarer mine

Knap to timer til weekend Vi tager nok til Christmas Night i Aalborg i aften, hvor butikkerne har åbent til kl. 22.00 og i morgen skal vi nok liiige til Svenstrup og kigge på ny racercykel til mig. Den er møgdyr, men for S.... hvor er den lækker - så det er ikke sikkert vi lige har råd til at købe den alligevel, men nu må vi se om ikke jeg kan få overtalt manden

God weekend til alle jer derude


Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Christina

29/11/2013 kl. 11:26
Næ hov! Der er da kun 1 time til weekend - havde lige kigget forkert på klokken Nå, men det er jo bare positivt :D


Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Chrisycat

29/11/2013 kl. 12:35
Åh hvor jeg genkender det du skriver med at spise som alle andre. Jeg har også været i gang i lang tid og man trænger til at være normal. Efter min ferie er jeg tilbage på Dukan igen og det går fint, spændende hvad vægten siger mandag. Jeg har besluttet, at jeg vil tillade mig selv at nyde de julefrokoster jeg skal til med omtanke men ikke Dukan og så må den stå på Dukan alle de andre dage. Så må vi se hvordan det hele ser ud efter nytår. Du har været så god hele vejen, så jeg er overbevist om, at du nok skal komme af med det sidste - Rigtig god weekend.



Krinefis

30/11/2013 kl. 08:51
Det lyder da, som om du går en dejlig weekend i møde.
Godt gået med det kilo, du har smidt! Det kan du da være stolt af .

Altså, din mand må da nok kunne se, at den racercykel vil hjælpe dig til at få dyrket en masse motion, ikke? Det er jo nærmest et must, at du køber den! :D

Håber du får en skøn weekend.

Kram fra Krinefis
Christina

01/12/2013 kl. 10:28
Vægten sagde her til morgen 64,8 - har altså nu smidt 1,5 kg af de 1,7 jeg havde taget på Dejligt! Nu er der kun én vej - og det er nedad - håber jeg da...
Så blev det 1. december og alle er i et vældigt julehumør. Jeg kan lige så godt melde ud først som sidst - jeg er IKKE i julehumør - er faktisk slet ikke et "julemenneske". Jeg mener - det er da meget hyggeligt at være sammen med familien juleaften og sådan, men jeg er ikke fan af julepynt og nissehuer. Pynter kun op til jul for børnenes skyld. Er ikke en lyseslukker og under alle deres gode julehumør, men det er altså bare ikke lige mig Hænger måske også sammen med, at jeg ikke som andre kan hygge mig med at gå og lave juleønskeseddel, da jeg ikke får julegaver. I vores familie besluttede vi for mange år siden, at det kun var børnene i familien, vi skulle give gaver, hvilket jeg synes er en fantastisk ide, men det betyder så, at jeg ingen gaver får, for manden og jeg er også enige om ikke at give hinanden gaver juleaften. Forstå mig ret - jeg har ikke ondt af mig selv, men det er nok en medvirkende faktor til, at jeg mere tænker på juleaften som mine børns aften og for mit eget vedkommende blot en hyggelig aften med familien.
Kan i øvrigt sket ikke forstå, at det allerede er december - synes lige der har været jul. Tiden flyver afsted og jeg kan nærmest ikke følge med...
Men god julemåned til jer alle



Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Christina

02/12/2013 kl. 19:20
+500 g på vægten i dag - øv bøv, men nok at vente efter PG-dagene. Har PP-dage i dag og i morgen, så håber på vægttab 

Har været til spinning i aften - rart at komme i gang igen, men også hårdt i dag 

Havde ellers totalt optur i lørdags. Købte to par jeans, da jeg simpelthen ikke længere kan holde ud at gå i bukser, som er alt for store. Havde bare lyst til et par jeans, som kunne vise min dejlige nye figur. Og tænk sig - jeg er gået fra en str. 34 til en str. 30!!!   Det er jo helt fantastisk, synes jeg 

&nbsp;

&nbsp;

&nbsp;

&nbsp;

&nbsp;

&nbsp;


Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
zirikit

02/12/2013 kl. 19:35
Ja det er fantastisk at kunne krybe i tøj nogle str mindre   jeg har lige idag ryddet op i mit skab og pakket/smidt tøj væk der var for stort, tænk nogle bukser og nederdele kunne trækkes ned uden at knappe/lyne op først
PseudoHTML, UBBCode and BB Code
Christina

04/12/2013 kl. 07:41
Hmmpffff <img alt="" src="http://dinslankekur.dk/wp-content/plugins/wp-monalisa/icons/wpml_sad.gif" width="20" height="24" /> Det er sgu noget lort igen nu - minus, plus, minus, plus - det giver jo et stort rundt NUL! Nu gør jeg snart alvor af mine trusler om at gå i fase 3 - var så glad, da vægten igen var under 65 i søndags, men skal da lige love for, jeg er blevet banket på plads igen! I dag sagde vægten 65,4, mandag var den på 65,3, i går på 65,1, så det går bare op, ned, op, ned, op <img alt="" src="http://dinslankekur.dk/wp-content/plugins/wp-monalisa/icons/wpml_negative.gif" width="29" height="28" />


Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Krinefis

04/12/2013 kl. 07:53
Din vægt skal da se at bestemme sig! Hvor træls, at det går op og ned. Tror du, det kan skyldes væske?
Ellers trænger din krop måske til noget forandring, så et forsøg med fase 3 vil måske ikke være helt galt. Jeg håber, du finder en løsning på det.
Super fedt med bukserne, for resten! Selvom vægten driller lidt nu, er de da et tegn på at du ellers styrer for vildt med det vægttab!

&nbsp;

Kram fra Kanelfis
Christina

05/12/2013 kl. 07:03
Vægt i dag = 65,1 kg.

Jeg er så småt begyndt at indføre lidt fase 3 i min kost, idet jeg er begyndt at spis lidt frugt - elsker nemlig clementiner/mandariner og appelsiner og det er jo lige sæson for det lige nu. Nu må vi se, om jeg hopper helt i fase 3 fra på mandag - er vældigt fristet af tanken. Kan jo altid vende tilbage  til fase 2 igen senere.

Pas på jer selv i stormen 


Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum


Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44


Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.