Den længe ventede fredag - Interview med admin


Fortæl lidt om dig selv!
Jeg hedder Kent, er 34 år og bor i Mijas Costa i Spanien med min spanske kone, som jeg mødte, da læste spansk i Málaga i 1998-1999. Vi har boet 6 år i Danmark fra 1999 til 2005.

Min danske hjemby er Klitmøller, hvor mine forældre stadig bor.

Jeg har en cand. Merc. I økonomistyring fra Århus handelshøjskole.
I 2005 efter endt uddannelse flyttede vi tilbage til Málaga.
Så er jeg vel autodidakt indenfor web design eller måske skulle jeg kalde det web opbygning, fordi designmæssigt er jeg ikke vist ikke så god. Det lader jeg konen om :) Samtidig laver jeg også lidt SEO.

Jeg lavede dukanslankekur.dk, da der kom mange spørgsmål til kuren på min personlige blog. Så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne lave en hjemmeside, hvor man kunne finde noget information om kuren. Da der så også kom spørgsmål der, kom der også et forum ind på siden. Lidt efter lidt er siden blevet opbygget og der udvikles stadig på siden og det er blevet til det dukanslankekur.dk, som vi i dag alle kender og elsker :)

Jeg har i mange år spillet basketball, men det er ikke blevet til så meget de senere år, da de i Spanien ikke har samme foreningskultur som i Danmark. Så hvis man vil spille på et basketballhold, så skal man selv samle holdet og tilmelde sig en lokal liga, hvor man kan komme til at møde alt fra hold af tidligere profesionelle til nybegyndere. Ellers skal man være heldig, at finde et sted, hvor man kan spille en enkelt gang om ugen, som jeg da heldigvis har.

På forum hedder jeg admin.

Hvordan eller hvorfor tog du på?
Jeg spillede meget basketball i Danmark og da jeg flyttede til Spanien og kom til at sidde på kontor hele dagen, sneg kiloene sig stille og roligt på. Jeg er jo også ret glad for mad og vi spiser tit ude og prøver gerne en masse nye ting/mad. Så madglad + ingen sport=vægtøgning. Det begyndte nok først efter et par år i Málaga, fordi vi havde ikke nogen bil i starten, hvilket jo gør, at man går meget. Så det kan være udregningen hedder madglad+ingen sport+bil=vægtøgning.

Hvad fik dig til at beslutte, at du ville tabe dig?
Jeg var begyndt, at prøve på at tabe mig, året før jeg startede på Dukan, men uden nogen egentlig metode. Jeg prøvede at spise lidt færre kulhydrater og noget mere frugt, så vidt jeg husker. Jeg tabte vist også 3-4 kg. i løbet af et par måneder, men de kom tilbage igen.
Så da vi var oppe hos svigerforældrene i julen, havde min svigerinde tabt sig rigtig meget. Vi ser normalt kun svigerfamilien 1-2 gange om året, da de bor omkring 1000 km. herfra, så da vi ikke havde set hende i lang tid, kunne vi se en stor forandring. Hun fortalte os om Dukan og vi lånte bogen og gik i gang i starten af januar, efter en weekend hvor vi fik pizza, slik, sodavand osv. som vores afslutning på det fede liv.
Der var dog også et par gange, hvor jeg fik et par kommentarer, som fik mig til, at tænke at nu var det vist ved at være nok. En af mine forældres venner, sagde på et tidspunkt, ”nu er du ved at være lige så stor som os andre”. Det var lang tid siden, jeg havde set en af mine venners forældre og hendes kommentar var ”det er ved at være lang tid siden, at vi har set dig, du har da forandret dig lidt, du er blevet noget mere......fyldt ud” og der var et par andre kommentarer omkring min vægtøgning. De ligger jo også i baghovedet og tumler lidt rundt.

Hvorfor valgte du netop Dukan Kuren?
Som sagt, på grund af at min svigerinde havde tabt sig meget på kuren.

Har du været på andre kure før?
Jeg var engang for omkring 10 år siden på Atkins, hvor jeg tabte omkring 10 kg. Ja, og så i 2010, hvor jeg var på min egen hjemmelavede kur i et par måneder.

Hvad var reaktionen fra dine omgivelser på, at du valgte at gå på Dukan Kuren?
Meget blandede. Det med ikke at måtte spise frugt, var der flere der ikke kunne forstå. Nogle af dem, der havde hørt noget om kuren, kom nogle gange med kommentarer som ”så må du kun spise kød i flere måneder” Så der var en del uvidenhed omkring det. Det er blevet til mange forklaringer af, hvordan kuren egentlig er skruet sammen, i de første måneder. Der er også personer, som man kender så godt, som ikke sagde noget, men man kunne tolke deres udtryk, når vi fortalte om den.
Der var andre, som der spurgte interesserede om, hvad kuren gik ud på.

Hvilken fase er du i og hvor mange dage har du været på kuren i alt?
Fase 4. Startede i januar 2011. Så må I selv regne antal dage ud.

Hvor meget har du tabt dig?
20 kg.

Er der noget du snyder med eller ikke overholder?
I fase 4 får jeg ikke spist havreklid hver dag. Det er ikke hver dag, at jeg får motion. På proteintorsdage, får jeg nogle gange brød til morgenmad.

Hvad har været det sværeste ved kuren?
I fase 1 og 2 var det svært, at holde sig fra alkohol, når vi var i byen med vennerne. Så der sneg sig nogle gange rom og cola light indenbords.

Hvor meget motion har du dyrket og hvilken type motion? Har hele tiden fulgt anbefalingerne fra dukan kuren?
Der var faktisk en del dage, hvor jeg ikke fik nogen motion. Men ellers har der været lidt wii motion, gåture og så fandt jeg ud af, at når man er på indkøb, så tæller det jo også som motion. Så hvis man har en indkøbsseddel, at gå frem efter, kan man prøve at lave turen så lang som mulig. Det gør man ved, at gå efter en ting ad gangen og man vælger den ting på indkøbssedlen, der er længst væk hele tiden. Så har man et formål med gåturen, ikke bare gå fordi man skal.

Hvad er dit bedste trick eller din redning, når du har været lækkersulten?
Light yoghurt. I Spanien spiser man meget yoghurt og der er derfor et kæmpe udvalg. Så vi har altid haft en masse forskellige light yoghurt i køleskabet og sådan en kunne dræbe den værste lækkersult.

Har du på noget tidspunkt været ved at give op og (hvis ja) hvad fik til til at fortsætte?
Nej. Vi var begge meget sikre på, at dette skulle gennemføres, så der var ikke så svært, da det først var bestemt.

Hvad har vægttabet betydet for dig i hverdagen?
Jeg er ikke så bevidst omkring min mave :) Jeg købte også en masse nyt tøj, da jeg havde tabt mig. Jeg gik jo et par størrelser ned i det hele. Heldigvis faldt det sammen med en tur til Las Vegas, så et par ture i deres outlets og en $800-$1000 fattigere, en ny kuffert og så havde jeg fornyet min garderobe.

Har det haft nogen effekt på dit helbred?
Jeg havde tidligere tit sure opstød og ondt i brystet om aftenen efter vi havde spist. Det er gået helt væk.

Fortæl om en sjov eller positiv episode i forbindelse med dit vægttab!
Der har jo været mange, der har kommenteret på, at man har tabt sig. På et tidspunkt, lige da vi gik ind i fase 3, var der en af vores spanske venner, der trak os til side og sagde han ville lige snakke med os om noget. Det lød alvorligt, så vi blev helt stille og satte vores alvorlige ansigt på. Så sagde han ”nu syntes jeg altså ikke, at I skal taber jer mere”. Det var ikke helt så alvorligt, som det lød :)
Jeg kom ind på kontoret, hos en anden spansk ven, som jeg ikke havde set i et stykke tid og stod og snakkede med ham lidt og han begyndte at forklare noget til sin sekretær, da han stoppede midt i en sætning og sagde ”du har da tabt dig.....hold da kæft, du har da tabt dig ret meget” De første par minutter, havde han åbenbart prøvet at finde ud af, hvad det var der var anderledes ved mig.

Hvad er det første du spiste/vil spise når du kommer i fase 3?
Det kan jeg ikke helt huske. Det var lidt en glidende overgang, da jeg kom i fase 3 lidt før min kone. Men det har sandsynligvis været øl, selvom det ikke er noget man spiser. :)

Kan du holde vægten nede i fremtiden?
Det har jeg allerede gjort. ;) og det bliver jeg ved med.

Admins blog

Admin før og efter.

Billede 1: nyårsaften 2010-2011. Billede 2: oktober 2010. Billede 3: juli 2011. Video: Fra en turnering, jeg (selvfølgelig) vandt i Las Vegas juli 2011. :)






 




Kommentarer

26/10/2012 kl. 10:40
Det er så flot, og tak for denne side. Der er fantastisk mange søde og målrettede mennesker herinde. Har aldrig set lignende før.
26/10/2012 kl. 09:45
Du er SÅ sej, Kent
Tak for et fantastisk forum - og tillykke til dig og din kone med den nye livsstil
Kh
Tina
cindy jacobsen
26/10/2012 kl. 09:50
Det er saa sejt gaaet! Du har virkelig väret et forbillede for mange danskere til en bedre levevej! Stor skulderklap til dig!

Btw.. det lyder mega fedt at du bor i Spanien! Endnu et plus i mit häfte
26/10/2012 kl. 11:08
Jeg stemmer med i kor - hvor er du/I super seje!!
Det er fedt at læse om andre vægttab, når jeg først lige er gået i gang
Det giver blod på tanden, så selvfølgelig kan jeg også!
Tillykke med tabet - og tak fordi du har lavet en fantastisk hjemmeside til os andre
26/10/2012 kl. 11:45
Super at læse lidt mere om dig og dit vægttab :D
Ja, man må sige det har pyntet

Første gang jeg skulle læse om kuren, var det din blog jeg stødte på. Efter at have læst den var det jo herligt at finde ud af at du havde lavet hjemmesiden her :D
Ja, den har været uundværlig. Så jeg vil også gerne sige tusinde tak for den, og alle de gode står du kommer med.
26/10/2012 kl. 20:26
Hvor dejligt med et interview fra dig Kent, vores Dukan BOSS Her behøver det jo ik kun at være om kvinder ( Henyder til min tidligere mail.... Hvis du husker ) Dejligt at læse om at det virkelig virker.... Og at du holder vægten. Først tak til dig.... For alt det arbejde du gør for os tabere. Hva skulle vi ha gjort uden den her side??? Og så kan vi jo takke din svigerinde for at hun netop fortalte dig om Dukan!!! Ellers var det her jo sikkert ikke blevet til noget. Rigtig god weekend til dig... Fra kolde Danmark
26/10/2012 kl. 20:28
Og forresten..... Piiiiiift piiift!!! Det har virkelig pyntet
mig
27/10/2012 kl. 06:21
Super god læsning Ja det er altså super flot som i begge har tabt jer og dejligt i holder vægten, det er jo også det som får os andre til at tro på det er noget som virker i længden
Her fra skal også lyder et stort TAK for det store arbejde du ligger i denne side, jeg havde ikke klart det uden den, tror jeg
Du giver mig en tro på at jeg også vil kunne holde vægten fremover så jeg kan slet ikke takke dig nok
Ha en dejlig weekend
29/10/2012 kl. 09:31
Mange tak til jer skønne mennesker, for alle jeres kommentarer. Det er altid noget der hiver humøret op, når man læser herinde, hvor den positive stemning er konge.
Også tak til alle jer, der er med til at gøre siden, hvad den er.
29/10/2012 kl. 11:52
Fantastisk foto

Det er super-godt gået. Også herfra tak for dit arbejde med hjemmesiden.

Hvordan er det gået med dig i fase 3 og 4? Har du kunnet holde vægten hele vejen igennem?
29/10/2012 kl. 18:14
Fase 3 er gået fint og fase 4 kører også efter planen. Vi har dog lavet det lidt alternativt i fase 4, da vi er mere påpasselige eller spiser lidt mere ift. fase 3 i løbet af ugen og "slår os løs" i weekenden. Så vægten svinger lidt, men jeg ligger mellem 78 og 82 kg. hele tiden. På nær da vi kom hjem fra malta, hvor jeg var nået op på næsten 85 kg. men de var hurtigt væk igen, efter et par fase 2 dage. Nu har jeg haft forældre på besøg i en uge, men det har ikke påvirket så meget som jeg troede. Så jeg regner med at ramme de 80 kg. igen i løbet af denne uge.
30/10/2012 kl. 19:34
Hej kent du er sgu modig at ligge sådan et billede ud,en rigtig sofakartoffelMen må sige det er du bestemt ikke mere,og dejligt at læse du stadig holder vægten med lidt udsving.
Havde du forstillet dig at hjemmesiden vil få så stor en interesse da du satte den igang?
31/10/2012 kl. 08:57
@lucky
Ja, det jo fantastisk, at man nu ved hvordan man skal kontrollerer vægten.
Jeg havde jo set, hvor populær kuren var i Spanien, men troede dog ikke, at interessen ville blive så stor i Danmark. Så må sige, at nu hvor vi nærmer os 6000 medlemmer, så er vi kommet et godt stykke over det jeg regnede med og på så kort tid.
Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.