Stabiliseringsfasen
Den permanente stabiliseringsfase varer resten af livet, så man ikke tager de tabte kilo på igen.
Du kan nu spise "almindeligt" igen. Spis alle forskellige typer madvarer, men du skulle gerne nu, have ændret din livsstil og være klar over, hvilke mad- og drikkevarer du tager på af. Spar på smørret, hold hvidt brød, junk food, franske kartofler, slik osv. til et minimum. Der skal være plads til det hele, men med måde.
Hvis du har svært ved, at spise uden en rettesnor, så brug konsolideringsfasen som base. Spis alle de proteiner (mest magert kød) og grøntsager du vil og spis 1 stykke frugt om dagen, 2 skiver brød, 40 gram ost om dagen, 2 portioner mad med stivelse og 2 festmiddage om ugen, men tag kun en portion.
Sørg for at spise grove kulhydrater, spar på salt og undgå sukker så meget du kan. Vælg altid de magre mejeriprodukter.
Tilføj gerne lidt nødder til kosten eller andet med sundt fedt og brug olivenolie til maden.
Du kan godt afvige fra dette, da det ikke er strengt nødvendigt at følge denne plan, men det er en god hjælp til at holde vægten nede, hvis man føler man har brug for nogle retningslinjer efter fase 3.
Der er nogle få regler, som du SKAL følge.
Motion
20 minutters motion hver dag og du tager aldrig mere elevatoren.
Torsdag med proteiner
Det er vigtigt at have en dag om ugen med proteiner og som under konsolideringsfasen, foreslås det at man vælger torsdag.
Tre skefulde havreklid hver dag
Du skal spise tre skefulde havreklid hver dag resten af livet.