Din Slankekur

Introduktion
Jeg hedder Pia (mit navn er: Jeg kan - i forummet og min dagbog hedder: Pia mammis dagbog) og bor i Vordingborg på Sydsjælland. Jeg er 48 år, gift med Jesper på 8. år, mor til 3 piger på 13, 23 og 26 år, papmor til 2 drenge på 20 og 23, famse og momse til 2 børnebørn på 8 mdr. og 2 år.
Mit job er privat dagplejer med 5 skønne børn, nu på 5. år hjemme hos mig selv, og inden jeg blev privat dagplejer, var jeg kommunal dagplejer i 15 år. Mine hobbyer, tja det er først og fremmest vores børn, svigerbørn, børnebørn og familie, som vi har utroligt dejligt mange af, og som fylder rigtigt meget i vores hverdag OG i weekenderne :) Så er vi i familien meget engageret i vores bys festuge, som optager os en hel del året rundt, med at arrangere og planlægge tingene omkring denne fantastiske uge hver år, men når jeg skal sådan RIGTIG ”hobby” den, så er jeg bidt af at scrappe, og elsker at sidde på mit eget værelse og bare fordybe mig i alt mit papir og mine billeder, samt tage til scrap-arrangementer med mine søde veninder :)

Hvordan eller hvorfor tog du på?
Jamen jeg har faktisk været småtyk siden jeg blev 12-14 år, og det har fortsat op igennem årene. Jeg tror det har været den kost, som mine forældre har haft serveret altid, fordi det bestod hovedsagelig af kød, sovs og kartofler – samt masser af kage osv. Og absolut ingen form for motion. Samtidig blev jeg lidt ”fravalgt” i en alt for tidlig alder, af mine forældre, i en alder af 5 år, hvor jeg blev sendt væk, hver weekend/ferier til mine bedsteforældre, ”fordi” jeg fik en lillebror og dermed var lidt ”i vejen” – det stod på, indtil jeg var 13-14 år og det tror jeg selv har sat de grundlæggende spor til min overvægt og helt sikkert også startet min trøstespisning. Jeg har aldrig kunne finde den rigtige form for balancen i, hvordan min egen kost skulle se ud, og har ofte overspist og spist meget forkert.

Hvad fik dig til at beslutte, at du ville tabe dig?
Jeg havde længe ville tabe mig, men kunne slet ikke finde den røde tråd eller energien til det. Men var absolut godt klar over, jeg burde gøre noget. Jeg tænkte længe over, at når jeg nu er SÅ glad for mit job og rigtigt gerne vil beholde det til jeg engang går på pension, så var det ved, at være sidste chance for, at gøre noget ved min overvægt, som jo hæmmede mig ufatteligt meget i min leg med dagplejebørnene, mine knæ ville blive mere slidte, min ryg ville tage mere skade osv. OG sidst men absolut også noget, som er ufatteligt vigtigt for mig, så manglede jeg mit selvværd skulle stige. Udadtil var jeg en glad og sjov pige men jeg var SÅ ufattelig ked af mig selv, og som jeg så ud. Mit tøj skulle købes i str. 48 efterhånden og så strammede det alligevel alt for meget. Jeg var så ked af, at se på mig selv i spejlet uden tøj på, og specielt gjorde det mig ked og trist, når jeg mødet mit eget triste blik i et spejlbillede, fordi inderst inde var jeg jo mega ked af, at se sådan ud.
SÅ jeg tog beslutningen i januar, da jeg havde hørt om en kur der hed: Law karbo… den lød helt fint for mig, og kunne kombineres med min mand og datter også kunne spise med. Men den kur gik slet ikke. Det var ikke den vej jeg havde lyst til og ikke helt det mad, og så synes jeg det gik for langsomt. Jeg tabte mig 4 kg på 1½ mdr. og så tabte jeg langsomt lysten til det.

Hvorfor valgte du netop Dukan Kuren?
En dag jeg stod og snakkede med en god ven, fortalte jeg om, at jeg var på kur, med næsten ingen kulhydrater. Han sagde: nåååååå, er det den der DUKAN? Kan?? Hvad for noget, spurgte jeg om? Jo, flere på hans job havde været på den og de havde tabt sig meget. Og så snakkede vi videre om alt andet. Men hans ord hang ved mig den næste tid, og så slog jeg det her ord DUKAN op på nettet og SÅ gik jeg ellers i gang med, at læse mig til, hvad det indeholdt. Jeg fandt jeres side her, købte Dukan diæten, som jeg læste og pludselig gik en masse op for mig, om hvorfor jeg før havde taget på igen og igen efter vægttabene!!! OG jeg lærte en masse om mig selv, og hvorfor tingene i min krop gør som de gør … jeg læste dagbøger i forummet, fandt opskrifter, læste kort om alle faserne og så begyndte jeg, at printe info ud, lavede en mappe og hentede en masse opskrifter og gode råd, som jeg så printede ud. Det tog mig 1-2 uger, at sætte mig ind i alle tingene, og da var jeg allerede så småt gået i gang. Jeg brugte den ugeplan i har herinde til angrebsfasen og indkøbssedlen til, og SÅ blev jeg sgu bidt af det, da jeg efter 6 dage i angreb havde tabt mig 3,7 kg. Jeg var HELT op og køre… oprettede selv en dagbog herinde, mest for mig selv i starten, så jeg kunne holde mig selv i ørene, men også for at få mine tanker fældet ned, så jeg evt. kunne kigge tilbage, hvis jeg skulle gå i stå eller tabe modet.. MEN det gik jo over al forventning.. mine vægtkurver og delmål i min dagbog, har bestemt holdt mig ved ilden. OG ikke mindst alle de søde og fantastiske opmuntrende kommentarer, som man får med på vejen, af alle andre derinde, ja de er helt ubeskrivelige :)

Har du været på andre kure før?
Jeg har før tabt mig hhv. 18/26/15 kg, siden jeg var ca. 30 år, men tog dem på langsomt igen, fordi jeg intet havde lært om, hvordan jeg skulle tackle min hverdag EFTER vægttabet. Fordi når jeg havde tabt mig – det har altid været let for mig, at tabe mig, jeg går 100 % op i det, når jeg sætter mig for det – men når jeg så har haft nået målet, så har jeg tænkt: NÅ, nu er jeg i mål, og nu kan jeg så bare leve og spise som alle andre mennesker gør, og stadig se ud som dem. Men langsomt faldt jeg tilbage i mit eget spisemønster igen, og tog alle kiloene på igen, samt gerne lidt ekstra.

Hvad var reaktionen fra dine omgivelser på, at du valgte at gå på Dukan Kuren?
I starten undrede folk sig over, at jeg ikke bare ”lige” kunne spise med den dag?! Men når jeg forklarede dem, at ”den dag” aldrig vil stoppe for mig, hvis jeg ikke passede på, og at vi siden april måned og frem til midt i august, har været til noget HVER eneste weekend, hvor der er blevet serveret mad osv. og hvis jeg ikke holdt fast i mit, så ville jeg falde i og ikke få tabt mig. Når de hørte min forklaring, så var det helt fantastisk, som folk vendte rundt og respekterede mig for min beslutning og jeg har KUN mødt opbakning siden. Havde min lille lilla køletaske med til feks. konfirmationer, runde fødselsdage og andre steder, hvor jeg havde mit eget brød, dressinger og desserter med, som var lavet på DUKAN. Samt et lille lager af kondi free :)

Hvilken fase er du i og hvor mange dage har du været på kuren i alt?
Jeg er lige netop kommet i fase 3 og har været på DUKAN i nu 171 dage i alt.

Hvor meget har du tabt dig?
Jeg tabte mig 4 kg på 1½ måned inden jeg startede på DUKAN og har siden 12.3.2013 tabt mig 29,3 kg på DUKAN. Så i alt 33,3 kg :)

Er der noget du snyder med eller ikke overholder?
Næ, jeg har ikke snydt i den forstand under hele forløbet. Jeg har max smagt forbudte ting max 30 gange og det har kun været i micromængder, som feks. 1 tsk. Is, 10 pomfritter I ALT, en bid kartoffel osv. men kun når jeg absolut ikke har, kunne lade være, når de andre har fået deres mad.

Hvad har været det sværeste ved kuren?
Det sværeste ved kuren? Hmmmm, der har ikke rigtigt været noget, som jeg synes har været svært. Jo måske selv, at forstå det bare er gået så hurtigt det hele. Somme tider kan jeg stadig blive helt overrasket, når jeg ser mig gå forbi et butiksvindue, og opdage det er mig.. eller når jeg ser billeder af mig selv, taget sammen med andre og hvor ”lille” jeg nu ser ud, griner.. det er nok noget, som vi tage tid for mig, før jeg forstår det helt endnu, for indeni er jeg slet ikke så tynd, som jeg er i spejlet – endnu 

Hvor meget motion har du dyrket og hvilken type motion?
Jamen jeg er ikke til fitness osv, men jeg er blevet helt bidt af, at gå ture i højt tempo.. jeg har ikke gået hver dag, men har i gennemsnit gået 2-4 lange ture om ugen i højt tempo og det vil jeg fortsætte med. Jeg kan ikke overholde et must om, at SKAL gå hver dag, men vil hellere gå, når jeg kan afse tid til det og så nyder jeg også turene meget mere. MEN jeg er udmærket klar over, at fra nu af og frem, så skal jeg mindst holde fast i de 4 af gåturene, så jeg ikke falder af på den, nu hvor jer er i fase 3.

Hvad er dit bedste trick eller din redning, når du har været lækkersulten?
Mit absolutte bedste trick, har været ISIS moussen – den har reddet mig mange gange og har været mit tro følgesvend til alle de store fester vi har været til siden april måned. Jeg har lavet den efter opskriften på posen, og tilsat en god sjat skyr i, taget lidt cheasy med som topping og så har jeg spist den som dessert. Med mange gæsters næser nede i den, som så spurgte: hvor fandt du det henne, det så jeg da ikke deroppe ved bordet ;) og så har jeg spist Nelli Dellies, OG pruttet løs derefter, hi hi. – men Fakse kondi free, har også taget toppen af en evt. lækkersult, når den har indhentet mig.

Har du på noget tidspunkt været ved at give op og (hvis ja) hvad fik til at fortsætte?
Nej – jeg har på intet tidspunkt haft den tanke – jeg har hele tiden haft det drive, kun at fortsætte… jeg har haft mine delmål, som jeg alle har indhentet før den dato jeg havde sat, og det har været en super god gulerod for mig.

Hvad har vægttabet betydet for dig i hverdagen?
Det er næsten ubeskrivelig, hvilken lykkefølelse det har betydet for mig. Men den indre glæde hele døgnet rundt (også når jeg vågner om natten, kan jeg finde på at sende mit spejlbillede et smil, når jeg er på toilettet ;) ) det er bare det hele værd.
Samtidig har det jo betydet, at NU kan jeg jo købe tøj i almindelige forretninger!
NU behøver jeg IKKE lede bagerst i tøjbunken, for at se om den findes i str. MEGET STOR og så sidder den alligevel grimt..
NU behøver jeg IKKE gå i storpige afdelingerne mere :D
NU kan jeg gå med bælte :D
NU smiler jeg og min glæde smitter af på mine omgivelser, og ikke mindst min familie har kommenteret dette… DET er bare det hele værd :)

Har det haft nogen effekt på dit helbred?
Det har det absolut – mine knæ ”knækker og knaser” ikke så meget mere, når jeg går op ad trapperne i vores hus. Min kondi er helt klart blevet meget bedre og jeg har fået en daglig energi, som jeg ikke vidste jeg havde :)

Fortæl om en sjov eller positiv episode i forbindelse med dit vægttab!
Jamen jeg har et par dejlige episoder :)
Da mit første delmål var nået, fik jeg en super smuk buket røde roser af mine 2 store pige, med en enkelt hvid rose i, som indikerede det tabte 13. kg :)

Min moster kom også med 5 smukke liljer, da jeg havde tabt mig 20 kg. Det er virkelig dejligt, med al den anerkendelse via de smukke buketter.

Så kom der pludselig en dag en buket fantastisk smukke roser til mig. Der var 29 orange og 4 røde… de var fra et par skønne venner. De 29 var de roser jeg havde tabt, og de 4 røde var de få jeg manglede… jeg blev SÅ glad – og for hvert tabt kg, redigerede jeg billedet og sendte det til dem, med endnu en rød rose mindre :)

Jeg lavede også en sparedåse, da jeg begyndte på DUKAN og der har jeg selv puttet penge i løbende, og det har min søde mand, så også gjort.. den måtte først åbnes, som i går ved mine nåede 74 kg og min datter talte pengene, og der var i alt 6.245 kr, - så han har vist været megetttt rundhåndet, hi hi - sammen med et fantastisk smukt brev fra min mand, om hvor stolt han er over mig og at NU skal jeg bare shoppe tøj til mig selv :)

Hvad er det første du spiste/vil spise når du kommer i fase 3?
Fase 3 startede så småt i går, og jeg spiste ½ skive Holgerrugbrød, som er bagt uden gær og hvedemel i, og jeg kom goudaost med chili i ovenpå…. MUMS det var lækkert :) og til aftensmad fik vi burgere, og jeg spiste det samme på min, som de andre men dog med min egen burgerbolle, hvor jeg ikke kunne spise toppen, fordi jeg blev alt for mæt.

Kan du holde vægten nede i fremtiden?
Det er jeg absolut ikke i tvivl om, at jeg kan.. jeg har alle forudsætningerne for det skal lykkedes.. og jeg har sagt til min familie, at de ikke skal være over mig, når jeg spiser noget, som de mener, er forkert i fremtiden, fordi så ved jeg, at jeg fare i flint over det, men at de må til enhver tid spørge mig om min vægt, fordi det ved jeg, at jeg ALDRIG vil lyve for dem med. Jeg ved jo, at de alle kun vil mig det allerbedste :)

Som afslutning vil jeg gerne have lov til, at fortælle lidt mere (ved godt mit indlæg er langtttt, men jeg kan næsten ikke stoppe igen :) )
Men da jeg startede op midt i marts måned, så kunne jeg se frem til et langt forår og en sommer, hvor vi var inviteret til noget HVER eneste weekend frem indtil midt i august måned.. det virkede helt vildt uoverskueligt for mig, at jeg skulle til alt det, og hvordan skulle jeg dog gribe det an, fordi jeg ville jo gerne med til både konfirmationer, 60 års fødselsdage, almindelige kom sammen, fødselsdage osv. osv. og spise med sammen med de andre.. Nå, men tankerne blev sat i spil, og jeg besluttede mig for, at jeg ville tage min egen dressing med, min egen dessert og sodavand.. og så ville jeg spise hvad der var af kød og salat og så ellers mine egne ting… og jeg besluttede mig samtidig for, at ville folk kommentere det, eller rynke på næsen af det, tja – så var det deres holdning, og jeg spiste stolt mine ting… jeg havde selvfølgelig talt med værterne først, så de var forberedte, og jeg på hvad der blev serveret.. og det gik simpelthen så fint med det hele.. jo, folk de kiggede da på mig og mine blå bøtter med mad, og så spurgte de interesseret ind til det, og SÅ kom der bare ros og anerkendelse fordi jeg gjorde, som jeg gjorde. Det har hjulpet mig helt vildt meget og givet mig en følelse af ikke, at have gået glip af noget i al den tid. Vi har ydermere været en uge på ferie på Bornholm, hvor vi spiste ude 2 x hver dag, hvor jeg kun spiste morgenmaden hjemme.. jeg tabte mig sørme også på den uge, ved at vælge fornuftigt fra spisekortene :) Jeg ved godt, at kampen først begynder rigtigt fra nu af, med at holde det her de næste 330 dage. MEN jeg er samtidig ganske sikker på, at de dage er med til, at få mig til, at holde min vægt resten af livet :) jeg skal bare lige finde rytmen med fase 3 :)

Til allersidst, så vil jeg fortælle, at i dag, da jeg gik min 5,7 km tur i rask tempo med Rasmus Seebach i ørene, så begyndte jeg pludselig, at få tårer i øjnene og gjorde et par danse trin, midt ude på åben gade imens folk kørte forbi mig, fordi JEG KUNNE SIMPELTHEN IKKE LADE VÆRE… jeg fik sådan en fantastisk taknemmelig følelse, at jeg kunne have danset hele vejen hjem, samtidig med at jeg skrålede højt… tog mig dog lige sammen, fordi der kom en familie gående imod mig med små børn, og jeg ER jo dagplejer, så de ville nok tænke: HUN er sgu da skør, hende ville vi ALDRIG vælge til vores barn, hi hi – så jeg kom ind i mit hurtigt-gå-tempo igen, lukkede ned for skråleriet MEN fortsatte resten af vejen hjemad, med et kæmpe smil på læberne, fordi – hvor ER det dog en fantastisk lykkefølelse, at have tabt sig :)

Før og efter billeder

YS23

30/08/2013 kl. 18:23

Nøj hvor er det flot det du har opnået. Det beviser da at det kan lade sig gøre at tabe sig ved at spise, altså det rigtige.
Tillykke med det flotte resultat Pia.

Festlig fredag med festlig Dukanér der har tabt kg. 33

Kommentarer