For at gøre det helt klart. Hvis man synder, som er det ord folk mest bruger, selvom det måske er lidt et stærkt ord i denne sammenhæng, :) så skal man ikke starte forfra og det er ikke noget, der ødelægger hele kuren. Kuren er ikke en proces der ødelægges, hvis den brydes på et tidspunkt. På den måde, er det derfor ikke altødelæggende, hvis man laver et overspring. Effekten eller skaden er, at man er længere tid, om at tabe sig, da man jo har taget en dag ud af kuren og muligvis har taget lidt på, som man skal tabe igen.
Det farlige i at snyde eller synde, er at det bliver nemt, at snyde igen og så lidt flere gange og måske er man pludselig ikke er på kur længere. Specielt for personer, der måske syntes, at det er hårdt at være på kur og har svært ved at modstå fristelserne. Tankegangen Nu har jeg alligevel snydt, så kan jeg lige så godt fortsætte er en tankegang, der får mange til at stoppe sin kur. Derfor er det, for nogle, farligt at få råd som: Der skal også være plads til at nyde det lidt; Tag bare weekenden fri og kom tilbage igen på mandag eller Der sker ikke noget ved et lille overspring, bare du er tilbage på kuren igen næste dag.
Der er flere der er "forsvundet" fra forum, har skrevet at de opgiver eller at de er kommet væk fra kuren og vil begynde igen efter at de har haft en overspringsperiode. Der var på et tidspunkt et blogindlæg her på siden, om en weekendtur, hvor man tilsidesatte dukan og kort tid efter et nyt indlæg, hvor man opgav kuren, da man ikke var kommet i gang igen efter denne weekendtur.
Samtidig er der også en fare i, at man står på vægten dagen efter og oplever, at man har taget på, hvilket er ødelæggende for motivationen hos mange. At stå på vægten lige efter et overspring, er noget som man absolut ikke bør gøre, da det ikke er en reel vægtøgning men oplever. Man bør vente et par dage, så man er kommet af med vandet, som kroppen har ophobet, som følge af stort indtag af alkohol, kulhydrater og salt.
Hvad er jeres egne oplevelser med dette? Er det svært at komme tilbage efter overspring? eller måske er spørgsmålet, er det nemt at komme væk fra kuren, når man springer over? Hvad gør man i de tilfælde, hvor man ved, at man får svært ved at overholde kuren pga. en fest, en ferie eller osv.?
Kom gerne med kommentarer i kommentarfeltet nederst.
Jeg vil lige selv kommentere på det med at tage på efter ferie eller fridage. Efter en uge på Malta uden Dukan, gik jeg på vægten dagen efter vi kom hjem. Den sagde +3,6 kg. I dag på vægten igen og -3,3 kg. I går fik jeg kun proteiner og grøntsager og gik en lang tur. 3,3 kg. tabt på en dag er jo en del
Men det giver jo lidt af en forskrækkelse, når man pludseligt ser så stor en vægtøgning. Derfor er det farligt, at veje sig lige efter at man har syndet
Jeg er stadig på kuren og er glad for den, jeg har tabt 14 kg på 9 uger. Den fungerer godt for mig. Min datter og svigersøn er også på den, så vi støtter hinanden
Jeg tror også det at synde kan være farligt netop som du skriver så kan det være rigtig svært at komme tilbage på rette kurs igen.
Jeg har været på en kur før Dukan og det var netop det som skete, jeg havde fødselsdag og tænkte jeg spiser lige som jeg har lyst der og så tilbage til kuren men til næste måltid tænkete jeg åhhh nupper sgu også lige lidt usundt her ja og det sammne til næste måltid for nu havde jeg jo syndet det meste af dagen så kunne jeg ligeså godt synde resten af ugen og så tilbage men nej kom aldrig tilbage men tog det hele på + lidt mere
total nedtur
Der kom så lige til at gå 3 år før jeg igen fik taget mig sammen og kom så på Dukan og ja jeg har "syndet" men har været rigtig meget obs på hvad der gik galt sidst så de gange hvor jeg faldt i var de op på hesten til næste måltid ikke noget med at synde hele dagen. Jeg har for så vidt muligt ikke syndet fordi jeg skulle på familie besøg og ligende, der har jeg selv taget mad med hvis der ikke var noget på menuen jeg kunne spise, kun til større fester og alligevel ikke rigtigt for jeg har ikke spist noget med stivelse eller sukker til dem.
Nu er jeg også heldig fordi denne mad her passer rigtig godt til mig, elsker kød så det har selt ikke været svært at komme tilbage
Jeg vil altid råde til man ikke synder netop fordi det kan være så svært at kome tilbage selv om man ikke lige tror det.
Jeg synes det er sjovt at ordet synde bliver brugt i daglig tale. Tænker folk overhovedet over hvilke ord de bruger? En synd referer jo til noget religiøst. Jeg synes også ordet skyld eller snyd er forkert at bruge, fordi jeg er meget sikker på at mennesket ved hvad det gør. Nægter at tro at der er nogen der bare stopper i hovedet og så opdager det bagefter. Ja, det kan godt være at du først skammer dig bagefter, men ærlig talt, så var det det valg du tog og må derfor leve med de konsekvenser af det. Synes faktisk at man fra start skal tage et valg, og med valg ved vil alle kommer konsekvenser, og det må man så leve med i stedet for at pive. Det kan godt være at det lyder hårdt, men hvis man bliver ved med at have ondt af sig selv, så er man sgu ikke særlig sej - i min optik.
Men til artiklen. Er fuldstændig enig i at hvis mennesket ser det som en synd, kan de jo nemt gøre det igen (da vi jo er opdraget til at Gud tilgiver dine synder), og hvis man ser det som snyd - hvem snyder man så? Det er da helt hul i hovedet! :D hehe. Hvis vi derimod arbejder med ordet valg, så kender vi højst sandsynlg konsekvenserne og der er sgu ikke mange mennesker der træffer de samme "dumme" valg flere gange. Stå dog ved hvad du har gjort, og lær af det. Lad dine handlinger berige dig, i stedet for at være en kujon der dybeste set ikke kan stå ved sine handlinger.
Det kan godt være det hele lyder hårdt, men det er nu engang sådan jeg ser det. Kom ind i kampen venner, inden der går for meget pussenusseri og curling børn i det.
Nu har jeg kun været i gang i 6 uger og har tabt 7,5 kg. Men jeg kan da have dage hvor jeg tænker fuck det! Jeg vil give min højre arm for et rundstykke og et glas friskpresset juice. MEN som med alle andre kostomlægninger så kræver det rygrad. Personligt tror jeg, at hvis man ikke tager det seriøst og snyder/synder, så er det fordi man inderst inde ikke VIL tabe sig. Hårde ord? Måske. Men vi kan alle have op og ned ture og hvis det er noget man virkelig vil så må man hænge i. Jeg tør ikke synde betop fordi jeg tænker at det bliver endnu sværere at undvære de ting jeg synder med resten af tiden. Min største synd er motionen som mangler i ferier. Med 2 små krudtugler er det ikke altid at overskuddet er der til at gå en tur når de endelig er faldet i søvn om aftenen. Jeg ved så også at vægten står stille når jeg ikke kommer ud at gå og det kan jeg leve med. Det er et aktivt valg jeg tager. Når jeg ovevrvejer at synde/give op, så prøver jeg virkelig at fokusere på mit mål. I sidste uge på løbebåndet avde jeg "tunge" ben. Men begyndte at sige til mig selv: jeg løber mod de 64, jeg løber mod de 63, jeg løber mod de 62kg, osv. det hjalp mig at fokusere.
Til arrangementer sørger jeg selv for at have mad med, og skal vi ud og spise, så planlægger jeg det så det er en PV dag, har aldrig oplevet at der ikke bliver serveret en eller anden form for grøntsager.
at synde er at falde for en fristelse. jeg synes begrebet dækker fremragende over vægttabets faldgruber: fristelserne.
at kunne synde, og komme videre på sporet (som jeg oplever mange herinde kan) er kun et udtryk for styrke. Det er så sandeligt hårdt at postulere at synderiet/snyderiet, (kært begreb har mange definitioner), er et svaghedstegn, eller en speciel indikator for at man er ved at give op. Jeg vælger gang på gang at træde ved siden ad. believe it or not, jeg skam-nyder det. dårlig samvittighed kan ligesom at synde også være et valg (i mit tilfælde et fravalg) Jeg vælger mine svinkeærinder med omhu på det erkendelses-grundlag, at gik jeg artigt ud ad dukan-vejen ville jeg få nok efter 14 dage.. Jeg har stor respekt for dem som følger dukankuren til punkt og prikke. jeg har ligeså meget respekt for dem som går den bugtedde slingrede mellem fristelserne, og af og til falder i, men alligevel holder fast i de gode dukanprincipper om masser at proteiner og havreklid. Det vigtigste er at man finder sin egen vej gennem dukanjunglen, og i processen finder sig til rette med den nye livsstil (alt i mens man taber sig og taber sig) for mig er dukan-"kuren" inspiration til gode kostprincipper, ikke en brugsanvisning
Hej. Nu begynder jeg først kuren i morgen, men jeg har da tænkt lidt over det med at snyde (sig selv). Der kommer jo både jul og nytår ind, ingen overraskelse der, men tænker, at hvis man til selve middagen juleaften "snyder", så kan man vel tage dagene mellem jul og nytår som rene proteindage, altså lige som i angrebsfasen. Er der nogen, der har erfaringer med det?
Pia
Jeg har en masse tanker om at synde og om at komme tilbage på sporet, men det har været nemmere ved denne kur at komme tilbage igen.
Men alene billedet af kage på denne slankeside - ja jeg må indrømme at det provokerer mig. At jeg hver gang ligesom skal tage stilling til om jeg er lækkersulten. Og jeg elsker jo kage, så det irriterer mig at få kage op i hovedet, i stedet for den sædvanlige fredagspige, der har slanket sig og tabt en bunke kg.
Jeg er jo vant til at skulle gå uden om slik og kage, men forventer ikke at skulle blive fristet på min trofaste slankeside. S
Jeg kan lige yderligere kommentere, at jeg synes det er pisse fedt (for at sige det mildt), at du giver anledning til at vi kan diskutere forskellige synspunkter, for ofte bliver det blot "jeg har kommet med mit synspunkt, og så færdig!".
Til Hanne Gasbjerg: Jeg tror vi taler samme sprog med forskellige ord!
En kur, eller hvad du vælger at kalde det, er et valg, og et valg man selv vælger hvordan man gør det.
Til Pia. Ja, du vil godt kunne gøre sådan. I princippet skal man ikke have flere PP dage end PV dage, så måske er det ikke en god ide. Det ændre dog ikke på at det var det jeg selv ville gøre.
Til Christel. Jeg synes faktisk det er helt fair med det billede. Hvad får det dig til at føle at der er et billede af en chokoladekage? Der er da også mange andre lækre billeder herinde af chokolade desserter?
At det for nogle kan være farligt, at få råd som "spring bare weekenden over" gør jo ikke, at man kan lægge ansvaret for deres handlinger over på dem der rådgiver. De rådgivende bruger som regel deres egne erfaringer. Men man kan jo ALDRIG vide, hvad der virker på den anden person. Jeg ser det også sådan, at hvis man gentagne gange i fase 1 og 2 vælger at forlade diæten og spise det utolerede, så er man ikke klar til denne omsig gribende omlægning.
I fase 3 vil det nok være overmenneskeligt ikke at "fejle". Det vigtige er at stå ved det og lære af det.
Jeg stod jo bevidst af kuren midt i maj, hvor vi rejste til USA, og startede først op igen i august, da vi alle var hjemme igen, og hverdagen begyndte. Turen kostede i øvrigt otte kilo op i vægt
Og jeg vælger stadigt at sige ja tak til at spise ude, når vi er inviteret, og jeg spiser alt hvad der tilbydes, men vælger mængder med omhu, dvs. stadigt efter principperne om mindre kulhydrat og mere protein, og jeg sparer på vinen, siger nej tak til kage og chips osv, så jeg stadigt kan se mig selv i spejlet dagen efter.
Og det er et valg, som jeg ved koster på vægten, men til gengæld nyder jeg så maden med god samvittighed, og sætter målet for sådan en uge lavere. Sådan er det jo bare
Og jeg taber mig jo stadigt, men bare lidt langsommere, og det er fint nok for mig.
Og kigger jeg på min vægt, så har jeg jo smidt rigtigt mange kilo, og gjort det på en måde, så jeg stadigt er glad og tilfreds. 35 kg siden sidste sommer og 27 kg siden 1. november 2011, hvor jeg startede Dukan.
Så jeg synder eller snyder ikke- jeg tager bare forskud på en festdag i ny og næ
PS! Til gengæld synes jeg at det er rigtigt vigtigt at følge kuren helt 110% i angrebsfasen, da man ellers ikke får kickstartet rigtigt, og så er det ligesom lige meget, hvis man ikke kan klare de 3-6 dage uden at "komme til" at spise et stykke kage etc.
Alladin: det synes jeg egentlig at jeg får forklaret. At det provokerer mig, at alle os lækresultne, slankende medsøstre skal have et lækkert og forbudt stykke kage op i næsen, så mundvandet lige kan løbe. Et er at se det på arbejdet i kantinen og gå den anden vej om buffeten, og at handle og at have lækre sager. Jeg synes bare det er træls at når jeg kommer til denne dejlige side, så står der ikke en succes-slankehistorie som forside længere, men et billede af et stykke kage, der får mig til at føle afsavn.
Rettelse: det skulle stå - og at handle og at have lækre sager stående på hylderne.
Hvor er det en fed snak der her Kent!
Her er vi jo for at bakke hinanden op for et vægttab. Ikke for at bakke op i at "falde i". Jeg ved at nogle kan følge Hr. Dukans principer 100%. En af dem høre jeg desværre ikke til
Jeg har altid været glad for alt det man ikke skal putte i munden. Det gør også at det er svært. Prøver så vidt muligt at holde mig til, at jeg jo kan lave en Dukan kage, kødchips eller andet lækkert. Det holder mig kørende. Jeg har ikke haft vægttab i et par måneder. Jeg har haft brug for en pause, hvor jeg ikke hele tiden skulle planlægge næste måltid. Dvs. at godt nok kalder jeg det en pause. Men vil mere kalde det en pause fra fase 2. Og har været hopppet i fase 3 i den periode. Og jeg har gjort det med god samvittighed. Jeg har hele tiden vist, at jeg manglede de 5 kg, og at jeg skulle tilbage igen! Og det er jeg så kommet.... og er nu fortsætter jeg fase 2 med STOR Dukan maner. Føler bare at det hele er så nemt lige pt. Tror aldrig vi kan blive enige i den her snak. For vi er alle forskellige med forskellige behov, og forskellig motivation. Så vi må støtte hinanden i ikke at falde i.... Det er jo det vi er her for. Og hvis det skulle ske... så op på hesten igen... og fortsæt
....og det er fedt vi ikke bliver enige. Folk har altid så skide travlt med at blive enige eller pådutte en anden sin mening at de rent faktisk glemmer at lytte. Prøv at lyt, uden at tolke - det kunne jo være at du kunne lærer noget.
Jeg har meget bevidst valgt at følge Dukan 99 %. Jeg har virkelig nydt hver dag i over 5 måneder. Jeg forstår slet ikke at man kan vælge denne form for livstilsændring og så ikke holde 3 dage i angrebsfasen. Jeg har stor forståelse for at man af diverse grunde vælger at hoppe fra og komme tilbage igen efter et stykke tid. Synde, snyde, falde i. Kært barn har mange navne. Bevidst/ubevidst... Man tager et valg. Et valg man forhåbentlig kan leve med men det er ens eget valg. Har sgu nogle gange svært ved at have ondt af folk der hele tiden falder i. Det er jo et valg vi selv tager. Vi vælger selv st spise flødeboller, drikke et glas vin osv. Stå ved fit valg og kom videre.... Jeg ved bare at jeg ikke har haft lyst til at falde i. Jeg har taget valget om at lade være. Jeg har mad med ude hos venner. De får Dukan mad hos mig( de elsker det). De støtter mig og det har gjort det nemt for mig. Valget er dit eget. Vælg nu det rigtige!
Pia Andersen. Har du lavet den udregning for hvor længe du skal være i hver fase? Det kan sagtens passe med 10 dage
Alladinscookie@ Undskyld forstår ik helt, hvis den var til mig? Skriver jo netop at jeg ik tror vi bliver enige i den her snak. Prøv lyt uden at tolke? Er ik lige med på hvad det er jeg tolker på? Skriver kun om mine egne erfaringer med Dukan
Ja og jeg skriver at det er fedt? :D
... Det andet er ikke henvendt til dig - det er det faktisk ikke rigtig noget det er
brugte din kommentar som ledetråd
Griner..... Blev sq lige helt bange for dig
Syntes det var hårde facts du lige slyngede ud der gennem ribbenene :D Så er jeg rolig igen <3
Jeg tror det er vigtigt, at man gør op med sig selv, hvordan man vil håndtere fristelserne - og vi er jo ikke ens.
Jeg har selv forsøgt at køre straight til almindelige sociale sammenkomster (tøseaften, fødselsdag, vennekomsammen) og så kun syndet til de mere "festlige" ting (konfirmation, 50-års fødselsdag).
Jeg er ikke så god til at komme tilbage dagen efter at jeg har syndet, der går nogen gange et par dage, men så har jeg heller ikke haft de store problemer.
Jeg synes det er fantastisk gjort af dem, der har kørt det helt efter bogen, og de har jo også tabt sig super flot og hurtigt, hvor jeg har været længere om det, men det har passet mig fint, og jeg skal også nok nå mit mål - tror vi hver især må finde ud af, hvad vi vil yde og se om det holder i forhold til tempo.
Tak til alle for jeres bidrag til diskussionen. Det er interessant, at få flere meninger om det.
Jeg syntes, at det var en interessant diskussion at tage op og det kan helt sikkert være godt for nye dukanerere, at læse den, så man, inden man går i gang, kan tage stilling til, hvad man vil gøre og hvordan man vil håndterer det, når man står i situationen, hvor det er svært ikke at lave et overspring. For den situation kommer helt sikkert og det er ikke alle der kan og bør håndtere den på samme måde.
@Christel
Jeg beklager, at du føler dig provokeret, jeg brugte billedet som symbol for det forbudte/synd. Men det kunne jo også bare være Aladdinscookies chokoladekage med mousse
Jeg begyndte for 3 uger siden og holdt angrebsfasen (næsten) i 5 dage. Men jeg synes det var vanskeligt med alle de proteiner. Mine ideér til mad og en måde at spise kød på slap hurtigt op, og jeg blev træt af æg og skinke osv. Nu har jeg bestilt bogen som er på vej med posten, og er begyndt igen fra i dag. Jeg har mentalt forberedt mig på hvilke retter jeg kan lave og handle ind efter dem. Desuden har jeg haft kontakt med flere som har tabt sig vha Dukan-kuren. Det giver helt klart mig motivation til at komme i gang igen. For mig handler det meget om at jeg skal have planlægningen i orden, så jeg ikke pludselig er vildt sulten og er løbet tør for de madvarer som jeg kan spise. For så bliver det for fristende at give efter for min "lyst" og ikke min fornuft. Desuden må jeg hele tiden stille spørgsmålet : Vil jeg tabe mig eller ej??? Som forberedelse til i dag, lavede jeg i går små havreklidsboller og stegte frikadeller af magert kyllingekød. Jeg fik købt skyr og skinke og hytteost. Så jeg har lidt forsyninger til i dag. I aften laver jeg magre fiskedeller og rejebøffer (se opskrift på dk-kogebogen.dk ...man skal dog lige tilpasse opskriften til Dukan-kuren hvilket ikke er svært). Så skal der laves en dilddressing til og så er aftensmaden klar. PLANLÆGNING OG PLANLÆGNING OG ATTER PLANLÆGNING. LAV GERNE MADEN KLAR PÅ TALLERKENER OM MORGENEN, SÅ MAN IKKE SKAL TAGE STILLING TIL MADEN, MEN BARE KAN TAGE SIN TALLERKEN UD AF KØLESKABET OG SÅ SÆTTE SIG TIL BORDS MED LIDT HYGGE OMKRING. Det er mit mål.
Jeg spiste Mc donalds mad i fredags og lidt slik og havde virkelig dårlig samvigtighed. Men forsatte dagen efter. Så det gør jeg nok ikke igen
Jeg har set mange lækre opskrifter på desserter som jeg vil prøve
Har lige været på ferie, og der sparede vi ikke på indtaget. Det kostede 5 kg!!!! Men op på hesten igen. De 5 kg er indhentet, og mere til. Jeg synes ikke det var svært at komme tilbage på "dydens smalle vej" Det er klart det bedste der er sket for mig. Træder du ved siden af, so what, bare det ikke bliver hver dag, der er bare lidt mere der skal indhentes. Jeg skal nok nå mit mål.
Jeg startede i forgårs og har tabt 1 kg.
Jeg må indrømme at jeg tager ketchup og jalapenôs på min hakkedreng og jeg har også drukket et par glas hvidvin. Jeg opfordrer bestemt ikke til at man bare skal gøre sådan, men det er sådan jeg ved at JEG kan holde diæten og det er et valg jeg har taget, for jeg ved godt at jeg på den måde taber mig lidt langsommere, men hellere det og at jeg så kan holde den og dog tabe mig.
Hmmm jeg skal feks til en 50 års d 21.9 da er jeg godt inde i fase to... Men de skal have and! Hvad gør man så? Tager med selv eller spiser modereret portion?
Jeg er i buldrede det indrømmer jeg gerne
Jeg startede i angrebs fasen for en uge siden, og jeg har fulgt kuren til punkt og prikke. Jeg har udelukkende levet af hvedeklid i rigtig mængde, en lille smule skyr på 0,2% og ellers kun kød med under 10% fedt, hovedsageligt kylling, hele ugen. Da jeg gik på vægten i morges havde jeg tabt 0,2 kilo, og det fik mig til at overveje om denne stramme kur var det værd?
Nu hvor jeg læser blandt andet Magitte Lytzens opslag bliver jeg endnu mere i tvivl!
Hvad er grunden til at jeg ikke har tabt mig mere? Er det fordi jeg "kun" vejer få kilo for meget, og det derfor går langsommere?
Jeg er ret sikker på, at Pierre Dukan skriver, at man kan blive immun over for kuren, hvis man bliver ved at falde i .. og den fornemmelse får man også, når man er faldet i, især i en sommerferie, og kommer tilbage på sporet igen. De første gange går det fint nok, og man kommer tilbage i vægt, men når det er sket måske 20 gange, så virker det bare ikke så godt mere med kuren. Så jeg tror at det er vigtigt at overholde kuren og ikke falde ved siden af, i hvert fald maks et par gange i hele forløbet.
Jeg oplever, at der er stor forskel på, om jeg selv har valgt et overspring eller ej. Hvis jeg en fredag aften har haft lyst til at drikke et glas vin eller mere sammen med min mand, går jeg ikke på vægten dagen efter eller går i spåner over udsving på vægten. Hvis jeg der imod er inviteret ud og føler mig 'tvunget' til at spise af den mad, der bliver serveret, har jeg det rigtig dårligt med udsving på vægten.
Jeg tror i det hele taget, at det handler meget om kontrol/tab af kontrol.
Første gang, jeg var på Dukan, lavede jeg alle kager/desserter på siden, for det måtte jeg jo godt få, men kager og desserter var ikke noget, jeg spiste før, så det var et rigtig dårligt mønster at komme ud i og jeg endte da også med at opgive kuren, da jeg blev utilpas og steg i vægt. Anden gang på Dukan tabte jeg mig og faldt først af i fase 4 efter 2-3 måneder, men der spiste jeg heller ikke desserter. Dog drak jeg vin med min mand et par gange i forløbet.
Bevidste overspringshandlinger kan måske forhindre cravings hos nogle, men jeg tror at man skal være meget bevidst om, hvad man gør. Har lige læst i det nye 'Ude&hjemme' om en dame, der råder til at man spiser 2-4 stykker chokolade hver dag. Kan man nøjes med det, vil det måske virke for nogen, men jeg tror alligevel godt at de fleste af os ved, at vil man bevare den slanke linje, skal man nok ikke spise chokolade hver dag. De fleste af os ved jo også godt hvad vi skal spise, vi spiser bare for meget i forhold til vores aktivitetsniveau.
I virkeligheden sker vægttabet mellem ørerne. Når jeg læser tråde som ' Jeg vil så gerne i gang, men skal til 10 fødselsdage i løbet af de næste to uger...', eller 'jeg overvejer at gå i gang, men er ikke sikker på, at jeg kan overholde kuren...' , så får jeg det lidt ondt indeni, for deres projekt er i stor fare for at gå galt, fordi hovedet ikke er med i beslutningen om at ændre livsstil. Jeg har allermest lyst til at skrive: Så vent til du er klar mentalt. Tænk tingene igennem igen, for hvis du ikke selv tror på det eller er forberedt på at ændre vaner, er der stor sandsynlighed for at du ikke lykkes med kuren, men selvfølgelig gør jeg det ikke, for det er jo deres og ikke mit projekt.
Hvis kuren er ved at skride under en, tror jeg bestemt heller ikke, at man skal snyde eller synde, for så kan man risikere, at lysten og motivationen til at forsætte forsvinder helt. Det helt afgørende er, at man trives med kuren og kan passe den 100% ind i sin livsstil, så den ikke føles som et afsavn eller et offer.
Er helt enig Rikken . Jeg er selv blevet meget bevidst om hvad der er godt for mig og hvad der ikke er . Føler det er vigtigt med kontrol og spørger tit mig selv , når vi er ude at spise om det virkelig er noget der vil gøre godt i min krop og er svaret er nej , spiser jeg det ikke , førhen ville jeg bare have taget imod det hele . Jeg er nok blevet lidt hård , sær ......men det er jo min krop det handler om og jeg er jo stadig kun i fase 3
Hej jeg er glad for dette forum. Sidder lige med et dilemma om i morgen , hvor jeg skal have gæster. Det er folk der ikke er så tæt på mig og jeg synes det er svært, at servere dukan mad. Efter at have læst jeres indslag om at stå ved sig selv så tænker jeg at jeg vil lave to slags mad. Det bliver egentlig meget enkelt rent arbejdsmæssigt ?
Var på det vildeste weekend ophold sidste uge. Med åbne øjne nød jeg den fire retters meny, kagen og vinen.
Søndag morgen var jeg dog påpasselig med morgen bufetten, men nød alige nogle af de knap så heldige dejligheder.
Søndag eftermiddag, vel hjemme , var det ud med traveskoene. 7 km i stærk trav.
Det kostede et kilo i strafvægt, plus lidt strafpoint på min vægt kurve. Men jeg er igang igen og så må det koste et par dage.
Disse oversprings dage kommer ind i mellem , men de skal nydes og ses i øjnene.
Jeg har været på en kur før Dukan og det var netop det som skete, jeg havde fødselsdag og tænkte jeg spiser lige som jeg har lyst der og så tilbage til kuren men til næste måltid tænkete jeg åhhh nupper sgu også lige lidt usundt her ja og det sammne til næste måltid for nu havde jeg jo syndet det meste af dagen så kunne jeg ligeså godt synde resten af ugen og så tilbage men nej kom aldrig tilbage men tog det hele på + lidt mere
Der kom så lige til at gå 3 år før jeg igen fik taget mig sammen og kom så på Dukan og ja jeg har "syndet" men har været rigtig meget obs på hvad der gik galt sidst så de gange hvor jeg faldt i var de op på hesten til næste måltid ikke noget med at synde hele dagen. Jeg har for så vidt muligt ikke syndet fordi jeg skulle på familie besøg og ligende, der har jeg selv taget mad med hvis der ikke var noget på menuen jeg kunne spise, kun til større fester og alligevel ikke rigtigt for jeg har ikke spist noget med stivelse eller sukker til dem.
Nu er jeg også heldig fordi denne mad her passer rigtig godt til mig, elsker kød så det har selt ikke været svært at komme tilbage
Jeg vil altid råde til man ikke synder netop fordi det kan være så svært at kome tilbage selv om man ikke lige tror det.
Men til artiklen. Er fuldstændig enig i at hvis mennesket ser det som en synd, kan de jo nemt gøre det igen (da vi jo er opdraget til at Gud tilgiver dine synder), og hvis man ser det som snyd - hvem snyder man så? Det er da helt hul i hovedet! :D hehe. Hvis vi derimod arbejder med ordet valg, så kender vi højst sandsynlg konsekvenserne og der er sgu ikke mange mennesker der træffer de samme "dumme" valg flere gange. Stå dog ved hvad du har gjort, og lær af det. Lad dine handlinger berige dig, i stedet for at være en kujon der dybeste set ikke kan stå ved sine handlinger.
Det kan godt være det hele lyder hårdt, men det er nu engang sådan jeg ser det. Kom ind i kampen venner, inden der går for meget pussenusseri og curling børn i det.
Til arrangementer sørger jeg selv for at have mad med, og skal vi ud og spise, så planlægger jeg det så det er en PV dag, har aldrig oplevet at der ikke bliver serveret en eller anden form for grøntsager.
at kunne synde, og komme videre på sporet (som jeg oplever mange herinde kan) er kun et udtryk for styrke. Det er så sandeligt hårdt at postulere at synderiet/snyderiet, (kært begreb har mange definitioner), er et svaghedstegn, eller en speciel indikator for at man er ved at give op. Jeg vælger gang på gang at træde ved siden ad. believe it or not, jeg skam-nyder det. dårlig samvittighed kan ligesom at synde også være et valg (i mit tilfælde et fravalg) Jeg vælger mine svinkeærinder med omhu på det erkendelses-grundlag, at gik jeg artigt ud ad dukan-vejen ville jeg få nok efter 14 dage.. Jeg har stor respekt for dem som følger dukankuren til punkt og prikke. jeg har ligeså meget respekt for dem som går den bugtedde slingrede mellem fristelserne, og af og til falder i, men alligevel holder fast i de gode dukanprincipper om masser at proteiner og havreklid. Det vigtigste er at man finder sin egen vej gennem dukanjunglen, og i processen finder sig til rette med den nye livsstil (alt i mens man taber sig og taber sig) for mig er dukan-"kuren" inspiration til gode kostprincipper, ikke en brugsanvisning
Pia
Men alene billedet af kage på denne slankeside - ja jeg må indrømme at det provokerer mig. At jeg hver gang ligesom skal tage stilling til om jeg er lækkersulten. Og jeg elsker jo kage, så det irriterer mig at få kage op i hovedet, i stedet for den sædvanlige fredagspige, der har slanket sig og tabt en bunke kg.
Jeg er jo vant til at skulle gå uden om slik og kage, men forventer ikke at skulle blive fristet på min trofaste slankeside. S
Til Hanne Gasbjerg: Jeg tror vi taler samme sprog med forskellige ord!
Til Pia. Ja, du vil godt kunne gøre sådan. I princippet skal man ikke have flere PP dage end PV dage, så måske er det ikke en god ide. Det ændre dog ikke på at det var det jeg selv ville gøre.
Til Christel. Jeg synes faktisk det er helt fair med det billede. Hvad får det dig til at føle at der er et billede af en chokoladekage? Der er da også mange andre lækre billeder herinde af chokolade desserter?
I fase 3 vil det nok være overmenneskeligt ikke at "fejle". Det vigtige er at stå ved det og lære af det.
Og jeg vælger stadigt at sige ja tak til at spise ude, når vi er inviteret, og jeg spiser alt hvad der tilbydes, men vælger mængder med omhu, dvs. stadigt efter principperne om mindre kulhydrat og mere protein, og jeg sparer på vinen, siger nej tak til kage og chips osv, så jeg stadigt kan se mig selv i spejlet dagen efter.
Og det er et valg, som jeg ved koster på vægten, men til gengæld nyder jeg så maden med god samvittighed, og sætter målet for sådan en uge lavere. Sådan er det jo bare
Og jeg taber mig jo stadigt, men bare lidt langsommere, og det er fint nok for mig.
Og kigger jeg på min vægt, så har jeg jo smidt rigtigt mange kilo, og gjort det på en måde, så jeg stadigt er glad og tilfreds. 35 kg siden sidste sommer og 27 kg siden 1. november 2011, hvor jeg startede Dukan.
Så jeg synder eller snyder ikke- jeg tager bare forskud på en festdag i ny og næ
Jeg er lige begyndt på dukan i dag og er altså noget i vildrede med antal af dage i angrebsfasen. Når jeg skal tabe 40 kg. burde den vare i 10 dage, men der synes at være en holdning til, at man max. skal være 7 dage i denne fase. Hmm... hvad skal jeg så lige?
kh
Pia
... Det andet er ikke henvendt til dig - det er det faktisk ikke rigtig noget det er
Jeg har selv forsøgt at køre straight til almindelige sociale sammenkomster (tøseaften, fødselsdag, vennekomsammen) og så kun syndet til de mere "festlige" ting (konfirmation, 50-års fødselsdag).
Jeg er ikke så god til at komme tilbage dagen efter at jeg har syndet, der går nogen gange et par dage, men så har jeg heller ikke haft de store problemer.
Jeg synes det er fantastisk gjort af dem, der har kørt det helt efter bogen, og de har jo også tabt sig super flot og hurtigt, hvor jeg har været længere om det, men det har passet mig fint, og jeg skal også nok nå mit mål - tror vi hver især må finde ud af, hvad vi vil yde og se om det holder i forhold til tempo.
Jeg syntes, at det var en interessant diskussion at tage op og det kan helt sikkert være godt for nye dukanerere, at læse den, så man, inden man går i gang, kan tage stilling til, hvad man vil gøre og hvordan man vil håndterer det, når man står i situationen, hvor det er svært ikke at lave et overspring. For den situation kommer helt sikkert og det er ikke alle der kan og bør håndtere den på samme måde.
@Christel
Jeg beklager, at du føler dig provokeret, jeg brugte billedet som symbol for det forbudte/synd. Men det kunne jo også bare være Aladdinscookies chokoladekage med mousse
Jeg må indrømme at jeg tager ketchup og jalapenôs på min hakkedreng og jeg har også drukket et par glas hvidvin. Jeg opfordrer bestemt ikke til at man bare skal gøre sådan, men det er sådan jeg ved at JEG kan holde diæten og det er et valg jeg har taget, for jeg ved godt at jeg på den måde taber mig lidt langsommere, men hellere det og at jeg så kan holde den og dog tabe mig.
Jeg er i buldrede det indrømmer jeg gerne
Nu hvor jeg læser blandt andet Magitte Lytzens opslag bliver jeg endnu mere i tvivl!
Hvad er grunden til at jeg ikke har tabt mig mere? Er det fordi jeg "kun" vejer få kilo for meget, og det derfor går langsommere?
Men ja jeg tror det kun fordi du vejer lidt for meget
Jeg ved ikke om jeg må citere direkte, men så må adm. slette indlægget.
Tiltagende modstand mod diæten
Hvis man har prøvet mange slankekure uden at konsolidere dem, kender man frustrationen og følelsen af nederlag når kiloene kommer tilbage. Derudover er der også en alvorlig risiko for, at man bliver resistent over for diæter.
Alle der går op og ned i vægt gentagne gange i livet, bliver immune over for diæter. Efter hvert nederlag bliver det sværere at tabe sig igen. Kroppen husker de slankekure, den har været igennem, og finder på stadig bedre måder at modstå nye slankeforsøg på. Hvert nederlag åbner derfor portene på vid gab for det næste. Hvis du allerede har prøvet andre diæter uden resultat, skal du ikke forvente at tabe dig lige så hurtigt som en nybegynder plejer at gøre. Og det til trods for at de to første faser i Dukan Diæten ikke avler nævneværdig modstand og er langt de bedste til at få bugt med resistens.
- Dr. Pierre Dukan, Dukan Diæten, s. 128
Jeg tror i det hele taget, at det handler meget om kontrol/tab af kontrol.
Første gang, jeg var på Dukan, lavede jeg alle kager/desserter på siden, for det måtte jeg jo godt få, men kager og desserter var ikke noget, jeg spiste før, så det var et rigtig dårligt mønster at komme ud i og jeg endte da også med at opgive kuren, da jeg blev utilpas og steg i vægt. Anden gang på Dukan tabte jeg mig og faldt først af i fase 4 efter 2-3 måneder, men der spiste jeg heller ikke desserter. Dog drak jeg vin med min mand et par gange i forløbet.
Bevidste overspringshandlinger kan måske forhindre cravings hos nogle, men jeg tror at man skal være meget bevidst om, hvad man gør. Har lige læst i det nye 'Ude&hjemme' om en dame, der råder til at man spiser 2-4 stykker chokolade hver dag. Kan man nøjes med det, vil det måske virke for nogen, men jeg tror alligevel godt at de fleste af os ved, at vil man bevare den slanke linje, skal man nok ikke spise chokolade hver dag. De fleste af os ved jo også godt hvad vi skal spise, vi spiser bare for meget i forhold til vores aktivitetsniveau.
I virkeligheden sker vægttabet mellem ørerne. Når jeg læser tråde som ' Jeg vil så gerne i gang, men skal til 10 fødselsdage i løbet af de næste to uger...', eller 'jeg overvejer at gå i gang, men er ikke sikker på, at jeg kan overholde kuren...' , så får jeg det lidt ondt indeni, for deres projekt er i stor fare for at gå galt, fordi hovedet ikke er med i beslutningen om at ændre livsstil. Jeg har allermest lyst til at skrive: Så vent til du er klar mentalt. Tænk tingene igennem igen, for hvis du ikke selv tror på det eller er forberedt på at ændre vaner, er der stor sandsynlighed for at du ikke lykkes med kuren, men selvfølgelig gør jeg det ikke, for det er jo deres og ikke mit projekt.
Hvis kuren er ved at skride under en, tror jeg bestemt heller ikke, at man skal snyde eller synde, for så kan man risikere, at lysten og motivationen til at forsætte forsvinder helt. Det helt afgørende er, at man trives med kuren og kan passe den 100% ind i sin livsstil, så den ikke føles som et afsavn eller et offer.
Søndag morgen var jeg dog påpasselig med morgen bufetten, men nød alige nogle af de knap så heldige dejligheder.
Søndag eftermiddag, vel hjemme , var det ud med traveskoene. 7 km i stærk trav.
Det kostede et kilo i strafvægt, plus lidt strafpoint på min vægt kurve. Men jeg er igang igen og så må det koste et par dage.
Disse oversprings dage kommer ind i mellem , men de skal nydes og ses i øjnene.