Lad os først starte med at sige, at alle er forskellige og taber sig ikke i samme tempo. Så det vi kigger på her er gennemsnittet og der er mange faktorer der spiller ind, så at give et reelt gennemsnit er faktisk meget svært og det er de færreste der rammer lige netop det tal.
Set over hele dukan kurens forløb, ligger vægttabet normalt omkring 1 kg. per uge. I starten går det stærkere, specielt i angrebsfasen er der folk der oplever at tabe helt op til 5-6 kg. En del af dette vægttab er vand, så i starten af vekselfasen kan der være noget stagnation eller en mindre vægtøgning.
I løbet af vekselfasen vil vægttabet aftage i hastighed og de sidste par kilo kan ofte være svære at komme af med.
Der er flere faktorer der har indflydelse på, hvor hurtigt man taber sig. Mange af disse faktorer, kan man påvirke. Som nævnt er alle forskellige, så ens egen krop har helt sikkert noget at sige i forhold til hvor hurtigt man taber sig og det er en faktor som der ikke er så meget at gøre ved.
Dyrker man så meget motion som man bør. Der er en del, der springer over motionen eller måske ikke får dyrket motion hver dag og det har selvfølgelig indflydelse på vægttabet, da man ikke forbrænder lige så meget ved at sidde stille, som ved at dyrke motion. Så på med løbeskoene!
Dyrker man hård motion som fx styrketræning, kan man opleve at man ikke taber sig så hurtigt, men det er fordi man samtidig opbygger muskler. Så man taber stadig fedt, men kan ikke se det så meget på vægten. Større muskler er med til at forbrænde mere, så det trækker altså den anden vej også.
Går man helt til grænsen med reglerne. Spiser man alle de tolererede man må hver dag og bruger man mange af de begrænsede madvarer, kan det have en negativ effekt på vægttabet. Disse to grupper skal være med til at gøre kuren nemmere at overholde, men man bør holde igen og forsøge kun at bruge dem nogle dage.
Det der lyder mindst logisk, er at man ikke må spise for lidt. For de fleste ville det være logisk, at man skal spise mindre for at tabe sig, men det kan faktisk påvirke vægttabet senere i forløbet. Hvis man spiser for lidt, så vil kroppen sænke forbrændingen for at ”forsvare” kroppen mod vægttabet. Spis meget protein, for at undgå at forbrændingen falder for meget.
Manglende søvn og meget stress kan påvirke metabolismen, hvilket kan forårsage manglende vægttab eller kan give vægtøgning.
Normalt vil man tabe sig hurtigere i starten, hvis man skal tabe mange kilo. De første uger kan man godt tabe et par kilo om ugen. Man har meget vand i kroppen og man forbrænder mere. Forskellen mellem det man indtager og det man forbrænder, vil i starten være større end hos personer der ikke skal tabe sig så meget.
Hvor du lige netop ligger henne, kan du kun finde ud af ved at gå i gang.
Nok lidt for meget hvidvin og snacks i varmen .
Må igang igen .......
Dejlig dag til alle der stadig er med .