Hyggelig fredag - Interview med Pia Andersen


piaandersenFortæl lidt om dig selv!
Jeg er på vej til 44 år. Bor i Ølstykke på Sjælland med mand og 2 børn på snart 15 år (tvillinger) og vores hund. Jeg arbejder i et Jobcenter med sygedagpengeopfølgning og har ved siden af mit eget lille firma, hvor jeg laver lidt af det samme. I min fritid sejler vi i vores sejlbåd, når det ellers er sæson for det.

Hvordan eller hvorfor tog du på?
Jeg har i mange år haft elevatorvægt. Har egentlig aldrig haft de store vanskeligheder med at tabe mig, men har hver gang taget det hele på igen, plus lidt ekstra…..

Hvad fik dig til at beslutte, at du ville tabe dig?
Mit helbred var begyndt at blive påvirket af min overvægt. Jeg så dog ikke mig selv som værende direkte fed, jeg kunne jo fortsat købe tøj, bare i større størrelser. Men mine knæ gjorde ondt og jeg fik åndenød af at gå på trapper. Jeg troede ikke, at jeg havde nogle før billeder, men der var et jubilæum på jobbet i midten af august og der var det lykkedes for en eller anden, at fange mig i linsen. Jeg fik billederne her i år og SÅ kunne jeg godt se, at jeg jo var enorm..

Hvorfor valgte du netop Dukan Kuren?
Jeg havde besøg af en veninde i oktober og hun fortalte om en anden veninde, der var på Dukan. Det fik mig til at på Internettet og læse om det og jeg faldt over jeres side. Jeg tænkte bare, Yes ikke noget med at æde tonsvis af grøntsager og veje alt hvad man indtager.

Har du været på andre kure før?
Jeg har prøvet at følge den fra vægtkonsulenterne i en kortere periode, men det er første gang i mit liv, at jeg decideret følger en diæt til punkt og prikke. (Næsten)

Hvad var reaktionen fra dine omgivelser på, at du valgte at gå på Dukan Kuren?
Mine omgivelser er imponerede over mit vægttab og flere kollegaer overvejer denne diæt. Jeg får rigtig god støtte herhjemme og de andre spiser nogenlunde det samme som mig, så laver vi bare lidt kartofler mm som tilbehør til resten af familien.

Hvilken fase er du i og hvor mange dage har du været på kuren i alt?
Jeg er i fase 2 og har været på kuren i 133 dage og ifølge Hr. Dukan vil jeg være på min Rigtige vægt d. 3/6-13.

Hvor meget har du tabt dig?
Jeg har tabt 23,7 kg. Og mangler 7,4 kg. Før jeg er i fase 3.

Er der noget du snyder med eller ikke overholder?
Hver lørdag (angrebsfasen undtaget) deler jeg en flaske vin med manden til maden. Vi går en lang tur, så snart vi har spist og drikker resten af flasken bagefter. Jeg snød nytårsaften. Lagde flot ud med forret på Dukan maner, men så fik den fuld skrue med alt muligt syndigt bagefter. Det kostede 400 gram på vægten.

Hvad har været det sværeste ved kuren?
Jeg synes egentlig ikke, at der har været noget, der var svært. Men jeg kan ikke lade være med at veje mig hver dag og er sågar begyndt at veje mig inden sengetid også. Så ved jeg nemlig om jeg skal glæde mig til et tab næste morgen eller ej.

Hvor meget motion har du dyrket og hvilken type motion?
Vi går 1-3 ture dagligt af mindst en times varighed med hunden i et raskt tempo. Faktisk har det været sådan i en periode, at hunden ikke gad at gå med, han synes, at det blev for voldsomt med alle de gåture. Vi begyndte i motionscenter i nov/december, men jeg har lige en periode nu, hvor jeg ikke har været derned i en 3 ugers tid, da jeg har fået en hælspore.

Hvad er dit bedste trick eller din redning, når du har været lækkersulten?
Nu har jeg ikke den store søde tand, men helt klart hytteost med Cheasy Vanilla yoghurt og en teskefuld vaniliepulver.

Har du på noget tidspunkt været ved at give op og (hvis ja) hvad fik til til at fortsætte?
Jeg har ikke været ved at give op, men har til tider syntes at vægttabet gik for langsomt og nogen gange har jeg taget lidt på, selv om jeg har holdt kuren, det har familie og kollegaer måtte lægge mange ører til. Og ja, har også brugt Forum i den forbindelse.

Hvad har vægttabet betydet for dig i hverdagen?
Jeg er blevet meget mere mobil og jeg glæder mig rigtig meget til at jeg skal ud og investere i ny sommergarderobe.

Har det haft nogen effekt på dit helbred?
Jeg har næsten ikke smerter i mine knæ mere og bliver ikke forpustet, når jeg går på trapper eller når jeg går stærkt.

Fortæl om en sjov eller positiv episode i forbindelse med dit vægttab!
Min første sejr var faktisk, da jeg kunne binde mine sko, uden at sætte foden op på noget. Det var da jeg havde smidt omkring 10 kg. Da kunne jeg også samle noget op, som jeg havde tabt, uden at skulle stå og holde ved noget. Maven var simpelthen i vejen. Har også prøvet et par bukser fra i sommer, de er godt nok blevet meget store 

Hvad er det første du spiste/vil spise når du kommer i fase 3?
Jeg tror, at vi skal spise ude og så skal det nok være en lækker plankebøf, med kartoffelmos og gorgonzola sauce. Altså mit første festmåltid.

Kan du holde vægten nede i fremtiden?
Ja, jeg forbliver Dukaner er blevet helt vild med maden.


Kommentarer

09/03/2013 kl. 16:29
Virkelig flot, og du ser allerede slank ud på dit billede. Jeg bliver helt rørt over at vi har "fået Dukan" så vi ikke længere behøver at være tykke.
08/03/2013 kl. 10:20
Det er super godt gået hvor ser du godt ud
08/03/2013 kl. 10:26
Tusind tak
08/03/2013 kl. 10:30
Fantastisk flot må jeg sige. Jeg har været på Dukan on/off siden juni sidste år. Jeg er ikke så standhaftig som du, men jeg er da kommet af
med 8 kg. indtil nu.
Stort TILLYKKE med det flotte vægttab
08/03/2013 kl. 19:37
Det er jo bare sejt... og du ser super ud.... Faktisk en del yngre end det første billede du havde på inde på forum... hyg dig
mig
09/03/2013 kl. 20:58
Hov troede jeg havde skrevet her, nå men jeg blev nok forstyret for har da været inde og læse og det var super læsning søde Pia, du er for sej altså og lækker ser du ud husker godt dit første billede her inde, sikke en forskel altså Husk være stolt af dig selv

Knuuus og tillykke ♥
10/03/2013 kl. 07:58
Tak søde Rita, for de søde ord
11/03/2013 kl. 13:47
Sejt tillykke med det flotte forløb. Jeg var ved at falde ned af stolen da jeg læste at din hund synes at turene er for voldsomme. det ville ALDRIG ske for mine. Jo voldsomme jo bedre....
11/03/2013 kl. 13:52
Hej Pusselusken

Vores hund er MEGET speciel Det blev så slemt at han lavede skuespil og lod som om han havde ondt for at undgå gåture. Vi måtte til dyrlæge, en lørdag, til røntgen og blev sendt videre til dyrehospitalet, hvor de indlagde ham en enkelt nat. De mente at han havde ondst i ryggen, så han blev udskrevet med besked om ingen lange ture i en uge.... Da begyndte han at stille sig foran døren, når vi andre ville ud og gå tur, da han jo gerne ville med Det gør han fortsat, så den (dyre) tur til dyrlæge og hospital har da bevirket noget godt. Han bliver indstillet til en Oscar for bedste skuespil præstation.
gwen jensen
12/03/2013 kl. 06:42
hej ven
flot, arbejde.
nu mit problem vægten står stille i nu 8 dag,meget surt. hjælp, jeg spisers til jeg er mæt men, jeg intaget ikke mange calorie, de kan også gives problemer.
12/03/2013 kl. 19:01
Hej Gwen, godt at du fandt herind du skal altså ikke tælle kalorier, hvis du holder dig til de tilladte ting, som du må spise, må du spise til du er mæt. Jo mere du spiser, især af kød, jo mere taber du dig. Men hold dig fra kagen hos din svigerfar, bag selv nogen dukan muffin og tag dem med.

Knus
17/03/2013 kl. 10:26
Hej søde Tak for du deler! Du bliver så smuk i alt det nye sommertøj du skal ud og købe
Tak for din støtte herinde <3
Knuser
17/03/2013 kl. 13:31
Hej Pia..
Det er godt gået og du er snart i mål og klar til at indtage fase 3.
24/03/2013 kl. 10:47
Det er et flot resultat du har opnået .......jeg grinede lidt højlydt da jeg læste kommentaren om din hund og endnu mere da jeg læste det med dyrlæge og sager i en weekend.

Du burde gå til filmen med den hund
24/03/2013 kl. 11:58
Hej Troldepige
Overvejer også at indstille ham til en Oscar næste år
Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.