Fortæl lidt om dig selv!
Jeg er 46 år, bor i en lille by på Sjælland, jeg er gift, har en søn på 22 og en bonus datter på 20, og en dejlig hund som har lagt navn til mit nickname, på forum og blog.
Og ellers kaldes jeg Lone Jeg er uddannet køkkenassistent, og arbejder til daglig på et plejehjem i køkkenet, så mit arbejde er også lidt min hobby, jeg kan godt lide at lave mad og bage kager, ikke at jeg er total mad nørd, men går op i at selv om man skal leve sundt og fedtfattigt ,må det også godt smage godt og tag sig godt ud på tallerken. Og der kommer af og til billeder og opskrifter på forum fra mig, når jeg har afprøvet en opskrift eller omsat den til "Dukansk”
Hvordan eller hvorfor tog du på?
Det begyndte fra 10-11 års alderen hvor jeg begyndte at tage på, og så er det bare steget og jeg har været på kur mange gange, og samlet de samme kg op igen og igen, og ja så har jeg vel også gennem årene levet for usundt.
Hvad fik dig til at beslutte, at du ville tabe dig?
Da jeg nåede op på 99,9kg (igen) sommeren 2010, blev jeg enig med mig selv om, at nu måtte jeg tage mig sammen og komme i gang med en livstilsændring , så jeg ikke ville få følgesygdomme af min overvægt og ende i en et-værelse med låg, før jeg kommer til at opleve at få børnebørn. Jeg begyndte på motion og tænkte lidt mere over hvad jeg spiste. Efter nogle måneder faldt jeg over madlog.dk og begyndte at veje min mad og tælle kcal. på alt hvad jeg spiste, jeg tabte så ca 16 kg. Efter jul og nytår(2012) kunne jeg bare ikke finde det rette spor igen og havde taget et par kg på,så tænkte at jeg måtte gå en anden vej og finde motivationen igen.
Hvorfor valgte du netop Dukan Kuren?
Som mange andre havde jeg med mit ugentlige Ude og Hjemme fået det lille hæfte om Dukan slankekur,og ja tænkte da som det første ,endnu en af de ugeblads kure der lover stort vægttab på kort tid og havde lagt det langt væk der i November, men kom til at tænke på om man skulle give det et forsøg, søgte lidt rundt på nettet og så var det at Kent Odgaard dukkede op , fik læst hans blog om kuren og hjemmesiden og det fik mig til at tage beslutningen om, at se at komme i gang og det har jeg ikke fortrudt
Har du været på andre kure før?
Uha ja mange, æggekur,suppekur, været på Letigen, gået hos de danske vægtkonsulenter, gået til vægt kontrol hos egen læge,og sikkert flere som man lykkeligt har glemt
Hvad var reaktionen fra dine omgivelser på, at du valgte at gå på Dukan Kuren?
Tja jeg havde jo været på kur længe så i starten fortalte jeg ikke så meget om at jeg nu var på Dukan kuren, det kom sådan stille og roligt, når jeg sagde nej til frugt eller grøntsager eller brød,så kom der kommentar som : frugt kan du godt spise, og groft brød og hvad er der galt med grøntsager? Nogen gange orker man bare ikke, at forklare sig men siger at sådan er det bare, eller jeg kan ikke tåle det. Men der er da også mange der har været interesseret og synes det er flot jeg er nået så langt.
Hvilken fase er du i og hvor mange dage har du været på kuren i alt?
Jeg er i Cruisefasen og har været på kuren fra d.16-1-2012.
Hvor meget har du tabt dig?
Her på Dukan har jeg smidt 15,1kg (og i alt har jeg smidt 31,4kg.)
Er der noget du snyder med eller ikke overholder?
Uha ja spiser nok nogen dage for mange sukkerfrie lakridser og det kan smutte med at holde rede i ting fra tolereret listen.
Hvad har været det sværeste ved kuren?
Det har været at ikke bare lige snuppe et stykke frugt når man har været sulten.
Hvad er dit bedste trick eller din redning, når du har været lækkersulten?
Fromage frais rørt med sød og vanilje og nogen gange har jeg blandet hytte ost i, en kop kakao kold eller varm,og så er det en god idé altid at have noget i køleskabet som man må spise, så man ikke falder i.
Har du på noget tidspunkt været ved at give op og (hvis ja) hvad fik til til at fortsætte?
Nej jeg har ikke været ved at give op men der har da været perioder, det har været svært når vægten stod stille, men så får man god opbakning på forum, det har været en god hjælp når man er lidt nede.
Hvad har vægttabet betydet for dig i hverdagen?
Nogen ting er blevet nemmere og man kan snøre sine sko uden maven hænger i vejen, nu kan jeg gå ind i en bus, uden at være pinlig berørt over, om jeg fylder for meget på sædet ved siden af en anden, eller om de der små hænge sæder nu også kan holde.
Har det haft nogen effekt på dit helbred?
Ja, jeg har ikke ondt i mine knæ, det kunne jeg godt have flere gange om ugen før jeg gik på kur og begyndte at motionere, og generelt har jeg fået det bedre.
Fortæl om en sjov eller positiv episode i forbindelse med dit vægttab!
Jeg har mødt folk jeg ikke har set i lang tid, en sagde til mig gud du ser helt sporty ud, har du tabt dig, nej sagde jeg, jeg kommer lige fra fitness og har bare fået farvet hår! Nååå sagde hun så og så noget forbavset ud, hvortil jeg svarede jo jeg har tabt mig. Jeg har smidt tøj ud og nu kan jeg gå i normal str. (men hvad er normal ?)
Hvad er det første du spiste/vil spise når du kommer i fase 3?
Når jeg kommer i fase 3 bliver det første et stykke frugt det har jeg savnet helt vildt,og mon ikke det så bliver en karry ret med ris.
Kan du holde vægten nede i fremtiden?
Ja! det kan jeg, det skal jeg, så sjovt er det heller ikke at kæmpe med en overvægt igen og igen, så jeg har en aftale med mig selv og min badevægt hver uge resten af mine dage. Der er nok nogen der tror, at det bliver som det plejer, men jeg skal vise dem skal jeg…
Luckys blog
Luckys dagbog
Lucky før og efter billeder
Jeg glæder mig til at jeg kan være lige så glad.
Det er historier som din der er med til at motivere.. TILLYKKE..
@ mariannefroik,tak og samme til dig
Kompliment...for vedkommende har jo kun set DIG og ikke din krop. Så du må ha en fantastisk persomlighed.
Flot gået