Oprettet af Maria85 d. 03/08/2013 kl. 16:08

DuKan og motion

Hej allesammen.

Jeg er helt ny her på siden og min plan er at starte op på DuKan diæten her på mandag. Tager lige en sidste "hygge weekend" med.

Nå, men det der egentligt er mit største bekymring er om jeg overhovedet vil kunne få nok ud af dette.

Min situation er desværre sådan at jeg ikke kan motionere da jeg går og har hoftesmerter hver eneste dag, hele dagen og fysisk belastning gør det hele værre. Det er så slemt at jeg må gå rundt på krykker når jeg skal lidt længere end bare ned af vejen. Jeg er meget stillesiddende da jo mere jeg laver, får smerterne til at blusse mere op.

På nuværende tidspunkt har jeg ingen tidsfrist på hvornår jeg vil være i stand til at motionerer rigtigt igen desværre.

Men er det nok hvis jeg i det mindste bare prøver at gå en lille tur omkring blokken f.eks? Nogle dage er meget værre en andre, men jeg tænker bare om det er muligt at tabe sig så meget som jeg nok gerne vil, ved at være på DuKan men ude af stand til at dyrke rigtig motion?

På forhånd tak.

Mvh Maria

Hapsen

03/08/2013 kl. 16:36
Hej Maria.

Jeg er heller ikke den største motionshaj der findes. Ved ikke hvad dine smerter skyldes og forstår godt der er forskel på at være begrænset pga smerter og pga "dovenskab" men vil sige til dig at jeg har tabt mig fint uden motion. Selvfølgelig har jeg fået gået og cyklet mere end jeg gjorde før jeg startede men på ingen måde er det noget der er sket hver dag. Efter jeg har tabt mig er jeg begyndt et løbeprogram 3 gange om ugen men det er kun pga min forbedrede fysik at dette kan lade sig gøre.

Er ikke i tvivl om at du kan tabe dig på dukan uden den tilrådede mængde motion du skal nok bare regne med det tager lidt længere tid end beregnet. Og alt andet lige er jeg sikker på at den lille tur rundt om blokken du snakker om, er bedre end slet ingen tur. Kan varmt anbefale Dukan

Knus fra Sofie

Maria85

03/08/2013 kl. 16:52
Hej Sofie

Okay det er da beroligende nok så. Så skal det nok gå. Bare en anelse langsommere

Okay en anden bekymring jeg har er: Når jeg starter denne kur så er AL sjov med venner/familie jo stort set udelukket... Nu er jeg en frisk pige som godt kan lide at hyggedrikke/spise med venner/familie i weekenden, men hvor meget vil det påvirke det lange løb hvis jeg giver mig selv lov til at i det mindste drikke lidt alkohol om lørdagen? Og der snakker jeg sådan at jeg måske bare ville "nøjes" med skinny B*tches (vodka, danskvand, lime).

Og måske 100gr slik eller sådan noget.... Altså hvis det er helt slemt

Hvad gør du/andre? Det kan da ikke passe at alle bare cutter alt fra og så bare er glad og tilfreds?
Hapsen

03/08/2013 kl. 17:08
Jeg har cuttet ALT fra... ALT! Og jeg har det fantastisk. Jeg føler mig ikke længere tvunget til at spise for at hygge mig. Jeg elsker fester, hyggeaftner osv men jeg spiser ikke noget jeg ikke må. jeg har ikke hovedpine længere og mine underlige muskelsmerter forsvandt da jeg holdt op med at spise stivelse. Tror man er nødt til at ændre mere end sine madvaner hvis man ønsker et varigt vægttab. Man er også nødt til at omtænke hvad hygge er. For mig er det ikke længere lig med mad og drikke. Jeg spiser stadig lækker mad (dukansk) når vi har gæster men drikker ikke alkohol. Har fundet alternativer ( 0 kcal blid brus vand fra Aqua d'or) som jeg kun drikker når vi hygger (så føles det mere specielt). Er ret sikker på du ødelægger det for dig selv hvis du drikker alkohol og spiser slik hver weekend. Hele ideen bag dukan er jo at begrænse indtage af kulhydrater/sukker og stivelse. Jeg kan ikke fortælle dig HVOR meget det vil påvirke dit vægttab. Jeg har endnu ikke syndet, og har ikke lyst.

For mig er det vigtigere at blive sund og slank, end at putte "skidt" i hovedet der var engang en herinde der skrev til mig : der ikke noget der smager så godt som slank føles. Den sætning bruger jeg tit når jeg bliver fristet.

Kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre. Tror bare man er nødt til at gøre op med sig selv hvad ens prioriteter er

Knus Sofie

Maria85

03/08/2013 kl. 17:36
Der er ikke noget der smager så godt som slank.....

Den sætning kan jeg virkelig godt lide :D Og nøj hvor vil jeg gerne prøve at være slank, har været lidt af en kamp hele mit liv synes jeg. Fordi jeg netop bare har været for dårlig til at spise sundt hele tiden og ikke overspise ect ect ect.

Jeg frygter dog lidt det der med at skærer alkoholen helt væk, da det ligesom altid er der når jeg er ude hos venner/veninder/famile og jeg synes jo selv at vin er lækkert og ville da nødigt undvære det for altid.

Men det er vel også bare det første stykke tid man skal undvære det 100% for at kunne få lidt engang imellem senere... ?

Frygter nok bare at folk ikke forstår at man ikke "kan" drikke osv.. og jeg er virkelig nem at lokke til både mad og drikkevarer. Men jeg håber at motivationen stiger endnu mere hvis kiloene bare flyver af!!! Så er det nok også nemmere at sige nej?

Igen tak :D Det virker som en rigtig venligt forum det her.

Knus Maria
lundravn

03/08/2013 kl. 17:44
Kan kun give Sofie ret. Hvis denne kur skal lykkes, så kan man ikke snyde hver weekend. Jeg har også cuttet alt det forbudte fra. Når først man begynder at se vægttabet, så er det, det man bliver glad af, og jeg savner faktisk ikke de forbudte ting.

Jeg har nogle få gange bevidst valgt at "snyde" til fester. Men har så også mærket konsekvensen af det. Vægtstigning på måske et kg. Det er ikke fedt, så man finder hurtigt ud af at spørge sig selv, om det er det værd, når man står overfor fristelser.

Så skal man også til at tænke anderledes mht hygge og socialt samvær. Det er ikke mad og drikke, der ,gør at det bliver hyggeligt. Hvis jeg ved at menuen står på noget ikke dukan venlig mad, så tager jeg som regel selv noget med. Det var lidt grænseoverskridende i starten, men der er man også nødt til at være ligeglad med hvad andre tænker og mener om den mad man spiser.

Det er ikke for at dunke dig oven i hovedet eller noget, men ment som en lille hjælp til at få viden om, hvad kuren går ud på og hvad der skal til.

Så er der altså også både kager og desserter man kan lave for at stille den søde trang og cola zero.

Held og lykke, hvis du går igang med dette her. Der er altid masser af hjælp at hente her i dette forum.
Maria85

03/08/2013 kl. 18:02
Hej Lundravn.

Jeg er bare glad for at du er ærlig og jeg er også ved at lave lidt "soul-searching" så at sige. Jeg vil jo virkelig gerne. Der er ikke noget jeg hellere ville end bare at kunne tabe mig engang for alle.

Før jeg blev sygemeldt havde jeg tabt 15kg ved at motionere og lægge min kost om. Men så blev jeg sygemeldt og alt for meget tid med smerter, ingen motion, dårligt humør har så lige sat sig som plus 10kg igen. Lige på maven.. Og min mave var ikke ligefrem lille efter jeg havde tabt så meget, der var lang vej endnu. Det er jeg rigtig ked af, så vil virkelig gerne.

Så må folk jo bare kunne forstå hvad jeg gør og hvorfor - eller lade være.

Men i har helt ret. Det er tilgangen til "hygge" der skal kodes om i min hjerne, og det er nok bare det der er svært for mig at måtte erkende. Men jeg vil jo hellere blive sund og glad end at spise og drikke som det passer mig og stadig være ulykkelig over min vægt og have jordens ringeste selvtillid.

Tak
Catherina

03/08/2013 kl. 22:09
Man vil sagtens kunne tabe sig på Dukan uden motionen eller med begrænset motion, man skal bare være indstillet på, at det så kan gå MEGET langsommere, og man vil ikke kunne regne med hans udregninger om hvor længe man kan "regne" med at være i fase 2.

Men selv med motion vil man ikke altid kunne regne med det.

Helt hvor hurtigt eller hvor meget langsommere det vil gå, er forskelligt fra person til person. Kan stadig lykkes, og vil måske ikke gå meget langsommere, men vær foreredt på, at det kan.

Jeg er nødt til at være ærlig over for dig, jeg har nogle gange tough loving når jeg føler at det er nødvendigt. Det gør jeg her.

For at en slankekur kan virke, er der visse ændringer i sig selv, som man er nødt til at foretage eller være instillet på, så længe man er på den, og med dukan, i sær også gennem 3. fase, da man ellers vil "tabe det hele" og tage det på igen plus i mange tilfælde mere til.

Dukan nævner det lidt fra side 99 til side 103.

Man er nødt til at gå fuldt ind på diæten, for ellers vil det ikke virke. Man kan ikke synde i weekenden, og forventer stadig at tabe sig ved at overholde den de andre dage.

Javist, flere af os synder en gang imellem, og jeg gør også, men de første 2½ måned overvejede jeg det ikke engang, Og jeg gør det kun sjældent og under særlige omstændigheder.

Man er nødt til at forklare sine omgivelser, hvis man spiser med dem, at man ikke længere kan spise sådan længere, og at man er startet på en diæt.

De fleste vil bakke en op og rose det, ihvertfald i starten, og hvis ikke, hvor gode er de så virkelig for en at være sammen med.

Du kan stadig spise og hygge med dem. Hvis der ikke er noget dukan venligt mad, så forbered din egen hjemmefra og medbring den.

Lav selv noget dukan venligt desert og medbring det, så du også har noget, når de smovser løs i usunde ting.

Drik sukkerfri sodavand eller sukkerfri saftevand.

Man kan stadig være sammen med andre og besøge dem og tilmed spise hos dem, man må bare spise anderledes end dem, og holde sig i skindet, og selv medbringe sine lækkerier. Kunne være, at de også ville nyde dem.

Der er en masser af lækre opskrifter herinde, så man kan stadig hygge sig og spise godt og også søde ting.

Men nogle ting kan man ikke gøre halvt, og man risikere at betale dyrt hvis man gør, og så må man spørger sig selv om det var det værd.

Og så er man nødt til virkelig at være klar og instilling på ændringerne ved en diæt, men kan ikke gøre det halvt og stadig se resultater, og det er de gode resultatter som holder en ved ilden.
Maria85

04/08/2013 kl. 14:56
Tusind tak for de gode råd

Som sagt efter at have tænkt mere over det er jeg også indstillet på at gøre det 100%. Ellers kan jeg ligeså godt lade være jo.

Men hvis der kommer hurtige resultater (forhåbentligt) er det nok også meget nemmere at holde sig motiveret og lade andres meninger prelle af, hvis der måske er nogen der ikke helt kan forstå det osv.

Jeg gør det her for min egen skyld og ikke for nogen andens.

Og hvis jeg får krise lige pludselig må jeg jo bare henvende mig til forummet for støtte og gode råd.

Har fået kæresten til at købe ind til mine 4 dage i angrebsfasen så jeg starter op imorgen tidlig.

Det skal siges at jeg har tabt mig før og jeg udemærket godt er klar over at det kræver seriøse ændringer i ens kost og vaner for at gennemfører det.

Hvis det ikke havde været for en skade i min hofte efter jeg faldt ned af en trappe i december - havde jeg aldrig taget de 10-12 kg på igen, det gik nemlig rigtigt godt og jeg var nede på 62.5 kg. Startede altså på 80 kg.

Og det var uden nogen form for streng diæt, jeg tænkte bare over hvad jeg proppede i munden og fik også lidt slik og god mad i weekenderne.

Så det skal nok gå. Starter ihvertfald Dukan i morgen

Mvh Maria
Catherina

05/08/2013 kl. 12:36
Havde ikke set, at du havde skrevet igen

Allerførst ønsker jeg dig held og lykke med starten, og håber angrebsfasen ikke bliver for ond.

Den giver tit rigtig gode resultatter, men kan være lidt forskelligt helt hvor hurtigt de viser sig på vægten. Tror det har noget at gøre med, at vi alle er forskellige, har forskellige kroppe, samt har levet forskelligt inden vi startede.

De gode resultater kan hjælpe med at holde ud, også ligemeget hvad andre siger og mener.

Nogle gange må man bare lukke ørene for andres velmente råd, min moder råder mig stadig til at spise frugter "For de er jo SUNDE og feder ikke".

Og det selvom jeg nok har sagt nej 50 gange, og forklaret det ikke er tilladt.

Husk når og hvis du bliver dårlig under angrebsfasen, at det er udrensningen, og vi alle mere eller mindre starter som sukker junkier, og det skal ud af os.

Kold tyrker for sukker kan være hård. (Sikker på at det også er med andre ting folk kan blive afhængige af, dog ingen erfaringer med det ).

Og så held og lykke med din opstart, og forummet er rigtig godt til at dele sine oplevelser og problemmer og få råd og støtte.

De fleste af os opretter en dagbog under "dagbøger"
Maria85

05/08/2013 kl. 13:48
Tak :D Jeg er nu på dag 1 og synes det er fantastisk indtil videre :P

Fik pandekage, kalkunbacon og a38 med kanel til morgenmad og så en gang hakket oksekød krydret godt med chili, peber, oregano og lidt salt med en persille/purløg/hvidløg skyr-dressing.

Det var dælme godt.

Jeg tror virkelig også at min mor bliver en af de få der måske ikke heeeeelt forstår at det altså er nogle specifikke ting der er tilladt/ikke tilladt og at jeg ikke "bare" kan æde løs af alt det "normale sunde grønne" som alle andre kure kun handler om.

Men det kan også være ligemeget, når resultaterne kommer må de jo bare snakke for sig selv.

Jeg lavede allerede en dagbog's tråd igår "Første gang på Dukan"

Har prøvet at tage en kold tyrker fra sukker før, da jeg har været en rigtig sukkergris og det tog virkelig overhånd, så er forberedt på træthed og en gevaldig hovedpine på anden/tredje dagen. Men det skal bare overståes, det skal nok gå Så længe jeg ikke får cravings efter alt muligt så er jeg tryg nok. Men når man nu er mæt hele tiden stort set, så er det jo nok meget nemmere.

Kh Maria

Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.