Oprettet af honningkrukken d. 19/03/2014 kl. 13:54

Kødkræsen

Er nu på 3. dagen i angrebsfasen og må indrømme, at jeg allerede bander kød og kur langt væk.

Jeg føler mig meget uinspireret mht variation af det mad jeg må få. Jeg er faktisk heller ikke sikker på, at jeg får nok kød, men jeg synes bare ikke jeg kan få mere ned.

Mit problem er at jeg er ret kræsen med kød. Jeg spiser ikke fisk. Heller ikke hytteost eller skyr (med mindre det smager af vanille).

Jeg er fuldstændig forgabt i tanken om pasta......  Jeg synes virkelig ikke det her er sjovt. Jeg synes heller ikke rigtig der sker noget på vægten. Den kan svinge med et par kg i løbet af dagen (vejer sjovt nok mindre om aftenen).

Hvordan holder man motivationen, når nu jeg skal undvære min bedste ven (kulhydrater). Føler mig næsten helt deprimeret, er det normalt? Nå ja og så er jeg super hidsig. Synes bare det var så meget nemmere at stoppe med at ryge end det her........

 

 

 


Vibeke1965

19/03/2014 kl. 14:14
Jamen det er da også nemmere at stoppe med at ryge - det er jo kun een ting du skal undvære.....

Man kan godt få lidt kødlede - kan du ikke spise noget cheasy vanille?

Her er nogle forslag til mad - håber du kan bruge nogen af dem:

Morgenmad - hjemme og to go:
- Kyllingestrimler/skinkestrimler/hakkebøf i små stykker svitses med løg dertil spejlæg eller røræg
- dukanbrød med pålæg
- cheasy vanille blandet med fromage frais drys af havreklid og hvedeklid (tubberware er super til at ha med - og jeg får ikke procenter for at sige det men der kommer ikke væske ud i tasken)
- Æg (hårdkogt eller blødkogt efter ønske) dertil dukanbrød
- Hakkebøf med spejlæg, rå løg og ketchup
- hjemmelavede pølser med spejlæg og ketchup og sennep
- Omelet: løg svitses med lidt røget skinke, dertil hakket oksekød, kylling eller skinke. Pisk 2 æg med lidt mælk og salt/peber – hæld over og lad stå til det stivner – det smager også helt fint som madpakke

Mellemmåltider:
- kyllingstrimler med dip
- små frikadeller med dip - kan laves af kylling, oksekød, svinekød
- tunsalat: tun, fromage frais, løg og krydderier - spis bare en hel dåse til mellemmåltid
- ½ dukanbolle med kødpålæg
- cheasy vanille med lidt drys af havreklid eller hvedeklid

Frokost:
- Tunsalat med dukanbrød – eller uden
- Æggesalat med dukanbrød (hårdkogt æg, fromage frais, purløg, karse, karry, salt og peber)
- Røget laks med røræg og dressing (fromage frais med purløg)
- Dampet laks (køles af) med reje dressing (fromage frais med citron, purløg og rejer)
- Varmrøget laks med dressing
- Kylling med dressing
- En rest meatza med dressing til (her i angreb må du lave meatza uden ost)
- rester fra aftensmad

Aftensmad - her er det vigtigt at holde sig for øje, at dressing ikke er til at dyppe i, men til at læsse ovenpå i rå mængder :
- Kylling stegt/i ovn med dressing
- Hakkebøf med bløde løg og evt. spejlæg til
- Tærte med oksekød (hakket oksekød svitses med løg, tilsæt lidt tomatpure, salt og peber - i ovnfast fad - 2 æg + 1 hvide piskes let sammen med mælk og fromage frais, salt og peber og hældes over - i ovn til den er stivnet)
- Chili con carne - uden bønnerne men med masser af smag af chili - dertil fromage frais
- Ovndampet laks med dressing
- Dukan-Pandekage og så noget fyld af kylling med en dressing af fromage frais
- Dukan pandekage med fyld fra chili con carnen
- rød bøf med hvidløgsdressing
- Dukan burgerbolle med hakkebøf og løg + evt. spejlæg
- krebinet af mager hakket kalv og svin med en fromage frais dressing + evt. spejlæg
- skinkeschnitsel med citron og sild (hvis man er til det)
-Tærte med hytteost (løg, skinke/hakket oksekød/kylling og bacon svitses og i ildfast fad – 2 æg piskes let og blandes med 250g hytteost, salt og peber – hældes over – i ovn 200grader ca. 35-40 min. til den bliver gylden.)
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
Christina

21/03/2014 kl. 08:28
Jeg ved godt, at jeg måske ikke bliver særlig populær med min udmelding, men hvis man ikke er meget for kød, er det nok ikke Dukan-kuren, man skal satse på...

Jeg har haft kolleger, som er hoppet på Dukan, men som med det samme siger, at de ikke er glade for kød - her har jeg også luftet tanken om, at de måske skal finde en anden kur.

Kød er altså MEGET vigtigt på Dukan - det er kødindtaget, som giver vægttabet.

Jeg har tidligere prøvet andre kure, som jeg har haft svært ved at holde, fordi jeg ikke har været vild med det mad, man skulle spise - og så er det jo bare op ad bakke hele vejen. Jeg er af den opfattelse, at det drejer sig om at finde netop den kur, der passer til en selv - mange taber sig fx. på 5-2-kuren, men den ved jeg bare, at den ikke vil passe til mig - det med at faste er jeg bare ikke gode venner med.

Når det er sagt, vil jeg også sige, at angrebsfasen er helt forfærdelig, fordi den er så striks. Det hjælper rigtigt meget, når man kommer videre i vekselfasen, fordi man her kan variere maden meget mere. Og det med længsel efter kulhydrater er også en "bivirkning" ved angrebsfasen. Trangen vil aftage efterhånden, når kroppen er afgiftet. Så giv den et par uger mere, så ser tingene måske lysere ud for dig

Pøj pøj!


Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
honningkrukken

21/03/2014 kl. 18:01
Jeg er jo egentlig ikke "ikke-kød-spiser". Det er nok mere fordi jeg har rigtig svært ved at indtage 600-800 g kød om dagen.

Jeg er heldigvis ovre angrebsfasen imorgen og jeg glæder mig helt vildt til fyldte squash med røde bøffer imorgen

Jeg synes jeg har gjort mit bedste til at få det kød jeg skulle, men har simpelthen ikke formået at spise/tygge så meget kød. Jeg har fået 500-600 gram, så jeg vælger at satse på det er ok.

Jeg kan mærke, at jeg ikke "hungrer" så meget efter kulhydraterne mere. Jeg savner dem, for jeg elsker kartofler, ris pasta osv. men jeg tror min krop er ved at være afgiftet.

 

Det med 5-2kuren med faste-dage er bare heller ikke mig. Jeg tror ikke jeg kunne være så ond ved min krop.

Jeg prøver at hænge i og håber på at tabe mig noget mere (Har tabt 2,5 kg nu)
sabinehansen92

21/03/2014 kl. 20:08
Jeg vil lige kort bemærke, at jeg altså overhovedet ikke har været i nærheden af at spise 500-600 gram kød om dagen gennem min fase 1 + 2 - og jeg tabte mig hver uge bortset fra 1 i løbet af tre måneder. For mig gælder det om at jeg bare er forholdvis mæt hele tiden - og det behøvede jeg bestemt ikke 500 gram kød for at blive 
honningkrukken

22/03/2014 kl. 08:41


Det er jeg rigtig glad for at læse. Jeg er jo helt ny herinde, har faktisk aldrig i mit liv været på kur før, så jeg ved slet ikke hvor strengt tingene behøver at være.

Kom altså også til at snyde igår, da jeg skulle lave mexi-burger på min sidste angrebsdag.

Jeg havde købt friskost i Lidl, og det var Linessa. Jeg havde så bare ikke lagt mærke til at den var med 5%fedt istedet for 0,1 % fedt. Vi brugte den alligevel og det var sgu nogle gode burgere.

 
sabinehansen92

22/03/2014 kl. 14:55
Det kan også være svært med alle de regler og anbefalinger når man er ny. Men efter lidt tid føltes det naturligt - så man behøver ikke hele tiden tjekke listen over de tilladte madvarer osv. 
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum


Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44


Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.