Jeg var fundstændig smadret, tror det var på min 3. dag i angrebsfasen.<br />
Jeg bare sad i min lænestol med fødderne oppe og en dyne over mig, og følte jeg dårlig nok kunne vægge mine arme.<br />
Det gik over i løbet af måske 24 timer, og så det som at min krop var tom for sukker og alt, og nu til sin store overraskelse selv skulle til at omdage sit brændstof. Hvor smadret jeg var og død jeg følte mig, følte jeg stadig, at jeg gjorde det rigtige og at det var pga min afgiftning.<br />
<br />
Jeg slap for de andre bivirkninger som hovedpine og kvalme. Kan stadig få en dag hvor jeg er føler mig helt død, men så tager jeg det roligt den dag, og næste dag er det helt overstået igen.

Godt at høre, at det ikke er helt unormalt Der står nu også et sted i bogen, at mange har det dårligt de første tre dage, men at det så går over på den fjerde, så jeg venter spændt på at møde dagen i morgen<br />
Men ja, ingen tvivl om at man er under afgiftning i den her fase. Alt det sukker og kulhydrat man har ophobet skal jo bare ud. Og det er jo kun en god ting

Jeg havde det som om, jeg fik en forhammer i hovedet på 3. dagen, sov faktisk på min cykel på vej hjem fra job den dag :-/

Hej lipou og velkommen til <br />
<br />
Ja som du har læst er det helt normalt at ha det sådan og rigtig mange oplever det, desværre :/ men godt at se du kæmper videre tillykke med det du har tabt til nu <br />
<br />
Skulle du ha nogle spørgsmål så kommer du bare med dem og vi vil svare så godt vi kan <br />
<br />
Held og lykke <br />
Rita

Mange tak "Mig"<br />
Så skønt med sådan en side her. Så står man ligesom ikke alene i kampen mod dellerne

Så lidt <br />
Ja det er nemlig skønt nej her er vi mange om det