Hej Dukanérere,
Er der nogen, som har tabt sig og efterfølgende taget på igen og som kunne tænke sig, at dele deres erfaringer?
Jeg vil gerne skrive en artikel til siden omkring det. Lidt om hvorfor og hvordan, så det måske kan hjælpe andre til at undgå de samme "fælder".
Send mig gerne en pm eller skriv til info@dinslankekur.dk
admin_kent
07/08/2014 kl. 10:46 |
Jeg bumper lige, så den kommer under seneste svar
|
Christel
07/08/2014 kl. 12:16 |
Ja, det tror jeg faktisk, at vi er mange, der har.
Husker ikke hele historien, men jeg tog på efter en ferie sidste år, og jeg kunne ikke tabe det nemt igen. Faktisk virkede det, som om vægten ikke længere ville ned på niveauet som før. Jeg skiftevis var striks og tog så også indimellem lidt mørk chokolade, men trænede også en del. Efter et halvt år måtte jeg kaste håndklædet i ringen. Jeg skiftede til en anden proteinkur og siden 5:2 kuren. Proteinkuren var noget a la Dukan, men der skulle man spise brune bønner fx, og selvfølgelig kød, æg og lidt grønt, hver dag gerne det samme. og efter 10 dage havde forfatteren selv tabt 7 kg. Jeg tabte 2, men var også træt af maden. Jeg startede så ud med en weekend med kæresten og spiste godt igennem og tog 3 kg på ca. Her valgte jeg så 5:2 kuren og lagde ud med faste. Efter to dage med faste på kun 500 kcal pr. dag, var de kg fra weekenden væk, og jeg havde blod på tanden. Godt nok skulle jeg til at regne mit energiforbrug ud, som ikke måtte være for lavt indtag på spisedage, undtagen de to fastedage. Jeg tabte et kg om ugen og nåede ca. i mål i maj. Efter opereration tog jeg et par kg på og igen efter ferie, men nu har jeg fundet løsningen til at få vægt ned hurtigt. Faste. Når jeg skal gøre ekstra indsats indfører jeg en proteindag, hvor der ikke bliver talt. Men selv om jeg spiser mig propmæt kan jeg ikke spise for mere end 1700 kcal. Det, jeg tror der kan gå galt, er når jeg bliver bange for aldrig mere at må spise som jeg har lyst. Så føler jeg mig ikke mæt med selv 2200 kcal. |
lucky
07/08/2014 kl. 19:50 |
Hej Kent
Har sendt dig en pm.... |
Pia Andersen
09/08/2014 kl. 10:31 |
Hej Kent
Ja, jeg tabte jo 40 kg sidste år og det gik fint. Indtil marts i år, så begyndte jeg at tage på igen og tog næsten 10 kg. på, før jeg fik sat hælene i igen og gik tilbage på Dukan 16. juni i år. Jeg har næsten tabt det hele igen ,mangler ca. 3 kg. Men pt. kan jeg ikke stole på min badevægt. Den kan svinge 3 kg. fra det ene øjebliok til det næste, så jeg er godt frustreret. Det skal siges, at jeg ikke fik fulgt Dukans fase 4. Fik aldrig holdt den der rene proteindag, heller ikke i fase 3. Fik heller ikke mit klid. Det gik fint længe, men så gik det altså galt. Nu ved jeg, hvor vigtigt det er, at holde sig til Dukans læresætninger. Nogle af os skal åbenbart have det på den hårde måde . |
rikken
10/08/2014 kl. 04:38 |
Jeg melder mig i klubben. Jeg tabte mig rigtig nemt og fulgte fase 1-2-3 til enden, men overholdt ikke proteindagene i fase 4 og havde taget det hele på efter nogle måneder. Siden har jeg oplevet, at jeg simpelthen ikke kan motivere mig selv til at komme igang igen. Jeg har dog ikke tænkt mig at give op og går i gang endnu en gang i dag.
|
Vibeke1965
15/08/2014 kl. 09:21 |
Hej Kent
Jeg tabte 20 kg for et par år siden, skulle egentlig tabe 20 mere, men hen over den første sommer holdt jeg vægten trods mange sociale arrangementer i weekenderne - jeg spiste simpelt hen dukansk på hverdagene. Og det var jeg godt tilfreds med, for havde nemlig besluttet at jeg ville spise almindeligt til disse sociale arrangementer (runde fødselsdage, konfirmationer mv) Efter sommeren prøvede jeg lidt at komme i gang med de sidste 20 kg -i stedet tog jeg 3-4 kg på, jeg kunne bare ikke finde viljen/motivationen igen. Vægttabet på ca. 15-17 kg holdt jeg så i et år, hvorefter det så gik helt galt, så sidste efterår tog jeg 15 kg på = tilbage ved udgangspunktet og nu har jeg så taget yderligere 5-6 kg på!!! Set i bagklogskabens klare lys så burde jeg jo være gået i fase 3 efter den første sommer, hvor jeg ikke fik tabt mere, men jeg VILLE jo tabe mere, kunne bare ikke tage mig sammen, så det blev lidt uengageret og så fik jeg også (sommeren efter) smag for kulhydraterne igen og så gik det jo helt galt. Nu skal jeg så starte op igen og denne gang ved jeg så, at jeg, hvis jeg går i stå og ikke helt kan finde melodien, skal gå i fase 3 og få stabiliseret vægten, så jeg ikke skal starte forfra igen om nogle år.... Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg |
Catherina
18/08/2014 kl. 21:30 |
Også en klub jeg desværre blev medlem af.
Jeg startede på Dukan i november 2012 hvor jeg vejede 108,7 (mener jeg), og kom så ned på en 73,8 i oktober 2013. I følge dukans udregning var 73,0 min "sande vægt", så var næsten i mål. Tabte næsten 35 kilo. Må dog siges at de sidste 7 kilo havde været en Kamp uden lige og gik langsomt når der overhovedet skete noget. Men jeg var ved godt mod, jeg var jo næsten i mål. Der skete så det at jeg fik en skade i ryggen som påvirkede min højre hofte, som gav mig ekstreme smerter. Jeg kunne næsten ikke gå, kunne ikke sidde, kunne ikke ligge ned, og var ved at dø over at bære en liter mælk hjem. Jeg befandt mig nærmest i et smerte helvede, og kunne ikke overskue at holde en kur. Eller mere, jeg havde smerter og var *BIP* ligeglad med min kur og at spise sundt. Jeg ved stadig ikke hvordan skaden skete, eller om det var en gammel latent skade som brød op eller hvad der skete. Jeg havde løbet ned til bussen i nogle nye ecco støvletter, og det skete da jeg stod ud af bussen på vej hjem fra Rødovre centeret måske 2 timer efter. Men jeg gik i gang med at "forkæle" mig selv, når nu jeg havde så mange smerter, og tror jeg forsøgte at spise alt det jeg havde måtte udvære og savnet i mine 11 måneder på Dukan. Jeg vidste hele tiden at jeg skulle starte op igen, når jeg fik det bedre, men udskød det, og ville gerne være smertefri eller næsten inden. Ren og skær dårlige undskyldninger, men de er jo altid nemme, I SÆR når der sker noget uforudset. Fra oktober til januar formåede jeg at tage næsten 9 kilo på, imponerede, hvis ikke det var så uhyggeligt og alt alt for nemt. Jeg startede op igen på Dukan den 8-9 januar, og tog 5 dage i angrebsfasen, jeg vidste jo, at jeg kunne tabe mig på Dukan. Men jeg tabte på 2,3 kilo i den denne gang. Jeg havde så set et program på tv2 der hed "spis, fast og lev længere" med en Michael Mosley, og havde efterfølgende købt hans bog plus en af Kate Harrison som jeg fik læst færdig i løbet af min angrebs fase, og begyndte at stille spørgsmålstegn ved min forsatte "dukan rejse". Så den 13. januar besluttede jeg at forlade Dukan, selvom jeg lige havde gennemført min angrebsfase for anden gang, og besluttet mig for at vende tilbage, og begyndte at gøre faste til en del af min livstil i stedet. Jeg faster stadig, og er lykkelig for det, selvom jeg er begyndt at være træt af min mors bemærkninger om det. Jeg tog bla 3 dage kun på vand i sommerferien som skulle virke som et kickstart på immumforsvaret hvis man gør det en gang om året, og faktisk hjalp på min allergi, som min mor "sladrede om" til en på apoteket da vi var der nogle dage efter og blev vejret på deres Tanita vægt med body analyse. Jeg tabte alle de fæle genbrugs kilo jeg tog på i de 3 måneder, og går nu efter at ramme 68, da jeg så vil have tabt nok til at komme søge om at få fjernet noget at min lidt for løse hud. Er nu nede på 69,7. Jeg ved Dukan skrev 73 i sin tid, men jeg havde det ikke godt med det resultat da jeg nåede det. Mit personlige mål hedder 65-68 kilo, og jeg mener det er vigtigere at man lytter til hvad man selv har det godt med. Min rejse startede på Dukan, og jeg er glad for at den fik mig startet op, og jeg er taknemmelig for alle de kilo jeg tabte på den. Men den viste mig også, hvor let det var at tage på igen hvis man spiste udenfor eller tog en pause. Jeg tager hatten af for alle dem som starter på dukan og forbliver på den og taber sig og får det bedre, både deres krop og med dem selv. Min rejse startede på dukan, men dukan er ikke længere en del af min rejse. Jeg fandt hvad jeg havde det bedst med, passede bedre ind i mit liv og som nu er en del af min livsstil. Et tv program overbevidste mig, hvilket fik mig til at købe 2 bøger 1½ dag efter, og jeg priser mig lykkelig for at jeg var så heldig at have ladet tv'et køre den aften. |
Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22
Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53
Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53
Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05
Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44
Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29
Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44
Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48
Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20
Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14