For år tilbage har jeg erkendt at jeg er en smule spiseforstyrret Ikke på den dér måde med at æde 5 marsbarer og 3 poser chips. Men sådan en form for rastløs spisning hvor jeg går og småsnasker i lidt af hvert - gerne noget som feder meget f.eks. ost.<br />
Nu er jeg i angrebsfasen på 4. dagen og jeg har det som en ryger der skal stoppe rygning. Der mangler ligesom noget til at fylde ud med - helst noget mad af en art. Jeg har spist kyllingesuppe med kyllingebryst og yoghurt med sødemiddel til aften. Jeg har pålægschips med magert pålæg liggende til at snaske i, men det er ikke dét som jeg har lyst til. Jeg har bare lyst til at proppe ét eller andet i mig til at tage trangen, så jeg kan koncentrerer mig om noget fornuftigt. Jeg har det på den måde, som I andre nok osse kender: dér hvor man roder i skabene, åbner køleskabet 100 gange og kigger lige i skufferne om der ligger noget man har lyst til.<br />
Jeg skriver det her, fordi jeg næsten fysisk har abstinenser, og det fortæller altså noget om min tilstand.<br />
Jeg skal nok være standhaftig - er i gang med nr. 2 citronvand light, men det er tankevækkende med de indre kræfter som styrer mig. Fordi jeg er motiveret, kan jeg kontrollere dem nu, men jeg kan godt forstå at jeg så ofte spiser for meget, for hvis der er modgang og øv i livet som man skal kæmpe med, så er der ikke også kræfter til at kæmpe imod spisedæmonen :x Jeg ved ikke om en spændende aktivitet kan overvinde spisedæmonen, eller om det er bedre at jeg anerkender at den er dér og så sørger for at have noget "fornuftigt" snask liggende, som jeg må spise. Men så er spørgsmålet...hvad er fornuftigt snask? Heldigvis er der kun 3 dage tilbage til fase 2. Men jeg vrider min hjerne for hvad jeg kan gøre. Lige nu er det nok bedst at jeg anerkender dæmonen og kommer den i forkøbet. Så må jeg bekæmpe den senere, når jeg har tabt mig. Men jeg har besluttet mig for at købe én af de dér maskiner som kan lave næsten fedtfrie pommesfritter. For så kan man lave fritter af grøntsager på et øjeblik. Så kan jeg snaske af dem. Og i morgen må jeg hellere bage nogle Dukan-kager som jeg kan fryse. Så er det jo kun 1 af gangen (og ikke dem alle i et desperat anfald, så dér er fryseren god). Nå, nu fik jeg sat bogstaver og ord på hvordan jeg føler det lige nu. Flere af jer kender det nok godt. Jeg kæmper videre :D