Oprettet af AniaTHS d. 08/02/2014 kl. 21:33

AniaTHS dagbog

Så kom jeg endelig igang

Jeg startede på Dukan d. 20. januar, hvor min startvægt var 94,5. Jeg har nu været igang i 19 dage. Jeg har tabt 4,6 kg. Hvor er det skønt at se vægten viser 8 i stedet for 9 først.

Jeg startede med 6 dage i angrebsfasen, og her tabte jeg 3 kg. Jeg skal være 126 dage i vekselfasen. Så ifølge planen skulle jeg nå mit mål på 77 kg d. 1. juni. Spændende om planen holder

Jeg tænker jeg vil bruge denne dagbog til at skrive lidt om, hvordan det står til, så jeg senere kan se tilbage på den rejse jeg er på vej ud i. Jeg har ikke helt gjort op, hvor meget og hvor tit jeg vil skrive herinde. Men SKAL i hvert fald skrive en gang om ugen

 


Christina

09/02/2014 kl. 09:41
Velkommen til - og flot tab indtil videre

Og ja, det er dejligt, når man rammer et nyt ciffer

Jeg ønsker dig held og lykke på vejen ned


Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
lucky

09/02/2014 kl. 14:00
Velkommen på dagbog.

Flot start du har fået,god tur på vej ned 
AniaTHS
Stege, Danmark
12/02/2014 kl. 12:39
Mange tak skal I have 

I søndags var noget af familien samlet hos mine svigerforældre til hygge. Vi havde selv taget skyr og vanilie-yoghurt med til morgenmaden, så vi var sikre på, at der var noget vi måtte spise. Efter morgenmaden kørte vi alle en tur i skoven. En fantastisk tur i Klinteskoven med familien - det er hygge   Vi havde selv frokost med - æggespinat-pandekage med røget laks, MUMS det var lækkert. Til aftensmad spiste vi Karrykål med oksekød. Lækkert. 

I mandags - første dag i vinterferien, hvor den stod på dejlig afslapning herhjemme - spiste vi skyr og vanilie-yoghurt til morgenmad. Frokosten bestod af croissanter med skinke og ost. Til aftensmad spiste vi Kylling i tomat.

I går (tirsdag) skulle bilen afleveres hos mekanikeren. Jeg gik hjem til mine forældre - 30 min - og kørte med dem hjem, da vi havde en aftale om, at de skulle komme på besøg. Min mor ville gerne hjælpe med at sy fastelavnkostumer til vores tvillingedrenge på 3 år. De vil begge være Batman  Til frokost spiste vi rester af karrykål med oksekød. Til aftensmad fik vi fyldte peberfrugter.

I dag (onsdag) har der været lidt gang i køkkenet. Der er lavet croissanter med kylling og ost. Og for første gang, har jeg prøvet at bage Dukan bollerne. Glæder mig til at smage dem senere   Morgenmaden bestod af skyr og vanilie-yoghurt. Frokost bestod af grillet laks med urtedressing.  Senere står den på en tur i svømmehallen med tvillingerne, BS og noget af BS's familie. Aftensmaden bliver rester af kylling i tomat.

og en god dag til alle jer, som kigger forbi herinde.

AniaTHS
Stege, Danmark
28/02/2014 kl. 19:55
Ja, så gik der jo noget længere tid - end jeg havde sat mig for - før jeg fik skrevet herinde igen...

Nå men status er at jeg pt har tabt 5,6 kg - og det er jeg vildt glad for.  Og jeg vil af med mere Synes nu bare at jeg er gået lidt i stå. Der er ikke sket ret meget på vægten det sidste stk tid. Og hvad mon grunden er...? Jeg har ikke spist noget af det, der er forbudt. Jeg har endda forsøgt mig med at spise mindre af mælkeprodukterne og mere kød, men det har ikke givet den store ændring  Er begyndt at tænke, om det måske er min PCOS, som ikke vil spille helt sammen med Dukanen!!?? Eller det mon bare er en periode med stilstand, som man skal igennem?

Har også pt en periode, hvor jeg har rigtig meget lyst til søde sager, men jeg har IKKE rørt noget af den slags - skulderklap til mig  Måske det er fordi, jeg får lidt ondt af mig selv, at jeg skal undvære noget af det jeg elsker, og jeg så ikke føler jeg får belønningen ved at tallet på vægten bliver mindre... Men jeg gi'r mig ikke - jeg vil af med mere endnu  Så der skal kæmpes videre!

 

God aften og skøn weekend til jer der kiggede forbi 

lucky

28/02/2014 kl. 21:26
Du skal bare holde den flotte stil så vil vægten rykke igen,mange oplever et par uger med stilstand.Har du taget dine krops mål?  En god ide hvis vægten ikke rykker sig.
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum


Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44


Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.