Ja så sidder man her i sofaen og er faldet over dette fantastiske forum, og så er det tilmed helt gratis!!

Efter jeg ved ikke hvor mange forsøg på at smide de overflødige kilo, virker det her som en motiverende måde at få bugt med sidedellerne på.. Startede ellers hos en kostvejleder for 6 uger siden, hvor det mirakuløst også lykkedes mig at få lokket min kære mand med. Men hans motivation til at leve efter vores nye kostplan, holdt ca lige så lang tid som det tager en labrador at spise en godbid og efter flere uger med en dyr og meget mærkelig kostplan, hvor vægttabet mere eller mindre var ikke-eksisterende, er jeg nu også hoppet af vognen, og sidder her i min sofa, skuffet og stadig fuld af motivation til at kæmpe for at de ca 10 ekstra kilo forsvinder hen hvor peberet gror.

Synes derfor det er helt fantastisk at være faldet over denne herlige hjemmeside og har besluttet mig for at det her skal være vejen frem til en tyndere udgave af mig. Dukan kuren skal være mit værktøj til at nå målet om en dag at kunne skrue mig ned i en flot rød kjole som jeg altid har drømt om. "Dejklumpen" skal forvandles til en brødkrumme :D

Min kære mand har med bange anelser kigget på mig og meget forsigtigt spurgt om det her nu er noget han også skal deltage i, jeg kunne nærmest se panikken i hans øjne.. Men denne gang klarer jeg den alene, og når kiloerne efterhånden rasler af, så kan det jo være han også bliver motiveret for at prøve, men ellers så skal jeg nu nok klare den uden ham 8-)

mandag går jeg i aktion, og vil nu bruge min lørdag på at lave en god madplan for den første fase, så ikke jeg falder i. Glæder mig til at komme i gang og prøve mange af de spændende opskrifter som I har lagt på denne side, og håber at de mange dagbøger/tråde om alt muligt mærkeligt kan hjælpe mig med at holde motivationen, når den lille djævel på min venstre skulder begynder at prikke til mig med sin trefork og spørge om det her nu også virkelig er en rigtig god ide. Denne dagbog er tænkt som et redskab til mig selv, men alle er selvfølgelig velkommen til at læse med og komme med gode råd/kommentarer. God weekend derude. Hilsen dejklumpen
inarohde
24/11/2012 kl. 21:07 |
Velkommen til brødkrumme hat du allerede smidt 3 kg???

Dejklumpen
24/11/2012 kl. 23:56 |
Nja.. Har snydt lidt, vejede 73 kg da jeg startede hos den omtalte kostvejleder for 6 uger siden, og vejer nu 3 kg mindre, så derfor står min lille figur nu på 70

Jaras88
25/11/2012 kl. 00:41 |
Velkommen til, og held og lykke

lucky
25/11/2012 kl. 13:57 |
Hej velkommen på dagbog håber du bliver glad for din beslutning,så vil tiden jo vise om din mand følger efter.

God tur ned. |
mig
25/11/2012 kl. 14:34 |
Hej og velkommen til dig

Håber du bliver lige så glad for livsstilen som jeg er

Skulle du ha nogle spørgsmål så kommer du bare med dem

Ha en dejlig søndag |
Dejklumpen
02/12/2012 kl. 22:23 |
Så er der gået en uge på dukankuren og hvilken fantastisk uge!! Kuren har slet ikke været svær at følge og vægten er gået ned hver eneste dag. Startede i mandags med en vægt på 69,9 og i går morges sagde vægten 68,4.. WUHUUUW!!!!!!! Jeg har aldrig været så motiveret for at gennemføre et vægttab som nu, og har aldrig set så hurtige resultater.. MEN på trods af alt dette, så ser det desværre ud til at jeg bliver nødt til at sætte dukan-kuren på standby og sætte min bibel (dukan-bogen) tilbage i bogreolen, for fredag eftermiddag opdagede jeg, at jeg er blevet gravid!!!! Har taget 2 X test og de er begge to positive, hvilket er helt fantastisk!!!! Det er kun 2 mnd siden jeg smed p-pillerne og havde på ingen måde regnet med at det ville gå så hurtigt. havde troet at jeg kunne nå at blive tynd, før jeg blev tyk:-D det kan jeg vist opgive nu..Så i morgen har jeg en aftale hos min læge, og selvom jeg allerede nu er ret sikker på hvad hun vil svare, så kan jeg alligevel ikke lade være med at spørge hende om mr dukan.. Hahahaha hvor er det bare typisk.. Nu lykkes det endelig at komme i gang med et ordentligt vægttabs-projekt, og så må jeg sikkert ikke fortsætte. Men en ting er sikkert, og det er at mr dukan og jeg absolut ikke er færdige med hinanden håber I alle har haft en dejlig weekend.

Jaras88
02/12/2012 kl. 22:30 |
Kæmpe tillykke herfra Det er da fantastisk

Jaras88
02/12/2012 kl. 22:31 |
Kæmpe tillykke herfra Det er da fantastisk

mig
02/12/2012 kl. 23:37 |
Ja men det er jo bare så vildt, stort tillykke med det

Hvis du overvejer at forsætte Dukan skal du hoppe til fase 3 og spise 2 frugt pr dag + drikke letmælk og INGEN ren protein dag men en rigtig god idè lige at tale med din læge om det

Held og lykke med det hele her fra og endnu engang tillykke |
Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22
Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53
Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53
Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05
Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44
Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29
Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44
Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48
Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20
Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14