Hej alle sammen.
Forventninger/håb:
Plan:
Resultat:
En kamp er startet.
Jeg er ny, men mit vægtproblem er gammelt. MålEt med dagbogen, er at få alle mine dæmoner "sagt" højt og videre ud gennem hånden således de kan forsvinde.
For mig er det en kamp at kontrollere mig selv og mine tanker, der alle kredser om mad. Denne afhængighed har styret mig gennem de sidste mange årtier. En afhængighed som er meget flov og skamfuld for mig.

Jeg har altid været et menneske der har gjort hvad jeg har sat mig for og oftest også lykkes med det. Jeg er et ordensmenneske, detaljeorienteret og i manges øjne en gennemført perfektionist og jeg trives med det. Men når det kommer til mad er jeg modsat - en skygge af mig selv, en bjørn der bliver trukket rundt i en manege og jeg kan IKKE undslippe. Jeg tænker hver dag "åh, nej nu starter det hele forfra igen" og det gør det. De evindelige diskutioner med mig selv om hvorfor/hvorfor ikke og alle ender med jeg skal.

Hvorfor nu? Jeg lovede mig selv i 20'erne, at jeg ikke ville være overvægt når jeg blev 30. Jeg lovede mig selv, da jeg var midt i 30'erne at jeg ikke ville være 40, fed og færdig. Faktisk svor jeg til mig selv, som blodsbrødre sværger til hinanden, at jeg ville blive 40 og have en normal BMI og kunne sige 40, frisk og frejdig.
Jeg blive 40 om under 14 dage og aldrig har jeg følt mig så skuffet over mig selv.
Jeg svor noget til mig selv og det SKAL jeg holde for min egen skyld - for jeg vil være 40, frisk og frejdig.

Det kan godt være jeg ikke er normalvægtig når jeg bliver 40, men kampen er startet.