Hejsa, jeg er ny bruger herinde, så ville da også lige prøve dagbogsdelen.
Jeg har været overvægtig siden jeg flyttede hjemmefra som 18-årig og er i dag 24. Jeg elsker chips, slik og usund mad men er dog også rigtig glad for lækre salater og sunde retter. Da jeg blev gravid i marts 2013 var min vægt på sit højeste - 92,5 kg (er 169 cm høj). Måske pga min overvægt fik jeg graviditetssukkersyge og den kostplan jeg fik udleveret gjorde at jeg vejede det samme da jeg fødte - meget lækkert, men noget har ændret sig siden fødslen og jeg tager nu på hvis jeg følger den kostplan. Jeg har dog fået kæmpet mig ned på 82,5 kg ved hjælp af motion og stædighed, men er nu nået til et punkt hvor jeg ikke taber mig mere alene ved hjælp af "sund fornuft".
Jeg har efterhånden været på en del kure og det der lader til at gå igen er, at jeg efter kort tid (nogle gange efter få dage) giver op. Fællesnævneren for alle de kure er, at jeg enten har været sulten under kuren eller at jeg har skullet veje al min mad, tjekke point osv. Jeg duer ikke til at være sulten, da jeg er en meget madglad pige og jeg synes det er besværligt at skulle veje eller notere al min mad inden den kan spises.
Derfor blev jeg glad, da jeg stødte på Dukan-kuren da der ikke var begrænsninger på mængden af mad og jeg ikke skulle vejen den - og så må jeg spise en masse kød
Indtil videre har jeg fulgt planen for angrebsfasen til punkt og prikke i 5 dage og jeg har tabt 2,5 kilo så er rigtig godt tilfreds. I morgen skal jeg så starte på vekselfasen og jeg glæder mig til at kunne få lidt grøntsager igen.
Mit mål er at komme ned på 65 kilo, men det første delmål er at komme under 72 (så jeg er i normal BMI igen) inden min datters barnedåb d. 20 april. Det bliver en hård kamp, så jeg håber jeg får lidt støtte herinde fra
Tak fordi i læste med
VH Louise
Vibeke1965
24/02/2014 kl. 07:17 |
Hej Louise og velkommen i dagbogen
Ja den store fordel ved dukan er at man ikke skal veje og måle - og så virker den. Hvis du holder kuren 100% tror jeg sagtens du når 72 inden 20. april - bare klem på. Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg |
lucky
25/02/2014 kl. 15:36 |
velkommen til flot start,håber du bliver glad for Dukan og når dit første delmål til den tid du har sat.
|
GaiasMor
25/02/2014 kl. 19:38 |
Øv, efter min første dag i vekselfasen i går har jeg taget 100 g på Det er jo ikke meget, men når man arbejder hårdt for det er det irriterende selv med 100 g. Jeg tror dog jeg har fundet "synderen" - jeg motionerede overhovedet ikke. Så i dag har jeg været ude og gå en lang tur med barnevognen på 6 km så jeg håber virkelig at jeg kan se en forskel på vægten i morgen.
|
Chris
25/02/2014 kl. 21:11 |
Hej Louise
jeg har ikke været så god til og få motioneret, men jeg har tabt mig alligevel, det kunne måske godt ha gået hurtigere hvis jeg nu havde gjort det, men jeg er ok tilfreds. der er flere her inde der har skrevet at man godt kan tage lidt på når man starter i vekselfasen ( ved ikke om det er nogen trøst ) du skal "bare" blive ved så skal der nok ske noget |
fauer
26/02/2014 kl. 21:11 |
velkommen til og tillykke med dit vægttab det er helt normalt at man tager lidt på når man starter op på grønsager og taber sig mere de dage uden.
Det var en flot lang tur du fik gået. husk at spørger hvis du er i tvivl om nået hilsen fra Birgit tabt 26 kg, er i fase 3 |
GaiasMor
02/03/2014 kl. 19:50 |
Har haft en dag, hvor jeg virkelig har brug for at klappe mig selv på skulderen Efter nogle hårde dage i vekselfasen, hvor vægten gik helt i stå er den endelig begyndt at gå nedad igen. I dag sagde den 78,8 - hvilket jeg ikke har været nede på i 4 år
Jeg skulle så til fødselsdagsbrunch i dag og de ligger ud med en kæmpe buffet med bacon, pølser og mange forskellige slags ost (min store svaghed). Jeg holdte den dog kørende og nøjedes med mit æg og tun med skyr. Da de tog af bordet åndede jeg lettet op og var tilfreds med mig selv. En halv time efter kom anden halvleg så: lagkage, hjemmebagte småkager og varm kakao med flødeskum men jeg holdt den sgu! Er altid faldet i til fødselsdage osv, med begrundelsen: "det er jo bare lige i dag" eller "1 stykke kage skader jo ikke", men ikke denne gang. Så har brug for et solidt og hårdt klask på skulderen synes jeg |
GaiasMor
02/03/2014 kl. 19:54 |
Glemte at skrive at jeg på nuværende tidspunkt har tabt 14 kilo. Jeg mangler stadig 13, men er da over halvvejs
|
lucky
03/03/2014 kl. 04:47 |
Det er flot gået og man bliver stolt af sig selv når man ikke falder i til føzdag osv.
God uge til dig |
Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22
Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53
Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53
Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05
Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44
Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29
Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44
Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48
Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20
Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14