Oprettet af MiaH d. 24/01/2012 kl. 15:11

Min kamp mod kiloene

Hej alle.

Først vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige - hold nu fast for en super side. Den er virkelig godt strikket sammen, og giver et genialt overblik.

Jeg er en pige på 26 der endelig har fundet motivationen til at tabe de overflødige kilo.

Jeg har længe været rigtig ked af min størrelse, men har egentlig nok druknet det i chokolade og socialt "hygge". Og benægtet alle tanker der er kommet fra det indre om at man burde tage sig lidt sammen.

Jeg vejede mig i torsdags for første gang længe, og blev ramt af den skrækkelig sandhed: 81,2 kg.

Når jeg nu kun er 162 høj, er der virkelig et par kilo for meget. Jeg har taget den der test på den engelske side der siger min ideal vægt er omkring 63 kg, og jeg ved at starte nu kan nå den omkring d. 15/05 - så mit mål om at det skal være inden d. 1/7 virker pludselig realistisk.

Er der nogen af jer andre der har erfaringer for hvor realistisk, det mål der er blevet sat til jeres vægttab på den engelske side har været?

Så her lyder startskuddet til min kamp mod kiloene..

Jeg startede i går og havde bare så super meget overskud. Startede dagen med et kyllingbryst der havde været en tur i ovnen, til frokost blev det igen kylling med 250 g. hytteost og til aften blev det lidt en blanding af alle de ting jeg lige havde lyst til.. så lidt rejer, laks, noget hytteost og lidt æg.. virkelig underlig kombi, men har en ide om at de første 5 dage - altså min fase 1, bliver et spørgsmål om bare at spise det på listen som lysten lige er til uden at tænke over at jeg for en uge siden ville synes det var dybt underligt!

Jeg overvejede nøje om jeg skulle på vægten i morges med besluttede mig for at lade vær og vente til angrebsfasen er overstået, for bliver nødt til at se resultater og få det der kick når noget man gerne vil bare er lykkedes.

Hvordan har jeres andres rutiner været omkring vægtmålingen? hvor ofte er i på vægten?

Jeg troede jeg ville være virkelig sulten da jeg vågnede i morges for det var jo ikke en særlig stor mængde mad jeg fik spist i går, men jeg kunne overhoved ikke spise noget, tvang dog mig selv til at spise lidt røræg bare for at ha fået noget ned. Til frokost var jeg stadigvæk ikke særlig sulten, men spiste et kyllingbryst, for kroppen skal jo have bare lidt energi. Jeg kan godt mærke at jeg er træt og lidt tung i hoved.. jeg bilder mig selv ind at det er fordi jeg i snart to døgn ikke har fået det der sukkerkick jeg ellers plejede at dope min krop med i løbet af dagen. I aften skal jeg spise hakkebøf med spejlæg.. har dog allerede drømme om hvor lækkert det ville være med lidt tomater, noget agurk eller bare en grøn salat - så glæder mig til på lørdag hvor jeg igen må spise grønt i nogle dage.

Hvordan har i andre delt jeres PV og PP dage op i fase 2? 1 og 1 eller 5 og 5? og hvad er jeres anbefalinger? Jeg tænker lidt at jeg vil køre 3 og 3, men har ingen rigtig grund til at det præcis skal være 3 og 3 ud over at 3 dage med kød burde være overkommeligt, og at det er nemmere at handle grønt ind til 3 dage uden det bliver for gammelt, som hvis man kørte 1 og 1.. Men jeg høre meget gerne jeres andres oplevelser med hvad i har foretrukket.

Må man egentlig lave om i det hvis nu man starter med 3 PV dage og efterfølgende tager 3 PP dage, må man så godt tage 1 og 1 ugen efter også 2 og 2 og på den måde lige sådan skifte? Det er jo også lidt nemmere at have PV dage de dage man skal noget socialt, så man ikke kun må spise proteiner, så ved at ændre antallet af dage kunne man måske passe det bedre ind i kalenderen - men er det tilladt?

Nå.. men lige lidt tanker fra mig efter den første 1½ dag er overstået.

Jeg håber at der er nogen herinde der har lyst til at følges ad - så vi kan holde hinanden til ilden.

God dag derude til alle jer "tabere".

Hilsener fra Hornbæk

povan

24/01/2012 kl. 17:56
Dine spørgsmål angående skift af antal dage, kan jeg ikke svare på, men der kommer forhåbentligt nogle der kan lige pludselig og ellers må det jo komme an på en prøve.

Lad os endelig følges, jeg er på min 2. dag nu i angrebs fase.

Povan
MiaH

25/01/2012 kl. 08:57
Lækkert at vi er lige langt, så kan vi dele erfaringer under vejs. Jeg så i din tråd at du allerede har smidt 2 kg - virkelig sejt!

Jeg har endnu ikke været på vægten, men jeg har godt nok virkelig meget lyst til det, er bare bange for at blive skuffet og miste modet hvis jeg slet ikke har tabt noget.

I går aftes da jeg kom hjem fra arbejde havde jeg bare lyst til at spise ALT hvad jeg kom i nærheden af. Jeg indtog virkelig meget mad, men stadigvæk kun ting fra "listen" så håber ikke det har gjort skade.

Der står jo trods alt at man må spise så meget man vil blot man holder sig til de tilladte madvarer. Det lyder bare lidt for godt til at være sandt.

Nå men her til morgen startede jeg dagen ud med en omgang A38 med det havreklid der - og det smagte jo bare SÅ meget bedre end jeg havde regnet med.. Det tror jeg at jeg fremover vil gemme til mine mellemmåltider da det på en eller anden måde virker som noget sødt uden overhoved at være det. Kan også være begejstringen for det hurtigt daler igen, men så længe den er der er det om at udnytte det.

3 dag i kampen mod kiloene, og gejsten er stadig enormt høj!

God dag til alle.

Tabogvind

25/01/2012 kl. 09:29
Jeg vejede mig først efter 10 dage, og sikke sejr :D Så det er jeg fortsat med, nærmer mig min 30 dag. så vejning på lørdag og så stoler jeg på de ting jeg kan se, og mærke, nemlig at bukserne undervejs bliver løsere. Jeg personligt kører træt i vejning og kallorier. Det fungerer for mig, og jeg er sikker på du også finder ud af hvad der passer for dig
MiaH

25/01/2012 kl. 09:44
Uuuh så krydser jeg fingre for et fremragende resultat for dig på lørdag

Jeg er (for det meste af tiden) fast besluttet på først at veje mig på lørdag når min angrebsfase er overstået, for man kan jo alligevel ikke gøre andet end at følge "reglerne", og så længe man gør det bør det jo give pote.

Hvor sejt du er på dag 30 - hvor stort et vægttab har du haft? og hvordan kører du dine PP / PV dage? altså hvilke intervaller? 5/5 eller 1/1? og hvad er dine erfaringer?

Jeg bliver virkelig helt høj af at høre jeres andres succeshistorier, det er det der gør at man kan sige nej tak til chokolade og vælger hytteost fremfor bearnaisesovs!
povan

25/01/2012 kl. 10:06
Hej Mia

"Crawings" kommer du over i løbet af max. en uges tid Og lysten til alt det man ikke må spise forsvinder helt. Det er i hvert fald min egen erfaring fra tidligere. Jeg har desværre en tendens til at bruge vægten for meget og det kan give lidt op og nedture, men så længe det går som nu, "tør" jeg godt veje mig hver dag og så er planen max. 2 gange om ugen, når angrebsfasen er slut - I dag sagde den minus 1 kg mere :P Håber det gør dig højere :D

MiaH

25/01/2012 kl. 10:23
Det lyder godt, for man føler sig da lidt halvfed når man sidder der og kværner kalkunpålæg for fuld skrue Men det sætter også bare tanker igang for tidligere var det jo ikke bare kalkunpålæg men alt med sukker i, og det i sig selv må være fremskridt

Virkelig sejt med det vægttab - jeg glæder mig snart helt til jeg skal på vægten!
admin_kent

25/01/2012 kl. 10:42
Først tak for de pæne ord om vores side.

Jeg har tabt det jeg skulle og lavede ikke udregningen før jeg startede, men har lige prøvet udregningen, så jeg kan sige nøjagtigt, hvor godt det passede til mit vægttab.

Jeg startede på 99 kg. og den sagde min idealvægt var 83,4 kg. og jeg skulle være 5 dage i angrebsfasen, hvor jeg burde tabe 1,9 kg.

Jeg var 7 dage i angrebsfasen og tabte 3,7 kg.

Jeg skulle være 109 dage i cruisefasen og tabe mig 13,7 kg.

Efter 84 dage havde jeg tabt mig 13,3 kg. og var på 82.1 kg. som var der omkring jeg mente, jeg skulle være, så jeg var lidt hurtigere end Dukan mente jeg skulle være.

Jeg brugte et excelark (det som ligger her på siden) til at skrive vægten op i og var på vægten hver dag.

Husk at spise nok, så du holder forbrændingen oppe og din krop ikke justerer til at du spiser mindre.

Du kan godt opleve hovedpine og træthed i starten, da du sikkert har nogle sukkerabstinenser.

Jeg kørte selv 1 og 1 hele vejen igennem. Man kan godt skifte på et tidspunkt, men bør følge samme rytme næsten hele tiden. Altså ikke tage et par med det ene, så senere 3 dage med det andet og så skifte til 5 dage osv. Men brug din sunde fornuft, hvis det passer bedst, at man har en grønstsagsdag, fordi man får gæster, så tag den dag og skift tilbage i rytmen bagefter. Kuren skal heller ikke være i vejen for, at man kan nyde livet. Det er værre, hvis du køre surt i kuren, fordi den er i vejen for andre ting.
MiaH

25/01/2012 kl. 15:53
Tusinde tak for dit svar - og MANGE gange tillykke med din sejr! Det er virkelig godt gået.

Jamen så virker Dukans udregning jo ikke helt urealistisk. Det var da rart. Tænk sig at jeg på 112 dage fra nu af kan have opnået min ideal vægt - det er jo helt syrealistisk!

Jeg har kopieret dit excel ark og udfylder det flittigt, og kan godt se det smarte i at veje mig hver dag, er bare bange for hvis jeg synes jeg har gjort det skide godt og vægten ikke har rykket sig

Jamen så kører jeg 1 og 1 - det har jo virket for dig - så kan det vel også virke for mig
Tabogvind

25/01/2012 kl. 16:10
Jeg har altid en dåse torskerogn i min taske. For jeg oplevede i starten det var svært, hvis jeg blev sulten. Så tænkte jeg, jeg kan jo bare spise noget der er sundt, dukan er vel ikke bedre end så meget andet, eller værst..måske er det ikke lige nu jeg skal starte kur. Det var hårdt at have de tanker, så jeg lærte at have noget med. Så bliv ikke sulten, så skal du nemlig kæmpe med de indre dæmoner Jeg blev heldigvis hos den kære dr dukan, og har ikke afviget eller syndet en eneste gang :D Når du når cruse så kører det, med så mange muligheder. Tusind tak for de skønne ord i min dagbog
MiaH

26/01/2012 kl. 09:26
Endnu en succesfuld dag er overstået, jeg bliver mere og mere stolt af mig selv, hver gang jeg formår at sige "nej tak", til noget jeg egentlig har rigtig meget lyst til. Men har fået sådan en indre stemme der siger: "vil du ha' det her chokolade der gør dig tilfreds de næste 5 sekunder, eller vil du ha' den der krop der gør dig tilfreds hele livet" også er valgte pludselig ikke så svært!

Jeg var hjemme hos mine forældre og spise igår, det er godt nok svært når man er på kur, det føltes som om at der stod små skåle med slik og kage og chokolade og alt det jeg "ikke må" spise, over det hele. Så min indre stemme kom på overarbejde!! Men da jeg sad i bilen på vejen hjem og kun havde spist mit medbragte angrebs-mad, og havde sagt nej til alt andet end det der er tilladt, blev jeg faktisk virkelig stolt af mig selv. Jeg blev overrasket over, hvor den der rygrad pludselig kom fra. Men det fik mig til at tænke at det her selvfølgelig nok skal lykkedes, og det er jeg simpelthen bare så lykkelig over!

Endnu mere lykkelig blev jeg i morges da jeg endelig for første gang siden i mandags kom på toilettet.. Jeg var godt nok begyndt at blive lidt nervøs over der intet skete, men har kunnet se på siden at jeg ikke har været den eneste med det problem, så har egentlig taget det lidt med ro, men det var VIRKELIG rart at der endelig skete noget!

Så i dag vil jeg smile over de rigtige valg jeg allerede har truffet og glæde mig over at være mere end halvvejs i angrebsfasen.

God dag til jer alle derude.
admin_kent

26/01/2012 kl. 10:37
Stærkt gået! Jeg kender godt det med at besøge forældrene, hvor der er slik og kager over det hele. Hvis det er til spisning, er det altid med kartofler med noget og en god tyk sovs. Meget tit er der også ris. Så det er lidt et minefeldt, at bevæge sig ind i.

Når du så har smidt kiloene og ALLE lægger mærke til det, så er det bare helt fantastisk.

Min kone er på din højde og har tabt sig lidt over 20 kg. Hun tabte sig lidt langsommere end mig, men tabte sig stabilt og var også kun på vægten 1 gang om ugen.

Problemet med at veje sig hver dag, er jo som man kan se her i forum, at nogle bliver frustrerede og er ved at miste motivationen, fordi at vægten står stille nogle dage og måske går lidt tilbage.
povan

26/01/2012 kl. 11:05
Sådan Mia! Flot med den stærke rygrad
MiaH

26/01/2012 kl. 11:10
Ja der er bare så mange fælder.. men sålænge man er motiveret og fokuseret på målet skal det nok gå. Jeg skal bare vende mig til at have en "madpakke" med i tasken når jeg skal noget, sådan at jeg altid har et alternativ der er i orden at spise.

Fra lørdag af bliver det selvfølgelig nemmere da der så er en del flere ting man kan proppe indenbords, men tror nu stadig jeg vælger altid lige at have noget mad på mig der passer til den dag jeg nu er på.

Flot at hun har smidt 20 kg. det er virkelig en motivation vide at andre har gjort det..

Jeg tror også jeg holder mig til at veje mig en gang om ugen, jeg tror ikke jeg er klar til de "nederlag" som en dag-til-dag måling kan medfører.. Selvom jeg godt nok synes at jeg er ved at springe af spænding over hvad vægten siger når jeg lørdag morgen hopper på den..!
povan

26/01/2012 kl. 11:44
Jeg glæder mig også til på lørdag - Er da også spændt på dit resultat
susanne ottesen

26/01/2012 kl. 13:43
UHA forældrebesøg .... dejligt.. men godt nok også en prøvelse..

Tarteletter med høns i asparges og hjemmelavet suppe...

Min mad : skinke, rejer og ruculla salat..

Men ! efter maden lå mine unger og søskende på sofaen med udspilede maver efter for meget mad.. JEG derimod havde ingen gener efter maden..

min vægt står stille meeeeeeeeeen.. efter jeg startede denne kur har jeg aldrig mere halsbrand.... hedeture ( som jeg troede var en tidlig overgangsalder ) og så viser det sig blot at være forkert kost.. Det er da motiverende..
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.