ja så blev det min tur til at gå på dukan-kuren og også at lave en dagbog.. dagbøger på nettet er noget jeg har prøvet før, bare ikke i forbindelse med et vægttab.<br />
<br />
nå men min historie er at jeg er 23 år, er forlovet med en dejlig mand, som jeg bor sammen med og vi har min efterhånden gamle søde hund og vores nye lille kattekilling.<br />
jeg har altid været tynd og slank og var faktisk i god form indtil jeg blev teenager og doven... eller det er en af grundene. da jeg var 15, fik min far konstateret demens og den sygdom ødelagde stille og roligt mit liv.. dårlige karakterer, mistede venner, havde ikke overskud i mig til at elske nogen udover min familie og så trøstespiste jeg.. idag 7 år efter, har jeg taget 20 kg på ca. eller nok lidt mere da man som 15 årig jo ikke er helt udviklet. men jeg skal i alle fald tabe 20 kg.<br />
<br />
jeg havde godt hørt om dukan-kuren men kun meget lidt og overfladisk og min veninde kunne kun holde den i 3 dage (men hun er heller ikke så vild med kød), så jeg prøvede nupo, som virkede. men hold da op hvor kunne jeg brække mig over det efter en uge.. og tog det hele på igen.<br />
jeg vil det her så meget, for jeg ved jeg har set super godt ud engang og jeg ved at det er noget af det eneste vigtige i min fremtid som ikke kommer af sig selv.<br />
det ironiske er at jeg er ved at uddanne mig til ekspert i ernæring og sundhed.. men er slet ikke så langt at jeg har lært det hele endnu, og hvis jeg en dag skal være kostvejleder, så vil jeg ikke samtidig være tyk! det jo bare forkert...<br />
<br />
men min søster talte virkelig godt om kuren, og jeg havde næsten givet op, men så undersøgte jeg det og fandt denne side, og nu en uge efter, har jeg tabt 2,3 kg det kan overhovedet ikke ses, men jeg er så glad. i dag er min første dag på fase 2 og jeg glæder mig rigtig meget til at få nogle grøntsager og kunne spise lidt mere havreklid.<br />
men det vilde er at jeg slet ikke har kæmpet,jeg har ikke følt jeg manglede noget og det har været spændene at lave nye ting..<br />
min kæreste skal også tabe sig, omkring 26 kg men han får mad på arbejdet, som vi betaler for, så jeg har sagt han bare skal støtte mig herhjemme og så selv tænke over hvad han indtager.. for selvom jeg giver udtryk for at det er på grund af min fars sygdom, så er noget af det også "på grund af min kæreste" og at han ikke rigtig har støttet mig før - men det gør han indtil videre denne gang så nu håber jeg han er med på den i det lange hold - for det er jeg.