Oprettet af Rose92 d. 31/10/2013 kl. 16:21

Rose92s dagbog

Hej alle med-tabere! (lyder så negativt, men er i virkeligheden meget positivt )

Nu har jeg kigget andres forumer og dagbøger igennem og føler at det kunne være en hjælp til mig selv, hvis jeg begyndte at skrive vægttabs dagbog herinde .

Jeg er en 21 årig pige fra Aalborg som studerer Engelsk på universitet. Jeg har altid været overvægtig og lige så længe jeg kan huske, har jeg haft en knapt så charmerende mavedelle, som har gjort min selvtillid mindre og mindre.

Nå! For 2 år siden nåede jeg til det punkt hvor jeg rundede de 70 kg, og mente at jeg havde nået min grænse og var for stor, så jeg startede til DDV (De danske vægtkonsulenter) med min mor og tabte mig også 16 kg på 4 måneder. Jeg var stadig ikke færdig med at tabe mig da jeg vejede 56 kg, men i stedet for at fortsætte og tabe de sidste 5 kg, stoppede jeg og begyndte at gå op af kurven igen. Det tog mig knapt et år at tage det hele på igen, og siden juni har jeg svinget mellem 70-72 kg.

Jeg var SÅ frustreret over ikke at komme under 70 kg, jeg prøvede at starte på DDV igen, men fejlede igen og igen (Jeg tror ikke det var strengt nok med hensyn til kulhydrater, hvilket giver mig en sød tand). Det har altid været alkohol som har været min store 'synd' / fjende, da jeg er studerende, bliver der afholdt mange fester, som jeg overgiver mig til, fordi folk enten ikke forstår at jeg prøver at tabe mig (DU BEHØVER IKKE TABE DIG) og derved 'frister' mig med gratis alkohol eller også gør de grin.

Jeg har så vidt som muligt prøvet at undgå fester når jeg prøver at tabe mig, men jeg kommer hurtigt til at føle mig som et socialt udskud - især da jeg fik at vide af en "Enten så tager man med og drikker, eller også bliver man væk"

WHAT?

Hvorfor kan jeg ikke drikke light sodavand og have det sjovt?? I hvert fald, jeg er træt af at være overvægtig,og ingen selvtillid have. Mange af mine med studerende har styr på deres vægt, og jeg har altid undret mig hvordan de gør det. Jeg har selv altid haft nemt ved at tage på, jeg skal bare kigge på en lagkage, så har jeg taget 2 kg på, på en uge.

Min kæreste har modsatte problem af mig, han har meget svært ved at tage på, og han er for tynd, hvilket får mig til at føle mig endnu større og mere maskulin ved siden af ham.

Så nu er jeg startet på Dukan og jeg er meget optimistisk omkring det. Jeg har på de første 9 dage tabt mig 4,2 kg, det er meget mere end jeg gjorde på DDV. Jeg har ikke lyst til at springe fra, og jeg synes ikke det er svært kun at spise protein. Jeg fik mine første grøntsager i går og dem spiste jeg, som var det slik! - Light sodavand redder altid min søde tand.

Lige nu går jeg og drømmer mig frem til når jeg når mit mål, hvordan jeg ser ud når jeg når mit mål (forhåbentligt super lækker).

GOD DAG TIL ALLE!

Hilsen Rose92

DWA

01/11/2013 kl. 07:29
Velkommen.

Håber du bliver lige så grebet af forum og Dukan som jeg er det, så bliver det slet ikke svært at nå i mål. Light sodavand reder også min søde tand tit og ofte, der er dog i Dukan opskrifter mange søde alternativer fx pandekager, fromage og ikke mindst min nyligt fundne æbleskiver. Det er blot at søge og du finder helt sikkert svar.

Rigtig god fornøjelse og held og lykke med tabet.

Dorthe
Rose92

04/11/2013 kl. 10:53
Hej DWA, tusind tak for velkomst Jeg vil da helt sikkert prøve de æbleskiver på et tidspunkt, jeg har også prøvet pandekagerne og de var en succes.

Min vægt har dog stået stille de sidste 3 dage og jeg har også taget 900 gram på, selv om jeg følger det til punkt og prikke, håber de ryger af snart igen. Nu er jeg nede på 3,3 kg på 2 uger, det er vel også fint, men det er lidt træls når jeg lige troede jeg havde tabt mig 4,2 :/

God dag!

Rose92
Betoncirkeline

04/11/2013 kl. 12:23
Hej med dig Rose!

Velkommen til, her er der masser af support at hente kan jeg love dig for

Det lyder som om du er godt motiveret til at komme i gang nu, og hæng du i. Hvis du har en dårlig dag - så skriv herinde, der er masser af hjælp at hente.

Jeg har også før i tiden hørt den med, at man nærmest skal drikke. Men jeg fik bare forklaret folk, at det handler om måske et halvt år/3 måneder/et eller andet, hvor man gerne vil være standhaftig. Det er bare med at forklare det til folk - men jeg kender det, der er mange der ikke forstår det.

Hvis du ikke vil med til festerne kan du jo sige du skal noget andet.

Hvor meget kød spiser du i øvrigt?!

Kh.

Kamilla
Krinefis

04/11/2013 kl. 14:42
Hej Rose

Ja, velkommen til! Dejligt at du har sat dig for at nå den vægt, du fortjener. Herinde er der altid støtte og gode idéer at finde, som du jo nok har set.

Juhuu! Jeg læser også engelsk! Og ja.. uni-livet er IKKE et slankeliv. Og selvom det kan være rigtig svært at overbevise sig selv om, at man er god nok selvom man ikke drikker, så ER du altså god nok! Hvis folk ikke kan forstå det, er det DEM, der er noget galt med. Man kan sagtens være festlig og have det sjovt uden så meget som en dråbe alkohol, og det er trist, at mange ikke tror på det. Det er hverken den mad vi spiser eller det, vi drikker, der skal definere hvem vi er.

Hvis du kommer til at stå i en lignende situation igen, så husk at der altså er nogen (mig for eksempel), der ville bakke dig op og forsvare dig fuldt ud, hvis de var til stede.

Flot vægttab indtil videre! Bare klø på og vis de kilo, hvem der bestemmer!

Jeg glæder mig til at følge dig, og håber du får en super dag!

Krinefis
sabinehansen92

04/11/2013 kl. 15:18
Jeg er også studerende. Og når først de andre er blevet godt fulde, opdager de slet ikke at du ikke drikker alligevel! Jeg hælder ofte en light sodavand op i et glas og tilføjer en paraply som pynt og gør nøjagtig det samme nede i byen når jeg bestiller en såkaldt drink - blot sodavand med pynt

Så slipper vi jo også for tømmermændene og de store fastfood cravings dagen efter!
Rose92

04/11/2013 kl. 17:49
Hej Kamilla, Krinefis og Sabinehansen92 :D

Tak fordi i bakker op omkring midt vægttab, jeg håber det går lige så godt for jer.

Kamilla: Ja, jeg må bare forklare at det er en periode af tid at skulle være standhaftig Håber ikke på at jeg skal være på skrump resten af livet, desuden er jeg heller ikke meget for tømmermændene, det er som om de bliver værre hvis jeg ikke har drukket længe. Med hensyn til kød, ved jeg ikke om jeg spiser nok, jeg spiser som udgangspunkt når jeg er sulten, og nogen dage er det kun 2-3 gange om dagen og andre dage 4-5 gange om dagen, hvor jeg måske får 1-2 stykker kød eller nogle skiver pålæg.

Krinefis: Ej hvor sjovt :D Men ja, studielivet er rimelig ’fedt’ og det kan være svært at være på kur når ens medstuderende ikke er det og tilbyder øl og chokolade under og efter gruppearbejde :/ Tak fordi du følger med

Sabinehansen92: Jeg har faktisk prøvet det en gang hvor jeg så blev ’opdaget’ og så fik jeg ellers den der ”Ej drikker du bare cola, blabla!” :P Men jeg vil prøve at pynte den lidt mere med en paraply, det kunne være det er det der skal til.

God dag til alle og godt vægttab

Chrisycat

05/11/2013 kl. 12:34
Velkommen til, håber du bliver glad for Dukan og forum her, der er masser af gode råd og opbakning at hente

Rose92

05/11/2013 kl. 12:41
Jeg forstår det simpelthen ikke, mit vægttab kørte bare derud af den første uge og nu går det den helt anden vej! Jeg tabte mig 4,2 kg på 9 dage og var nede og veje 68,1 men nu går det op ad og jeg har taget 1,2 kg på! Det er nu min 14 dag og jeg vejer i dag 69,3 og det er meget frustrerende når jeg føler at jeg følger kuren

Kan det være fordi det er den tid på måneden at jeg har taget et kilo på?

Jeg er også begyndt at træne de sidste 4 dage rimelig intensivt, ved ikke om det kan have nogen negativ effekt på vægtskalaen.

I hvert fald er det lidt små surt

Vibeke1965

05/11/2013 kl. 13:02
Ja menstruation har det med at påvirke vægten - så vent med at gå på vægten et par dage, så skal du se de er væk igen.

Kan du ikke prøve at skrive hvad du har spist de sidste par dage?

Hvordan fordeler du pp/rp og pv/pg-dagene?
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
lucky

05/11/2013 kl. 15:52
Hej

Det skal nok komme igen,du kan tage dine krops mål,så kan du se om de bliver mindre det er en god ide når vægten ikke rykker sig.
Rose92

05/11/2013 kl. 16:51
Hej Vibeke1965

Jeg skifter dagene mellem værende pp og pg

I går havde jeg pp dag, og der spiste jeg til morgenmad 2 af de croissanter med skinke og ost (fra hjemmesiden)

Til frokost et stykke kalkun og farsbrød

Til aften et stykke kamsteg og senere lidt cheasy vanlije yoghurt

Og havde drukket i hvert fald 2 liter vand fordi jeg var så tørstig og havde trænet.

I dag har jeg pv dag, og jeg spiste jeg til morgenmad 1 croissant med skinke og ost

Til frokost fik jeg 200 gram stegt skinketern i lidt blandet salat. Og så har jeg fået cheasy vanilje yoghurt igen.

Regner med enten at spise oksekød eller tun til aften

Vibeke1965

06/11/2013 kl. 07:06
Altså jeg synes du spiser for lidt - både i antal måltider og indholdet i måltiderne - ved godt du ikke skriver gram på men alligevel.

Croissanter med skinke - synes ikke de fylder ret meget - så een er i hvert fald for lidt - hvor meget kød er der i kalkun og farsbrød og når du skriver et stykke kamsteg - medmindre det var et 10-cm stykke så er det alt for lidt.

Og så synes jeg du mangler nogle mellemmåltider om formiddagen og om eftermiddagen - kan du ikke spise lidt yoghurt eller noget kød?

Jeg kan ikke lige se hvor du får dit havreklid? Men det er måske i croissanten - jeg kan ikke lige finde opskriften, men den opskrift jeg har er der 2 spsk havreklid i til 4 croissanter, så hvis det er der du får dit havreklid skal du jo spise dem alle sammen

Jeg synes du skal sætte dit madintag(læs kød) op og så synes jeg du skal blive ved med at skrive herinde et par dage endnu :D

Og så når der er gået en uges tid er jeg sikker på at du har tabt dig
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
Krinefis

06/11/2013 kl. 15:34
Hej Rose

Jeg er enig med Vibeke. Ned med noget mere kød! Også på PG dagene

Hvis du kan lide te eller kaffe, kan det være et godt trick til den tid på måneden. Det er vanddrivende, og kan være med til at få vægten til at gå ned igen hurtigt. Hvis jeg har skullet til et eller andet når det har været den tid på måneden, har jeg drukket en masse grøn te dagen inden og på selve dagen. Det har hjulpet på min oppustethed. Og prøv at undgå salt fuldstændig i et par dage. Ja, det er lidt kedeligt, men det er vildt så meget væske det binder, når hormonerne i kroppen er på spil.

Det skal nok gå nedad igen

Rose92

07/11/2013 kl. 19:12
Tak for svar

Jeg prøver at spise mere, men jeg synes det er lidt svært da jeg ikke er så sulten ofte. Men i dag har jeg spist kød 4 gange og så yoghurt og te som mellem måltider. Vil i sige at det er en dårlig ting at spise sent? Jeg synes ofte jeg bliver sulten hen af aftenen men jeg er lidt småbange for at spise inden jeg skal i seng.

Jeg prøver at veje mig igen i morgen og se om det er sket noget, men der er ikke sket noget på cm målene, dog synes jeg alligevel at kunne se en ændring på min krop.

God dag til alle derude
Vibeke1965

08/11/2013 kl. 07:37
Mht at spise sent....tror eksperterne har delte meninger, jeg har læst både for og imod.

Jeg har selv den erfaring at hvis jeg spiser et fyldigt måltid sent om aftenen, så er jeg ikke særlig sulten om morgenen, og så bliver min dag skæv ( for selvom det tog mig lang tid, så må jeg erkende, at hvis jeg ikke spiser et fyldigt morgenmåltid, så er jeg småsulten resten af dagen....) så hvis jeg er sulten om aftenen, spiser jeg noget cheasy vanille.

Føler mig utilpas og kvalm hvis jeg har spist meget mad sent.

Men hvad mener du med sent - at du spiser noget til aftenkaffen? for gem du bare en ½ bolle (eller hvad du nu har lyst til) og spis der - det er mere, hvis vi snakker 23-24 at jeg tror du kommer til at skubbe dagen.

Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.