Oprettet af Jon-Eirik Salminen Hansen d. 16/01/2016 kl. 21:45

Så starter det nye liv - nu mere motiveret end nogensinde

Hej med jer alle

For godt 3 år siden var jeg på TV2-kuren som man kunne følge på Go' Morgen Danmark i januar måned. Det virkede faktisk rigtig godt for min kæreste og mig. På 3 måneder tabte hun sig 14 kilo og jeg tabte mig 12 kilo. Det var vi meget tilfredse med.

Problemet var bare, at vi skulle planlægge så voldsomt meget. Vi skulle måle og veje alt. Til trods for at min kæreste er kok, så var det alligevel meget tidskrævende, men vi holdt fast og det blev selvfølgelig nemmere med tiden, da mange af retterne skulle laves igen i løbet af ugerne.

Men efter 3 måneder skulle vi på ferie til Polen i 4 dage. Det virker ret harmløst, men vi kunne simpelthen ikke komme igang igen efter ferien. Igen stod den hurtigt på pizza og junkfood, da vi begge arbejder på meget skæve tider. Vi kunne simpelthen ikke tage os sammen og bruge den tid der skulle bruges på at komme igang igen med kuren/livsstilsændringen. Og tilbage kom alle de kilo vi havde kæmpet for at komme af med - plus nogle ekstra.

Jeg har i efteråret læst om Dukan-kuren, men kunne ikke lige overskue det på daværende tidspunkt. Men jeg har gået og tænkt en del over hvad der kan være det rigtige for mig. Jeg har også læst lidt om LCHF-kuren, men er igen kommet tilbage til, at Dukan må være det rigtige for mig.

Min kæreste vil ikke gå på Dukan, men hun vil gerne spise mange af retterne. Og jeg er nu mere motiveret end nogensinde.

Så jeg ser ingen grund til at vente til på mandag, når jeg allerede kan starte imorgen når det er søndag


welle

17/01/2016 kl. 09:21
Velkommen til . Det kan du/i kun glæde jer til . Kiloene vil hurtigt rasle af jer på en nem og overskuelig måde . Det er vigtigt at se muligheder istedet for begrænsninger . I må endelig ikke blive sultne , så spiser i bare noget mere . Jo mere kød i spiser , desto mere vil i tabe jer .
Boenne

17/01/2016 kl. 09:55
Velkommen til Her kan det også nogle gange være vanskeligt med skiftende arbejdstider og 3 børn, men jeg gjorde simpelthen det, at jeg lavede "kødboller" af oksekød og med forskellig smag - og gerne en del smag Jeg havde dem i fryseren, så jeg på den måde hurtigt kunne tage nogle stykker op og tø i microovnen, når jeg blev sulten. Indrømmet: det bliver hurtigt lidt kedeligt, men det er super vigtigt at have noget hurtigt, når man pludselig bliver sulten.
Der ud over har jeg plasticskeer liggende i min bil, så jeg altid kan køre ind og købe noget hytteost, hvis jeg på farten blev sulten Det har reddet mig mange gange
Faktisk synes jeg, at det vigtigste er, at man får forberedt sig godt. Jeg printede også listerne ud for hhv angrebsfasen og vekselfasen, så jeg altid havde dem ved hånden - for nemheds skyld

Rigtig god fornøjelse, og her er masser af hjælp, støtte og gode råd at hente


Kent admin
Din Slankekur admin
Mijas Costa
17/01/2016 kl. 10:45
velkommen og god kur! Få gerne bagt brød eller knækbrød, som er nemt om morgnen med lidt pålæg på.
Nu kan du redigere din forumsignatur. Gå ind under "din bruger" og klik på "Rediger profil"
Malene78

17/01/2016 kl. 19:50
Jeg har haft forskelligt at "snacke" i: stegt kyllingeinderlår, kyllingebryst filet pålæg (3-3 stk laves i en rulle, skyr og div aromaer, kødmuffins. Det har holdt mig væk fra andre "slemme" nemme løsninger Så er behovet for brød ikke så stort når maven er fuld af det rigtige
welle

18/01/2016 kl. 06:13
Det går jo fint , det er helt rigtigt at når maven er mæt er der ikke plads/lyst til alle de forkerte ting .
Jon-Eirik Salminen Hansen

18/01/2016 kl. 15:34
Tak for alle jeres svar

Jeg skrev jo ellers, at jeg ville starte allerede søndag. Men det blev en kaotisk start på dagen med mange gøremål og på arbejde om eftermiddagen. Godt nok fik jeg en del protein igår, men også lidt af det forkerte. Men nu er det mandag og jeg er 100% igang og indtil videre går det meget godt

Skal havreklid spises på noget bestemt tidspunkt af dagen? Er det nok at det bliver som ingredienser i Dukan-boller eller Dukan-brød eller skal jeg spise 1,5 spiseske udover det som er i brød eller boller?

De bedste hilsner fra Jon
welle

18/01/2016 kl. 16:38
Dejligt at du er igang , du skal bare spise det når du har lyst og kun halvanden spiseske i det hele . Så hvis du tager det som brød / boller skal du ikke have noget ekstra .
Jon-Eirik Salminen Hansen

18/01/2016 kl. 16:52
Tak for svar welle
kit Thorsen

18/01/2016 kl. 22:25
Røget mørbrad, hestefilet eller kødrester fra aftenen før, skåret ud i hapser hjælper også mig. ?
Jon-Eirik Salminen Hansen

19/01/2016 kl. 14:06
Hej Kit

Jeg har bestilt mad på arbejde idag. Der er kyllingelår med alverdens ting til. Så kantinedamen spærrede øjnene op, da jeg spurgte om de kunne lægge kylling til side til mig, og KUN kylling. Jeg sagde, at jeg nok selv skal pille skindet af.

For en sikkerheds skyld, så har jeg stegt en pakke kyllingestrimler i tilfælde af, at der går noget galt med bestillingen fra kantinen. Arbejdsdagen starter kl. 16.45 og slutter først til midnat
welle

19/01/2016 kl. 14:12
Ha ha , de har nok undret sig lidt . Du kan jo evt tage lidt hytteost med , med lidt løg/forårsløg som smagsgiver . Så bliver det ikke kun kylling med kylling på . God arbejdslyst .
fauer

19/01/2016 kl. 20:56
velkommen til dukan, håber du bliver glad for det. Det er altid godt at have, skyr, æg, tun og andet fisk på lager, som er hurtig at tilberede.
tabt 26 kg, er i fase 3
Jon-Eirik Salminen Hansen

19/01/2016 kl. 21:01
Takker fauer Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har planlagt alt for godt, men jeg er begyndt at fange idéen efterhånden. Idag har jeg "kun" været nødsaget til at handle 2 gange
Jon-Eirik Salminen Hansen

20/01/2016 kl. 13:18
Hej igen derude

Mandag morgen hvor jeg startede op var vægten 92,0 kg. - onsdag morgen, altså kun 48 timer senere er vægten nede på 90,4 kg. - altså er jeg gået 1,6 kg. ned på 2 dage.

Jeg bliver selvfølgelig glad over det hurtige resultat, men også lidt bekymret for om det går "for" hurtigt?

Ha' en dejlig dag derude
welle

20/01/2016 kl. 13:21
Flot , vægttabet skal nok finde et naturligt tempo , men det går meget stærkt til at starte med , det er i den grad med til at øge motivationen. Fortsat dejlig dag til jer .
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum


Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44


Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.