Mit øv handler om at jeg begyndte i går. Top motiveret og fulgte den til punkt og prikke. Glædede mig til at sætte et grønt kryds i kalender fordi jeg har overstået første dag i angrebsfasen.<br />
Om aftenen skulle jeg til et evalueringsmøde med 2 nabokvinder - det var lørdag aften og vi regnede nok også med at der gik snak og hygge i den. Jeg besluttede hjemmefra kun at drikke kaffe og takke nej til kage. Men hvad sker der...: Hun kommer og ser rigtig glad ud for NU SKAL VI RIGTIG HYGGE OS, så hun har købe lækre oste og rødvin og bagt boller!!! Jeg kunne faktisk sagtens have undværet det, fordi jeg er mega motiveret, men jeg nænnede ganske enkelt ikke at takke nej :? Jeg kunne bare mærke at hun havde sørget ekstra godt for os, fordi vi nu kom på besøg. Den situation var jeg altså ikke god til at tackle. Min mantra er - vil jeg tabe mig eller ej??? Og jeg har mentalt forberedt mig på at skulle undvære og sige nej tak i mange måneder fremover. Og så sidder jeg i en penibel situation hvor jeg føler det pinligt og malplaceret at skulle sige nej tak. ØV for det. Min store glæde er dog i dag på 2. dagen, at jeg er stadig lige så motiveret og har valgt at blive hjemme fra et arrangement med spisning, for så kan jeg hygge mig med sønnen og lave lækker kyllingeleverpostej og så skal vi se matador. Og i aften kan jeg forhåbentlig sætte et grønt kryds i kalenderen