Oprettet af Trine d. 02/07/2012 kl. 17:50

Så er der leverpostej.

Jeg så engang en opskrift på en fedtfri leverpostej - den var dog lavet med kartofler og andet grønt.

Jeg overvejede, om man kunne udelade kartoflerne, og jeg gjorde idag forsøget.

INGREDIENSER:

500 gr. hakket lever,

200 gr. grøntsager (eksempelvis gulerødder, selleri, persillerod o.lign.)

1 stort hakket løg.

Det hele blendes med:

40 gr. Maizena,

friskkværnet peber,

salt,

2 æg,

1½ dl. minimælk.

Fremgangsmåde:

Som nævnt ovenfor, blendes det hele sammen - grøntsagerne kan også blot hakkes i en minihakker, og så er det ingen sag blot at røre alle ingredienserne sammen i en skål.

Blandingen hældes i foliebakker, og der lægges en skive kalkunbacon ovenpå.

Bages i vandbad v/ 180 grader i en lille time.

Jeg har PP-dag idag, så jeg smagte kun lige en snip af postejen. Den smager lidt "ram", formentlig fordi mine grøntsager bestod af 100 gr. gulerod og 100 gr. selleri. Jeg ville gerne have brugt persillerod, den er mere mild, men den kunne jeg ikke lige opdrive idag.

Imorgen vil jeg spise af den, og så vil jeg stege resten af min kalkunbacon og riste et glas champignon, samt servere agurkeskiver til. Så må vi se, om det er spiseligt, når den er kold

Det er naturligvis hverken "Stryhns" eller slagterens luxus-flødebacon-postej, men den både dufter og smager som leverpostej.

Bemærk, der er 40 gr. Maizena i portionen - det er dobbelt ugeration. Men der bliver 4 hele bakker leverpostej, altså ½ ugeportion Maizena i hver bakke - blot nævnt for "regnskabets" skyld

Foto 1: Ingredienser.

Foto 2: Klar til ovnen.

Foto 3: Færdig leverpostej.

Jeg har valgt kun at bage een, og resten har jeg lagt RÅ i fryseren, i et håb om, at den så ikke bliver grynet. Det har jeg erfaring for, at bagt leverpostej godt kan blive, hvis den fryses.

Velbekomme :P

Makaya

02/07/2012 kl. 18:22
Det ser dejligt ud, tænkte netop på om der mon var nogen der havde en opskrift på leverpostej. Er det almindelig svinelever du har brugt? Kan nemlig huske min mor tit lavede kyllingeleverpaté i 80'erne.

Måske skyldes den fade smag at du ikke har puttet allehånde i, det synes jeg er leverpostejens standardkrydderi.
Trine

02/07/2012 kl. 21:35
@Makaya - jeg har aldrig puttet allehånde i leverpostej, men har godt set det nævnt i mange opskrifter, så måske jeg skulle prøve det

Men LAD VÆRE med at komme selleri i, smagen er ganske enkelt for gennemtrængende, og giver netop en "ram" smag, ligesom lever jo kan have, når der ikke er noget andet i, til at afbøde denne smag.

Kartofler er jo udelukket, så måske bare slet og ret gulerødder. Eller i hvert fald noget, der er mere smagsneutralt, end netop sellerien.

Og ja, det er alm. svinelever - det, der kan købes i "pølser" på dybfrost. Det var det eneste tilgængelige, i hakket form.

Jeg tror det vil være en god idé med kyllingelever, hvis du tænker i retning af paté, for konsistensen af postejen er noget nær skærefast.
Alpha

03/07/2012 kl. 10:02
Hvor er du godt til det med opskrifterne. det er kanon med et billede af startpakken.
Trine

04/07/2012 kl. 10:21
Tak skal du have, Alpha

Jeg må dog krybe til korset og sige, at jeg har erkendt, at nogle ting skal jeg bare ikke have, FØR jeg har nået min ønskevægt - heriblandt er leverpostej een af dem.

Om det er sellerien, deri, jeg ikke kan "klare", ved jeg ikke, men det blev ikke helt den hovsaoplevelse, jeg havde håbet på. Hundene var dog ellevilde

Tror såmænd godt, den kan fungere med en mere smagsneutral grøntsag, men det varer lige lidt, inden jeg gør forsøget
camo78

19/09/2012 kl. 13:19
Fantastisk at finde denne opskrift. Jeg blev helt misundelig idag, da mine kolleger kunne nyde lun leverpostej... Er på 4. og sidste dag i angrebsfasen, så måske jeg skulle forsøge mig med denne postej imorgen, hvor jeg må få grøntsager
morlaila

19/09/2012 kl. 14:40
Måske pastinak kunne være godt, i stedet for selleri.
morlaila

20/09/2012 kl. 15:52
Jeg har lige prøvet med pastinak og gulerødder, det smager fint, men kan selvfølgelig ikke sammenlignes med slagterens
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.