Torskefilet’er kommes i en gryde, drysses med friskkværnet peber og lidt salt, og tilsættes friske citronskiver – herefter dækkes de med vand.
Fisken bringes i kog, og når vandet koger, slukkes der, og jeg lader torskefilet’erne stå i kogevandet i ca. 20 minutter. Så er fisken dejligt mør, men stadig fast.
Kog æggene i omkring 10 minutter.
Imens laves UÆGTE “hollandaise-sauce” på ÆGTE Dukan-manér.
Grundmål i forhold til ½ liter bouillon
1 brik Knorr fond du Chef Vegetable bringes i kog med ½ liter vand.
1 toppet spiseskefuld BUKO Light (4%) - tolereret ingrediens - piskes i – sovsen antager allerede nu en cremet konsistens.
Smages til med friskpresset citronsaft, knapt 1 spsk., så det ikke bliver decideret surt – samt et par dråber sød til at fremhæve smagen.
Jævnes med lys sovsejævner – det “koster” ca. 15-20 gr. til den portion, og og der er tale om en tolereret ingrediens.
Anret på tallerken med torsk, sovs over og hak de hårdkogte æg og dild og drys over.
2 prs. 35 min
Faser | Fase 2: Vekselfasen (Grønt), Fase 2: Vekselfasen (Protein), Fase 3: Konsolidationsfasen, Fase 4: Stabiliseringsfasen |
Kategorier | Frokost, Aftensmad, Fisk og skaldyr |