Godt du kan bruge alle de gode råd,hjælper altid når der er hjælp at hente.<br />
<br />
@Thor,for h... sikke et flot vægttab du har på kort tid,f...flot<br />

Ja det her er en super side. Den skal du nok blive glad for.

Det er en KÆMPE uvurderlig hjælp, at føle støtte <br />
<br />
I dag har jeg LYKKE i mausen- kender i det Smil og glæde bobler i mausen Dette her skal nok lykkes!!!!!!!<br />
<br />

Dejlig at se du har det sådan i mausen Ja det skal så <br />
<br />
Ha en dejlig aften og en god taber dag i morgen <br />
<br />
Rita

Hej Laxluna <br />
<br />
Jeg er sikker på du nok skal klare den det der er vigtigt er at man mentalt har besluttet at nu er det NU det fornemmer jeg at du har. Så tager vi de nedture der måtte komme og sparker dig bagi så du igen kommer på rette vej <br />
<br />
Indtil da er vi mange der hepper og tror på dig <br />
<br />
Heidi

Du får også lige en kommentar med fra mig.... nu hvor det er ved at være weekend igen <br />
Til dagligt arbejder jeg på et slags bosted for stofmisbrugere og i vores tilgang til deres problemer med at stoppe med at misbruge (ALT lige fra alkohol til hårde stoffer) taler vi ofte med dem om en motivationscirkel. Den kan man faktisk også bruge til alt andet, også madvaner.<br />
For at komme ind i cirklen skal du erkende, at du har et problem: du vejer for meget, du vil gerne gøre noget ved det. Måske for at se bedre ud, eller af helbredsmæssige årsager. Du starter på en slankekur/livsstilsændring. Men dybest set, har du måske ikke gjort dig de nødvendige reflektioner over, hvad du er ved at sige farvel til (drinks i byen, festmiddage, latten på cafeturen osv). Og din hjerne går i baglås, ikke kroppen, den skal nok overleve! Du får ondt af dig selv og tænker, at når du nu har været så dygtig hele ugen, så må du godt gi den gas i weekenden. Mandag morgen banker hverdagen og skyldfølelsen så på igen. Sådan kører det i et par uger til du gir op...<br />
Men. Det er faktisk ok at det sker. Det vigtigste er kun at du reflekterer over, hvad der gik galt og hvorfor du faldt i. Så er du rykket det længere næste gang, du er klar til at tage en tur mere og har lært en smule mere om dig selv og hvad der gjorde at du gav op. Så kan du rette til, når du træder ind i cirklen igen.<br />
Se det som en livsvarig investering i dig selv og ikke et spørgsmål om afsavn at være på Dukan-diæten (eller hvad som helst andet afvænning).<br />
<br />
Kh<br />
Fru P<br />
<br />
Sukker er for i øvrigt den simpleste form for afhængighedsskabende stof. Det stimulerer receptorerne i hjernen på samme måde som de forskellige afhængighedesskabende stoffer gør.... hmmm....

Tak fru P, det er jeg rigtig glad of rdu skriver, for det er faktisk som om at jeg i denne uge, har fundet ud af hvad det er der sker, hvad det er jeg gør. Faktisk er det lidt løgn, for jeg har jo godt vidst det længe, men nu, først NU er det gået pp for mig, sådan for alvor.<br />
<br />
Jeg føler ikke som sådan at jeg skal lide afsavn eller skal sige farvel til noget, lige nu føler jeg mig bare SÅ klar, så meget mere klar end jeg har gjort de andre gange jeg har været på en kur. Jeg ser bare ikke dette her som en kur, jeg ser dette her som at det er NU at jeg skal gøre nget for MIG, MIG og kun MIG.<br />
<br />
Jeg er sikker på at man sagtens kan bruge rigtig mange af disse tanker, til mad " afhængghed" eller dvs de mønstre der er ind den forbindelse.<br />
<br />
Har en laaaaang coach uddannelse, vildt tosset at være i stand til at hjælpe andre mennesker på rigtig mange planer, uden at kunne hjælpe en selv (indtil nu )). Om der er tale om alkohol, stoffer, sukker, mad, det betyder ikke så meget, misbruget er vel i bund og grund det " samme" , de samme mønstre, de samme " benægtelser". Har selv lidt af spiseforstyrrelser i mange mange år, og været i behandling for det, i 1 1/2 år på Stolpegård, det hjalp mig til at forstå at man ikke kan leve, hvis ikke man spiser. Tror desværre at de mange år med en voldsom spiseforstyrrelse, har fucket mit system op, så det i dag ikke virker optimalt.<br />
<br />
Jeg har købt alle de piller jeg kunne få fat i på nettet, til at slange mig, da jeg pludselig så min vægt stige. I dag er jeg den lykkelige mor til 2 skønne unger, og kone til jordens bedste mand. Jeg tør ikke købe pillerne længere, og har hellere ikke lyst til dem, for 1. Man bliver super dårlig af mange af dem. 2. Der er altid en kæmpe risiko ved dem. 3. De virkede alligevel ikke. 4. I dag ved jeg, at jeg ikke kan lave et quickfix, jeg MÅ gå den lange vej, jeg er ikke villig til at spille hazard længere, ønsker jo at se mine unger vokse op, og ønsker at blive gammel med min dejlige mand.<br />
Jeg føler virkelig at denne uge, på uforklarelig vis har givet mig DET jeg skal bruge, for at dette bliver en succes. Årsdagerne er mange til at jeg føler dette, men een af tingene er at jeg føler mig super velkommen her, og der er så. Mange skønne hjælpsomme mennesker herinde.<br />
<br />
Mt humør fejler sjældent noget, er glad og elsker livet. Har det bedste liv ))) nu vil jeg bare gerne være herre over min vægt også, og det er jeg sikker på at jeg får nu. Denne weekend skal være den første af mange hvor jeg vil bevise at det er MIG der bestemmer!!!!<br />
<br />
Tak for din gode ord Fru P, jeg vil bringe dem med mig på min Dukan vej )))<br />
<br />
Knus

Kære laxlune<br />
<br />
Sikken en livshistorie... godt at du er nået så langt og har en god base i familien <br />
<br />
Min livsbane minder lidt om din. Min mor var meget fikseret på, at hun ikke selv måtte spise for meget og når aftensmaden var indtaget, sad hun oftest med opknappede bukser og skældte sig selv ud, fordi hun nu havde spist for meget. Meget kort fortalt, så "arvede" jeg min mors afsky for mad og gik i mange år og så mig selv som decideret fed. Men det var jeg jo slet ikke.<br />
Med det vil jeg nok bare sige, til alle med børn, især piger, at i sådan en proces som en slankekur, livsstilsændring, kald det hvad du vil, er det vigtigt, at man tænker over, hvordan man giver sit billede af sig selv til udtryk. Dine børn elsker dig, jo lige meget hvor meget du vejer!<br />
Jeg er kommet så langt, at jeg egentlig, i princippet, hvade fundet fred med min krops udseende. Og erkendt at to fødsler og tyngdekraften, har sat sine spor. Jeg er en såkaldt "moden" kvinde (læste jeg i et blad forleden, jeg er 40)... så kan jeg ikke ligne en på 20, vel..<br />
<br />
Men altså, jeg har nok slappet en kende for meget af og en skulderskade gør, at jeg ikke træner overhovedet , men når det blir lidt bedre vejr, kalder mountainbiken og skoven igen <br />
Ganske langsom er der så kommet små 15 kg. snigende og har stille og roligt sat sig på mig... men pyt, jeg var glad og tilfreds med mig selv, selv om arbejdsbukserne strammer mere og mere... men hey, jeg har ikke været nødt til at bestille et nr. større, sagde jeg stolt til mig selv, de er bare KRYMPET. Nej men gab, hvor ser det bare ikke GODT ud, fru P!<br />
<br />
Så nu er jeg her. Ikke et sted hvor man skal veje sin mad, spise 1000 gr. grønt om dagen, være sur og sammenbrændt, fordi hvidkålen gir mareridt om natten og luft i maven (var på vægtkonsulenterne da jeg havde født vores søn, tabte 15 kg på godt 2 måneder og så sørme ud som en der havde taget en hud på, der var 2 størrelser for stor, not nice)...<br />
<br />
Men det her er lige noget for mig. Nemt, overskueligt og det kommer til at tage den tid det tar. Og jeg erkender, at skulle der klemme sig en fastelavnsbolle gennem mine sammenknebne læber, er det ok. Men lysten er der heldigvis ikke <br />
<br />
Go dag og rigtig god weekend <br />
<br />
<br />