Oprettet af Catherina d. 31/05/2015 kl. 21:17

Catherina's dagbog.

Dette er min 3. dagbog herinde, og er gået frem og tilbage de sidste mange måneder om, hvorvidt jeg overhovedet burde lave en herinde. Grundet det ret .. stille forum vælger jeg alligevel at oprette en, selvom jeg ikke længere spiser efter Dukan.

Jeg er som sagt ex-dukaner. Men pga at jeg spiste efter dukan i 11 måneder, har jeg på en eller anden måde ikke kunne slippe dette forum helt, som jeg var meget glad for dengang. Da der ikke så tit står noget nyt herinde, vælger jeg at sætte mine tanker ind, måske kan det hjælpe nogle, eller måske kan det gøre mig sundere og få mig til at motioner mere, hvilket jeg stadig ikke er heeelt god til så meget som jeg burde.

Jeg er netop fyldt 37, sidste uge, og må indrømme at ting som sundhed, mad, fedme, fedme epidemi, tøj og forskønnede ting, er begyndt at fylde en hel del i min hverdag og mine tanker.
Jeg startede på Dukan tilbage i november 2012 med en startvægt på lige under 110 kilo, jeg forstår ikke hvordan det kom så langt ud, og græmmer mig over billederne fra dengang, og mere, jeg kan ikke længere genkende migselv fra dengang.
Jeg fulgte Dukan i 11 måneder, og smed samlet set en 33-34 kilo, var 300 eller 400 gram fra at skulle gå i fase 3, da jeg grunden en skade ikke kunne træne og havnede i et smertehelvede i 3 måneder, og tænkte F*** diæt imens jeg havde det sådan.

Det kostede mig næsten 9 kilo på de 3 måneder, og startede op med en ny angrebsfase i januar 2013 hvor jeg ikke tabte mig så meget, samt mindede mig om alle de problemer jeg havde med at leve efter dukan, i de 11 måneder, hvor det gik MEGET langsomt, medmindre jeg spiste udefor dukan en dag eller 2, hvilket satte lidt gang i vægttabet igen.
Det lå bare ikke til mig at spise de mængder mad og så tit. 6 måltider blev hurtigt til 4, og så var 1 eller 2 små snacks, som mine havreklid med mælk, eller som en pandekage eller en proteinshake efter træning.

Så efter min anden angrebsfase skiftede jeg til en faste/letfaste diæt i januar 2013, og lever stadig efter den.


Catherina

30/11/2015 kl. 15:55
Vægten i morges var 68,1. Jeg havde ellers planlagt at stille vægten helt væk, og veje mig til januar. Fik den også rykket af vejen, og der gik nogle dage ... så i nat inden jeg smuttede i seng fik jeg øje på den, og kunne ikke nære mig. Behøver jeg nævne, at jeg også vejede mig i nat ?

Helt igennem en skrækkelig vane, som er svær at komme ud af.
Det kommer vel af, at have levet det meste af mit liv uden at vide, hvad jeg helt realt vejede. Som inden jeg blev gravid, og lige efter jeg fødte min søn for 18 år siden. 2 vejninger jeg i øvrigt ville ønske, at jeg havde foretaget.
Jeg tabte mig i øvrigt hurtigt lige efter min fødsel dengang, og tog det næsten lige så hurtigt på igen. Jeg gik bare hjemme med min søn, og det var bare os to, selvom jeg selvfølgelig så andre mennesker. Så begyndte jeg at læse igen, efterfulgt af en trafik ulykke, som fik vægten til at stige ... eller går jeg ud fra, igen ingen vejning, så ingen anelse. Men jeg følte mig stor og kloset og fed.
Til folk omkring mig som så mig tit fortalte mig, at jeg virkelig havde tabt mig og hvor var det flot og hvad havde jeg gjort, og jeg var et stort spørgsmåltegn, og viste det ikke engang. Igen ingen vejning, men jeg kunne igen være i mine jeans fra før jeg blev gravid.

Mange ting skete så i mit liv, var i et forhold med en partner, som jeg kokkerede for og bragte alle mine favoritter og lækkerier, og som tit hellere ville spise slik og kage og usundt til aftensmad, og jeg sultede og kastede mig over det samme, da vi altid var der og nok i store mængder, og jeg var sulten, og vægten gik op igen.
Forholdet endte, men de dårlige vaner sad fast, vi havde begge givet hnanden en del, dog havde jeg måske givet flest dårlige vaner videre, så helt min egen skyld.

Igen ingen vejning, men efter noget tid eller år startede jeg op på et projekt, hvor jeg vejede omkring de 89-98 kilo, og gik igang med at tabe mig aktivt, hvilket virkede, og jeg gjorde flotte fremskridt. Måske også første gang hvor jeg gjorde det fuldt ud, med kost ændring og motion, som varede over en uge eller 2.
Jeg ved ikke, og det holdt omkring et måned eller 2, men jeg blev så virkelig syg med en kold lungebetændelse, som varede omkring 4 måneder, hvor jeg bare var møg syg.
Derefter efterfulgt af ingen vejning igen, så vægten gik op og op og ...
Jeg forsøgte nogle gange at tabe mig igen, halvhjertet, eller af de forkerte grunde, som ikke holdt i længden.

Faktisk fandt jeg først en vægt frem, da jeg startede op på Dukan i november 2012, og igang med min 3. vægt nu, da jeg ikke kunne aflæse den første tydeligt, og nummer 2 svingede for tit, selv når man gik op og ned på den 3 gange i træk.

Men jeg indførte daglig vejning dengang, da jeg havde det bedst med det. Jeg forsøgte ugelig og tilmed efter 2 uger en gang, og hadede det og det irriterede mig.
Under min 3 måneders pause fra Dukan i slutningen af 2013 vejede jeg mig ikke, havde ikke mod på det, og stod først op på vægten da jeg var klar til at starte op igen. Selvfølgelig med daglige vejninger.

Jeg forsøger lidt at stoppe med at veje mig så tit. Der kan nu gå lige fra 3-5-9 dage i mellem vejningen, og så kan jeg pludselig finde på at veje mig inden jeg går i seng om natten eller et par gange på en dag.
Jeg finder det .. lidt morsomt eller nok fassinerede, så meget vægten falder i løbet af en nat. Eller fra da postbudet vækkede mig tilligt i morges med en pakke, og så hvad den var faldet til, da jeg vågnede udhvilet op igen et par timer efter.

Jeg ville dog ønske, at jeg helt kunne smide vægten ud eller væk, og stoppe med at veje mig og være ligeglad. Men der sidder nok en skræk i mig, at det kan gå helt vildt galt igen, som tidligere i mit liv, hvor jeg ingen anelse har om hvad jeg vejede, og som så ikke fik mig til at stoppe op i tide og gøre noget ved det.
Jeg ved, at hvis jeg pludselig ikke længere kunne passe mit tøj, ville jeg vide, at der var noget galt.
Men der er jo dage, hvor man er mere eller meget mere oppustet end andre. Dage hvor jeg ikke rigtigt kan passe et par af mine jeans, så hvornår ville jeg skulle blive nervøs og forsøge at rette ind ?

Lidt sørgeligt, at jeg stadig gemmer mine Jeans fra mine sene teenage år, for tænk nu hvis jeg en dag fik min kvindlige formet krop i dem... Gudskelov har jeg allerede sent de fleste til Røde Kors, og sender mere afsted hver 6-12 måned.
Det hjalp også, at mit skab er fuldt med lækre fede jeans nu, som har kostet meget mere og sidder langt bedre. Men tænk nu hvis jeg "pludselig" gik 2 størrelser ned, og alle mine nuværende jeans derfor var alt for store, og jeg jo skulle have noget at tage på, og havde måske ikke råd til ....

Hvorefter jeg fortæller mig selv, at det sker ikke, og de ekstra skinny ville stadig passe, og der ingen grund er til bekymring og jeg blot er tåbelig ...

Men har nok også noget af gøre med, at jeg stadig arbejder med mig selv på, at jeg ikke behøver at gå 2 størrelser ned. Min krop er ok som den er, huden er begyndt at trække sig sammen af sig selv, endelig og går langsomt. Jeg ville ikke engang kunne blive godkendt nu, til trods for hvor meget jeg tabte, så det behøver jeg ikke længere at overveje.
Jeg kan mærke at jeg gør fremskidt i at være tilfreds med hvordan den ser ud, også uden tøj, men går desværre også langsomt. Ikke altid vores hoved kan følge med vores vægttab, selv når vi føler vægten gik meget langsomt ned.
welle

30/11/2015 kl. 16:11
Ja , det er en rigtig ØV vane du har tillagt dig der . Jeg vejer mig for det meste hver morgen , det er også bare en vane , men det er også for at holde mig i ørene , så jeg som så mange andre er faldet i , det kommer ikke til at ske . Jeg har det fantastisk som jeg har det nu . Spiser som jeg har lyst til , dog overholder jeg min klid og proteindag . Denne gang kom jeg direkte ind på din mail og skulle ikke bladre en hel siden igennem , men nok fordi du startede på en ny side .
Catherina

18/12/2015 kl. 12:13
Hmm endnu flere ændringer nu.
Hvis det var sket for 3 år siden, eller 2 eller til nød, et år siden, så havde jeg måske haft forståelse for det. Dengang var det et aktivt forum med en masse aktive mennesker herinde, Masser af dagbøger, faktisk flere end man kunne følge (Altså for 2 og 3 år siden), og en masse "gamle" i fase 3 og 4, som nærmest blev set som "eksperter" af de nye, og som gav råd og opbakning og vejledning.
"Mange aktive bruger" "Mange aktive dagbøger" Ehm .. hvor ? Vi er nogle stykker, og der er nok nogle flere end blot Welle, som følger herinde uden af skrive sin egen dagbog, men ... Jeg ville blive overrasket, hvis vi er over 10 herinde, selvfølgelig muligt jeg tager fejl.

Må sige, at det ikke virker videre tillokkende på mig, at næsten alt nu koster penge på siden. Ja, jeg kan stadig skrive i min dagbog, for nu, selv artikler om Dukan kræver at jeg betaler for at benytte siden.
Jeg viste siden til en nær ven for en 2½-3 år siden. Hun stillede spørgsmåltegn ved navnet "Dinslankekur" samt designet på forsiden, og sagde det var lavet med at tjene penge i tankerne. Jeg sagde at nej, selvfølgelig var det ikke det ! Hun tog fejl. Well...

Jeg har forståelse for, at der kan være en udgift i at have en hjemmeside oppe at køre, og som tiden går, man selv er blevet færdig, og alle dem man skrev med er væk for længst, så kan det blive en udgift man stiller spørgsmålstegn ved at blive ved med at betale.

Bevares, det er muligt at der er MANGE på siden, som blot ikke skriver, eller skriver et sted jeg ikke har opdaget, eller at der kommer masser til eller venter tilbage efter nytår. Dukan er ikke længere det "nye og hotte", og bruger betaling på det meste herinde, hvilket man måske kan have brug for som ny, vil nok virke afskrækkende på de fleste. Jeg ved at det ville og gør på mig.
Catherina

18/12/2015 kl. 12:18
Hmm kan ikke redigere. Men lader til at artikler alligevel ikke koster et aktivt abonnement som jeg skrev.
Kent admin
Din Slankekur admin
Mijas Costa
18/12/2015 kl. 12:53
Hej Catherina,
Siden er ny og under udvikling. Der er nye værktøjer til brugerne og der kommer flere nye værktøjer til, der er app til iphone og der kommer snart til android. Der vil komme flere nye artikler og opskrifter. Noget der er meget dyrt i programmeringsomkostninger og det er nødvendigt at dække omkostningerne. Samtidig med at der nu vil komme folk til der arbejder fuld tid med siden, som skal have løn. Den tidligere side var drevet på fritidsbasis og havde en lille indtægt via shop og nogle bannerreklamer, men det er ikke nok til at dække udgifterne nu.
Nu kan du redigere din forumsignatur. Gå ind under "din bruger" og klik på "Rediger profil"
welle

18/12/2015 kl. 16:20
Tror også der er mange der er med på en lurer , som jeg selv var til at starte med . Det virkede for mig og virker forhåbentlig også for mange andre . Jeg kan jo ikke klage over at de ikke opretter dagbog , når jeg ikke selv har gjort det . Håber folk bliver aktive i januar !!! Men bliv endelig ved med at skrive , du er så levende i dine fortællinger , dem kan vi ikke undvære ! God weekend .
Catherina

31/12/2015 kl. 21:08
Min stakkels dagbog er helt forsømt, men har ikke haft lyst til at skrive noget. Nu er året næsten gået, og tænker jeg nok bør skrive nogle ord.
Jeg har ikke været på vægten i .. nok tæt på 2 uger nu, og selv om jeg da er nysgerrig finder jeg ... at jeg måske også er ved at være ligeglad, og trækker det så længe, som jeg kan.

Jeg læste en artikel i søndags avisen om, at slankekure slet ikke er helt så sunde, og faktisk forhøjer ens dødelighed. Altså når der kun er tale om få kilo, og man ikke har nogle gener pga ens vægt, og ellers er sund og rask. (Med mindre ens BMI var over 30, så blev det anbefalet af ham som skrev det.)
Det fik mig til at tænke over bmi, og min egen situation.
Jeg siger ikke, at jeg er enig med forfatteren, og jeg er glad for at jeg kom under de 25, også selvom jeg kun er lige under, og ikke stoppede da jeg var på en 26-29, som forfatteren åbenbart mente var sundere.
Men jeg overvejer at smide min vægt ud og lade helt værd med at veje mig. Jeg har adskellige super skinny jeans, som nærmest kunne være malet på, og de vil hurtigt vise, hvis det går den meget forkerte vej.
Dertil tænker jeg også meget over det, som den smukke Tanja sagde om min krop, i forbindelse med stilkerne prøvningen af tøj i november.

Jeg forsøger at lade det trænge helt ind, og fortæller mig selv, at jeg ikke behøver at tabe mig mere, og min krop er helt ok, og jeg i øvrigt er sluppet ganske godt fra en graviditet (MANGE år siden), mit meget store vægttab, samt min alder, hvor huden desværre bliver dårligere til at trække sammen.
Jeg er begyndt at kigge anderledes på min krop og hud, og acceptere hvordan den ser ud og glæde mig over det, efter at jeg så længe hadede og nærmest væmmes ved synet at min løse hud, som tro det eller ej, er blevet mindre og pænere. Den skulle bare have mere tid til at trække sig sammen af sig selv.

Jeg overholder mine fastedage på max 500, og har det godt med dem. Har trods alt også levet sådan snart 2 år efter min pause fra Dukan.
Jeg er for nyligt gået ned til 2 om ugen, men tager dog 3 i denne, da jeg sprang en over i søndags, og spist ret usundt i julen. (Men tøjet passer stadig ) Jeg har også planer om at starte op med træning igen fra på mandag (for mig selv) og booket et cirkel trænings hold på torsdag.
Ny træner til cirkeltræning, og er hun ikke god, træner jeg blot selv fremover.

Anskaffer også en yogamåtte i næste uge, så jeg bedre kan lave nogle gulv øvelser, planke, armbøjninger, ryg og mave øvelser herhjemme. Nok også en 8 kilos kettleball (hedder den ikke det ?) , men 8 kilo er nok lige lidt nok, ville hellere have 10 eller 12, så nu må vi se.
Også tilmeldt mig til en planke udfordring på facebook. Selv hvis jeg ikke vinder, hvad jeg næppe gør. Ja, så vinder jeg alligevel pga hvad det vil gøre for mine mave muskler og resten af kroppen.
Og så glæder jeg mig over at det snart er Januar, med alle de mange tilbud på sukkerfri eller nupo barer, da "alle" jo går på diæt fra 1-4 januar, og ser frem til de dropper det igen i Februar eller Marts, så der igen bliver færre i mit Fitness center, når jeg er der oppe for at træne

Og så godt nytår til alle som læste med, og håber I når jeres mål i 2016 eller 2017.
welle

01/01/2016 kl. 06:55
Rigtig godt nytår til dig også . Du har skrevet mange lange gode historier og forhåbentlig bliver det ved . Du skal huske når du læser sådan en artikel , at tænke over hvilket firma der står bag for at få trykt artiklen . Der er tit og ofte et hemmeligt budskab , hvor nogen har fået penge for at trykke den uden afsender. Flot at du ikke slet ikke har været på vægten . Husk at der var nogle af dine barer , du var ved at være lidt træt af . Hvordan går det med dit nye køkken ? Håber du nyder det . GODT NYTÅR ?
Catherina

01/01/2016 kl. 13:55
Hej Welle, håber du havde et godt nytår.
Jeg er meget kilde kritisk når jeg læser noget, og anser 80-99 % af det af at være sponseret af "nogle" og dermed også påvirket af deres meninger.
Denne her artikel fik mig til at stoppe op, da den beskrev, at der ikke var noget galt i at veje lidt for meget, så længe man var sund og rask og ved godt helbred, og altså ikke havde en for høj bmi. Husker ikke om det var 30 eller 35, hvor man skulle kontakte sin læge omkring at tabe sig. Kan meget vel være sponsoreret af slik/kage eller andre som sælger noget "usundt" og fedende.

Jeg er ikke enig med hvad han skriver, dog havde han også ret i nogle ting. Som at hvis man er sund og rask og har det godt, betyder nogle få kilo ikke noget, så længe man selv har det godt med det. Jeg er dog langt fra enig med de bmi tal han mente var "ok", hvor man ikke skulle gøre noget.
Men med en bmi på 24,09, får jeg af vide af nogle, at jeg bør tabe mig mere, da den er i den høje ende. Ligesom jeg havde 65 kilo som det nye "ideal", der i øvrigt kun ville sænke mit bmi til 23,03, og stadig langt fra hvad bmi beregninger anbefaler.

Artiklen fik mig ikke til at tænke, wow .. så kan jeg bare æde læs.... Mere et "Hmm... måske bør jeg være ligeglad med tallet på vægten, og gøre hvad JEG ved er det rigtige for mig, og se på min krop, og acceprere dette som slutmålet, og skulle der ryge mere .. fedt, hvis ikke er dette helt ok".
Den mindede mig mere om hvad Tanja sagde til mig i november omkring min krop, samt hvor tåbeligt jeg selv kunne høre at det lød, da jeg forklarede at jeg gerne ville ned på 65 samt hvorfor.
Dog overholder jeg fremover mine 2 fastedage og begynder at træne igen. Nu mere fordi jeg har det godt med det, og har lyst til det, i stedet for med vægttab som fokus, og helst uden hyppige vejninger. (Min nysgerrighed vinder nok på et tidspunkt)

Mit nye køkken er så godt som færdigt, endelig her den 22 december. Der mangler dog at lappes et hul ved dørkammen, hvor han ville komme forbi ved 8 tiden sidste mandag eller tirsdag. Om han blev væk, eller hans lave banken ikke vækkkede mig, ved jeg ikke. Ikke helt tilfreds, slet ikke over ders maler. Men varmemesteren sendte deres maler op for at male noget, uden regning, som ellers ikke var med, og det pyntede virkeligt, så ok med slut arbejdet nu.

Angående nupo barerne, husker jeg godt, at min besættelse af dem er ved at falde, GUDSKELOV. Jeg nyder dem stadig, men ikke på alle fastedage, da de ikke dur til mine proteinfri dage.
Jeg har stadig en kasse med chokolade, men har planer om at købe ind af deres Cafe Latte bar samt den med mint. Den med karamel var også god, men kan slet ikke ersatte et måltid og derfor ubrugelig til mit behov, da jeg benytter dem som måltids ersatter og ikke en ekstra snack (som min mor gjorde).
Og de koster 10 kroner i Føtex hele januar.

Siden har ændret sig meget, og kan se at der er kommet nye til. Kan også se at der er kommet nyt fokus på siden, som at Kent skriver herinde og holder øje med siden. Jeg har set flere indlæg fra ham det sidste 1½ månedet, end de 11 måneder hvor jeg spiste efter Dukan, fra November 2012 til oktober 2013.
Det får mig til at stille spørgsmålstegn ved hvorvidt det overhovedet er ok, at jeg skriver herinde, når nu jeg ikke spiser efter Dukan. Mine råd til nye er i den "Dukanske" ånd, og jeg har lang erfaring med Dukan, samt at jeg kun var 300 gram fra slutmålet, da jeg gik på pause.
Men jeg spiser ikke længere efter Dukan eller de regler, og kommer aldrig til det igen, og det er tydeligt i min dagbog.
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum


Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44


Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.