Denne ikke kartoffelsalat er god som tilbehør til forskellige typer kød og specielt til grill.
Skær blomkål i små stykker og kog det 2-3 minutter. Det skal kun blødgøres lidt og stadig have noget bid. Når det tages af varmen kom det hurtigt i en si og skyl det med koldt vand. Lad det tørre godt, brug evt. et viskestykke. Kom det i en skål.
Kog æggene 8-10 minutter til de er hårdkogte. Lad dem køle af, pil dem og hak dem fint.
Pres hvidløg, hak de syltede drueagurker, rødløg og 3 stænger selleri og bland dukanmayonnaise med æg, hakket dild, peber og sennep og bland det hele med blomkålen. Mægden af mayonnaise afhænger lidt af størrelsen på blomkålen der er brugt, så det kan godt være der justeres lidt.
Stil det på køl minimum 30 minutter.
Der kan drysses lidt paprika ovenpå til pynt lige før den serveres.
Til LCHF kan der bruges almindelig mayonnaise
5 prs. 30 minFaser | Fase 2: Vekselfasen (Grønt), Fase 3: Konsolidationsfasen, Fase 4: Stabiliseringsfasen |
LCHF Stil | Afslappet, Normal, Streng |
Kategorier | Frokost, Aftensmad, Vegetar |