Oprettet af Potemis d. 30/09/2012 kl. 11:01

Potemissens forløb

Jeg tænkte jeg hellere må lave en dagbog, for at holde lidt styr på tingene..

Først og fremmest købte jeg en notesbog og skrev alt ned om de to første faser. Så lavede jeg en madplan for fase 1, de første 4 dage hvor jeg skulle være alene om det. Kæresten skal bruge 3 dage i fase 1, så han springer på på min 5.dag. Jeg skal jo bruge 7 dage så det passer fint.

Dag 1: Jeg ville SÅ gerne igang så desværre kulminerede det med at jeg skulle til en kunde-aften i min bank, hvor de havde arrangeret sandwich (jeg elsker sandwich!), Zumba og frugt og chokolade til dessert. (Jeg elsker chokolade!).

Men, jeg spiste lidt æg inden jeg tog hjemmefra og holdt mig pænt på måtten. Zumbaen var hård, men god og en rigtig sjov oplevelse. Jeg vil gerne gå på et hold når jeg har tabt mig lidt, så mit dårlige knæ ikke er så belastet.

Dag 2: En torsdag. Alle på jobbet var vildt imponerede over at jeg havde en pandekage og rejer med. De syntes det så vold-lækkert ud og det fik jeg det lidt bedre af.. For det var altså ikke skægt at se dem sidde og gnaske agurker og æbler!

Dag 3: Fredag. Store flyttedag! Vi rykkede de sidste ting fra lejligheden i Aabenraa ud og ind i den nye lejlighed i Sønderborg. Og vi er SÅ glade for det.. Hunden kom hjem, vi tog i Bilka og købte kød for 600 kr (!!) og alt var dejligt. Indtil vi tændte for ovnen og al strømmen gik. Der er en fejl i den, så nu har vi ingen ovn før viceværten får tid til at komme og kigge. Lidt surt, når nu vores mellemmåltider skulle bestå af kyllingelår. I stedet lavede jeg mig nogle frikadeller og kæresten lasagnesuppe. (Lasagnefyldet i en gryde med revet ost og mornaysauce, og så pasta ved siden af).

Dag 4: Lørdag. Jeg bliver mere og mere snotsyg Dagen var lang og hård, udpakning, stillingstagen til alt muligt, hovedpine og forældrebesøg. Så da det var aftensmadstid tog jeg mig altså bare en pakke mini-kyllingepølser. Jeg tjekkede at der hverken var gluten eller mælkeprodukter i, bare ren kylling og lidt fedt, men hey alternativet var McDonalds!

Dag 5: Søndag, idag. Frygtelig nat, jeg er så snottet og træt! Stod tidligt op, hunden ville ud og vi gik næsten en hel time. Dejligt vejr og et helt nyt område at udforske. Idag skal vi pakke mere ud (surprise), have planet vaskemaskinen, hente vores vinterdæk, ned til mine forældre og hjælpe dem med en dør og så måske engang i aften, slappe af foran vores nye tv-pakke med alle de gode kanaler

Jeg har taget mig en kande te med foran computeren, den står på jobsøgning nu.. Der er ledige jobs på min gamle folkeskole, hvilket kunne være fedt men også lidt sært.

Det er i øvrigt også idag at kæresten skal joine mig.. Men han har stadig petit danone (jo, han er voksen) og is i fryseren.. Jeg håber dog han stadig har lyst.

Jeg savner ikke rigtigt brødet. Det var en nem og fiks løsning for mig, men min mave har det faktisk bedre uden. Jeg har irritabel tyktarm, så jeg kan mærke en stor forskel. Men ost og agurk! Det savner jeg.. Og kakao. Ikke så meget chokolade egentlig, men jeg kunne virkelig godt drikke et stort glas kakaomælk! Jeg er spændt på om jeg har tabt mig, men vægten er stadig pakket ned. Jeg tror også jeg vil vente til onsdag morgen, hvor fase 1 er helt overstået..

mig

30/09/2012 kl. 11:09
Hej potemis og velkommen i dagbogen

Py-ha du har haft travlt og så snot oveni men ser ud til du er sej og har klaret det hele

Ja men giv de is til en anden Ja det kunne være godt for dig hvis i er 2 om det, gør det bare lidt letter

Husker du at få spist dit klid når du ikke bager brød af det ? det er ret vigtigt du spiser det

Ja men så er det jo godt det er nogle af de ting du godt må få i fase 2 så det er ikke så mange dage du skal undvære det

Ja men så venter vi spændt til onsdag på at høre dit tab

Held og lykke med jeres nye livsstil
kittykat

30/09/2012 kl. 13:20
Ja velkommen til Håber du snart er ovenpå igen

God fornøjelse med Dukan
lucky

30/09/2012 kl. 15:06
hej det er flot du har overholdt dukan når du har så meget om ørene med flytning.held og lykke med job søgning.
susabri

30/09/2012 kl. 22:11
Puha, man får helt sved på panden af at læse dit program :D Hvor er det altså flot at du har holdt kuren på trods af det.

Ja, hvis alternativet sår på McDonals så er kyllingepølser helt sikkert bedre :D Det bliver spændende at følge din dagbog.
Potemis

02/10/2012 kl. 17:29
Tak for søde svar

Ja, jeg har fået min klid hver dag, enten som pandekage eller blandet i frikadeller.

Isen ligger stadig i fryseren, det er jo kærestens

Han synes at allerede nu på hans 3. dag er hans bukser lettere at lukke, jeg går altid i leggins så jeg kan ikke mærke forskel.. Han har rigtig let ved at tabe sig, så han har garantrisse tabt mindst 20 kg ( :P ) og jeg har sikkert taget 5 på.

Men vejedag er imorgen.. Puha jeg er spændt!

De eneste to snydere jeg har haft var:

Igår: Af mine søde elever havde fødselsdag og havde gemt en slikkepind til mig.. En af de der mini nogle, jeg tog den i munden og sagde pænt tak og 1 minut efter var jeg på lærerværelset og smed resten ud.. Så mon ikke den gik..

Idag: Jeg snuppede et stykke tyggegummi (sukkerfrit) efter at have spist en enormt kedelig klidpandekage, men tyggede kun indtil smagen af kedeligt klid (vi glemte krydderierne) var væk, så røg tyggegummiet også ud..

Desværre har det kikset lidt med at få spist nok tror jeg. Vores ovn skal skiftes, så alle mine gode ideer om muffins og kyllingelår er gået i vasken. Og når man så sidder i sin gamle lejlighed 10 km fra nærmeste butik og ikke har mere med på madpakken så er det ret skidt!

Men imorgen! Fase 2! Og vejning....
lucky

02/10/2012 kl. 19:36
He ja mænd kan alting bedre men kan godt være han har tabt sig mere end dig det går altid hurtigere for mænd. Ja det er noget skidt ikke at få nok at spise du kan da koge kyllingelårene men muffins kan vist ikke koges hvis du er på en skole kunne du så ikke ha lånt skole køkkenet
mig

02/10/2012 kl. 22:51
De par små ting du har "syndet" med går nok men ikke så godt hvis du ikke får nok mad :/ Håber du snart har en ovn igen for den kan man næsten ikke undvære.

Åh er spænd på din vejning i morgen der skal nok være sket noget

Ha en super aften
Potemis

03/10/2012 kl. 18:48
Nå! Lidt var der da sket..

Jeg havde på 7 dage tabt 2,4 kg.

Kæresten har tabt, på 3 dage, 4 kg!

Ej men jeg synes det er snyd! Og han har endda snydt! Jeg ved godt at mænd taber sig hurtigere og at han spiste en del mere usundt end mig før vi startede så naturligvis har hans krop fået et større chok end min. Men jeg var sgu lidt bitter imorges :D

Han var heldigvis meget forstående. Og jeg belønnede da også mig selv med et par fine nye sko.

Idag var dælme en prøvelse af de helt store.. Der var ikke andre pladser på lærerværelset end foran det store fad med chokolader, blandet slik og småkager. Derudover er onsdag "brød-dag" hvor en stor gruppe skiftes til at have brød og kage med. Og mens de andre sad og fyldte sig med godterne (fadet var fra et møde igår) begyndte de også at snakke om McFlurry!! Jeg havde sådan lyst til at gå min vej.. Men jeg holdt ud, alle 6 timer, lige indtil en sød knægt havde gemt et stykke fødselsdagskage specielt til mig.. Ihh altså! Jeg var nødt til det! Jeg pillede glasuren af og puttede det hele på en mundfuld kage og nød det! Hele vejen ned gennem halsen. Og eftersmagen. Mmm.. Kage!

Og så smed jeg resten ud. Stort skridt for mig!

Vi har stadig ingen ovn, den kommer imorgen. Så den står nok på spejlæg i aften og så er jeg helt blank omkring frokost imorgen.
mig

03/10/2012 kl. 22:09
Ja men søde potemis, det er da et flot tab du har haft, tillykke til jer begge

Ja det er pisse uretfærdigt men vi kan jo ikke rigtig gøre noget ved det så glæd dig over dit tab for det er jo så sejt du har tabt noget dejligt du har en forstående kærste Og tillykke med dine nye sko

Ih hvorfor er det også sådan nogle ting skal stå lige foran en men sejt du holdte snitterne fra det

Flot du holdte dig til en mundfuld, du skal nok blive bedre til at sige helt fra

Åh det bliver da dejligt du får din ovn i morgen, det giver da nogle større muligheder

Kan du ha en super aften
Smukke Sally

03/10/2012 kl. 22:18
Kære potemis! Tillykke med superflot vægttab! Og nu er du i fase 2 og kan vælte dig i agurk mm. hver anden dag Glæd dig!
Potemis

04/10/2012 kl. 17:50
Tak Ja det er lækkert med agurk igen! Vi tager dagene 2x2 for det er lettere at købe grønt til 2 dage i træk.
lucky

04/10/2012 kl. 17:55
flot start i har fået,til din frokost i morgen kan du lave pandekage med fyld som kan spise kold.
lucky

04/10/2012 kl. 17:56
he nååå dagen er overstået stod på den forkerte side
Potemis

11/10/2012 kl. 10:23
Så blev det endelig tid til en opdatering.

Jeg har været så træt og stresset over al den flytning og rengøring og maling og arbejde og alt muligt andet, så jeg har næsten ikke gidet tænde computeren

Idag har jeg så taget fri fra job. Jeg kunne mærke at min krop var ved at gå helt fra hinanden, jeg var så træt og kunne slet ikke komme ud af sengen. Det er ellers emneuge på skolen og det er rigtig hyggeligt, men jeg kunne bare ikke idag. Sådan er det jo nogle gange og så foretrækker jeg at lytte til min krop i tide istedet for bare at slide den ned.

På trods af menstruation og 2 lidt for dybe kig i chokoladebøtten har jeg tabt 1,5 kg siden sidst. Så nu har jeg tabt 4,3 kg i alt. Det er dejligt!

Kæresten har tabt 6 i alt, så han har siden sidst tabt 2 kg. Vi er begge begyndt at kunne se resultater, men jeg er stadig ikke under de magiske 90 kg. Men snart!!

På lørdag skal vi til barnedåb (hvem gider lige stå op kl 6 lørdag morgen og køre til den anden ende af landet for at sidde og glo i en kirke?) og der har vi besluttet at holde "fri". Vi har begge sådan kæmpet for at holde os fra alt det usunde og på lørdag får vi lov til at give lidt slip, med fuldt overlæg. Og måske McD når vi kommer hjem, for vi regner med at være hjemme ret sent.. Jeg bliver altid køresyg og af en eller anden grund hjælper McD mad på sådan noget kvalme og svimmelhed. Det må være salt og fedtindholdet. Der kunne uden tvivl findes et bedre alternativ, men det vil jeg ikke bruge kræfter på. :D

Bagefter venter en uges efterårsferie. Det er en af de bedste ting ved at være lærer.. Og derefter har jeg 1 uge tilbage på jobbet og så ryger jeg tilbage i det kedelige dagpengesystem.

mig

11/10/2012 kl. 13:26
Åh godt du lytter til din krop

Wee flot tab i begge har haft når man tænker på i også har meget andet at tænke på, tillykke til jer begge

Hmmm ja jeg gider ikke Ja den beslutning tager man jo heldigvis selv og når bare man har det fint med det selv og ved der kan være konsekvenser så bliver man ikke så skuffet over vægten måske ikke lige røre på sig den uge eller man tager lidt på.

Øv du snart er uden job :/ håber du snart finder noget nyt

Ha en dejlig fri dag
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.