Oprettet af susabri d. 28/03/2012 kl. 11:47

Min optimistiske dagbog, nu minus 45 kg :D

27/3-2012

Dag 29: minus 9,7 kg :D Målet er at tabe 45,2 kg ifølge beregning på Dukan. Så de første 20% er tabt. Om alt går vel, så er jeg færdig den 14. januar 2013.

Startede med 10 dage med angreb. Det var både let og hårdt. Let fordi jeg var mæt hele tiden. Let fordi der kun var en dag med sukkertrang. Let fordi jeg ikke var så træt i løbet af dagen, som jeg plejer. Let fordi jeg rigtig godt kan lidt kød osv. Svært fordi jeg havde en slags kvalme hele tiden, svært fordi jeg var segnefærdig kl. 21.00. Og hvor jeg havde lyst til grønsager.

Jeg valgte at lave ret enkelte ting. F.eks. Tun i vand rørt op med fromages frais. Kylling med krydderier stegt i ovn. Frikadeller af hakket kød, mælk, løg, krydderier og klid, farsbrød efter samme opskrift + hvidløg, hakkebøf. Dampet og stegt fisk osv. Dressing fromage fris med krydderier. Har købt flere forskellige krydderier, så det ikke bliver for ensartet. Jeg er speciel faldet for en krydderiblanding der hedder Ørtagårdskrydderurte, den er fantastisk til at lave dip af.

Første dag lavede jeg en pandekage, den var ikke lige mig. Men er blevet ret glad for muffins(Det er familien også, så har bagt 3 dobbelt portioner)

Dag 11: Det var bare superdejligt, da der måtte komme grønsager til dagens retter. Det var en hel fest.

Dag 14: Så sprang manden med på Dukan af egen vilje. Vi tog 4 dage på protein sammen. Jeg vil tro at han skal tabe omkring 22-27 kg, men han har ikke været inde og regne det ud.

Dagens højdepunkt er når vi kommer hjem for arbejde sætter os i sofaen og spiser en muffin og drikker et glas Pepsi Max.

Vi har begge mere energi i løbet af dagen, men er trætte kl 21.00 om aftenen.

Motion: Det er her vi har vores helt dårlige samvittighed, det er ikke rigtig blevet til andet motion end at rende rundt på arbejdet og nogle få gåture. Jeg ved ikke helt, hvordan vi får taget fat i noget motion, men det skal nok komme.

Dag 18: Familiebesøg. Først hos min far om formiddagen. Nej tak, til frokost, sunde boller og småkager. Vi ville kun have kaffe. For der er ingen forståelse for vores specielle spisevaner. Ulempen var at der gik alt for lang tid inden vi fik noget at spise, for vi havde glemt vores mad derhjemme. Så en tur i bistroen i Bilka for at se om der var noget vi kunne spise. Det synes vi ikke rigtig. Men fandt noget stegt kyllingefilet i køledisken og hertil nogle lækre tomater og snack gulerødder, inden en tur i IKEA… Hm, her plejer vi at spise svenske kødboller. Men vi klarede en tur i IKEA uden, det hjalp at vi havde spist lige inden da.

Så hjem til min mor, hun har også været på Dukan. Hende og manden har tabt de 10 kg hver som de skulle, og de holder det. De startede på kuren, da den var i Ude og Hjemme.

Min dejlige mor havde bagt dukanbrød, vi fik vi et lille stykke brød med hamburgryg. Herligt.

Til aftensmad kylling og koteletter, med forskellige kogte og rå grønsager, hertil en hjemmelavet dressing.

Til aftenskaffen, et lille stykke dukan chokoladekage til at køre den lange vej hjem på.

Dag 19: Manden skulle til klassefest, med sin gamle sosuklasse. Han klarede det rigtig flot. Det blev serveret en suppe med kød og grønsager, som han spiste med god samvittighed, bagefter fik han dog at vide at ser også var fløde i. Men ellers spiste han ikke noget andet og drak ikke noget alkohol, han havde sin egen sukkerfri sodavand med. Han havde fået dukanmuffins med, men gemte dem tik han kom hjem.

Faktisk klare han det rigtig godt i hverdagen også. På hans arbejde bliver han dagligt tilbudt slik og kager ude ved borgerne. Og bageren har lige haft fødselsdag, så der blev købt masser af brød og kage til pauserne. Men han har klaret det uden at falde i vandet. Det synes jeg er super godt gået, jeg kender ham jo, og ved hvor svært det er for ham.

Et plus har nok været, at han har haft nogle salater med som hans kollegaer har misundt ham. F.eks. Hamburgryg i små tern, med hytteost, løg, purløg og pyntet med tomat.

Dag 24: Jeg skulle til frokost med vennerne. Vi skulle hver især have noget med. Jeg skulle have kage med. Jeg valgte at gå til bagerne og købe muffins, så hele huset ikke duftede af dejlig kage, det ville være urimeligt over for min mand. Derudover bagte jeg Dukan muffins med kakao, så havde manden lidt af hygge sig med, når jeg ikke var hjemme, og så havde jeg en portion med til kaffen.

Til frokosten valgte jeg at synde og spise 2 skiver hjemmebagt rugbrød. På rugbrødet kom jeg æg, roastbeef, og flæskesteg, tomat, agurk og rødbede tzatziki. Mums. Til kaffen en lille dukan chokolademuffins. Og så en dejlig gåtur med vennerne. Jeg synes det gik godt. Og havde da også tabt mig lidt til næste dag.

Dag 26. Havearbejde, så det er da herlig motion. Om eftermiddagen blev der nydt en muffins og Pepsi Max i haven, Hmm, det var herligt med muffins med kakao til en afveksling.

Til aftensmad, kyllingebryst med dressing, fromage frais med forskellige krydderier.

Dag 28. Øv, Ondt i halsen. Dagen sluttede med feber… Men fik lavet maden uden nogle udskejelser. Det blev æggekage med ristet røget svinemørbrad i tern og purløg. Madpakkerne til næste dag blev lavet. En med rester af æggekage. En med lidt tunsalat, og en stor med rejesalat, lavet af fromage frais, 100g rejer, grønne asparges fra glas og citron, pyntet med lidt tomat. Jeg nåede da også at få bikset en muffinsdej sammen. Jeg plejer gerne at have den stående natten over, inden den bliver bagt. Denne gang var det en dej med kanel, ingefær og kardemomme.

Dag 29. Stadig feber øvøvøv. Godt madpakken var klar.

Aftensmaden kom til at bestå af hakket okse og svinekød med hakkede dåsetomat og champignon på glas og selvfølgelig løg. Hm, vi havde ingen champignon på glas og manglede også flåede tomater, så manden cyklede i Super Brugsen. De billige champignon var udsolgt, så han kom hjem med 3 glas til 20 kr. stykket, så det det blev et helt luksus måltid med en klat fromage frais med Ørtagårdskrydderurter Og så er der rester til i morgen, herligt.

lucky

24/10/2012 kl. 16:15
Holda op 2kg!Det er da flot når I også har haft gæster.

Har det været nemt at skifte til fase 3 ?
mig

24/10/2012 kl. 20:12
Ja men det er ski da vildt, tillykke med det Er du helt i fase 3 ang. brød, frugt og grønt hver dag ?

Må vi høre hvad dit festmåltid bestod af ? er jo nysgerrig hehe

Og så en dejlig aften til dig
Ninapiie

24/10/2012 kl. 23:45
Eeeeeiiii Susabri!!! Har først set nu at du er i mål!!! Hujer og vifter med flag... STORT TILLYKKE!!! Iiiiihh og så på Bromølle... Der er fantastisk og hyggeligt Iiiihhhh hvor er jeg glad på dine vegne Det er sq flot klaret!!! Er glad for at du bliver de næste 450 dage

INTET smager så godt, som slank føles.
Så er jeg startet op igen D. 22/2-18.
susabri

30/10/2012 kl. 21:18
Jo det har såmen ikke været så svært at skifte til fase 3. Jeg passer stadig på, håber jo at vægten fortsætter lidt mere nedad.

Ligenu har den været steget lidt, men jeg har ikke været over målet, så jeg er glad og tilfreds :D

Jeps jeg bliver har mindst 450 dage mere

Mit andet festmåltid kom til at bestå af

Humus med ovnbagt Hokkaido og et stykke friskbagt brød

Osso buco med ris

Henkogt pære med karamelsause og is

Hertil et glas rødvin

Mums - vi var inviteret i byen så menuen stod værtinden for, og det var ikke tosset.

I dag var jeg til tandlæge og tænk, tandlægen kunne køre stolen op med mig i. Sidst måtte jeg stå ved siden af og hoppe op på den da den var i den rigtige højde. Tandlægen kom med den undskyldning at det var en teknisk fejl stolen havde en gang i mellem. Jeg kunne ikke lade være med at tænke at det nu nok kun var en teknisk fejl der opstod med store mennesker i stolen

Hm, vi var en tur i banken i dag. Vi skulle vente lidt på bankrådgiveren, ud af vinduen havde vi udsigt til en pølsevogn med langelænder pølser. Vi overvejede stærkt om vores 3. festmåltid skulle være en hotdog, ja, vi endte endda med at stå ude foran vognen, men fornuften sejrede :D
mig

30/10/2012 kl. 21:52
Dejligt at se det køre så godt for jer

Ja men det er vi bare super glade for du gør, vi kan som sagt slet ikke undvære dig

Mums nu sidder jeg da her og bliver helt sulten, elsker osso buco Ja det er altid dejligt når der er nogle der laver mad til en

Weeeee sikken en sejer Hehe ja de kommer da også med det mest mærkelige men det var nu sødt af dem at sige sådan

Hold da op i er bare gode, flot i kunne modstå

Ha en dejlig uge
lucky

31/10/2012 kl. 06:40
Det lyder da fint,jeg er i gang med den første uge i fase 3,man skal lige huske det man godt må spise nu.

Hvor meget mere vil du da gerne smide ? Jeg håber også der ryger lidt hos mig.

var det så ikke en dejlig føelse at du bare kunne sætte dig i stolen.

God uge dejligt du skriver lidt om din/jeres dage i fase 3.

susabri

31/10/2012 kl. 11:16
:D
susabri

31/10/2012 kl. 11:16
Ja brød er vi ret gode til at spise. Vi er ret vilde med stenalderbrødet, så det er snarer om at begrænse sig til de max 2 skiver

Lucky@ velkommen i fase 3

Tja, jeg ville gerne ned på en BMI på omkring de 25, så hvis der ryger 10kg mere ville det være skønt, men det er ikke noget der haster og kun en bonus hvis det går sådan.

Mandes BMI ligger nu på 23,3 så det er jo rigtig flot :D

Mit ligger på 28,2, det er jeg nu også vildt tilfreds med, i betragtning af at det højeste BMI jeg har haft var 46

Manden har været til lægen og fået tjekket blodsukker, kolesterol, vitaminer, blodtryk osv. Alt så bare så flot ud :D Det skal siges at han under det meste af forløbet har spist en vitaminpille + kalktablet dagligt, det er jo selvfølgeligt ikke til at sige hvordan det havde set ud uden det. Men jeg synes det har været super at finde ud at at der ingen skader har været ved kuren, tvært i mod Uden kuren her ville han måske have haft for højt BT, BS og kolesterol pga. overvægten eller i hvert fald i risiko for at få det :?

God uge til jer :D
Hanne65

31/10/2012 kl. 11:52
Hvor er det flot med jeres vægttab Stort tillykke med det
Ninapiie

31/10/2012 kl. 19:07
Hi hi... hvor dejligt du kunne køre op i tandlæge stolen.... du skulle da ha bedt om en ekstra tur

Knus

INTET smager så godt, som slank føles.
Så er jeg startet op igen D. 22/2-18.
Bitten Lundsgaard

31/10/2012 kl. 19:08
Det er skøn læsning og en virkelig gulerod for os andre. Stort tillykke herfra også

Kram Bitten
Christel

15/11/2012 kl. 14:42
Jeg har lige læst stort set hele din dagbog, og sikken det kører for dig! Tillykke til jer begge. Jeg blev glad af at læse, at du er i mål på omkring de 84-85 kg, da jeg selv mente at være næsten den eneste der går i mål omkring de ca. 80-81 kg. Men jeg kan se på billedet af dig at du er pæn slank. Men så kan jeg også læse, at du vil ti kg længere ned, og så kom tvivlen, om hvor pokker jeg selv skal lande.

Du fortæller, at din mand har tabt sig et par kg mere under fase 3 og at hans krop har omfordelt sig, så hans mave svinder - er det rigtigt forstået? Det håber jeg meget vil ske for mig under fase 3. Har nemlig stået stille i vægt længe og mener at det må være tid til at gå videre til fase 3 så.

mig

15/11/2012 kl. 22:56
Ja og jeg sidder lige her og tænker hvordan det går jer ?? Håber fase 3 bare køre

Hygge til jer
HanneHH

16/11/2012 kl. 00:08
Imponerende - stort til lykke. Jeg har ikke læst hele din dagbog, men de seneste sider og så den første side. Har du cuttet ca. 3 mdr. af den tid, du ellers havde beregnet? Lyder godt. Og så nævner du et par gange stenalderbrød, som ikke lader til at ha' forsinket jer, tværtimod - har du en opskrift eller et link?

Så motiverende med jer, tak, hilsen Hanne.
MRB

16/11/2012 kl. 02:27
Hej Susabri

Kæmpe TILLYKKE med vægttabet. Både til dig og din mand. Hvor må din mand være stolt af dig. Og hvor må du være stolt af dig selv. Og omvendt selvfølgelig.

Jeg har lige haft en øv dag. Tænkte; Det her klare jeg heller ikke. Men så har jeg lige læst hele din dagbog. Og tak for den. Nu er motivationen tilbage.

Man kunne godt tænke sig at være eller have en som dig ude i sit køkken. Jeg skal ihvertfald ind og læse din dagbog igen med alle de gode idéer du har og så det gode humør.

Så endnu engang TILLYKKE og TAK

Kram

Michael
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.