Oprettet af Boenne d. 04/08/2014 kl. 13:26

Bønnes dagbog

Så er jeg igang med kurens første dag i angrebsfasen. Fik handlet en masse ind igår, så jeg skulle kunne klare første uge uden for mange situationer, hvor jeg bliver sulten og kommer til kort ift snacks/mellemmåltider. Har idag fået lavet både kyllingefrikadeller, græske frikadeller og Dukan-brød. Frikadellerne er rigtig gode, men jeg er voldsomt spændt på brødet. Det virkede meget fast i dejen og ikke meget dej i højden, da den kom i formen.... Nu må vi se. Måske skal jeg lave 1½ portion, for at det passer i min form.

Nu er vi blevet inviteret til fødselsdag hos min mor på søndag, hvor jeg har første dag i vekselfasen, og jeg ved ikke lige, hvad jeg skal synes om det Det bliver både noget varm mad til middag + eftermiddagskaffe. Jeg overvejer at forsøge med mazarinkage til eftermiddagskaffen, og hvis det mislykkes, så må tage en skive Dukanbrød istedet - hvis jeg får opskriften til at fungere   Der er mange overvejelser at gøre...

Jeg har drømt om kuren i mange dage, samtidig med at have tænkt rigtig mange vågne tanker, så jeg håber godt nok, at jeg får et godt resultat at komme i gang på. Føler mig i hvert fald klar


Boenne

08/09/2014 kl. 08:53
Vægten sagde +400g   Men jeg har da ingen planer om ikke at fortsætte


Vibeke1965

08/09/2014 kl. 09:21
Nej selvfølgelig har du ikke tænkt dig at stoppe - det var ikke det jeg mente, men jeg opfattede at du ikke helt havde overholdt dukan i weekenden, så jeg mente bare, at du skulle tilbage på sporet igen, - ok du har taget lidt på, men sådan har din vægt jo opført sig hele tiden

Er du 100% tilbage i dag?

Jeg gør nogen gange det, at hvis jeg ved, at jeg skal til noget, hvor jeg måske kommer til at skeje lidt ud, så forbereder jeg min morgenmad til dagen efter, så jeg ikke har nogen undskyldninger for ikke at komme hurtigt tilbage - tidligere kunne jeg synde en hel weekend, hvis jeg røg i fredag aften!!!! og det er bare for meget, både vægtmæssigt og ikke mindst mentalt.

 
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
Boenne

08/09/2014 kl. 10:21
I det store og hele har jeg levet efter Dukan hele weekenden, men lørdag besluttede vi at lave bål sammen med naboen, og aftensmaden blev snobrød og pølser. Det var min mening at varme kalkun fra dagen før til mig selv, men energiniveauet var bare væk, da vi kom dertil. Vi fik lidt udfordringer med regn og torden m.m., så jeg faldt også i snobrødet og et par pølser. Men resten af dagen og de øvrige dage har jeg spist efter Dukan - altså med de udfald som beskrevet i weekenden og på konferencen. Derfor havde jeg nok også håbet, at jeg da bare havde holdt vægten, men sådan var det ikke.

Det skyldes måske også, at jeg nok ikke har spist nok. Har ikke været så sulten, så jeg har ikke fået spist ofte nok og ikke nok kød   Så det hjælper jo heller ikke.

Nu satser jeg på en regelmæssig uge og et vægttab på mandag, så tingene ligesom kan komme til at glide igen. Min mand siger, at han er stolt af mig, så det må jeg jo lige sørge for holder ved


Vibeke1965

08/09/2014 kl. 10:42
Nåe - det lød værre end det i virkeligheden var

Men det hvide brød er en stor synder - det kan jeg simpelt hen ikke tåle - hvis bare jeg holder  mig fra det, når jeg synder, så går det ikke helt galt, men det kan man jo ikke når det er snobrød - lyder ellers hyggeligt  med bål

Det betyder helt sikkert noget, hvor meget man spiser, så du maå i gang med kødet igen, jeg var så heldig at finde MEGET billigt svinekød i lørdags, så fik lavet 1½ kg frikadeller i går, og selvom der blev spist af dem til aften, så er der stadig mange jeg kan proppe i fryseren - altid godt til mellemmåltiderne.

Det er da også super flot - kan godt forstå han er stolt af dig
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
Ninapiie

08/09/2014 kl. 21:09
Bare op på hesten igen 

Jeg krydser fingre for et vægttab på mandag   Husk at vær stolt af dig selv 


INTET smager så godt, som slank føles.
Så er jeg startet op igen D. 22/2-18. 
Boenne

09/09/2014 kl. 07:04
Jeg er såmænd også stolt af mig selv, Nina, men jeg synes, det er svært, når vægten siger -5kg men jeg ikke rigtig selv kan se eller mærke det. Jeg ved godt, at det er svært selv at se det, fordi vi jo ser os selv hver dag, og det er også derfor, at min far kunne se det. Han så mig sidst for en måned siden, så da er forskellen jo større end dag-til-dag-forandringen

Og selvom jeg er glad for det, der er røget, så er jeg nok bare ikke tilfreds, før det hele er væk. Det må jeg nok arbejde lidt med, tror jeg

Vibeke, jeg har ikke noget problem med at komme igang igen "dagen derpå". Jeg starter hver dag med min æg og bacon sammen med en dukanbolle, skyr eller andet. Og så er man jo godt igang igen   Men når jeg skal igang med at arbejde igen, så bliver morgenmaden nok tilberedt dagen før, ellers bliver morgenen da helt uoverskuelig...


lucky

09/09/2014 kl. 16:15
Dejligt når folk kan se man har tabt sig,det skal nok komme du også selv kan se det,når man ikke har et minus foran så føler man jo også at man er blevet meeget større..sådan har jeg det nogen gange.

 
Vibeke1965

10/09/2014 kl. 09:09
Kan du ikke mærke det på dit tøj? Det MÅ da sidde lidt løsere?

Har du målt dig med et målebånd? For det er en god ide (altså ikke at jeg selv har gjort det, men det SKAL jeg)

Måske skal vi aftale at næste gang vi vejer os (mandag for mit vedkommende) så måler vi talje, bryst, hofte, lår?
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
Boenne

10/09/2014 kl. 21:05
Jo, jeg synes godt, at jeg kan mærke det på tøjet, men kender du ikke det, at bukserne kommer til at sidde lidt løsere i løbet af dagen - og det gør de stadigvæk. Men om det skyldes vægttab, eller bare fordi de bliver løsere, det er jo svært at sige

Og jeg måler mig også engang imellem, og der er forsvundet cm på både arme, bryst, hofte, talje og lår   Men når man nu *skal* brokke sig, så kunne jeg bare godt have tænkt mig, at der var røget mere andre steder end lige brystet


Vibeke1965

11/09/2014 kl. 05:49
haha ja....du må i gang med at træne brystmuskler, måske det kan gi lidt fylde

Jo det er da rigtigt, at bukserne blive løsere, men for mig er det sådan en generel fornemmelse at de ikke længere sidder "malet" på
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
Boenne

13/09/2014 kl. 06:17
Vi var i biografen igår, og jeg havde SÅ meget lyst til at købe en masse slik, sige "F*** det, det er fredag" og så fortsætte idag. Det var ren tortur at skulle gennem hele slikbutikken for at købe en sodavand - og man skal jo hente sine billetter ½ time før, så man rigtig kan sidde og blive fristet af alt det, man ikke bør købe   Men jeg gjorde det ikke! Manden spiste alle sine popcorn alene, og jeg drak min sodavand

Idag måtte jeg så lige smugkigge på vægten, fordi det jo var gået den gale vej, da jeg vejede mig i mandags. Og søreme om ikke den sagde -1,6kg siden i mandags   Jeg tror, at mandag nok bare var en dum dag at veje mig, for det lyder jo helt crazy, at jeg i sidste uge skulle have taget 400g på, og i denne uge tabe mig så meget. Men det er skønt

Rigtig god weekend til jer alle


Boenne

13/09/2014 kl. 12:52
Og så tror jeg da, at de holder Dukan Dage i Bilka   Der er svinemørbrad til 27,-, skinkesteaks eller skinkekød i tern til 20 kr/½ kg, de har hakket kalv og svin 6-10% til 20kr for 500g   Behøver jeg at sige, at jeg har handlet stort ind? I sidste uge havde de hakket oksekød 8-12% til 18kr i vores ABC. Der skal gang i frikadellerne


lucky

13/09/2014 kl. 13:17
Flot du ikke faldt i og flot med vægten,så kan det kun blive en god dag.Ja det er bare med at få købt ind når der er et godt tilbud...God tur i køkkenet  
Boenne

15/09/2014 kl. 10:49
Det går den rigtige vej. Vægten idag sagde -300g siden smugvejningen i lørdags, hvilket betyder -1,9kg siden i mandags og et samlet vægttab på 6,5kg 

Jeg har været forbi min arbejdsplads i formiddag pga et 25 års jubilæum. Der var morgenbrød, og det kunne jeg bare ikke stå for Desværre røg jeg i nogle Nellie Dellies-tilbud i Rema, men chokoladen brød jeg mig slet ikke om, så nu ligger der et par poser ND vingummier i bilen til når behovet viser dig.

Og hos Løvbjerg havde de  tilbud på Skyr til 20 for 1kg (jeg mangler altså stadig et større køleskab, så jeg kan handle på bud ), og de havde tilbud på Skyr med vanille, så nu skal jeg prøve at smage det

Imorgen skal jeg til lægen i anden anledning, og så bliver jeg nødt til at høre til behandling af tennisalbue, for den bliver kun værre, og den hindrer mine træningsmuligheder


Boenne

15/09/2014 kl. 10:53
Og Vibeke: Nu glemte jeg for pokker at få mig målt idag. Det må jeg lige prøve at huske imorgen


Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum


Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44


Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.