Oprettet af medpebi d. 13/08/2012 kl. 09:16

Den hårde og lange kamp mod kiloene

Jeg har fundet masser af inspiration i alle jeres dagbøger, der ligger herinde og nu er det min tur til at skrive og forhåbentlig få lidt input, så jeg ikke springer fra..

Har været igang siden 23. juli, hvor kampvægten lå på 102,9 kg. Når man er en mindre høj pige, betyder det at jeg har fyldt godt i landskabet, som min farbror plejer at fortælle mig.. Det er altid rart med en familie, der kan fortælle dig, hvor stor du er (læs ironien)..

Min motivation er helt klar; 1. smid nogle cm så din brudekjole sidder flot d. 1. september og 2. smid en god portion kilo, så graviditeten kan blive en realitet.

Husbonden er heldigvis gået med på kuren, selvom han har det svært uden hans rugbrød og leverpostej

Vi lagde ud med 7 dage i angrebsfasen, hvor jeg smed 3 kg og husbond smed 4. Tro mig, der var stor jubel, da vægten sagde 99,9 kg. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været under 100 kg.

Vi har nu været igang med cruisefasen i 14 dage og det har egentlig været nemt nok at holde kuren. Vi har lavet rullekebab (pakket ind i staniol lige som nede fra grillen), pizza og masser af kylling og fisk, så det var været lækkert og "syndigt".

Dag 16 af dukan sprang jeg på vægten: 98,5 kg = 4,4 smidt og dertil 7 cm i livet. WUHU armene hang rigtig lang tid oppe i luften og der blev udført en mindre sejrsdans Husbond har smidt 6 kg og meget af hans tøj er blevet for stort - tænk at min mand ser så godt ud i skjorter, der for 3 uger siden så ud til at være lige ved at sprænges :P

I dag hvor vi har været igang i 21 dage, går jeg glad på vægten og ser: 99,0 kg = +600 gr! Hvad s**** sker der her?!?! Jeg er klar over at man kan ramme en mur, hvor er det svært at smide kilo, men havde ikke regnet med at ramme den efter 3 uger.. I mellemtiden har husbond smidt 6,5 kg og han har ædt pølser, kartoffelsalat, chips og drukker øl+vin.

Må nok tilstå at jeg er slået lidt ud. Synes virkelig jeg koncentrerer mig om at holde mig til de tilladte ting og går op på 5. sal hver dag i stedet for at tage elevatoren..

Fortsætter selvfølgelig, men må tilstå at lige nu kører der kun chokolade rundt i hovedet, for når jeg har opgivet alt, hvad jeg ellers elsker at stoppe i hovedet, og alligevel tager på, kan det jo næsten være ligemeget..?

nåh, det var et mandagssuk fra mig. Ha' nu en rigtig god dag alle jer andre - så finder jeg en kødchips frem og gnasker i mig

mig

23/08/2012 kl. 22:23
Wow godt i kom tilbage efter byfesten og sikke et flot tab, tillykke med det

Hehe kan godt forstille mig det må ha været specielt at få sådan et på

Hmm sikken en sygeplejerske, hun kunne jo se i tabte jer, nå men sådan er der nogle der er, min læge har heldigvis syntes denne kur har været fin for mig.

God dukan uge til jer, uden pølser
medpebi

27/08/2012 kl. 17:21
Har tilbragt en del af min weekend hos min fantastiske mormor, der har syet min kjole til festen. Vi måtte jo konstatere at med "kondom" på samt det jeg har smidt, er den første kjole for stor... hmm.. prøver lige igen - FOR STOR!! Den blev syet for en måned siden, hvor den passede og nu er den.. for stor.. For katten hvor var det en fed fornemmelse at stå i kjolen og konstatere: "du har jo tabt dig så meget, at kjolen ikke sidder pænt på dig mere!"

Så afsted til Fynsland det gik og vupti - ca 10 timer senere kunne jeg pakke 1 stk ny kjole i et nr mindre. Hvor er det fantastisk at have en mormor, der vil træde til på den måde og som hilser dig med: "hvor ser du godt ud!"

Nu glæder jeg mig super meget til festen på lørdag med familie og venner. Må jo nok også tilstå at jeg glæder mig til tarteletterne, men mest af alt til at stå i min fine kjole ved siden af min dejlige mand og ikke være bange for at få taget billeder. At danse natten lang (hvis fødderne kan holde til det i de høje sko) og bare nyde at være til.

Der er stadig masser at give af endnu (både kg og cm), men med "kondomet" på bliver alt lige strammet lidt op, så der ikke er noget, der hopper eller danser af sig selv.

Satser på at der kan ryge et halv kilo i løbet af ugen, så jeg har lidt at "give af" i weekenden. Jeg regner kun med at blive gift en gang, så festen skal nydes til fulde
mariannefroik

27/08/2012 kl. 17:48
Først og fremmest velkommen til kan jeg jo sige da jeg først har fået læst din dagbog nu Og så stort tillykke med det kommende bryllup, nyd dagen i fulde drag, for lige pludselig er dagen bare over Og så et stort tillykke med vægttabet det er jo helt kanon

Og ja den der følelse at man kan hoppe i en kjole der er et nr er bare mega god og giver virkelig blot mere blod på tanden. Jeg var til bryllup her i ma, hvor jeg var i en gallakjole jeg havde i forvejen, der fortalte min skrædder mig at enten skulle jeg ikke tabe mig mere efter den var syet ind ellers måtte jeg ud og købe en ny næste gang, og den løsning er jo ret så nem så ny kjole til mig :D hehe ( skulle du få lyst så er der billeder inde på billede siden)

Og ja det der kondom det gør virkelig bare underværker :D `Men måske skal du lige ha en i et nr mindre til selve dagen ? De giver jo kun et hvis effekt afh af størrelsen nemlig.

Og så vil jeg slutte af med at sige rigtig rigtig god fest og så glæder vi da os alle sammen er jeg ret sikker på jeg kan skrive til at se det smukke brudepar
medpebi

28/08/2012 kl. 17:12
Tak tak Marianne Vi glæder os rigtig meget og går pt og forsøger at få styr på de allersidste ting..

Haha.. nej, det er ikke den sværeste beslutning at træffe - helt sikkert ny kjole :D

Købte mit kondom i sidste uge, hvor jeg prøvede størrelsen mindre. Den svarede ca til mit lår og kunne ikke komme højere op end hofterne.. Så størrelsen passer stadig, men er helt med på at der på et tidspunkt skal et mindre nummer til. Er inde på at jeg muligvis også skal have toppen, så den også kan bruges sammen med bukser..

Mange tak og mon ikke vi kan finde et billede at dele
helle102

28/08/2012 kl. 18:08
Hej alle sammen!

Er ny her, jeg startede i går, men har svært ved at finde ud af hva jeg skal finde på at spise til frokost og aftensmad, nogen der kan hjælpe mig, og evt fortælle mig hvordan man får det der billede på i alle har forneden???

Hilsen Helle :D
Aladdinscookie

28/08/2012 kl. 18:17
Hej Helle. Velkommen til. Der er masser af tråde med samme emne som du efterspørger. Der er mange som heller ikke er så kreative :p Du kan evt kigge under opskrifter til de forskellige faser, eller tilmelde dig facebook gruppen Dukan Kuren Dk, hvor der også ligger billeder og forskellige opskrifter
lucky

29/08/2012 kl. 08:26
tidafo

29/08/2012 kl. 23:29
Ih, altså Pernillen

Hvor er jeg glad for at se dig her Og dejligt med bryllup i udsigt! Nu snød I jo familien sidst, så de er sikkert glade for at I "tager turen igen"

Dejlig dagbog! Lad os endelig skrives ved herinde og på face... Det er jo forrygende, hvad Dukan kan udrette

Kram til dig!

Kh Tina
medpebi

03/09/2012 kl. 14:47
Så er festen overstået. Der er ryddet op og vi har fået snakket rigtig meget om festen. Jeg regner med at lægge lidt mere ind om festen, for det var en god blanding af en super dejlig aften med en god portion af "familien er dem, der kan såre dig mest"

Som lovet kommer her et billede i al vores magt og vælde. Min husbond tabte ca 8 kg op til festen og jeg smed omkring 6 kg.

Jeg kan lige afslutte med at vi egentlig blev gift for 2 måneder siden, men først nu holder festen med resten af familien og vennerne.. Vielsen var en overraskelse for vores forældre inkl. søskende, men vi ville nu alligevel gerne have det fine tøj og festen med..

vi "snakkes ved" senere

lucky

03/09/2012 kl. 17:04
Tillykke med dagen I ser jo nydelige ud håber I trods "blandingen" havde en god dag
tidafo

03/09/2012 kl. 18:04
Søde Pernillen! Stort tillykke med brylluppet! Håber også, at trods diverse "indslag?", at I havde en super dag og huskede at nyde det hele og hinanden

Knus T
medpebi

05/09/2012 kl. 15:49
Nåh, så tror jeg, at jeg har tiden til at få opdateret lidt omkring vores fest og generelt den sidste uges tid..

Jeg skal nok lige starte med at fortælle, at min mor og jeg ikke altid har haft verdens bedste forhold, da jeg har følt mig utroligt svigtet af hende til fordel for alkohol og diverse kærester. Alt det jeg oplevede i min barndom (såsom at jeg som 7 årig blev nødt til at sørge for min 2 år yngre søster fik mad o.lign, fordi mor var for fuld til at komme hjem eller at hun vælger en alkoholiseret fyr, der ender med at tæske hende, frem for sine døtre) samt at min far pludselig ikke længere havde tid til min søster og mig, udløste en voldsom depression i efteråret. Jeg fik heldigvis psykologtimer og anti-depressive midler meget hurtigt og min mand har stået ved min side fra dag 1. Det har ikke været nemt for ham at komme hjem til en kvinde, der begynder at hulke, når han kommer ind af døren.. Efter et par gange hos psykologen, fik jeg inviteret min mor på besøg, så vi kunne få snakket alt igennem. Dette har givet os et rigtig godt forhold igen og nu er hun så flyttet til Djævleøen lige på den anden side af gaden.

Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, for min far har stadig ikke helt forstået, hvor tæt jeg var på at ende det hele og egentlig bare havde brug for en halv time af hans tid i ny og næ. Hans eneste kommentar til hele min historie var at jeg kunne da kigge forbi ham, når jeg kørte hjem.. NEJ FAR - Jeg har brug for at du kommer forbi mig, hvor jeg føler mig tryg.. Han har stadig ikke helt fattet det Nu har jeg heldigvis min mor tæt på og vi kan snakke om alt..

Nå, tilbage til festen.. Vi havde inviteret folk til kl. 17 og fik overstået billeder mm. så vi var i lokalet kl. 1630 og kunne tage imod dem, der evt. kom tidligere. På vej over til lokalet får jeg at vide at min morbror og hans børn er blevet forsinket pga noget cykelløb, men at de var på vej. OK tænker jeg, det kan man jo ikke helt gardere sig mod, når man kommer fra Fyn. Jeg tænker at mormor venter på ham, så de lige kan komme af med tasker osv.

Kl. 17 er ALLE gæster kommet - undtagen min mor, mormor, morbror og hans børn. Jeg sender min søster afsted for at høre hvornår de regner med at dukke op og hun vender alene tilbage og siger "de er på vej.." Kl. 1715 er de endnu ikke dukket op, serveringen er igang med at omdele velkomstdrinks og jeg sender endnu en gang min søster afsted for at høre, hvad det bliver til. Hun kommer tilbage et par minutter senere og siger "de er kommet, Terese skal bare lige have sko på.." OK, så kan festen jo snart komme igang og alle folk kan se at jeg faktisk har en mor.. De har flere gange været henne og spørge, hvor min mor var.

kl. 1730 kommer mormor, morbror og den ene unge ind af døren og hilser på. Min egen mor kommer først kl. 1740 og kan ikke se hvorfor jeg er ked af, at hun ikke kunne komme til tiden. hendes eneste kommentar "sådan var stemningen bare ikke.." Der var jeg bare klar til at sætte mig ud og græde. Jeg ved godt at vi blev gift for 2 måneder siden, men jeg får kun 1 bryllupsfest og der ville jeg gerne kunne stå sammen med begge mine forældre og byde velkommen.

Festen i sig selv var super dejlig. Folk var i godt humør, maden var lækker og der blev danset Min dejlige mand holdte en skøn tale, hvor han fik tårerne frem i flere gæsters øjne. Han er nu alligevel lidt romantisk

Dagen efter skal der jo ryddes op og endnu engang brillierer min familie ved sit fravær. Det ender faktisk med at mormor og morbror kører hjem uden at komme forbi os og sige farvel. Der blev jeg tosset!! Det er almindelig høflighed at sige farvel, især når de kan kigge over på vores hus..

Nu er jeg så blevet uvenner med min mor, fordi jeg forleden konfronterede hende og sagde, at jeg ikke syntes det var okay, at hun kom så meget for sent til festen. Hun kan vitterligt ikke se, hvad jeg er blevet så ked af det og vred over, så det endte med at hun råbte og skreg af mig.

Så jeg sidder her med alle de skønne billeder fra festen og tænker kun på at græde og spise chokolade. Der er en grund til, at jeg vejer så meget og mange folk kan nikke genkendende til det. Jeg spiser når jeg er ked af det og når det går op for mig, at jeg har ædt en plade marabou, bliver jeg endnu mere ked af det og spiser igen for at trøste mig selv.

Forsøger at komme igang med kuren, for jeg har taget 3 kg på de sidste par uger og har det elendigt. Jeg ved at kuren virker, men mit humør er kun til alt det usunde. Har sagt til manden, at han må være lidt efter mig. At veje over 100 kg og være ked af det, gør det hele så meget sværre - især at blive gravid.

Frygter at jeg smider håndklædet i ringen, for nu er det jo gået galt. Jeg har taget på og så kan det hele være lige meget. Hver gang den lille djævel kigger frem, forsøger jeg at skubbe ham ned af skuldren, men han holder godt nok meget hårdt fast..

Overvejer hvor jeg kan gemme resterne af Quality Street'en, så jeg ikke kan komme til den, for nu er den jo blevet åbnet og dermed fair game.

Puha, det blev til en større omgang. Men depressionen har lært mig at komme af med alle mine frustrationer og få sat ord på det, der gør mig ked af det og der er en dagbog jo en god opfindelse.
Smukke Sally

05/09/2012 kl. 17:38
Åh Pernillen, den er hård, den historie..

Jeg kan godt forstå, du er ked af at din mor ikke kom til tiden, men hun forsøgte måske gøre det behageligt for sin bror, og måske har hendes mor det med at give hende skyld med skyld på... så hun ikke turde gå før tid, men lige skulle installere dem..

Og så har hun vel tænkt, at et brudepar har så mange andre at sige goddag til, så det blir nok ikke opdaget, om man lige er en halv time forsinket..

Ikke for at tage hende i forsvar - men for at du ikke skal gå og føle dig uelsket og overset, for det er sikkert ikke det, som er tilfældet i din historie... denne gang!

Kan godt forstå, det er svært ikke at se det med fortidens briller..

Men søde, du skal finde en anden måde at trøste dig på en chokoladen...

Jeg gør præcis det samme, hvis noget blir for meget, så skal jeg i det mindste have lov at spise usundt - og gerne slik!! Men altså, det er jo ikke løsning på noget, andet end mere tristesse, som du selv så rigtigt skriver!

Kan jeg ikke lokke dig til at tvinge dig selv ud og gå en lang tur sammen med en flaske vand i stedet.... Det er det bedste overhovedet for triste tanker...

Ved ikke, om det hjælper.. men vil så gerne hjælpe dig til at komme ud af dit sorte hul..

Jeg tror på dig! Du kan.... !!!

medpebi

05/09/2012 kl. 18:37
Kære Sally

Tusind tak for dine søde ord Det er dejligt at få et blidt skub ud af døren og en påmindelse om, at det er for dumt at gå på jagt i dåsen med chokolade..

Min mormor er en kvinde, der sagtens kan tænkes at sige "du kan da ikke gå, når Flemming ikke er kommet." Det skal jeg ikke kunne afvise. Men jeg mener stadig, at det mindste man kan gøre er at sige undskyld, fordi man kommer så meget for sent og i hvertfald ikke begynde at skælde mig ud..

Fortiden fylder stadig meget, men jeg synes vi er blevet bedre til at lade fortid være fortid og fokusere på, at vi har fået snakket om tingene og kan støtte hinanden nu og fremover. Jeg er heller ikke i tvivl om at vi nok skal blive gode venner igen Lige nu har jeg bare brug for at komme på fode igen over skuffelsen..

En gåtur er på ingen måde en dum idé. Spænder vuffen for i morgen efter arbejde og vandrer en god tur ud i det blå, grønne og gule sammen med husbond..

Nu vil jeg gå ind og overtale husbond til at gemme chokoladedåsen, så jeg i det mindste ikke overfalder den senere.. Måske han kan gemme den samme sted som vægten. Kæmper lidt med at lade være med at veje mig hver dag og som den svinger op og ned, synes jeg det er bedst at den er gemt væk og kun bliver sat frem onsdag aften, så jeg kan veje mig torsdag morgen.. Heldigvis griner han bare af mig
medpebi

10/09/2012 kl. 13:24
puha, så er weekenden overstået og endnu en uge er gået i gang. Var afsted til zumba med min mor i går og skal da lige love for at min t-shirt var meget gennemblødt. For katten da, hvor var det fedt at komme igang og føle at man lever

Valgte at tage mig sammen og invitere min mor med, så vi kunne få genetableret vores forhold, for jeg er jo helt på det rene med at den eneste jeg "straffer" er mig selv..

Har også fået smidt de 3 kg. jeg tog på i ugerne op til og faktisk en smule mere, så nu er jeg "nede" på 96,8 kg!! Tju hej, hvor er det fedt at der sker noget, når bare man lige koncentrerer sig om hvad man putter i munden

Skulle starte med husbond til badminton i dag, men vi bliver nødt til at udskyde det, for han er helt ødelagt efter en firmatur, hvor de skulle klatre. Havde glædet mig rigtig meget, men så må vi jo gå en god lang tur i stedet.. Er rigtig spændt på at se hvordan knæ mm. tager opstarten, men mon ikke det går, hvis vi bare sætter vores eget tempo.

Quality Streeten er pakket ind i gaffatape og sat op på hylden, hvor jeg ikke kan nå den (er som sagt ikke så høj ), så nu er der ikke noget, der kan forhindre mig i at nå ned under 90 kg inden udgangen af oktober.. 7-9-13

Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.