Oprettet af rikken d. 19/07/2013 kl. 14:06

Rikkens dagbog

Nu prøver jeg Dukan for anden gang. Sidste gang gik det ikke så godt, jeg tabte mig meget i angrebsfasen, men tog det hele på + 2 kg. inden jeg valgte at stoppe kuren efter 20 dage. Jeg havde fordøjelsesbesvær og følte mig generelt energiforladt og småsyg i samtlige 20 dage.
Denne gang har jeg brugt meget tid på at læse indlæg, har læst Dukanbogen og kogebogen, så jeg har fået en bedre forståelse for kurens mekanismer i forhold til min krops funktioner og behov.
Startvægt: 60,7 kg.
1. Dag i angreb - 1,1 kg.
2. Dag i angreb - 900 g.
Jeg har denne gang valgt at skrue ned for mælkeprodukterne, fik ikke den tilladte mængde sidst, men tåler åbenbart ikke den mængde i maven, da jeg denne gang ikke er forstoppet overhovedet. Jeg døjer en smule med hovedpine, men jeg har nu også straffet min krop på 14 dages ferie inden kurens start med drinks, pommes frites og is, så mon ikke en del af hovedpinen finder sin forklaring der?
Maddagbog:
1. Dag: 2 kogte æg, 2 skiver hamburgerryg, 1 dl. Cheasy vanille med havreklid, 2 l. Vand, kaffe.
2. Dag: 2 spejlæg, 4 skiver hamburgerryg, 2 dl. Hytteost med et drys purløg, 1 ds. Tun i vand, 1 kyllingebryst, 2 spsk. Skyr 0,2% , 1 dl. Cheasy vanille med havreklid, 17 g. Syltede jalepenos (fy)


rikken

05/03/2014 kl. 12:05
Hmmm

Det ser desværre ud som om jeg har ramt en mur med mit vægttab. Jeg ligger konstant og svinger mellem 55,9-56,3 kg. Jeg følger kuren, som jeg skal og spiser kun maizena og skummetmælkspulver i mit brød, som jeg ikke en gang spiser hver dag. Ellers ingen tolererede. Jeg spiser også kun en begrænset mængde mælkeprodukter (max. et par skefulde skyr i brød og dip om dagen). Jeg tror, at forklaringen ligger 2 steder: for det første, har jeg også før oplevet, at gå i stå ved ca. 56 kg., så der har jeg nok en naturlig stopklods. For det andet har jeg læst, at man godt kan opleve en vis resistens mod vægttab, hvis man har været på mange kure og man har været på kur for nyligt. Jeg tror at det er de ting, der spiller ind. Derfor har jeg valgt at lade være med at veje mig i en uge, blive i fase 2 og se tiden an lidt længere. Jeg ser jo ok pæn og slank ud allerede nu, så det sidste må tage den tid, det tager.

Er der ikke sket noget om en uge, hopper jeg videre til fase 3 og inkluderer frugt og grønt i min kost. 
Christel

05/03/2014 kl. 13:26
Du får godt nok ikke meget mad .. mon ikke man så kan mangle fedtstof og muligvis ikke få optaget vigtige vitaminer? Det er heller ikke meget, du skal ende med at veje? Hvad siger bmi og fedtprocent?
Christel

05/03/2014 kl. 13:46
Nu har jeg læst din dagbog igennem, og du har jo ellers ikke svært ved at tabe dig. Men måske bliver man resistent for kuren, når man er faldet i over noget tid. Sådan virker det med mig i hvert fald. Så jeg har måttet skifte kur. Men du får jo hverken mange kcal eller kulhydrater eller fedt. Pas nu bare på, at du ikke står og mangler d-vitamin eller kalk, sådan som jeg har gjort. Jeg er blevet ca. 4 cm lavere, og nu lavere end min altid lavere storesøster ...
lucky

05/03/2014 kl. 15:33
Det kan da godt være du skal overveje fase 3,hvad er den vægt du er regnet ud til at skal være på ?
rikken

06/03/2014 kl. 16:51
120782
Det kan da godt være du skal overveje fase 3,hvad er den vægt du er regnet ud til at skal være på ?


Hej Lucky.

Min True Dukan vægt er 54,9 kg. Jeg synes dog, at jeg er pænere, når jeg ligger omkring 53-53,5 kg.

Jeg har grund til at tro, at det rykker med vægten igen, for jeg er begyndt at tisse om natten igen. Det har jeg altid gjort, når jeg taber mig på Dukan. Det er lidt underligt, men sådan fungerer det på mig. Tror dog, at jeg rykker videre til fase 3 hvis der ikke er sket noget på vægten onsdag ellers når jeg rammer min true Dukan vægt.

 
rikken

06/03/2014 kl. 16:56
120779
Nu har jeg læst din dagbog igennem, og du har jo ellers ikke svært ved at tabe dig. Men måske bliver man resistent for kuren, når man er faldet i over noget tid. Sådan virker det med mig i hvert fald. Så jeg har måttet skifte kur. Men du får jo hverken mange kcal eller kulhydrater eller fedt. Pas nu bare på, at du ikke står og mangler d-vitamin eller kalk, sådan som jeg har gjort. Jeg er blevet ca. 4 cm lavere, og nu lavere end min altid lavere storesøster …


Oh noooo Håber da ikke at jeg også bliver lavere, så får jeg da splinter i numsen, når jeg går over dørtrinet 

Jeg tager tilskud af D og kalk, for netop ikke at komme i underskud, men ved ikke om det er nok. Derfor overvejer jeg også kraftigt at skifte fase, da jeg blev ved med at tabe mig i fase 3, sidst.

 

 
rikken

07/03/2014 kl. 16:21
God fredag.

jeg har lige været ved at regne lidt i min dagbog. Sidst, jeg var på Dukan havde jeg tabt 5 kg. fra d. 19/7-11/8. Denne gang har jeg tabt 2,5 kg. mellem den 16/2 og 6/3. Det er sgu lidt demotiverende, at det ikke er mere, når jeg nu ræsede ned af skalaen sidst, men 2,5 kg. På 3 uger er vel også ok, når jeg nu ikke er større end jeg er. Den store forskel i kosten er, at jeg denne gang ikke har drukket rødvin, spist lakridser eller afveget på anden måde, så jeg må jo tro på, at det skyldes, at jeg kun var 3 måneder i fase 4, hvor det gik galt og kroppen derfor er blevet vant til en proteinrig diæt. Eller måske skulle jeg drikke noget rødvin og spise lakrids, det er jo fredag aften... Nej, det gør jeg nu ikke.

Jeg tror at jeg vil begynde at skrive op, hvad jeg spiser og logge i madlog igen, for at se, om jeg kan regne ud, hvad der gør, at det går så trægt denne gang. Måske er der nogle af jer dukanere, der kan se, hvor jeg kan ændre noget.

I dag har jeg spist (PG)

2 spejlæg, 3 skiver hamburgerryg, 2 skiver dukanfranskbrød, 1 spsk. sukkerfri ketchup.

1 skive Dukanbrød, 8 cm. agurk, 1 skive linessaskinke.

kødchips af 100 g. kyllingebryst.

dukanpizza af 2 ds. tun, 1 æg, 30 g. 6% ost, 1/2 grøn peber, 10 sorte oliven, 1/2 dl. tomatsauce, 1 spsk. Maizena, 1 kyllingebryst, 1 skive linessaskinke. (Ved ikke om jeg kan spise hele pizzaen )

2 stk. sukkerfri tyggegummi.

2 dl. Skyr 0,2% , 1/2 spsk. havreklid, vanilleessens og flydende hermesetas.
rikken

07/03/2014 kl. 18:27
Det lykkedes mig at spise 3/4 af pizzaen. Resten ligger i fryseren til frokost til næste PG dag.

i morgen er det PP dag. Der har jeg planlagt at spise:

omelet af 2 æg med 150 g. rejer

tunsalat med sennepsdressing

oksekødsruller med hytteost

kødchips af 100 g. kyllingebryst

så må vi se, om planen holder, eller om den må revideres under vejs. Jeg havde i øvrigt glemt alt om mit dejlige ingefærthe, som jeg vil begynde at drikke igen, fordi det smager godt og varmer dejligt.

150 g. ingefærrod vaskes, men skrælles ikke. Skæres i mindre stykker og kommes i blenderen med ca. 3 dl. vand. Blendes til mos og passeres igennem en sigte. Mosen smides væk eller bruges i brød. Væsken fyldes i et lufttæt glas og opbevares på køl. Kan blandes i danskvand med isterninger og evt. et skvæt citron eller puttes i kogende vand. Det skal jeg da lige have lavet i morgen 
rikken

14/03/2014 kl. 19:05
Denne uge har været en gyser på vægten, har haft så meget vand i kroppen, at jeg næsten ikke kunne se ud af øjnene 

Jeg har gennemtrawlet internettet og fundet frem til, at jeg skal have mere grønt og fedt i min kost. Derfor spiser jeg nu protein, men ikke helt uden fedt ( spiser skindet på kylling og vælger stadig fedtfattigt hakkekød), men også avocado og olier, dertil en masse grønt og jeg kan mærke, at det er bedre for min krop lige nu. Så jeg befinder mig i en slags fase 3, dog uden mælkeprodukter og hvede.

Vægten var helt oppe og ringe på 60,1, men jeg er på vej nedad igen. Hele ugen har jeg levet efter fase 2 og da vægten var højest for 2 dage siden, gik jeg over på min egen version af fase 3. Indtil nu, er jeg nede på 57 kg, dvs. 3,1 kg. på 2 dage, så et eller andet har været helt ude af balance. Jeg fortsætter, som jeg spiser nu og ser, hvad der så sker.

rigtig god weekend 
rikken

19/03/2014 kl. 10:18
I går og i dag har vægten stået på 55,8 kg. I går var jeg sulten og spiste meget og jeg var også meget tørstig og drak en masse vand (2 1/2l.) plus de sædvanlige 800 kopper kaffe og 1/2 l. Pepsi Max. Det går rigtig godt med min Dukan+grøntsager kur, så den har jeg tænkt mig at fortsætte med. Jeg er ikke længere forstoppet og mit hår, hud og negle ser noget bedre ud efter at jeg får et lille drys kerner i min salat og lidt avocado en gang i mellem.

Målet er stadig 53 kg. så jeg mangler 2,8 kg. endnu, men dem skal jeg nok få tabt henad vejen.

 
Christel

19/03/2014 kl. 14:27
<strong>Lyder godt. Det kan også blive for fedtforskrækket. </strong>

&nbsp;
Nanna

19/03/2014 kl. 22:40
Jeg spiser en spsk fuld Udos choice oil hver dag ovenpå hakket rå ingefær og chili. Det pepper forbrændingen op og olien indeholder omega 6, som er en af de livsvigtige essentielle olier. Det får hjernen til at fungere optimalt mht koncentration og centret der sender info videre til "forbrændingen". Samtidig får kroppen tilført disse olier indefra, så hud og hår bliver pænere, eksem forsvinder osv. Inden jeg startede med Udos for 5 år siden stod min forbrænding nærmest stille selv om jeg trænede 6-8 timer om ugen. En anden jeg kender tabte sig også, men soreasis blev også bedre. Kender ingen, der har haft negative oplevelser med denne olie. Den er koldpresset på en meget nænsom måde for at bevare alle næringsstofferne. Denmå IKKE opvarmes.
Avokado er også fantastisk for huden. Ole Henriksen anbefaler det altid, men pas på kalorierne.


Start 77 kg - Delmål 72 kg - Slutmål 67 kg
rikken

20/03/2014 kl. 07:09
55,4 kg. sagde morgenvægten 

Nu er jeg vist røget gennem vægtstopmuren og klar til at smide de sidste kilo. Jeg skal til Venedig med min dejlige mand om ca. 3 1/2 uge, så jeg håber at være fit til den tid.

Det her vægttabshalløj er sgu noget underligt noget. På 8 dage har jeg tabt 4,7 kg. Det burde jo sådan set ikke være fysisk muligt. Jeg ved godt, at det ikke alt sammen er fedt, men der er forsvundet en del cm., så noget af det må absolut være fedt. Er også blevet mere stram at se på (ikke om munden, men på kroppen ha ha)

&nbsp;
lucky

20/03/2014 kl. 14:16
Dejligt for dig det tyder jo på der er noget du har manglet,men ja der er jo nok helt klart noget væske der er røget... God tur når du når dertil....
rikken

01/05/2014 kl. 12:20
Jeg kan hermed fastslå, at det ikke altid er en fest, at blive ældre. Jeg har jo kæmpet med at komme ned i vægt efter, at jeg skred ud i fase 4 og er startet op 2 gange siden, for så at give op, fordi vægten gik totalt amok. Jeg har haft sindssygt meget vand i kroppen, været træt, humørsvingende, underskudsagtig og ikke mindst haft mens i 2 måneder i træk

Nu er jeg tilbage og har netop overstået fase 1. Min læge siger, at jeg har haft en hormonel ubalance, det kan man åbenbart godt få, når man nærmer sig overgangsalderen (jeg fylder 42 d. 28. maj). Heldigvis føler jeg mig som mig selv igen og tror på, at denne gang skal det nok lykkes for mig, ellers var jeg ikke startet igen! Jeg har dog for en sikkerheds skyld valgt at kombinere kuren med et glucomannan tilskud (konjakfiber), da det jo må være tilladt i forhold til at også shiratakinudlerne indeholder samme fiber.

Startvægt d. 28/4: 60,6 kg.

angreb 1. dag: 59,6 kg.

angreb 2. dag: 58,1 kg.

angreb 3. dag: 57,1 kg.

vægttab i alt i angreb: 3,5 kg.

Jeg er helt vildt glad og har fejret min beslutning om at komme i gang igen og at jeg endelig har fået en forklaring på, hvorfor det gik i fisk for mig de sidste par måneder med at købe mig en ny cykel. Den er neongrøn og super smart

kh. Rikke
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum


Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44


Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.