Oprettet af rikken d. 19/07/2013 kl. 14:06

Rikkens dagbog

Nu prøver jeg Dukan for anden gang. Sidste gang gik det ikke så godt, jeg tabte mig meget i angrebsfasen, men tog det hele på + 2 kg. inden jeg valgte at stoppe kuren efter 20 dage. Jeg havde fordøjelsesbesvær og følte mig generelt energiforladt og småsyg i samtlige 20 dage.
Denne gang har jeg brugt meget tid på at læse indlæg, har læst Dukanbogen og kogebogen, så jeg har fået en bedre forståelse for kurens mekanismer i forhold til min krops funktioner og behov.
Startvægt: 60,7 kg.
1. Dag i angreb - 1,1 kg.
2. Dag i angreb - 900 g.
Jeg har denne gang valgt at skrue ned for mælkeprodukterne, fik ikke den tilladte mængde sidst, men tåler åbenbart ikke den mængde i maven, da jeg denne gang ikke er forstoppet overhovedet. Jeg døjer en smule med hovedpine, men jeg har nu også straffet min krop på 14 dages ferie inden kurens start med drinks, pommes frites og is, så mon ikke en del af hovedpinen finder sin forklaring der?
Maddagbog:
1. Dag: 2 kogte æg, 2 skiver hamburgerryg, 1 dl. Cheasy vanille med havreklid, 2 l. Vand, kaffe.
2. Dag: 2 spejlæg, 4 skiver hamburgerryg, 2 dl. Hytteost med et drys purløg, 1 ds. Tun i vand, 1 kyllingebryst, 2 spsk. Skyr 0,2% , 1 dl. Cheasy vanille med havreklid, 17 g. Syltede jalepenos (fy)


YS23

28/10/2013 kl. 19:03
Godt du er ved at være ovenpå igen, så vender appetitten nok snart tilbage.<br />
Det har da også været en sej omgang for dig.<br />
<br />
God aften til dig.
ndeke

29/10/2013 kl. 21:11
hej
rikken

19/11/2013 kl. 08:37
Fejrer start på fase 4 i dag

Det har været noget af en sekverkendelses rejse i fase 3, hvor jeg har slugt mange kameler ( dog uden at tage på af dem ha ha ). Jeg ved nu at jeg altid skal passe på, hvad jeg putter i munden, at jeg aldrig kommer til at spise som alle andre og ikke mindst at jeg så har lært at leve med at det forholder sig sådan. Det har været et svært valg at træffe for mig. På den ene side er jeg ekstremt madglad og ville da ønske at jeg havde friheden til bare at guffe løs, men på den anden side kan jeg ikke holde ud at være tyk og ked af mit spejlbillede. Så ligger løsningen jo lige for: at passe på, hvad jeg putter i munden og rette ind, når jeg kommer på slingrekurs. Så det er der, jeg er kommet til på nuværende tidspunkt.

&nbsp;
rikken

16/02/2014 kl. 18:52
Så er jeg tilbage i folden... Jeg kan se, at jeg sidst opdaterede min dagbog for 2 måneder og 4 uger siden. Det er så den tid, det har taget mig at tage 5,5 kg. på

14 dages juleferie på Gran Canaria har sat sine spor og jeg har lige haft en periode, hvor jeg bare var træt af at skulle forholde mig til alt, hvad jeg puttede i munden og tænkte, jeg har indfanget manden og behøver ikke at imponere ham med en smækker krop, jeg er også på vej mod 45 (så småt i hvert fald) og en helt masse andet vrøvl, så jeg slog telt op i køleskabet og tog på udflugt i slikskålen....

Nu har jeg trukket mig selv op i nakkeskindet og givet mig selv et mentalt spark i bagdelen, så Dukan here I come.

Kampvægt: 58,3 Kg.

Målvægt: 53 kg.

Jeg forventer at skulle have 3 dage i angreb, da jeg skal tabe lige over 5 kg. 
rikken

17/02/2014 kl. 07:44
Godmorgen

En tur på vægten bekræfter mig i, at Dukan bare virker 

57,1 kg.  Selvom jeg godt ved, at det meste er væske er 1,2 kg. tabt på et døgn vel også en slat.
Vibeke1965

17/02/2014 kl. 08:30
Jamen det er jo super flot...

Jeg læste dit indlæg fra den 19/11 - så kan jeg se at du alligevel gik i fælden - kan sagtens forstå at du blev træt af at holde øje med mad - havde det selv på samme måde - jeg tog desværre bare 15 kg på inden jeg fik fat i det igen (eller fik næsten fat igen...)

Jeg vil tro, at når du har været i fase 4 i en længere periode, så bliver det nok nemmere og ikke helt så restriktivt, tror bare kroppen skal ha god tid til at vænne sig til den nye vægt - har hørt at kroppen altid vil hige efter at komme tilbage på den højeste vægt man har haft.....men tror godt, man kan lave det om, tror bare det tager et par år.....
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
rikken

18/02/2014 kl. 16:07
Efter 2 dage i angreb, sagde vægten i morges 56,5 kg. så indtil nu har jeg tabt 1,8 kg. 

I morgen starter jeg i vekselfasen og glæder mig til at få lidt grønt igen. Det eneste jeg har fået af grønt de sidste par dage var lidt løg og et drys purløg.  I aften skal jeg have meatza med skinke og en smule tomat.

Om et par uger vil jeg finde mine gamle målebukser frem igen og se, om jeg kan komme i dem og lukke dem uden at besvime af iltmangel
rikken

19/02/2014 kl. 06:13
I går var 3. og sidste dag i fase 1. I dag rykker jeg op i fase 2. Vægten sagde til morgen 56,0 kg.  Så 2,3 kg. væk i angreb. Nu er jeg snart halvvejs, selvom jeg lige er startet. Det er vildt at tænke på 

I aftes bagte jeg Dukanfranskbrødet, som jeg elsker, så jeg skal da have en ostemad i dag. Coop har en 6% ost i skiver til fornuftige penge. Den er blød og smager rigtig godt. Den er min nye favorit ost. I eftermiddag vil jeg prøve at lave skumfiduser. Jeg har ikke flødekaramelaroma, så jeg må forsøge mig med enten hindbær eller lakridsrod.
Chrisycat

19/02/2014 kl. 10:19
Hej Rikken, hvor meget tabte du dig før fase 3 - indrømmer at jeg ikke har været helt tilbage i din dagbog Jeg leder efter nogle som er i fase 3 eller har erfaringer med hvordan der er at være der. Syntes jeg mangler nogle "lidelsesfæller". Det kunne være dejligt hvis man nemmere kunne finde andre i samme fase uden at skulle kunne huske alle navnene



rikken

19/02/2014 kl. 12:17
Hej Chris.

Jeg tabte mig 7,7 kg. før fase 3 og blev ved med at tabe mig i fase 3, da jeg ikke spiste frugt og meget begrænset stivelse. Jeg tabte desværre bolden i fase 4, hvor jeg pludselig gik død i restriktioner. Denne gang skal jeg tabe 5,3 kg. for at komme tilbage til min fase 3 vægt. Det går forrygende, så denne gang er jeg fast besluttet på at holde fast samt leve fase 3 fuldt ud og ikke være i fase 2 1/2 som sidst, men jeg skal lige af med et par kilo mere, før jeg når så langt 

Jeg søgte også efter andre i fase 3, da jeg overgik til den, men der er ikke ret mange, der stadig opdaterer eller bruger deres dagbog i fase 3. Derfor har jeg også valgt ikke at lave om på overskriften i min dagbog, da jeg jo har gennemført fase 3. At tabe sig og holde vægten er for mig blevet en slags læreproces. Jeg er rigtig god til at tabe mig, men har endnu ikke formået at holde vægten, selvom jeg har været på adskillige diæter over mange år. Måske er jeg bare en tåbe, der skal have mange forsøg for at lykkes, men jeg tror selv på, at denne gang kan jeg holde fast. Jeg tror at det for mig kommer til at handle om fremover at se mulighederne i det, jeg må spise i stedet for begrænsningerne i det, jeg ikke må spise. Det lyder måske banalt, men den banale løsning på en problemstilling er ofte den rigtige, for mig i hvert fald.

Det kunne være, at man skulle lave en erfaringstråd med fase 3 på en eller anden måde? Jeg vil i hvert fald gerne give ud af mine erfaringer med fase 3 og da jeg kun mangler at tabe 3 kg. for at komme tilbage i fase 3, er jeg det forhåbentlig snart 

Knus Rikke
lucky

19/02/2014 kl. 17:47
Hej

velkommen tilbage det ser ud til du har fået en god start og snart er i mål,ja der er ikke så mange der skriver som er i fase 3,ved at nogen var imod det nye forum,andre har valgt en anden kur,og resten ???

Hvis man har taget på i fase 3 kan man tage 2 rp dage om ugen til man har tabt det man har taget på (altså blive i fase 3)

God aften til dig
rikken

20/02/2014 kl. 08:49
120176
Hej velkommen tilbage det ser ud til du har fået en god start og snart er i mål,ja der er ikke så mange der skriver som er i fase 3,ved at nogen var imod det nye forum,andre har valgt en anden kur,og resten ??? Hvis man har taget på i fase 3 kan man tage 2 rp dage om ugen til man har tabt det man har taget på (altså blive i fase 3) God aften til dig


Hej Lucky og tak 

Det føles godt at være tilbage og dog...ville jo ønske, at jeg havde haft så meget styr på vægten, at det ikke burde være nødvendigt 

Det er interessant, det med at blive i fase 3 og tage 2 RP dage. Det vil jeg klart have med i mine overvejelser, især også, fordi jeg kun har en lille slat tilbage at tabe. Der røg yderligere 300 gram af vægten fra igår til i dag, selvom jeg havde PG dag igår. Nu er der kun 2,7 kg. til målet  

Jeg har travet de gamle svar fra fase 3 igennem og fundet en del brugbare råd der, selvom der ikke er mange poster. Jeg tror at du har ret i, at Nogen vælger en anden kur og at det nye forum er en udfordring ( sådan har jeg det også selv, men jeg skal jo lige lære at bruge det), men jeg tror desværre også at en del springer fra efter fase 2, af forskellige grunde. For det første, har man jo opnået sit ønskede vægttab, når man skal i fase 3, så det er jo nærliggende at stoppe der. for det andet tror jeg desværre også, at mange føler det lidt demotiverende, at skulle blive ved med at leve efter restriktioner. Jeg syntes selv, at det var skræmmende, at vægten ikke stod bom-stille i fase 3, for jeg blev bange for at tage på igen. Der hjalp det mig at læse i bogen om, hvorfor det er så vigtigt, at være vedholdende i fase 3.

Rigtig god dag til dig 
Vibeke1965

20/02/2014 kl. 09:03
Jeg tror mange af dem, der er nået til fase 3, måske ikke har behov for at skrive mere, og det kan man jo ikke bebrejde dem, men selvfølgelig er det ærgerligt, for de kan jo give gode input til os andre.
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg
Christina

20/02/2014 kl. 16:40
Øv, surt du tog på igen  Men hurra for at du taber dig hurtigt igen 


Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
rikken

20/02/2014 kl. 17:18
120257
Øv, surt du tog på igen <img alt="" src="http://dinslankekur.dk/wp-content/plugins/wp-monalisa/icons/wpml_negative.gif" width="29" height="28" /> Men hurra for at du taber dig hurtigt igen <img alt="" src="http://dinslankekur.dk/wp-content/plugins/wp-monalisa/icons/wpml_good.gif" width="26" height="23" />


Tak 

Jeg var ærlig talt også usikker på, om vægten ville hænge godt fast denne gang, da det jo kun er 3 måneder siden, at jeg kom til fase 4, men jeg har tabt mere i angreb denne gang, selvom jeg ikke skal tabe så meget som sidst, så jeg er bare glad for at jeg fandt motivationen til at komme tilbage i kuren igen 
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum


Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44


Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.