Oprettet af Christina d. 25/05/2013 kl. 09:45

Chriskjaersgaards dagbog

SÅ er det vist min tur til at lave en Dukan-dagbog her på Forummet.

Jeg startede angrebsfasen den 15. maj og overgik til Vekselfasen i onsdags.

Angrebsfasen gik med lidt blandet succes - jeg tabte mig ikke særligt meget ift. det, som Dukan sagde, jeg skulle, og jeg tog endda på på 5. dagen af angrebsfasen. Herefter bad jeg min mand gemme badevægten væk. Jeg bliver nemt til en slave af vægten, når jeg er på kur og vejer mig op til flere gange om dagen med deraf følgende negativitet, hvis vægten stiger. Så jeg ved faktisk ikke, præcist, hvor meget jeg tabte mig i angrebsfasen, hvilket vel også er underordnet

Jeg har som mange andre døjet med forstoppelse og har været ekstremt oppustet. Jeg har måttet ty til afføringsmidler for at få lidt gang i tingene, og dét var dejligt :D

I dag har jeg så været på vægten og er MEGET glad for mit resultat indtil videre. 79,1 kg, dvs. tabt 2,8 kg på 10 dage. Ikke meget ift. mange andres vægttab, men jeg er meget tilfreds :D

Min største udfordring her på kuren er det med havrekliden - det er altså ikke min favoritsmag, og de Dukanboller jeg bagte, kunne jeg altså slet ikke forliges med. Derfor får jeg nu mest kliden som pandekager til min aftensmad, da jeg så bedre kan kamuflere smagen med andre lækre ting. I går lavede jeg Mig's pizza og den var jo superlækker - med dejlig ost og kalkunbacon og toppet med salat og peberfrugt.

I dag fylder min mor 70 år og vi skal til åbent hus. Jeg var i torsdags ude hos hende for at høre, hvad menuen stod på, for at vide, om jeg selv skulle have noget mad med. Der var ikke rigtigt noget på menuen, jeg kunne spise, men min søde, søde mor tilbød at lave nogle kyllingefileter og noget råkostsalat - dejligt

Christina

17/11/2013 kl. 10:18
Og succesen fortsætter - -400 g her til morgen - og det endda efter en PG-dag Så har jeg ramt et nyt lavpunkt, nemlig 64,6 kg :D

Mon bare kroppen lige skulle forskrækkes lidt til at tro, den skulle i fase 3? Nej, tror bare jeg har fået lidt mere styr på kosten de sidste fire-fem dage. Er begyndt at variere lidt mere med fisk, kylling og oksekød, og så får jeg mine grøntsager på PG-dagene.

Men har også (for anden gang) misset mit delmål på 64 kg, som oprindeligt skulle  være nået for en måned siden, men som jeg flyttede frem til sidste lørdag, fordi vægttabet bare var helt ad H. til. Den sidste måned har jeg kun tabt 800 g i alt, men vil skyde på, jeg har tabt ca. 4 "genbrugskilo" i samme periode - hvor er det dog surt at tænke på. Havde jo satset på at nå mit mål lige inden jul, men tror, det kommer til at knibe lidt nu

Krydser derfor fingre for, at vægttabet virkelig har tænkt sig at rykke de næste par uger, men har jo lige et par forhindringer i næste uge og ugen efter igen med teamarrangement og kursus, men må jo så give den fuld skrue de øvrige dage og så virkelig tænke over, hvad jeg spiser til de to arrangementer.

Heldigvis skal jeg ikke til en masse julefrokoster - den første er faktisk først den 20. december, så der er jo længe til. Men kan godt mærke, at trangen til at smage juleskummænd er tiltagende - eeeeelsker juleskum - det rigtige fra Cloetta - alle andre mærker er bare billige efterligninger  Så bliver nok nødt til at smage en enkelt, så må mand og børn skyyynde sig at spise resten

God søndag til alle

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
zirikit

17/11/2013 kl. 20:43
super du har nogle gode "nedturs" dage på vægten håber virkelig for dig det holder,  jaaa skummænd er bare gode :-b elsker også de skum firkanter der er i blandselv slik og de store delfiner hmmm lækker lækker, har faktisk guffet en pose mænd i år :-o
PseudoHTML, UBBCode and BB Code
Christina

18/11/2013 kl. 07:05
+400 g på vægten her til morgen, men det tager jeg nu stille og roligt. Har jo haft to PG-dage og kan se, at scenariet var det sammen sidst jeg havde PG-dage. Tab efter den første, vægtøgning efter den sidste.

Spiste også aftensmad en time senere, end jeg plejer i går, og tog mig en kop te og en portion yoghurt foran fjernsynet senere på aftenen. Har efterhånden fundet ud af, at jeg helst ikke skal spise senere end kl. 18, hvis min krop skal nå at fordøje maden til næste dag.

I går lavede jeg pastinakmos til min aftensmad. Resten af familien skulle nemlig have min yndlingsret: kartoffelmos, så ville ikke føle mig helt udenfor og lavede derfor det næstbedste til mig selv Og føj, hvor blev jeg mæt! Spiste nok lidt for meget mos :D

Og så prøvede jeg med pastinakchips igen i går, og de blev noget bedre end første gang (læs: kun lidt brune i stedet for sorte). De smager altså godt - selv min søn kunne lide dem

Og ja, Zirikit - elsker også næsten alt, der er lavet af skum - og delfinerne!!! Dem havde jeg helt glemt - FØJ, hvor er de gode - MUMS!

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Christina

19/11/2013 kl. 07:47
-100 g her til morgen - ikke helt så meget, som jeg havde ønsket mig, men spiste heller ikke så meget i går. Håber på et lidt større vægttab til i morgen, så jeg kommer under 64,6 kg.

Var til spinning i går aftes - det var hårdt. Instruktøren, vi havde i går kørte et hårdt program med masser af tempo og intervalkørsel - pyha, jeg svedte, da vi var færdige

Meldte mig også til julespinning - 3 timers spinning i træk - puha er i tvivl om jeg kan holde til det, men det skal nok blive sjovt

God dag til jer alle

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Christina

19/11/2013 kl. 18:15
Så så man lige fru Hansen her løbe en lille impulsiv aftentur på 3 km på godt 15 minutter Troede aldrig det skulle ske for mig, at jeg sådan ligefrem fik lyst til en løbetur, men det hjælper åbenbart på lysten, når formen er ved at være på plads
Det var nu meget rart lige at komme ud og røre benene lidt. I morgen står den på spinning igen. Ender jo med jeg bliver helt afhængig af den skide motion :D

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Christina

20/11/2013 kl. 05:22
Øv kun -200 g her til morgen, så nåede desværre ikke ned under 64,6 i dag. Men der var da er tab, så det er jo positivt.
I dag er det PG-dag, så ville jo gerne have haft vægten længere ned inden, men det skulle så ikke lige være... Har også sovet dårligt de sidste to nætter, og det ved jeg har en negativ effekt på mit vægttab. Det er hunden, som holder mig vågen. Ved ikke, om det er fuldmånen, han reagerer på, men han vandrer hvileløst rundt hele natten - aarrrggghhh!!!
I morgen og fredag står den på seminar med arbejder, så nok desværre inden Dukan-mad. Men må holde mig fra alkohol, kage og deslige, så kan det vel ikke gå helt galt

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
zirikit

20/11/2013 kl. 07:53
Hold da op hvor du får dyrket noget motion :-o  er helt misundelig for jeg får simpelthen ingen motion overhovedet :-/

kan du ikke lukke døren til soveværelset så hunden ikke forstyrre jer?
PseudoHTML, UBBCode and BB Code
Christina

20/11/2013 kl. 08:32
Jo, kan godt lukke døren, men det hjælper desværre ikke ret meget, for han åbner den bare igen (han er en Grand Danois, så han åbner bare de døre, han gerne vil ind ad) eller også står han og piber udenfor døren, indtil han bliver lukket ind.
Er også godt tilfreds med motionen

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
YS23

20/11/2013 kl. 10:17
Hej Christina, det er et stykke tid siden eg har været inde på din dagbog.

Jeg kan læse at det går fremad for dig, det er da super.  Du får også dyrket en del motion, kan jeg se, kunne jeg bare det, men .min krop siger desværre nej, så jeg må nøjes med en 15 minutters gåtur om dagen.

Christina

20/11/2013 kl. 11:29
Det er da træls, du ikke kan dyrke mere motion, men lidt har jo også ret Førhen skulle jeg virkelig tage mig sammen til at lette røven og komme afsted, men nu nyder jeg at komme afsted til spinning eller en løbetur. Til foråret skal jeg ud at investere i ny racercykel, og så skal min mand og jeg for alvor til at cykle. Måske jeg så kan cykle på arbejde også. Der er omkring 27 km hver vej, hvis man skal på cykel, så det bliver jo til en slat, når man også skal hjem igen

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Christina

21/11/2013 kl. 07:01
Ingen udvikling på vægten her til morgen, men fik også min menstruation i går, så det har nok noget med det at gøre. Er nu på vej til seminar med arbejdet i Slette Strand. Det skal nok blive sjovt

Har også lige tilmeldt mig I Form løbet 2014 her til morgen. Det er et par år siden, jeg sidst var med til det, men nu er formen jo ved at være på plads, så nu skal det prøves igen

God dag til jer alle

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Krinefis

21/11/2013 kl. 07:39
Håber du får et godt seminar.
Sejt at du har tilmeldt dig løbet (det må da være tegn på, at du ER ved at blive afhængig af motion). Det skal du da nok klare fint! jeg får altid ondt i knæet af at løbe, så jeg holder mig til gåture eller min cykel.

Rigtig god dag!
Kram fra Krinefis
Christina

21/11/2013 kl. 08:04
Tak Krinefis - ja, jeg tror faktisk jeg er ved at blive afhængig - det er da skrækkeligt

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Krinefis

21/11/2013 kl. 08:44
Ja, det er ganske slemt! Jeg kan også mærke, min cykel står og sukker længselsfuldt efter mig, nu hvor jeg ikke har brugt den i nogle dage. Når jeg bliver klar igen, skal den have en ordentlig omgang!
Christina

21/11/2013 kl. 22:16
Første dag på seminar er overstået. Som ventet ikke helt med Dukan-kost. Der er røget kartofler, rugbrød, frugt, sovs og et par saltstænger ned, men har også spist en del fisk og kød, så håber ikke det er helt slemt med vægten. Har sprunget kage, dessert (som heldigvis var ris a'la mande, som jeg ikke bryder mig om), chips, chokolade og spiritus helt over hele dagen - det er jeg ret stolt af at kunne sige nej til.

Godnat og sov godt

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.