Oprettet af Bitten Lundsgaard d. 01/10/2013 kl. 21:22

NU må det være nok - Bittens dagbog.

Jeg har været her før og nu er jeg her igen.

Vægten har lavet lidt yoyo og næsten halvdelen af det tabte er tilbage, men skuden skal vendes, skeen skal tages i den anden hånd og hjelmen spændes.

Jeg kan bare ikke gøre det alene og derfor er jeg tilbage.

Min vægt i morges sagde 85,4 kg. Det længste jeg har været nede på var 76,5 kg og jeg startede på 96 kg. Mit mål er som udgangspunkt 68 kg, men jeg tror ikke, jeg kan stoppe der, hvis, nej jeg mener NÅR! jeg når derned.

Jeg glæder mig til at følge med hos alle jer andre

UNIQE

08/10/2013 kl. 09:31
Tillykke med jobbet og det gode vægttab..... Grinede altså lidt af din bemærkning om "den fede taber".... og din G-streng på løbeturen.... hihi.....

Hvor fedt med dine delmålsgaver....... Det har jeg vist være for fedtet med.. hihi.
Hapsen

08/10/2013 kl. 09:58
Haha Bitten... Elsker din kommentar med g-streng..

Jeg skulle engang ud og ride kamel på en ferie i Egypten.. Jeg havde så valgt at tage en g-streng på den dag, hvilket resulterede i vabler i r*ven af at sidde og vippe frem og tilbage.. Kæft det gjorde niller :-D (stakkels kamel egentlig - var vist dengang jeg var rigtig stor)

Håber du får en rigtig dejlig dag..

Knus Sofie

Chrisycat

08/10/2013 kl. 18:25
Flot med vægttab og motion og tillykke med dit job - glæder mig til at følge dig

Ninapiie

08/10/2013 kl. 23:45
WOW!!! Skal da lige lovede har fart på!!!! Hvor fedt!!! Og er sikker på det hele hjælper på selvtilliden ( med eller uden G-streng :D ) når man laver en ændring af sig selv..... Dejligt din mand har bemærket det.... Og kommenterer det

Fedt du har fundet tråden frem igen med : Skal vi kæmpe sammen Den hjalp ihvertfald mig den gang

Håber du fandt G-strengen igen..... At den ik var røget helt ind

INTET smager så godt, som slank føles.
Så er jeg startet op igen D. 22/2-18.
Bitten Lundsgaard

09/10/2013 kl. 15:35
Sofie, sidder og klukker, kan kun forestille mig, hvordan din stakkels mås blev behandlet den dag :-D

Tak for jeres søde respons, nu blev det så bare virkelighed igen, for vægten er kun gået op igen siden mandag, ikke meget, men op. Jeg har ellers været næsten Dukan-dygtig uafbrudt. Kun næsten, fordi jeg ikke får spist nok. Prøver, men synes det er svært. Og dermed kommer jeg heller ikke så meget på tønden.

Ninapiie, jeg synes jo, det var en fantastisk tråd sidste år, tror virkelig, den kan motivere mig meget, især i weekenderne og fandt g-strengen igen efter lang tids søgen :-D

Men kan mærke, at jeg er top-motiveret, ellers havde jeg heller ikke selv haft mad med sidste weekend. Selv min mand og svigerfar kunne lide lagkagen med vaniljecreme, så den kommer på bordet til sønnikes fødselsdag om halvanden uge, selvfølgelig sammen med 5 andre kager eller der omkring.

Hov, Sofie, det løbeprogram for tykke trunter, har du fundet det på nettet?
Bitten Lundsgaard

09/10/2013 kl. 15:41
Lena, uden delmålsgaver kan jeg ikke. Så forkælet er jeg åbenbart, at selve vægttabet ikke er nok i sig selv. Men som min søde Sune siger, så havde jeg jo købt de ting alligevel, så det er jo bare et plus, hvis de motiverer mig samtidig

Og glæder mig for vildt til at få både neglelak og øjenskygge
Bitten Lundsgaard

09/10/2013 kl. 15:43
Og hav en fantastisk taberdag derude i det ganske danske Dukan-land
Hapsen

09/10/2013 kl. 15:52
Tror det var det her jeg brugte Bitten

http://www.løbeprogrammer.dk/loebeprogram-for-overvagtige

Håber du kan bruge det :-D

Du bliver en rigtig lækkermås med alle de fine delmålsgaver.. Jeg glemmer det.. Og køber vist sko nok så kan ikke rigtig klemme dem ind som gaver hihi.. Det er vist nok min lille fetish :-D

Knus

lucky

09/10/2013 kl. 16:28
Du skal nok få gang i vægttabet igen,og når du er så motiveret så kan det ikke gå helt galt.
Bitten Lundsgaard

17/10/2013 kl. 15:21
Åh, jeg har bare været så træt den sidste uges tid og motivationen er dalet lidt. Jeg kæmper for at holde fast, men jeg har været lidt svag her og der. Ikke at det er blevet til de store orgier af madfrås, det vildeste er vist en hindbærsnitte, det er hvad man får ud af at handle på tom mave. Vægten kryber langsomt ned af, så der stod 82,1 på vægten både i går og i dag, men hindbærsnitten var også i går

Og så har jeg fået nyt arbejde. 36 timer fast som handicaphjælper. Skal starte 9. November, det glæder jeg mig meget til

Knægtens fødselsdag fejrer vi på lørdag, men fordi jeg er så træt, træt, træt orker jeg næsten ikke at lave dobbelt af mad for min egen skyld. Er dog ved at bage Dukan boller, så er den da på plads.

Og der skal gøres rent. Suk. Ikke at her er lort op og ned af væggene, men lidt støv og fnuller i hjørnerne og et par badeværelser, som gæsterne også skal benytte skal som minimum ordnes... Nogen der kan sende en rengøringstornado denne vej?

Nå, tingene ordner ikke sig selv, bare ved jeg sidder og piver.

Hygge og god taberdag
fauer

17/10/2013 kl. 15:53
øv det er ikke sjovt at være så træt, når man skal nå en masse. hvad med at købe nogle kyllingespyd, det er let lige at varme dem i ovnen eller kyllingefilet med bacon om(den sunde)

pøj pøj, håber snart din energi vil vende tilbage

tabt 26 kg, er i fase 3
Chrisycat

17/10/2013 kl. 17:57
Håber du finder overskud til at lave noget mad til dig selv, ellers vil du sikkert bare ærgre dig bagefter. Mit køleskab er også tæt på tomt, så jeg skal også se at få forberedt noget, ved hvad der ellers sker

Tew

18/10/2013 kl. 08:15
Har også været meget træt, er i angrebsfasen, startede i mandags, men i går aftes "orkede" jeg at hækle lidt, så håber det vender nu

Håber du er blevet lidt mere frisk og får noget fra hånden her i weekende

God weekend herfra
Krinefis

18/10/2013 kl. 08:50
Hej Bitten

Tillykke med dit nye job! :D

Tror du, vitaminer kan hjælpe på trætheden? (hvis du ikke allerede tager dem). For det er da træls at være træt hele tiden. Men det lader da ikke til, at du helt har mistet modet, og det er godt! Jeg vil forsøge at sende så meget god (og opkvikkende) energi i din retning, og så håber jeg at du får en dejlig weekend! Tillykke til knægten

Krinefis
Bitten Lundsgaard

18/10/2013 kl. 11:09
Tak for opbakningen

Jeg har bagt boller til mig selv, og når lagkagen til gæsterne er lagt sammen, bager jeg lagkage til mig selv, så er jeg forberedt. Er ved godt mod igen, selvom jeg er træt. Og jeg tager både vitaminer og Longo Vital hver morgen. Tror bare jeg kører mig selv lidt for hårdt og kommer for lidt ud i solen. Hvilket i dag så er et klassisk eksempel på, hvorfor jeg ikke gør. For meget om ørerne og når jeg ikke har noget på tapetet, er det skod vejr Nå, mon ikke, jeg også lige får tid til at få et energiboost fra solen?

Hyg jer
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.