Oprettet af Christel d. 04/10/2012 kl. 15:08

Christels dagbog

Jeg har en blog, Kroelles blog, men nu forsøger jeg mig med en dagbog. Jeg kunne vildt godt tænke mig den der oversigt der fortæller om startvægt og nuværende vægt og mål, i bunden. Venligst fortæl mig hvordan, tak.

Jeg er 44 år, skilt for 6 år siden, har fjumset rundt i halvkorte forhold. Min vægt nåede helt op på 109 kg som maks., efter fødslen af tre børn, og hvor jeg nok dulmede tanker og kedsomhed med mad og slik.

Jeg tabte mig så med div. kure, men da det rigtig lykkedes for mig var det med Sugarbusters (lidt a la Dukan i stabiliseringsfase) og jeg prøvede med en kur man bruger til hjertepatienter, der skal tabe sig. Kød og grønt og grape, jeg spiste dog alt frugt. Og vægttabet gik også fint. Jeg kom ned på 73 kg ca., men jeg nåede aldrig at finde mig til rette, før jeg tog på igen. Jeg prøvede ihærdigt at holde fast i vægttabet, men jeg bare steg og steg i vægt.

Så gik jeg i slankehypnose, og det hjalp! Og hjælper for så vidt stadig. Jeg spiser ikke overdrevet meget slik mere, når jeg spiser slik. Jeg stopper, når jeg er mæt. Men igen tog jeg på, da jeg af høflighed spiste god mad og slik til jul, og så kom det langsomt på igen.

Jeg startede i oktober sidste år på Dukan kuren, da jeg på arbejdet så vores tillæg i bladet. Jeg arbejder på Ude og Hjemme hvor jeg retter stave- og formuleringsfejl. (Men når jeg har fri, gider jeg ikke at være krakilsk med at rette egne fejl).

Men startvægt var 101 kg. Og omkring jul nåede jeg ned til omkring 87 kg. Og i feb. 82 og så sværmede jeg ellers omkring de 81/82 de næste to måneder, hvor jeg dels ikke kunne knække kurven, men så også tillod mig at spise godt til fest fx. Slut maj var jeg på ferie og havde all inclusive, hvilket gav fem kg plus. Jeg smed lidt igen og passede mere på i hovedferien, men endt på 91 kg den 1. august hvor jeg tog en beslutning om, at nu skal det være!!!

Vægt i dag ca. 83 kg, og mål ca. 78 kg. Jeg har valgt ikke at veje mig før 1. november, hvor jeg regner med at nå til fase 3.

Christel

13/01/2013 kl. 12:46
Til morgen stod vægten så på 80,9 kg. Har ikke syndet som sådan, så det er lidt underligt, at den stiger, men ellers ville det hele måske også være lige lidt for let. Men jeg har spist lidt af Haribos nye slik sødet med Stevia, dvs 16 gram kulhydrat pr. pose, men 45 gram fibre. Jeg har gået godt en time i går, og jeg har ellers spist helt efter bogen. Men jeg gider ikke gå i selvsving over det, det kan måske skyldes svingende væske i kroppen.

Men nu til det store: Efter godt to måneders træning stod formen sin test: 5 km løb til løbestævne. Jeg var rimelig nervøs og vi var vel ca. 200 løbere. Der var ikke skiltning med hvor langt man løb, og jeg prustede næsten fra start, så jeg var meget i tvivl, om hvor stærkt jeg løb. Mit mål var at klare det først og fremmest og meget gerne under 35 min., siden slækkede jeg lidt på målet, fordi jeg var bange for at blive skuffet, selv om det ville være en sejr at nå i mål uden at have gået.

Men jeg løb hele vejen, selv da vi skulle over et seks meter langt stykke kun med is, for jeg skulle sørme bevise at jeg kunne. Og jeg kunne - jeg kom i mål på 33,07 min.

Jeg har bagefter sendt en venlig tanke til Dukan og denne side, for med den har jeg oplevet at man kan, hvad man vil, når man vil det nok. Og sådan fortsætter det for mig, føler jeg. Man kan meget mere end man tror!

Hvad skal der så ske med løb fra nu? Godt spørgsmål. Jeg forestiller mig, at indtil vejret bliver bedre træner jeg to gange om ugen i fitness mindst, og her løber jeg også, måske to gange ti minutter, eller hvad jeg holder ud, for det er gab kedeligt. I weekenden kan jeg så løbe en halv time i hvert fald, for der er lyst - ellers tør jeg næsten ikke rigtig. Jeg kan så måske lokke min ældste med ud indimellem om aftenen og løbe 20-30 min. Jeg vil nemlig gerne holde formen.

God søndag
kofoed14

13/01/2013 kl. 12:54
Hej og et kæmpe tillykke. Det er da bare så sejt det du har gjort, kan virkelig godt forstå hvis du er vokset 10 cm. (altså i højden) ;o)

Coco7

13/01/2013 kl. 13:18
Stort tillykke med løbet Er selv "gammel" løber og glæder mig til, at kunne løbe igen Kender godt det med tiden man gerne vil under.....33,07 er SUPER :D

God søndag til dig
Christel

13/01/2013 kl. 19:12
Tak for jeres hilsner, betyder meget for mig. Knus
lucky

13/01/2013 kl. 19:24
Flot med din løbe tid den kan du da være stolt af.

Ja den vægt den svinger noget,men godt du ikke lader den gå dig på af det,om et par dage er du jo nok nede igen.

troldepigen2001
Fredericia, Danmark
13/01/2013 kl. 20:52
Du er bare supersej, til lykke med at du gennemførte
mig

13/01/2013 kl. 21:33
Hold da fest det er flot, kæmpe stort tillykke med den flotte tid, du er da bare mega sej giv dig selv et stort skulder klap for det har du bare så meget fortjent

Ha en super dejlig aften

Knus Rita
Christel

14/01/2013 kl. 15:53
Tak Lucky, Trolepigen og Rita.

Festmåltidet varede igen lidt for længe, i går. Men jeg håber, at jeg har lært af det. Nu har jeg skrevet ind i min hukommelse, at jeg faktisk ikke sætter specielt pris på at kunne spise for meget slik og chokolade. Jeg nyder kun det første, jeg spiser. Ikke det efterfølgende.

Så jeg tænkte, at jeg måske kan spise aftensmad, uden at tænke over om der er ris eller kartofler med og måske hjemmebagte boller og måske et stykke kage. Det er jo i virkeligheden det, jeg savner, og ikke fx slik.

I dag kører efter planen kostmæssigt.

I øvrigt er jeg der, hvor jeg sjældent er så sliksulten, at jeg vil bruge en halv time på at handle og lave ostekage fx. Eller hvor jeg gider at bage dukansk.

Måske bliver man "helt normalt spisende" efter endt fase 3? S

Ment på den måde at man ikke længere har stor sliktrang eller grovspiser eller står og kokererer for at få noget lækkert (undtagen måske lige til weekend).
lucky

14/01/2013 kl. 17:08
Hvorfor skal det også hedde fest måltid ?Jeg holder ski også for meget "fest"

Det er jo lige det vi skal ha banket ind,man behøver ikke spis en hel plade chokolade eller en hel pose slik,men det er jo det er er det svære når man først får begyndt

Mon ikke det udligner sig en dag ?

mig

14/01/2013 kl. 22:19
Ja her er der også lidt for meget fest over den, men nå må vi altså lige få taget os sammen, vi ka jo godt Vi må ha en aftale om at vi skal passe på ved de festmåltider også for vi bliver ved at køre rundt i for meget fest, kom så os

Kunne også være dejligt at vi kunne være et godt eks. for de nye som kommer i fase 3, det er jo det jeg gerne vil og tror også på i vil

Jeg er lidt bange for at hvis vi ikke tager os sammen så får vi rigtig store problermer når vi er i fase 4, for tager det så helt overhånd ?? vi må tilbage på rette spor, jul/nytår er over nu

Kom bare og giv mig en opsang for jeg har virkelig brug for det :/

Ha en dejlig aften

Knuus Rita
Christel

14/01/2013 kl. 23:14
Ja Lucky: jeg føler også, at vi lærer det. Men indtil videre har jeg gentaget fejlene. Men mon ikke det før eller siden hænger ved, når det nu altså slet ikke smager mig andet end de første fem bidder af noget lækkert.

Ja du har ret Rita. Jeg tænker også at det skal køre snorlige snart. For jeg har det jo godt med det dukanske - hvorfor så lige få lidt ekstra?

Og det skal gerne køre, før man når til anden halvdel af fase 3, så de to festmåltider ikke bliver til to hele dagsfester, for så tager man ski da på. For ikke at sige to stivelsesholdige måltider oveni.

Måske kunne man planlægge festmåltidet lidt mere som en fast "opgave"/ plan lagt dagen inden. Fx med tre retter og uden at der tages ekstra portioner.

I dag gik jeg fordi noget lækkert mælkechokolade, for på arbejdet har vi gratis slik fremme hele tiden. Og jeg tænkte, at det egentlig er fjollet, at man dels ikke kan styre sig, og at man skal gøre det til et stort festmåltid. Tænk om man kunne nyde to stk. chokolade og så stoppede der. Eller et lille stykke kage om fredagen. Men håbet er, at jeg kan styre det engang i fase 4. Spise sundt og tage et par enkelte fornøjelser.

P.s. I dag har været en begivenhedsrig dag. Blev påkørt til morgen og var meget følelsmæssigt ustabil resten af dagen indtil aften. Selv om det jo bare er en bil og jeg ikke helt forstår reaktionen. Men så fik jeg endelig undersøgt hvordan man sætter kode op for sit trådløse net, hvilken stor sejr efter seks år at få beskyttelse, og måske endelig kunne få et hurtigere net, imens naboerne/gratisterne må rive sig i håret, for den senere tid er det gået så langsomt og det hjælper når vi hiver stikket ud, så gratisterne falder fra for en stund.

Og så har jeg fået trænet.

God aften/nat.
mig

15/01/2013 kl. 00:20
Ved heller ikke hvorfor lige det ekstra for rent faktisk savner jeg det jo heller ikke men det er som om min krop skriger på noget sødt efter aftensmaden og sådan har jeg aldrig haft det før, heller ikke før kuren så det er sgu da mærkeligt :/ Nå men nu har jeg lovede inde på Lucky`s side at jeg fra i morgen er på rette spor både men mad og motion og når jeg lover noget holder jeg det, færdig slut !!

Ej det er da en øv oplevelse du der har haft, tror det er en helt naturlig reaktion du har haft, godt det "kun" er bilen der kom til skade og ikke dig

Hehe så kan de sgu købe deres eget net kan de sådan

God nat knus til dig
Christel

15/01/2013 kl. 08:23
Godmorgen.

Ja så nu følger vi lige den kur der. G.

Jeg er også blevet slem til lige at snuppe lidt mørk chokolade. Men i går var helt efter bogen. Men festmåltidet kostede en del, så nu skal det bare af igen. Men føler mig ikke fed, så mon ikke det er væske og maveindhold det meste..

Efter jul har jeg været mere sliksulten, men nu er det ved at være væk igen. I hvert fald i den målstok. Jeg vil nok altid have lyst til at spise et stykke brød fx. Men jeg har vist aldrig syndet med for meget brød.
mig

15/01/2013 kl. 15:08
Ja vi gør så til nu har jeg kun spist hvad jeg må

Ha en dejlig dag

Rita
Christel

16/01/2013 kl. 10:38
Flot Rita - og god onsdag til dig.

Vægten er dalende, men som forventet har jeg væske i kroppen igen. Nu vil jeg prøve at undlade vanddrivende, kroppen må selv kunne regulere det. Det kommer an på en prøve.

Jeg spiste efter planen i går, ikke så meget som et lille stykke mørk chokolade. Men jeg fik mit stivelsesholdige måltid, som jeg ellers havde overvejet at droppe, men ungerne gad ikke spise rester af deres lasagne, og pengene er små efter jul, så hvorfor pokker skulle jeg ikke kunne spise lasagne, når jeg nu oven i købet skal have et stivelsesholdigt måltid i løbet af ugen i denne fase.

Kødchips er blevet snart helt fast hver dag ved os. Indholdet er også noget nær perfekt til dukan, så jeg spiser med god samvittighed.

I dag står den på træning. Jeg ved endnu ikke hvornår jeg lægger mit festmåltid. Jeg skal ud fredag, men ville nok ellers have lagt det søndag fx.
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.