Jeg har en blog, Kroelles blog, men nu forsøger jeg mig med en dagbog. Jeg kunne vildt godt tænke mig den der oversigt der fortæller om startvægt og nuværende vægt og mål, i bunden. Venligst fortæl mig hvordan, tak.

Jeg er 44 år, skilt for 6 år siden, har fjumset rundt i halvkorte forhold. Min vægt nåede helt op på 109 kg som maks., efter fødslen af tre børn, og hvor jeg nok dulmede tanker og kedsomhed med mad og slik.

Jeg tabte mig så med div. kure, men da det rigtig lykkedes for mig var det med Sugarbusters (lidt a la Dukan i stabiliseringsfase) og jeg prøvede med en kur man bruger til hjertepatienter, der skal tabe sig. Kød og grønt og grape, jeg spiste dog alt frugt. Og vægttabet gik også fint. Jeg kom ned på 73 kg ca., men jeg nåede aldrig at finde mig til rette, før jeg tog på igen. Jeg prøvede ihærdigt at holde fast i vægttabet, men jeg bare steg og steg i vægt.

Så gik jeg i slankehypnose, og det hjalp! Og hjælper for så vidt stadig. Jeg spiser ikke overdrevet meget slik mere, når jeg spiser slik. Jeg stopper, når jeg er mæt. Men igen tog jeg på, da jeg af høflighed spiste god mad og slik til jul, og så kom det langsomt på igen.

Jeg startede i oktober sidste år på Dukan kuren, da jeg på arbejdet så vores tillæg i bladet. Jeg arbejder på Ude og Hjemme hvor jeg retter stave- og formuleringsfejl. (Men når jeg har fri, gider jeg ikke at være krakilsk med at rette egne fejl).

Men startvægt var 101 kg. Og omkring jul nåede jeg ned til omkring 87 kg. Og i feb. 82 og så sværmede jeg ellers omkring de 81/82 de næste to måneder, hvor jeg dels ikke kunne knække kurven, men så også tillod mig at spise godt til fest fx. Slut maj var jeg på ferie og havde all inclusive, hvilket gav fem kg plus. Jeg smed lidt igen og passede mere på i hovedferien, men endt på 91 kg den 1. august hvor jeg tog en beslutning om, at nu skal det være!!!

Vægt i dag ca. 83 kg, og mål ca. 78 kg. Jeg har valgt ikke at veje mig før 1. november, hvor jeg regner med at nå til fase 3.
Christel
18/12/2013 kl. 09:42 |
Tak for din hilsen
Ja så steg vægten sg. lidt igen. Og jeg har stadig spist efter bogen, nu en vægt på 86,9 kg, mod 86,1 kg forleden. Hmm .. Men igen: jeg har ikke nogen plan B. Men da jeg startede på Dukan i sin tid, der oplevede jeg kun at vægten faldt og faldt, Hver dag mindst minus 200 gram. Eller en dag med stilstand. I mange uger gik det bare ned. Nu taber jeg mig så godt to kg på angrebsfase i ca. fire dage og tager knap et kg på igen .. Håber ikke, at jeg er blevet immun. I går fik jeg endda min aftensmad. Og ingen grøntsager. Jeg oplevede en smule væske til aften, men kunne ikke mærke det til morgen, men nu prøver jeg med en vanddrivende pille. Og julekram til dig, Lucky. .. |
Christel
18/12/2013 kl. 09:45 |
Letni: tak for din opbakning .. ja den vægt skal bare gå nedad .. Den må bøje sig før eller siden.

Bitten Lundsgaard
18/12/2013 kl. 13:47 |
Hej Christel.
Jeg oplever altså tit, at vægten stiger, når jeg glemmer at spise ret meget. Jeg tror der sker det, at kroppen så hæger fast ved det, den får indenbords i stedet for at forbrænde det. Og jeg holder stadig fast i min kombi-kur, men tror jeg dropper den og kører ren Dukan igen efter nytår. Synes ikke, det går hurtigere, snarere tværtimod. Har oplevet stilstand siden mandag, men det tror jeg nu også, jeg skal stille mig tilfreds med, for der er spist mange Ikke-Dukan-ting siden da. Følger spændt med. Kram Bitten (jeg vil være med på kramme-holdet ) |
Christel
19/12/2013 kl. 08:52 |
Hej søde Bitten .. vi er sg seje, så det lykkes os på den ene eller anden måde. Jeg har fået kampgejst, det er så fedt. Og jeg kan joke med at så vil jeg også have kage, hvis jeg skal have et ekstra kg - men gik uden om den lækre gulerodskage til et arrangement, og kagen i kantinen. Jeg tænker mere i tab end god smag. Men det er skønt de dage, hvor maden så også smager godt.
Nu tog jeg vanddrivende i går, og har taget til morgen. Mener ikke, at man taber mere, end man rent faktisk har af vand, som ikke skal være der. Morgenvægt 85,8 kg. Skønt. Vil prøve at snuppe vanddrivende hver gang vægten er gået lidt op. For ikke at knække halsen ved vægtstigning. Krams |
Christel
19/12/2013 kl. 08:55 |
Jeg så i øvrigt en lækker opskrift på facebooksiden. Den kommer her:
Wanna be bounty-stænger 8 spsk havreklid blandes med 4spsk skummetmælkspulver, 3 spsk sød strø, 2 spsk Vand, 1/2 tsk kokosessens og mælk på slum til det har en grød agtig konsistens. Smøre ud i firkanter form ca 10*25 cm I fryseren i ca 30 min. Chokolade laves: 3 spsk. skummetmælkspulver blandes med 3 spsk. sød strø, 2 spsk kakao, 1 spsk skyr og mælk. Røres til en jævn pasta. ... Bund tages op af fryser. Chokolade smøres på. I fryser 1,5 time. Skæres ud - jeg fik 7 stænger. Opbevares på køl. NB chokoladen er ret fedtet at røre ved, så ikke en man skal sidde fedte med |
Christel
19/12/2013 kl. 12:09 |
Jeg er så taknemlig for at Kent havde sin blog om kuren, og at jeg fandt denne side ... men men, jeg er også ked af at jeg slet ikke føler mig hjemme i dette nye design. Ja al begyndelse er svær. Og nok har jeg måske ikke begreb om det. Men det bliver da ikke pænere eller mere læsbart, men tværtimod. Håber ikke, at jeg fornærmer nogen .. Siden det nye får folk heller deres lilyslim på igen, så det er svært at følge med, og så mister man overblikket. Stod det til mig, så gik alt tilbage ved det gamle. Lækkert design og læsevenligt. Rød skrift på en skærm .. kan jeg sg. knap læse

lucky
19/12/2013 kl. 19:02 |
Hej
Dejligt for dig vægten er på vej ned,flot du ikke har spist kage. |
Christel
20/12/2013 kl. 08:44 |
Hej Lucky, tak.
I går lavede jeg opskriften, som jeg postede længere oppe.. prøv den siger jeg bare, hvis I ikke er bange for at blive afhængige .. nøj det smagte mig godt, og ungerne spiste også med velbehag. Jeg var for stresset til at få tid til gåtur. Det bliver meget bedre i weekenden. Morgenvægt som i går 85,8 kg. God taber-dag. |
Christel
24/12/2013 kl. 16:02 |
Efter en weekend, hvor jeg var standhaftig fredag og det meste af lørdag, fik jeg alligevel lidt, og da min kæreste var snottet, kunne vi ikke gå tur. Men jeg landede på 85,5 kg. Her før det går løs. Har spist juleknas og får alm. julemad i dag og i morgen til julefrokost. Skulle have gået flere timer, men har døjet med hovedpine, så det blev ikke til noget. Andet end to gange gåtur til købmand tæt ved. Måske et kvarter sammenlagt. Hmm.. må håbe, at det bliver bedre i morgen.
Jeg skal huske min motivation. Men hvis man ikke skulle spise godter i dag, hvad f.. er der så hygge. Søster er sløj, selv er jeg ikke på toppen, mor er dårlig og ligger i sengen, min far er vist ved at køre flad i at passe mor. Jeg kommer med stegen lige til spisetid. Og min far står for resten, bortset fra risalamande. Deres hjem er meget røgfyldt, selv når vi ikkerygere kommer på besøg .. Nå god jul til alle. |
Christel
02/01/2014 kl. 12:39 |
Har spist usundt en del dage mellem jul og nytår. Formåede vist at begrænse mig ca. to dage. Og er nu i gang med dukan igen. Har været syg noget tid efterhånden, og i går blev det helt ulideligt. Troede ellers at frisk luft kunne hjælpe på hovedpinen, så har gået to dage i træk i tre timer. I går havde jeg det dog så skidt så jeg tudede på lægevagten. Fik penicillin og migrænemedicin og smertestillende. Har fået det bedre men kan ikke gå tur i dag så og er sygemeldt.
Jeg går ikke på vægten endnu, måske i morgen, men nu holder jeg kuren til jeg har nået mit mål! Godt nytår |
lucky
02/01/2014 kl. 14:07 |
Hej Christel
Lyder til du er kommet nogenlunde godt gennem jul og nytår .Håber du snart får det bedre kedelig start på det nye år. |
Christel
02/01/2014 kl. 20:45 |
Tak Lucky... ja nu kan det kun gå fremad .. mon mange spekulationer og usund mad har givet helbredet et nøk nedad. Nu skal der andre boller på suppen. Jeg hænger nu i.

fauer
03/01/2014 kl. 09:13 |
Flot som du kæmper og god bedring. Ønsker dig et god nytår og håber du vil nå dit mål og holde vægten god dag
tabt 26 kg, er i fase 3 |
Bitten Lundsgaard
09/01/2014 kl. 20:19 |
Hej søde Christel.
Rigtig godt nytår til dig Jeg er ked af at læse, at du har været syg det meste af tiden, jeg håber, du er kommet ovenpå igen. Jeg er misundelig på dit gå-på-mod. Jeg har ikke samme gejst som jeg havde før julehalløjet. Det er som om, at jo flere fristelser, der stod i kø, jo mere rygrad havde jeg. Nå, det finder jeg vel frem igen. Er begyndt at forberede mig mentalt på 3 fødselsdage i den kommende tid. Den ene er en 30 års, så det bliver nok lidt svært at undslå sig alle herlighederne, men vil spørge om lov til selv at medbringe lidt, så mon ikke, det kommer til at gå? Er der noget nyt ang indkaldelse til OP? Jeg glæder mig til at læse lidt op i alles dagbøger herinde Kram Bitten |
Christel
10/01/2014 kl. 10:20 |
Hej Bitten. Hvor sødt af dig at holde øje med mig. jeg er ikke kommet så meget her pga. det nye design. Jeg synes ikke at det er så overskueligt på siden længere. Men der sker heller ikke så meget. Jeg har kæmpet med at holde mig til kuren og det er gået ok bortset fra lidt ekstra som var Næsten-okay. Da jeg startede på dukankuren i sin tid, så kunne jeg sagtens snuppe lidt mørk chokolade og lidt ekstra kakaomælk og lidt nødder osv. Nu kan jeg i hvert fald ikke tåle det. En dag spiste jeg decideret forkert, men ud fra noget der ikke får blodsukkeret til at stige og dermed få det til at sætte sig som fedt .. men men .. så var der lidt væske, nu er væske væk, og vægten er landet på 87 kg. 1,5 kg højere end før jul.. jeg var måske mere optimistisk før, men har ikke råd til at give op. Så jeg fortsætter. Og prøver at skære det der Næsten-okay væk.
Jeg får gået en del i weekenderne, dvs. 2-3 timer om dagen. Men bortset fra turen ned til byen for at handle, en halv time, forleden, så har jeg ikke gået så meget i ugen. Jeg undrer mig egentlig over, hvordan jeg i fase 3 efter ferie kunne spise mig til 85 kg og snart være nede på 82 kg. Jeg reagerer ikke som før. Ingen indkaldelse til operation, håber stadig at indkaldelse snart ligger der med en tid til om godt to måneder f.eks. |
Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22
Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53
Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53
Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05
Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44
Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29
Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44
Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48
Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20
Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14