Oprettet af Krinefis d. 10/10/2013 kl. 10:20

Krinefis fiser ned ad vægtskalaen

Hej, skønne Dukan'ere!

Nå, nu måtte jeg altså også lige prøve det her dagbogs-føring.

Jeg har fulgt med i en masse andre dagbøger herinde i noget tid (godt nok i det skjulte, da jeg først lige har oprettet en profil i dag), og det har været dejligt at finde et sted, hvor andre også deler deres eventyr mod deres ideelle vægt. Godt gået, folkens! :D

Og hvem er jeg så?

Jeg har været på Dukan-kuren siden 9. juli i år. Jeg var i fase 1 i 7 dage, og kan helt ærligt ikke huske, hvor meget jeg tabte mig, men det gik da i hvert fald nedad Min startvægt lå på 103,2 kg og selvom jeg er en høj pige på 184 cm, var det altså lige i overkanten. Jeg var også lettere overvægtig som barn, og i gymnasiet gik min vægt desværre den forkerte vej. Dog tabte jeg mig en masse i mit sabbatår pga kærestesorger, og da jeg startede på universitetet i 2008, var jeg faktisk normalvægtig og helt nydelig at se på . Livet som studerende var dog ikke ligefrem et slankeliv, og som tiden gik, sneg kiloene sig langsomt på igen. Jeg var ked af det, men havde svært ved at finde motivationen til at tabe mig, og det hjalp ikke, at jeg havde en kæreste, der ikke støttede mig, og en familie, der heller ikke troede på at jeg kunne.

Men så skete der noget fantastisk i april 2012. Jeg var på studietur i Bruxelles med nogle helt fantastiske mennesker. Jeg fik nogle nye venner og blandt dem var en fantastisk sød fyr, som jeg hurtigt blev rigtig gode venner med. Jeg var på daværende tidspunkt stadig sammen med min kæreste, men ingen af os havde det særlig godt i forholdet, fordi vi faktisk ikke kunne give hinanden det, vi havde brug for. Det indså jeg endelig i december 2012, hvor jeg slog op og flyttede ud af den lejlighed, vi boede i.

I februar i år fandt jeg så sammen med min ven fra studieturen, og det har vendt op og ned på alting! Vi passer meget bedre sammen end min eks og jeg (som i øvrigt også er blomstret op efter vi gik fra hinanden), og min dejlige, nye kæreste gav mig den støtte, der skulle til, for at jeg kunne gå i gang med projekt Vægttab. Det tog lidt tid, før jeg fandt den metode, jeg ville bruge, men da jeg fandt Dukan-kuren, var jeg ikke i tvivl. Og jeg har IKKE fortrudt ét eneste sekund! :D

Den 18. August nåede jeg mit 10 kilos-delmål, og jeg jublede og dansede rundt hele dagen (Det har nok set rigtig fjollet ud, men hvad pokker!). Jeg er stadig i fase 2 og pt. siger vægten 87,2 kg. Jeg vil gerne smide i hvert fald 6 kg mere. I øjeblikket er mit væggtab gået lidt i stå, men jeg VED jeg kan gøre det, og hvis jeg kommer i tvivl, skal jeg bare tage et kig på alle de skønne beretninger herinde. Det har været en kæmpe trøst, at jeg har fundet denne side.

Lige nu er mit mål at komme ned på 86 kg, når jeg når min 25-års fødselsdag d. 25. oktober. Så må vi jo se, hvordan det går.

Rigtig god dag til alle jer seje mennesker derude! :D

Krinefis

Krinefis

04/12/2013 kl. 17:11
Her er så den fine pakke fra Pusselusken i uåbnet tilstand.
Vedhæftninger:
Krinefis

04/12/2013 kl. 17:12
Og her er den åbnet med alle herlighederne.
Vedhæftninger:
lucky

05/12/2013 kl. 04:44
Fin jule historie..

Ejjj tilykke med hvalpen,uhha 8 uger er lang tid.

Sikke nogle flotte juleting du har fået fra Anette.

God dag til dig
Pusselusken

05/12/2013 kl. 07:43
EIIIIIIIII........ KÆMPE TILLYKKE med baby. Jeg kan næsten ikke vente til du kan lægge billeder ind af hende. Hvor ER det bare spændende.

Jeg blir total misundelig. Tæller ned sammen med dig
Betoncirkeline

05/12/2013 kl. 09:05
Jubiii for din hund!

Jeg får af en eller anden årsag ikke mails mere når du skriver noget i din dagbog, så har ikke fået læst i går!!

HMM

Men sikke en dejlig historie med hunden, det er godt at høre. Så er der skarp netælling.

Og noget fint julepynt du har fået - jeg har i min travlhed ikke fået sendt noget til dig - jeg håber virkeligt på at kunne nå det!!

Dejlig historie du skriver, det er jo så spændende!!!

Ha' en dejlig dag - bliv inde når det nu skal storme så voldsomt..! Godt din cykel står inden for

Kram Kamilla
Bitten Lundsgaard

05/12/2013 kl. 12:37
JUUUUBIIIIIIII. Du skal være hundemor om 8 uger Det er bare så fedt. Tillykke

Sikke en masse fine ting, du har fået af Anette. Jeg har netop været nede på posthuset og sende min pakke afsted til dig, den er lidt mere mager end den Anette sendte, men jeg tror, jeg har ryddet op i mit for nyelig, for synes ikke, der er ret meget. Eller også er det drillenissen, der har været på spil?? Nå, anyways, så kommer din pakke en af dagene, men mindre den blæser væk

Løber igen, har 100 ting jeg skal nå, før Daniel skal hentes og jeg vil gerne lige have lidt god tid med ham, for jeg skal arbejde fredag, lørdag og søndag fra 7-19, så det bliver begrænset, hvor meget mor-tid han får.

Hyg jer derude/inde

Kram Bitten
Christina

05/12/2013 kl. 14:23
Hvor er det spændende med den lille hvalp - kan godt forstå du glæder dig

Du er da vildt god til at os hen i spænding med din julehistorie, men kan godt forstå, du ikke har tid til at skrive så tit.

Og sikke en pakke, du har fået - der skal nok blive jul i det lille hjem

Knus Christina

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Krinefis

06/12/2013 kl. 10:37
Ville såmænd bare lige vise et lille billede, af de små vidundere. Alt handler om hundehvalpe, når jeg åbner munden lige for tiden.

Vægten sagde 86,5 i dag. Men det er ok, for i går sagde den 87,3. Jeg har også spist nogle clementiner og nogle leverpostejsmadder forleden, men ellers spiser jeg dukansk. Vil meget gerne nå mit 20 kilos mål inden juleaften. Det når jeg, når vægten siger 83,2... Jeg håber sådan, det kan lade sig gøre.

Rigtig god weekend til jer alle!
Kanelfis
Vedhæftninger:
Christina

06/12/2013 kl. 11:44
Nueeehhh, hvor er de kære! Elsker hundehvalpe - de dufter helt fantastisk og er bare så nuttede

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.
Bitten Lundsgaard

07/12/2013 kl. 14:12
Haha...

Jeg får også lyst til at stikke snuden helt ned til dem, måske ikke lige som de ligger og dier, men ellers Hvor er de dog fantastisk nuttede Jeg er mega spændt på efter d. 15. hvor "vores" morhund skal skannes. Så ved vi, om det også bliver vores tur

Der er ikke noget at sige til, at du glæder dig og ikke kan snakke om andet.

Er du forresten flyttet hjem til kæresten igen? Eller driver monstret dig stadig til vanvid?

Kram Bitten
Betoncirkeline

08/12/2013 kl. 13:10
Shit Manner nogle søde hunde. Dem kan jeg godt forstå du glæder dig til

Ja hvornår flytter du egentligt hjem til 4760?

Jeg håber på du i den her december i 2013 komme til at modtage noget julepynt fra mig Åh Gud undskyld min langsomhed!!

December-kram

Kamilla
Krinefis

08/12/2013 kl. 14:21
Ja, de er simpelthen så bedårende! Og opdrætteren.. ej.. nu er jeg lidt træt af at kalde hende det.. hun hedder Laila... Laila er rigtig god til at lægge billeder op af de små hver dag. Det er nærmest som en lille julekalender, hvor man dagligt kan glæde sig til nye billeder af bebserne.

Eeeej, Bitten! Bliver helt spændt på dine vegne. Jeg ved jo præcis, hvordan man bare går og venter på at høre, om der er gevinst eller ej. Så synes jeg næsten, vi skal arrangere et lege-stævnemøde for hvalpene, hvis jeres også er ved at være på trapperne. Det kunne da være sjovt at se de to lege sammen til sommer, mens vi to lufter vores flotte, slankere kroppe i små t-shirts og shorts!

Jeg har været i Vordingborg i nogle dage, men har været hos de gamle her i weekenden, fordi jeg havde en vagt både lørdag og søndag, og de bor meget tættere på min arbejdsplads end jeg. Ellers er jeg mere eller mindre flyttet hjem til vores dejlige lille hus. Monsteret er stadig irriterende, men tanken om lille Miyako (det skal vores hund hedde..y'et udtales som et j) gør, at hendes enerverende tilstedeværelse ikke rigtig trænger helt igennem.

I får da liiiiige endnu et billede af hvalpene..  som en lille adventsgave

Rigtig god søndag!

Kanelfis
Vedhæftninger:
Bitten Lundsgaard

08/12/2013 kl. 16:33
Iiiiihhh. Snuderne er allerede ved at blive sorte
Fik hun kun de 3 hvalpe? Ved I, hvilken der bliver jeres? Tænkte på, om du vil gøre mig en tjeneste? Min gode stedmoder (forkortet MGS/DGS afhængigt af, hvem af os der siger det ) har ønsket sig et billede af en hunhundehvalp, hun er totalt hundeskruk :-D Så det kunne jeg måske godt give hende haha...

Vi skal helt sikkert have hundelegestævne til sommer. Og jeg forventer at være i mål/fase 3 til den tid Hvis du også er, skal vi bestemt have vores festmåltid sammen.

Jeg vil også gerne have en tæve, så håber jo, at der er sådan en imellem, hvis ellers der er bonus. Opdrætteren, som jeg ikke lige kan huske navnet på, siger at hun aldrig har fået parret en Dansk Spids uden resultat, så det satser jeg jo på stadig holder

Hvor lille er jeres lille hus? Er der plads til gæster? F.eks. en lille spirvip på knapt 3 år (til den tid) som kan alt for meget og må alt for lidt :-D

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at der blev holdt et Dukan møde i Jylland et sted også, men det er lidt for meget at forlange, at pigerne kører helt herover. I hvert fald, hvis det er ulønnet, og det tror jeg, det er.

Rigtig god søndag til dig og ... hvad hedder manden i dit liv i grunden?

Kram Bitten
Krinefis

09/12/2013 kl. 17:41
He he, ja altså, jeg kan da snævre det ind til, at det bliver én af de to piger, som Amiie (hundemor) har fået. Hun fik kun de tre, ja. To buttede piger og en tyk lille dreng. Jeg tror vist, at det er den mindste af pigerne, der skal blive vores. Hun ligger længst til venstre på det første billede, jeg lagde op. Skal nok lægge et billede op af hende, når jeg er helt sikker på, hvilken en vi skal have. Amiies kuld plejer ikke at være så store, for hun er selv en lille, sød dame. Men hun er meget, meget glad for sine hvalpe, og hun er selv meget kærlig, så derfor valgte jeg bevidst at satse på hendes parring. Og heldigvis for mig er alt gået lige, som jeg kunne ønske mig det.

Jeg krydser fingre for, at der er gevinst, når jeres hundemor skal scannes. Og jeg FORVENTER at høre om det!

Der er altid plads til gæster! Vores hus er ca. 10o kvadratmeter, men der er masser af hjerterum   så det er intet problem. Og små spirrevipper er velkomne!

Det er faktisk lidt pudsigt, at der ikke har været Dukan komsammen i Jylland. Jeg synes, jeg har set mange herinde, der var fra "fastlandet", så mon ikke det kan arrangeres på et tidspunkt?

Uuuuuhh!! Og så har jeg for resten fået din pakke, Bitten!!!! TUSIND TAK!! Det er jo helt fantastisk, som jeg får tilsendt fine juleting. Jeg har pyntet op her til aften, og vil tage billeder i morgen, når det er lyst.. Og så vil jeg jo altid have en skøn historie tilknyttet min julepynt, om hvordan nogle fantastiske kvinder med hjerter af guld (og baller af stål? ) kunne finde på at sende lidt julehygge til en med-Dukaner.. DET er medmenneskelighed og ægte god juleånd!

Rigtig dejlig mandag til jer alle. I morgen gælder det næste afsnit af julehistorien!

Kanelfis
Pusselusken

09/12/2013 kl. 20:25
Uh..... hvor er de søde de små. Har lige vist dem til Bertha hun elsker hunde babyer....
Glæder mig til julehistoriefortsættelse i morgen.
Knus
Denne tråd er lukket og kan ikke længere besvares

Søg forum

Seneste oprettede indlæg

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22

Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53

Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53

Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44

Seneste kommentarer

Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29

Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44

Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48

Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20

Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.