Tak for tilkendegivelsen, det luner altid Tænkter af og til tilbage på det og priser mig lykkelig for livet i dag

Dejligt med lidt nedgang Jeg er monster misundelig på din energi på jernhesten, min cross trainer bliver mest brugt af Daniel, 2 år :-D

Jeg har fået en anden idé, måske sjovere end god...

Hvis nu Kanelfisen der sender alle os Gertrud Sand'er sin adresse i en PB, så kunne vi sende hende et stk. julepynt hver og når så hun har pyntet sit lille hus op, så tager hun et billede og uploader? Det kunne da være det ultimative bevis på medsøsterlighed og solidaritet.

Bare en tanke/et forslag

Hov, du der Kanelfis der....

Fik du prøvet at lave skaldyrsdeller til din fars fødselsdag?

Det er en fantastisk, sød, sjov, helt igennem fed idé, Bitten!! :D
Du skal være mere end velkommen til at sende mig noget, og jeg tager også hellere end gerne billeder.
Jeg tænker, at det nemmeste er, hvis folk pb'er mig for at få min adresse. Jeg ville være ekstremt uhøflig (og lidt dum), hvis jeg bare spammede alle med min adresse.

Jeg fik ikke lavet dellerne, nej. Monsteret nedlage veto, fordi HUN i hvert fald ikke brød sig om idéen. Jeg havde fået lov af min far at stå for desserten, og jeg lavede en hindbæris til de andre (fik selv lidt isis mousse), som jeg troede, monsteret også godt kunne lide, fordi hun har haft spist den før. Det har hun bare glemt, så hun havde sat sig for, at den is kunne hun bestemt ikke lide! Derfor gav min far hende lov til at lave citronfromage. Da vi så skulle have dessert, sad hun konstant og priste sin egen citronfromage ("Og jeg har endda ALDRIG lavet den før! Jeg er virkelig god! Det er den bedste citronfromage, jeg nogensinde har smagt!", og ville have alle andre til også at rose den. Min storesøster fik vist nok af hende, for hun skyndte sig at sige højt, at den hindbæris jeg havde lavet, var den bedste hindbæris HUN nogensinde have fået! Sendte hende en taknemmelig tanke, og lod ellers som ingenting, når monsteret ikke kunne holde sin kæft.

Hun får IKKE lov at lege med MIN hundehvalp! HAHAHAHA!! (Jah, lidt barnligt.. men det er da bedre end at jeg slår hende)

Haha... Det er så derfor du går på uni og jeg ikke gør... længere... For selvfølgelig er det måden at gøre det på.

Jeg var ikke klar over, du også har en storesøster? Kan I ikke rotte jer sammen mod monstret og til dels dine forældre?

Og man må gerne være barnlig, det er vi jo allesammen inderst inde og heldigvis for det. Hun må faktisk ikke engang udtale sig om DIN hundehvalp, den kunne jo risikere at blive skadet af det...

Jeg PB'er dig lige

Hej...

Længe siden jeg har været i din dagbog,men håber du er ved at komme dig oven på den kedelige oplevelse.

Hvorfor handle på den franske shop når vi har en herhjemme ?

Håber det med maden køre for dig og det går ned i vægt.

Ha ha ha, jeg må le. Mega god ide med julepynten, det vil virkeligt være skægt hvor meget du kommer til at modtage. Jeg vil også gerne have adressen. Eller skal jeg bare sende det til Gåsetårnet, 4760.

Håber du har det bedre, og er en glad Krinefis

Kram Kamilla

p.s. Kan du ikke sende mig monsterets opskrift på citrofromage - det lyder jo fantastisk!!!! Ha ha, med løgn på. Dejligt du har en storesøster der tænker det samme som dig, det er shu heller ikke jer der er noget galt med.

 

Så er der en lille pakke på vej fra det sønderjyske.
Go weekend.

Iiih, det lyder spændende! Jeg glæder mig meget til at finde den i postkassen!

Hmm.. enten spiser jeg i søvne, eller også er min krop stadig lidt ved siden af sig selv, for vægten sagde 86,6 i morges og det på trods af, at jeg slet ikke har syndet. Ville lidt ønske, at årsagen var den første, for så kunne jeg bare binde mig selv fast til sengen om natten. Nogle nætter drømmer jeg faktisk, at jeg spiser bjerge af leverpostejsmadder. Det er faktisk noget af det, jeg savner mest, he he.

Åh altså. Det skal åbenbart ikke være helt let. Men jeg giver ikke op!

Og så er det jo i dag, jeg afslører, hvad min idé går ud på.. Er I klar? :D

Jeg har forfattet en lille julehistorie. Den er i seks afsnit, og dem vil jeg løbende poste i min dagbog i december. Første afsnit bliver i morgen, den første december, og så vil der ellers komme et nyt afsnit hver tirsdag, og et både lillejuleaften og juleaften.

Jeg tænkte, at vi jo lige så godt kunne hygge lidt HELT UDEN mad, og jeg er selv glad for historier. Jeg håber, I vil synes om, hvad jeg har skrevet.

Glædelig lørdag til alle!

Krinefis

Glædelig første december!! :D

Vægten siger 86,5 kg, men humøret siger 100!

Og  nu er det blevet tid til første afsnit af min lille julehistorie. Den handler altså ikke om mig selv, selvom jeg har tilladt mig at dele navn med hovedpersonen.

Er I klar? Nu begynder det:

En gang for noget tid siden (det var ikke rigtig sådan længe siden, men det var heller ikke for nylig), kom en pige til verden. Det tog ikke så lang tid – faktisk gik det næsten lige så hurtigt som at slå en fis – og fordi pigens mor havde ædt en hel kanelstang kort tid inden hun fødte, duftede den lille pige på forunderlig vis af kanel. Derfor fik hun navnet Kanelfis. Nogen ville måske have valgt at kalde hende Grethe eller Ulla, men Kanelgrethe eller Kanelulla lyder jo ligesom ikke så smart, vel? Derfor kom pigen til at hedde Kanelfis, og dermed basta!

Kanelfis var utrolig glad for jul. Hun kunne adskillige julesange både forfra og bagfra, hun flettede julehjerter på rekordtid, og hvert år glædede hun sig som en gal til juleaften. Der var bare ét problem. Hjemme hos Kanelfis fejrede de ikke jul!

De første par år af Kanelfis’ liv, lagde hun ikke mærke til noget. Det var først, da hun begyndte i skole, og lærte om julen fra de andre børn, at hun fandt ud af, at hendes familie var anderledes. En dag i december kom hun hjem fra skole og spurgte sine forældre: ”skal vi ikke også prøve det der jul?”
Forældrene så på Kanelfis, som om de lige havde tisset i bukserne og ikke ville have, hun skulle se det. ”Øh,” sagde hendes far. ”Æh,” sagde hendes mor. ”Måske prøver vi det næste år, Kanelfis!” fik Kanelfis så at vide. Og så ventede hun med spænding på næste år, hvor de måske skulle holde jul.
Sådan gik der mange år, og hvert år blev Kanelfis lige skuffet, fordi de endte med ikke at holde jul alligevel. Der var ingen julepynt, ingen flæskesteg og ingen julegaver hjemme hos dem. Der var ingen radio, der spillede ”Last Christmas”, ”Santa Baby,” ”Rocking around the Christmas tree,” og ”Gnags Julesang” igen og igen. Næh, nej, Karl-Ejner!

Det var ikke fordi, de var særligt religiøse eller noget.<span style="mso-spacerun: yes;">  </span>Der var ikke nogen højere magt, der engang havde dikteret at jul var forbudt for dem, der troede på ham/hende/den. Det var heller ikke fordi, de ikke gad al juleræset med at købe gaver i sidste øjeblik og knokle sig gul og blå i køkkenet for at lave konfekt, småkager og alt det andet, der hørte sig til en god gang jul. Kanelfis kunne simpelthen ikke greje, hvorfor hendes forældre år efter år undlod at fejre denne flæskede højtid.

Da Kanelfis var ved at være voksen, var hun godt træt af forældrenes ikke-jul. En dag, da tiden nærmede sig at hun var gammel nok til at flytte hjemmefra, proklamerede hun, at hun da bare SELV ville holde jul, når hun havde fået sit eget sted at bo! Forældrene så på hinanden og sukkede. Så satte de sig ned med Kanelfis og tog en alvorlig snak.
”Søde Kanelfis,” sagde hendes mor. ”Vi ved, hvor glad du er for julen. Men du kan desværre ikke holde jul, selvom du er flyttet hjemmefra!”
”Hvorfor ikke?” spurgte Kanelfis. Hun var ved at være en smule mopset. ”Fordi det slet ikke er fysisk muligt for os at holde jul!” sagde hendes far. ”Hva’? Hvad mener du med det?”
”Jo, Kanelfis. Det er på tide, du får en hemmelighed at vide, som vi har båret på i mange år. Sandheden er…”

.... Følg med i næste afsnit (d. 3. december)

Kanelfis

Iiiiihhhh, hvor er du tarvelig... og fantasifuld

Jeg fik pyntet til jul i lørdags og også fundet lidt frem til dig, men jeg får ikke tid til at sende det før torsdag, for har taget 2 ekstra 12-timers vagter, så det sætter sine begrænsninger.

Er der andre, der har leget Gertrud Sand i gavehumør? Jeg er spændt på, hvor meget du modtager med posten :-D

Kram Bitten

Så blev det tredje december!

Og Iiiiih!! jeg har fået den fineste pakke med julepynt af Pusselusken! :D

Jeg er simpelthen SÅ benovet og glad! Jeg vil dedikere mit indlæg i morgen til at vise, hvad jeg har fået. I dag gælder det andet afsnit af min julehistorie.

 

2. del:

”… at vi er nisser!”

”Hvad er vi?” råbte Kanelfis og skvattede ned af stolen. ”ER VI NISSER?!?”
”Ja, min skat,” sagde hendes mor. ”Vi er nisser.”
”Jamen, så burde vi da netop kunne holde jul!” sagde Kanelfis.
”Joh,” sagde hendes far. ”Hvis ikke det lige var fordi, vi er forbandede.”
”Er vi FORBANDEDE?” råbte Kanelfis.
”Ja, det er vi,” sagde hendes mor. ”Vi er forbandede nisser.”

Og så fortalte Kanelfis’ forældre hende, om den ulyksalige dag for lidt længere tid siden end da Kanelfis kom til verden, hvor de var kommet til at køre en gammel dames kanariefugl over. Hvad den lavede midt på vejen var der stadig ingen, der kunne forklare, men den gamle dame havde vist sig at være en heks. Hun blev så gal, at hun forbandede Kanelfis’ forældre, så de og deres kommende børn ikke mere kunne holde jul, der ellers var deres yndlingshøjtid (de fleste nissers yndlingshøjtid er jul – har I måske hørt om påskenisser?!). ”Det kan da ikke være rigtigt!” sagde Kanelfis. ”Der MÅ da være en måde, at ophæve forbandelsen på!”
”Hvis bare, der var,” sagde hendes forældre.
Kanelfis satte sig for at finde en løsning. Hun satte sig fluks ved sin computer, og googlede fysik. Da hendes forældre havde sagt, at det ikke var fysisk muligt for dem at holde jul, ville hun finde ud af, om der var en måde at gøre det fysisk muligt på. Pludselig stødte hun på en meget klog hjemmeside, hvor der stod følgende:

Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart niveau og mindre (subatomar) (meget lille skala). Ud over sin anvendelse inden for fysik og kemi har kvantemekanikken også haft stor betydning for filosofiske emner.

”Så, for katten da!” tænkte Kanelfis. ”Jeg skal ud og have fat i en kvantefysiker! Sådan en fætter må da kunne hjælpe!”
Hun skyndte sig ud til sine forældres gamle Skoda for at køre ind til byen og lede efter en kvantefysiker, men da det var december måned og meget kold, var håndtaget frosset fast. Kanelfis hev og sled i det, mens hun råbte ”Øv for pokker!” og ”Røv og nøgler!”

Men hverken røv eller nøgler nyttede noget, så Kanelfis måtte tage det offentlige. Hun futtede over til busstoppestedet og stod så dér, og småfrøs. ”Undskyld mig,” var der pludselig en, der sagde. ”Har du set min Tarzan?”
Dér stod en lille, buttet pingvindame med de yndigste, mørke krøller. ”Næh,” sagde Kanelfis. ”Er Tarzan ikke i Junglen sammen med Jane?”
”Ikke DEN Tarzan! MIN Tarzan!” sagde pingvindamen. ”Han er blevet væk, da han kiggede ud ad vores hoveddør for at tjekke vejret! Han har en forskrækkeligt dårlig stedsans!”
”Nå for pokker!” sagde Kanelfis. ”Måske er han taget ind til byen! Vi kan da følges derind, og hvis du hjælper mig med at finde en kvantefysiker, hjælper jeg dig med at finde Tarzan.”
”Mange tak,” sagde pingivindamen. ”Jeg hedder for resten Mamma Mia!”

Så Kanelfis og Mamma Mia tog bussen ind til byen, hvor de gik gader og stræder tynde for at finde en kvantefysiker. Men sådan nogle går der ikke ligefrem mange af på dusinet, så heldet var ikke med dem. Til sidst spurgte de en betjent, der lige havde været hos bageren. ”Ved du, hvor vi kan finde en kvantefysiker?” spurgte Kanelfis. ”Mja, mdet mgør mjeg,” sagde betjenten med munden fuld af bagerens dårlige øje. ”Mder mbor men mlige mved msiden maf mvaskeriet mderovre!”

”Mange tak! Fortsat god dag!” sagde Kanelfis, og så gik hun og Mamma Mia over i retning af vaskeriet. ”Vent! Han er ikke så rar, så måske skulle I lede efter en anden!” sagde betjenten, men fordi han havde tygget af munden, lød han nu helt anderledes, og Kanelfis hørte ham ikke sige det sidste. Derfor nåede de hen til døren ved siden af vaskeriet, hvor der hang et skilt med teksten: ”Kvantefysiker” på. De bankede høfligt på, men da ingen svarede, åbnede de selv døren og gik indenfor i noget, der lignede en forladt marskandiserforretning.
”Hallo?” kaldte Kanelfis. ”Er der nogen? Jeg har brug for lidt hjælp!”
Pludselig hørtes en gnaven røst inde bag bunkerne af gammelt skrammel….

.. Følg med i næste afsnit (d. 10. december).

Kanelfis

Øv for pokker og røv og nøgler...... Det er godt nok længe at vente....

For fanden du er så god. Trods jeg ikke lige får skrevet, så har jeg altså læst med glæde og fulgt godt med.

Du er fuld af gode historier, det er så spændende!!!

Du er ikke glemt selvom jeg ikke lige får svaret - jeg tager revanche din skøre dame!!

Kram

Det er jo ikke til at holde ventetiden ud...

Og for at svare på et tidligere indlæg, så er jeg glad for, du ikke giver op

Kram Bitten

Ha ha! Jaaa, vente, det må I altså!

Men jeg er da glad for, I vil følge med. Jeg havde overvejet, om jeg skulle lave flere opdateringer, men jeg får ganske enkelt ikke tid, så en gang om ugen passer meget godt for mig.
Jeg er lige nødt til at få det her ud, inden jeg går i gang med dagens emne:

I dag kom hvalpene til verden!! JUBIIIII!!!! Og blandt dem er en lille pige, der om 8 uger skal bo hos mig.   jeg kan simpelthen ikke få armene ned!

 

Og SÅ til dagens emne. Jeg har nemlig modtaget den fineste lille pakke fra søde Anette. Og der var ikke bare ét stykke julepynt.. næh! Der var en hel masse forskellige fine ting, og jeg skal nok lægge billeder op af det, når det har fundet sin plads rundt omkring i huset.

Jeg er simpelthen så glad og helt overvældet over den fine pakke. Jeg har taget nogle billeder, som I må nøjes med indtil jeg får pyntet op. Joh, det lille hus skal skam nok nå at blive fint til jul!

Håber at I alle har en god onsdag. I dag er jeg ikke til at skyde igennem!!


Kanelfis