Hej, skønne Dukan'ere!

Nå, nu måtte jeg altså også lige prøve det her dagbogs-føring.

Jeg har fulgt med i en masse andre dagbøger herinde i noget tid (godt nok i det skjulte, da jeg først lige har oprettet en profil i dag), og det har været dejligt at finde et sted, hvor andre også deler deres eventyr mod deres ideelle vægt. Godt gået, folkens! :D

Og hvem er jeg så?

Jeg har været på Dukan-kuren siden 9. juli i år. Jeg var i fase 1 i 7 dage, og kan helt ærligt ikke huske, hvor meget jeg tabte mig, men det gik da i hvert fald nedad Min startvægt lå på 103,2 kg og selvom jeg er en høj pige på 184 cm, var det altså lige i overkanten. Jeg var også lettere overvægtig som barn, og i gymnasiet gik min vægt desværre den forkerte vej. Dog tabte jeg mig en masse i mit sabbatår pga kærestesorger, og da jeg startede på universitetet i 2008, var jeg faktisk normalvægtig og helt nydelig at se på . Livet som studerende var dog ikke ligefrem et slankeliv, og som tiden gik, sneg kiloene sig langsomt på igen. Jeg var ked af det, men havde svært ved at finde motivationen til at tabe mig, og det hjalp ikke, at jeg havde en kæreste, der ikke støttede mig, og en familie, der heller ikke troede på at jeg kunne.

Men så skete der noget fantastisk i april 2012. Jeg var på studietur i Bruxelles med nogle helt fantastiske mennesker. Jeg fik nogle nye venner og blandt dem var en fantastisk sød fyr, som jeg hurtigt blev rigtig gode venner med. Jeg var på daværende tidspunkt stadig sammen med min kæreste, men ingen af os havde det særlig godt i forholdet, fordi vi faktisk ikke kunne give hinanden det, vi havde brug for. Det indså jeg endelig i december 2012, hvor jeg slog op og flyttede ud af den lejlighed, vi boede i.

I februar i år fandt jeg så sammen med min ven fra studieturen, og det har vendt op og ned på alting! Vi passer meget bedre sammen end min eks og jeg (som i øvrigt også er blomstret op efter vi gik fra hinanden), og min dejlige, nye kæreste gav mig den støtte, der skulle til, for at jeg kunne gå i gang med projekt Vægttab. Det tog lidt tid, før jeg fandt den metode, jeg ville bruge, men da jeg fandt Dukan-kuren, var jeg ikke i tvivl. Og jeg har IKKE fortrudt ét eneste sekund! :D

Den 18. August nåede jeg mit 10 kilos-delmål, og jeg jublede og dansede rundt hele dagen (Det har nok set rigtig fjollet ud, men hvad pokker!). Jeg er stadig i fase 2 og pt. siger vægten 87,2 kg. Jeg vil gerne smide i hvert fald 6 kg mere. I øjeblikket er mit væggtab gået lidt i stå, men jeg VED jeg kan gøre det, og hvis jeg kommer i tvivl, skal jeg bare tage et kig på alle de skønne beretninger herinde. Det har været en kæmpe trøst, at jeg har fundet denne side.

Lige nu er mit mål at komme ned på 86 kg, når jeg når min 25-års fødselsdag d. 25. oktober. Så må vi jo se, hvordan det går.

Rigtig god dag til alle jer seje mennesker derude! :D

Krinefis
Christina
06/01/2014 kl. 09:22 |
Åh, 5 kg! Men de skal nok komme af igen - du smider jo de kg som var det affald
Havde godt nok undret mig over, at det sidste afsnit af julehistorien ikke var kommet på, men tænkte, at du nok havde travlt med juleaften og sådan Og sikke da en lille uldtot af en hvalp du får dig der - hun er da bare det sødeste  Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg. |
lucky
08/01/2014 kl. 14:01 |
Hej krinefis...
Så fandt jeg vej til din dagbog... Ja det går op når man spiser ved siden af men mon ikke du kommer efter det igen. Ej hvor er hun bare skøn nu kan du da snart ikke vendte mere...? |
Krinefis
08/01/2014 kl. 14:49 |
Hej Lone!
Ja, det er ikke helt ligetil at finde rundt herinde. Det tog også mig lidt tid at finde ud af det. Jeg håber, jeg kan få smidt kiloene igen. Jeg kan mærke at min motivation ikke er lige så stærk som før, fordi jeg har mange ting om ørerne. Jeg skal starte på mit speciale d. 1. februar, og januar er eksamensmåned, så Dukan er ikke det, der ligger mig mest på sinde. Jeg spiser dog stadig efter fase 2 principperne, så det eneste sted, jeg ikke er så god er med motionen. I går var en dårlig dag. Laila måtte aflive den ene af Miyakos søskende, hanhvalpen Enzo. Han var meget stor, da han blev født, og Amiie kunne ikke få ham ud selv, så Laila måtte hjælpe. Dyrlægerne mente at han havde fået for lidt ilt under fødslen, hvilket resulterede i, at stakkels lille Enzo ikke kunne sidde eller gå. Han var meget ked af det, hver gang han ikke kunne følge med sine søstre, og selvom Laila gjorde alt for at finde en måde at hjælpe ham på, var der desværre ingen udvej. Selvom Enzo ikke var vores, græd jeg alligevel snot, for det er jo ikke kun vores egen lille pige, vi har fulgt i snart fem uger, og man kommer til at holde af dem alle tre. Og stakkels den hvalpekøber, der havde glædet sig til at få den smukke lille hvalp hjem. Jeg er måske lidt følsom, men det med Enzo påvirkede min dag i går meget. Jeg spiste forkert og for meget, og i dag har jeg ikke gidet veje mig. Det skal nok forsvinde igen, hvis jeg har taget på, men vægten kan få lov at holde tallene for sig selv i dag. Jeg kan desuden heller ikke lige finde julehistorien. Jeg mente at jeg gemte den i en bestemt mappe, men der ligger den ikke, og når jeg søger på den, kommer den ikke frem. Jeg har heldigvis en usb med den liggende, men den er hos de gamle, så der går desværre endnu længere tid, inden jeg kan lægge den op. Øv! Håber at I har en god onsdag. I dag der der 21 dage, til vi skal hente Miyako. Det føles helt surrealistisk! Krinefis |
Christina
08/01/2014 kl. 15:19 |
Åh nej, da, stakkels lille hund Men det var jo nok trods alt det bedste for den lille fyr, men ja øv for dem, som skulle aftage ham
Og du skal nok komme efter det med motionen igen - kan godt huske hvordan det var at skulle til eksamen og skrive specialer/projekter. Det er hård kost, men er sikker på, du overholder principperne så godt du nu kan - det vil jo være synd og skam, hvis alle de tabte kg kom på igen. Jeg hepper på dig - både eksamensmæssigt og vægtmæssigt Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg. |
lucky
09/01/2014 kl. 04:52 |
Hej
jeg kan nu godt finde rundt,det er mere tiden jeg ikke kan finde til at få læst op hos jer andre Kan godt forstå du er påvirket af det med hvalpen.Håber du kommer godt gennem tiden med dit speciale. Knuzz |
Krinefis
13/01/2014 kl. 12:57 |
Mange tak, Lone og Christina!
Januar bliver (og ER) en ret travl måned for mig. Jeg har haft en masse vagter på mit arbejde, og samtidig læser jeg til eksamen og forbereder mig på mit speciale, så det er ikke hver dag, jeg får fundet herind. Jeg savner det, men jeg prøver at følge med så godt jeg kan. Jeg var ved at smide min vægt ud ad vinduet for to dage siden. Efter jul og nytår havde der sneget sig ca 5 kg på, så vægten sagde 87,3. Jeg er skam tilbage på Dukan igen, og har haft nogle pp-dage. Vægten var da også gået ned, og lå på 85,8, men så sagde den lige pludselig 89,4! "WHAT!?!?!" tænkte jeg. "Har jeg spist i søvne?" Desperat steg jeg op og ned og op og ned, men lige meget hvad, sagde vægten det samme. Jeg blev helt fortvivlet og begyndte at forestille mig, hvordan min krop ville hævne sig på mig ved at tage alt det tabte på igen. Min stakkels kæreste måtte gennemleve et lettere hysterianfald fra min side, men fik trøstet mig til sidst med billeder af Miyako og en kop kamillete. Allerede næste dag var min vægt faldet. Og synderen? Det månedlige! Pyyh! Aldrig før har jeg oplevet så stor en vægtøgning bare pga. Tante Rød! Hun kommer også stadig på besøg ret uregelmæssigt efter min abort, så måske kan det have noget med det at gøre? Jeg vil gerne blive ved med at være lige så sej som alle jer andre, der bare kører derudaf for fuld knald. Jeg vil IKKE hægtes af! Og min krop skal i hvert fald ikke have lov at bestemme, hvor meget den skal veje! Håber at alle har en god mandag! Hernede sydpå har det sneet i noget tid. Krinefis |
Vibeke1965
13/01/2014 kl. 13:28 |
Haha stakkels din kæreste
Godt vægten faldt igen - men måske skulle du nøjes med at veje dig en gang om ugen, hvis vægtens udsving påvirker dig så meget?? Der er sne i luften lige nu, men der er godtnok ikke meget gang i den endnu - kunne ellers være hyggeligt Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg |
Krinefis
16/01/2014 kl. 12:19 |
Ja, det er ikke så lidt, han må stå model til! Men han klarer det flot
Jo, Vibeke, normalt vejer jeg mig heller ikke hver dag. Der var gået to dage imellem at vægten sagde 85,8 og 89,4. Normalt tager jeg mig ikke så meget af udsvingene, men det der var godt nok lige mere, end jeg har været vant til at se. Det er heldigvis væk nu, så det har nok bare været væske, men det er også lidt irriterende, at man bliver så oppustet bare pga tante Rød. Det er dog ikke unormalt, åbenbart. Snakkede med en veninde om det, og hun fortalte, at hun kan tage op til 4 kg(!) på i væske pga det månedlige. Jeg har endelig fået taget mig sammen og er begyndt at pleje mit forhold til min motionscykel igen. I går fik jeg kørt 20 km og i dag har jeg klaret 10. Det føles dejligt at få pulsen op og sved på panden, og jeg er sikker på, jeg også vil kunne se det på vægten, når jeg vejer mig i morgen. Rigtig god torsdag til jer alle! I dag er der 14 dage, til vi skal hente lillepigen. Krinefis Vedhæftninger: |
Vibeke1965
16/01/2014 kl. 12:38 |
Sød lille størrelse
Hold da op du får cyklet - jeg klarer lige at gå ud til bilen og ind igen Nå lad os nu se hvad vægten siger i morgen... Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg |
Betoncirkeline
16/01/2014 kl. 13:48 |
Kriiiiineeeefiiiiiis!!!
Det er dejlgit det var væske efter tante rød - for det er sgu da irriterende at have taget på. Men han ved jo hun er en drillepind og tingene ændre sig Tillykke med dig og din cykel har fundet hinanden igen, det er faktisk super lækkert for jer. Jeg tænker ofte på vi burde anskaffe os en motions cykel, men jeg håber snart at vejret bliver bedre (for eksempel uden sne) så jeg kan komme ud og cykel på min racer cykel. Det er vildt nok der ikke er mere end et par uger til i bliver hunde-forældre Juuuubiiii!! Kram fra Kamilla |
Pusselusken
19/01/2014 kl. 09:06 |
Hej Kanelfis
Ihhhh mit hjerte smelter totalt når jeg ser på "lille M". Uh.... hun ligner min første hund Ludwig på en prik. Er I ved at forberede familieforøgelsen. Læser I bøger om opdragelse osv.... Hvis jeg skal gi et bidrag så vil jeg anbefale at i gør meget ud af socialiseringen. Efter 12. uge er det for sent. I får en psykisk stærk hund når den bliver præsenteret for alle mulige dyr mennesker mm. Jeg bliver nødt til at sende en lille indflytningsgave når hun er ankommet har jo din adresse. Og tillykke med det flotte Dukan tab - du er sej søde. Giga knus fra din Anette |
Krinefis
20/01/2014 kl. 09:23 |
He he, Ja samojeder er jo også nærmest en større udgave af den japanske spids. De er i hvert fald i samme familie af hunderacer. Fik jeg fortalt, at første gang min kæreste og jeg var på hundeudstilling for at se os lidt omkring, faldt min kæreste fuldstændig for en smuk samojedehan? Han var godt nok også noget af det mest nuttede, men det var tydeligt at se, at det var han selv godt klar over, så han var også lidt af en spilopmager! :-D
Du er ikke den eneste der smelter, søde Anette. Mine forældre kigger nu også jævnligt på billeder af lillepigen, og min far er også fuldstændig solgt. Mine forældre har givet os både foderskåle og en hundepude til hende før jeg selv nåede at investere i det, så jeg tror bestemt også, de glæder sig lidt, hi hi. Og jo! Jeg har skam læst på lektien både om opdragelse, socialisering og den første tid med hvalpen. Jeg vil nemlig også gerne have, at lille M kan klare lidt af hvert. Jeg har nærmest lavet et aktivitetsskema for hendes første uger hos os, og jeg har fundet en legekammerat til hende - en lidt ældre hanhvalp af samme race, der ikke bor så langt væk (vi mødte hans ejer på en udstilling sidste år). Mine forældre har jo mine katte, så dem vil hun møde, når vi besøger dem for første gang. Jooh, der er skam blevet brugt en del tid på "projekt hundehvalp". Faktisk næsten al den tid, hvor jeg ikke enten arbejder, læser til eksamen eller forbereder mig på specialet. Det er også derfor, jeg ikke får kigget herind så tit, og jeg glemte helt at skrive om min vægt i fredags! Vægten stod på 84,3. Det er ganske fint, for det betyder at mine cykelture har båret frugt. 500 gram, faktisk. I dag sagde vægten det samme, men det er også helt ok, for jeg har ikke rigtig bevæget mig så meget i weekenden, og jeg kom til at spise næsten en hel pose slik, før jeg fik set på posen, at det ikke var sukkerfrit! Ups! Det er måske ikke det værste, kan man jo tænke. For mig gør det åbenbart en forskel. Jeg er ret følsom overfor sukker og kulhydrater, så jeg skal ikke træde så meget ved siden af, før det kan ses på vægten. Jeg tror, det måske kan have noget at gøre med, at vi har type 2 diabetes i min familie. Min far har det, og jeg er i risikogruppen for at få det. Det er jo faktisk endnu en grund til at holde mig væk fra usunde sager og få dyrket nok motion. Jeg har lidt på fornemmelsen, at det bare er et spørgsmål om tid, før monsteret udvikler det, for hendes næringskilde numero uno er ting med så meget (forarbejdet) sukker som overhovedet muligt (og rå bacon lige fra pakken, men det sætter sig nok snarere om hendes hjerte!). Jeg må hellere udnytte mit kaffesus til en god tur på cyklen og så i gang med dagens læsning. Skal lige have tygget mig igennem en bog på 600 sider. På engelsk, vel at mærke. Rigtig god mandag til alle, der kigger forbi! Krinefis |
Vibeke1965
20/01/2014 kl. 11:32 |
Puha 600 sider - god fornøjelse
Ja kulhydrater har det med at sætte sine spor - kroppen hungrer jo efter dem, den får jo ingen på dukan....det værste ved at spise en smule kulhydrater er at kroppen skriger på flere - det gør min krop i hvert fald, mest hvis det er hvidt brød jeg kommer til at spise.... Godt at du taber dig, hvor meget har du tabt ialt og hvor meget mangler du? Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg |
Krinefis
20/01/2014 kl. 12:17 |
Jep, Vibeke. Kulhydrater er åbenbart meget vanedannende for kroppen, og jeg kan mærke at jeg bliver gnaven, hvis jeg har syndet og så ikke længere får mit "fix". Heldigvis er jeg klar over det, så jeg lader mig ikke friste af min trang til det forbudte... I hvert fald ikke altid
Puha, med alt det, der er røget af og på igen har jeg ikke lige styr på, hvor meget jeg har tabt i alt. Jeg nåede at tabe 21 kg i alt inden jul, men tog jo så 5 kg på igen, og så drillede det røde jo også lidt. Jeg er jo en høj pige, så min idealvægt ligger på omkring 78-80 kg, og lige pt siger vægten 84,3. Jeg satser på 80 kg til at starte med, så jeg har altså 4,3 kg tilbage, inden jeg går i fase 3. |
Vibeke1965
20/01/2014 kl. 13:16 |
Så er du jo næsten færdit dejligt
Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg |
Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
25/04/2021 kl. 08:22
Dukan Slankekur - Generelt
Står stille
11/04/2021 kl. 20:53
Dukan Slankekur - Generelt
Dukan app (nybegynder)
16/03/2021 kl. 09:53
Dukan Slankekur - Generelt
Fastelavnsboller
30/01/2021 kl. 16:05
Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
22/01/2021 kl. 16:44
Dukan Slankekur - Generelt
Opsigelse
17/05/2021 kl. 21:29
Dukan Slankekur - Generelt
Spsk eller vægt
15/03/2021 kl. 09:44
Tekniske spørgsmål
Tilbage-tasten
16/11/2020 kl. 14:48
Opskrifter - LCHF
Fødselsdagskager på LCHF
14/09/2020 kl. 12:20
Dukan Slankekur - Generelt
Hirseflager - er det tilladt på Dukan?
14/09/2020 kl. 12:14