Mange tak, Charlotte. Og tak, Kamilla <br />
<br />
Monsteret er hele 23 år gammel. Men det skulle man ikke tro ud fra hendes opførsel. Hun minder mest af alt om en forkælet femårig. Ha ha! Jo, hundekiksene ville faktisk også være sundere, end det hun kører i hovedet for tiden.<br />
<br />
Hendes seneste stunt (skete for 10 minutter siden):<br />
Hun ringede til min far fra den "skole" hun går på, og sagde at hun ikke kunne holde ud at være der mere. Hun blev simpelthen sindssyg af det! (Pædagogerne har givet hende modstand og ikke ladet hende få sin vilje hele tiden). Og for EN gangs skyld, sagde min far fra! Det var fantastisk at høre (selvom det ikke er pænt at smuglytte, fy, Krine!), hvordan han afviste hendes krav om at han skulle finde noget andet end den skole til hende. Hun har kun gået der i knap en måned, og i starten elskede hun det simpelthen! (fordi det var nyt og spændende). Nu hvor hun ikke er den nye pige i klassen, og hun ikke får sin vilje konstant, synes hun ikke længere, det er sjovt. Min far sagde, at så måtte hun SELV snakke med sin sagsbehandler, for HAN gad dælme ikke længere fremstå for kommunen, som om han hoppede og sprang ved hendes mindste pip. Er I klar til mit skadefro udbrud?<br />
<br />
HAHAHAHAHA!!! SÅ KAN DU FANDEME LÆRE DET, MONSTER!!!<br />
<br />
Det er ikke sødt.. jeg ved det godt.. Jeg er ikke altid et godt menneske.. men åh, det var jo lige præcis DÉT, hun skal have at vide! Ellers kommer hun aldrig videre!<br />
<br />
BUM!! Jeg fik for resten lige cyklet 17 km nu her. Er stadig helt gennemblødt af sved, og mine ben er liiiiidt blævrede, he he.. Men det føles skønt. Derudover har jeg fået indtaget 200 gram torskerogn, og der er mere mad på vej i form af kylling.<br />
<br />
Åh! Og så er der i dag kun ca. 23 dage til hvalpene kommer til verden. Det er jo næsten som at tælle ned til jul! :D<br />
<br />
TAK fordi I altid er klar med opmuntring og støtte herinde. Hvis jeg kunne, ville jeg kramme jer ALLE SAMMEN (selvom det lige nu måske ville blive lidt vådt). <br />
<br />
Krinefis

flot du får cyklet så meget det er da nået af en kamp du skal have med din familie... hepper på dig<br />
<br />
hilsen Birgit

---

tabt 26 kg, er i fase 3

Hej Krinefis<br />
<br />
Et par dage siden jeg sidst her været omkring andres dagbøger, men kan se, at du kæmper bravt - både med Dukan, motion og din søster <br />
<br />
Må give de øvrige ret i, at du da ser brandgodt ud - og din kæreste ser også rigtig sød ud Og spændende med en lille ny hund - vi har selv hund - et stort skur af en Grand Danois på 5 ½ år <br />
<br />
Hepper på dig - de kilo skal nok komme af!<br />
<br />

---

Er startet forfra for at komme af med ca. 8 "genbrugskilo". Ny målvægt er 62 kg.

Hej Trine.<br />
<br />
Jo jeg har set dine søde misser. Især den der ligger på ryggen synes jeg ser fræk ud...<br />
Og hvorfor skal du egentlig tabe dig spørger jeg bare.... Jeg kan altså ikke se at du overvægtig.<br />
<br />
Jeg kommer meget i kontakt med min terapeut-del, når jeg læser det du skriver om din familie. Så jeg lader være med at kommentere på det. Jeg skal jo ikke være på "arbejde" herinde.<br />
Men jeg føler med Jer alle.<br />
<br />
Du får også lige et stort KNUS<br />

Mange tak, Birgit! Der er jo noget at leve op til for mig, sådan som du løber og dyrker motion. <br />
<br />
Tak, Christina! Jeg bliver helt misundelig på, at du har sådan en stor hund. Jeg vil rigtig gerne have en stor hund engang, hvis jeg nogensinde får plads nok til det.<br />
<br />
Knus til dig også, Anette. Og tak for komplimentet . Jeg havde tabt mig omkring 7 kg, da billedet blev taget, og det røg åbenbart hurtigt fra ansigtet. Men da jeg startede på Dukan med en vægt på 103,2 kg, lå mit bmi på 30, så det skulle der gøres noget ved. Jeg er kun et kilo fra at være normalvægtig, ifølge bmi-måleren, men da vi har type 2 diabetes i min familie (jeg har ikke endnu, men kan risikere at få det) vil jeg gerne tabe et par kilo mere, så jeg kan forblive sund og rask.<br />
<br />
Tænkt engang. I går aftes var der ingen ævl og kævl ved aftensmaden. Monsteret var stille og havde ikke brug for at hævde sig selv konstant. Og der blev ikke sagt ét eneste pip om hendes skole. Hun havde åbenbart affundet sig med, at min far sagde fra. Det får mig jo til at tænke, at hvis bare mine forældre ville sige fra lidt oftere, ville hun måske også opføre sig helt anderledes.<br />
<br />
I dag sagde vægten 85,5. Det går da den rigtige vej. Og så er det min fars fødselsdag, så min mor havde taget fri fra arbejde, og vi tre kørte en tur til Næstved for at kigge på en ny bærbar til min far. Monsteret skulle i skole, så hun kunne ikke komme med. Hun tog også af sted uden protester. Det var en ganske hyggelig tur, selvom min mor liiiige skulle indskyde, at hun tror, jeg fælder så meget, fordi jeg ikke får vitaminer nok. Jeg sagde til hende, at jeg altså spiser vitaminpiller, men hun mente ikke, det er lige så godt som rigtige, vitaminrige madvarer. Åh, mødre. Hun glæder sig næsten mere end jeg selv gør, til jeg skal i fase tre, så jeg kan spise frugt igen, he he. :D<br />
<br />
Fik også cyklet 8 km på motionscyklen, og gået 6 km i det skønne vejr. Tillod mig selv at drikke et glas Matilde 0,4 &#037; kakaomælk til fødselsdagsmorgenbordet, men ellers har jeg kun indtaget vand og kød i dag.<br />
<br />
Alt i alt er det gået ganske fint i dag. Og i dags opdatering må da siges at være en rigtig Dukan-opdatering. <br />
<br />
Håber at I alle har en dejlig dag.<br />
<br />
Krinefis<br />
<br />

I ser da super søde ud sammen du og din kæreste, flot vægttab du har nået til nu, din kæreste må da være stolt af dig, min mand siger af og til at jeg ser godt ud nu jeg har tabt 14kg <br />
ja det med familien kan sommetid være svært at håndtere isår når der er psykisk sygdom også, har dine forældre ikke fået noget hjælp som pårørende til hvordan hun takles bedst?<br />

---

PseudoHTML, UBBCode and BB Code

Mange tak, det var sødt sagt. Min kæreste siger tit til mig, hvor flot han synes, jeg klarer det. Det er måske lidt kliché-agtigt, men han er både min kæreste og min bedste ven (han var jo allerede min bedste ven inden vi blev kærester) Og 14 kg er da også et virkelig flot vægttab! Din mand kan da i høj grad også være stolt af dig. <br />
<br />
Nej, mine forældre har altid stået mere eller mindre alene med min søster. Jeg tror, det skyldes en blanding af skam og uvidenhed. De har været lidt flove over situationen, og har simpelthen ikke vidst, hvor de skulle finde hjælp henne, og kommunen har aldrig velvilligt fundet støtte til min søster eller dem. Det er også begyndt at undre mig, at hverken mine forældre eller jeg er blevet spurgt om, hvordan vi oplever hverdagen med min søster. Hver eneste gang, der har været sagsbehandler, socialrådgiver, psykiater eller psykolog ind over, har det altid kun været min søster, der er blevet snakket med. Det har altid handlet om, hvordan HUN har det. Og eftersom hun først er blevet "interviewet" i de senere år, og hun har fået lov at bygge en masse selvmedlidenhed op, kan hun i bund og grund jo ikke vurdere sig selv på en saglig måde. Hendes intellekt fejler jo heller ikke noget, så hun kan være rigtig snu, hvilket de "professionelle" måske heller ikke altid kan gennemskue, når de jo slet ikke kender hendes adfærd i dagligdagen.<br />
<br />
Jeg har gået til psykolog, da jeg var teenager, men det var fordi, jeg selv bad om det. Og det handlede ikke så meget om at håndtere min søster. Mine forældre har aldrig fået psykologhjælp eller lignende. De har bare bidt tingene i sig, og det er ikke altid gået lige godt, da de langt fra er enige om, hvordan hun skulle have været opdraget. Det er nok et af de ret triste tilfælde, hvor nogen har prøvet at overkomme nogle ting, som de i sidste ende ikke kunne klare helt selv. Og vi har faktisk aldrig haft kontakt til andre forældre og søskende med lignende situationer, så det føles lidt som at stå på den ene side af en glasvæg og se ud på resten af verden. <br />
<br />

Okay, men kan man ikke spørge på kommunen om der er noget pårørende hjælp de/I kan få eller evt. spørge hendes behandler om de kan hjælpe jer videre så I kan få nogle værktøjer? jeg er ikke så meget inde i hvordan det virker men jeg mener at man kan få noget vejledning om hvordan I skal takle din søster både for at hjælpe jer selv men også for at hjælpe hende (hun kan jo nok mærke at hun irritere jer og at I er trætte af den måde hun er på)<br />
bare lige lidt tanker der kom til mig da jeg læste dine indlæg. fortsat god kamp med vægten men også med dit forhold til din søster.

---

PseudoHTML, UBBCode and BB Code

Jeg bytter stadig gerne <br />
<br />
Og så er du for SEJ på den cykel

Jeg tror mine forældre har prøvet at spørge et par gange. De blev vist også tilbudt aflastning til min søster, da hun var lille, men mente ikke, det var nødvendigt. Det var en ret dum beslutning i mine øjne, men kan ikke ændre på det nu. Ellers har det måske også været svært at henvise til et specifikt sted, fordi min søster ikke har en egentlig diagnose. "De kloge" kan ikke blive enige, og det gør det heller ikke lettere i vores ende. Men jo, det ville da helt sikkert have været rart med nogle bedre værktøjer til at håndtere hende. Lige nu tror jeg bare, det er for sent. Hun har simpelthen brug for at få kappet navlestrengen fra mine forældre for en stund, og komme væk og være i hænderne på nogen, der er bedre stillet til at håndtere hende. Så kunne mine forældre og jeg måske også få noget hjælp imens.<br />
<br />
He he. Jamen vi kan da sagtens finde på noget, Bitten . Måske modtager du en brun kuvert med oplysninger en af dagene. :D<br />
<br />
Og tak. I dag er jeg dog ikke særlig sej. Er en ret slatten udgave af mig selv med feber, ubehag i kroppen, dårlig mave og øm hals. Så det er slet ikke blevet til cykling i dag. Vægten i morges sagde det samme som i går, og maden i dag har bestået af en appelsin, for det var det eneste, jeg havde lyst til. Åh ja.. det skal ikke altid være helt nemt.<br />
<br />
Håber at I andre har en meget bedre dag<br />
<br />
Krinefis

Hej Krinefis,

Har ikke fået læst herinde, hvordan går det med dig?  Er du blevet rask igen?

Jeg håber du har det bedre, og Dukan er god ved dig

Kram Kamilla

Hej igen allesammen.

Tak for din hilsen, Anette.. Jeg nåede at se den, skønt den ikke kom med i det nye forum.

Og hej Kamilla. Det går vel så godt, som det kan efter omstændighederne. Min weekend har været meget følelsesladet, og jeg er stadig ikke kommet mig helt.

Fredag skulle jeg på arbejde om aftenen og derefter med mine forældre i sommerhus. De har sommerhus ikke så langt væk fra den by, jeg arbejder i, så det passede fint. Jeg havde det stadig ikke helt godt, og fredag eftermiddag begyndte jeg at bløde, mens jeg var på arbejde. Det undrede mig lidt, for det passede ikke helt med min cyklus. Som aftenen skred frem, blev blødningen mere og mere voldsom, men jeg holdt min vagt ud, og gik i seng med det samme, da jeg kom ud til mine forældres sommerhus. Jeg havde også ret ondt.

I løbet af natten blev smerterne værre og værre, og jeg kunne ikke sove. Blødningen blev også værre, og det blev bare ved, så jeg måtte ringe til lægevagten lørdag formiddag. Jeg blev henvist til den nærmeste skadestue. Heldigvis var der ikke så mange før mig, så jeg kom hurtigt ind.

Jeg kan ikke helt huske alt, hvad der skete. Det hele gik i stå, da en eller anden (en læge, tror jeg) sagde: "Du er ved at abortere." Det var jo nok lægen, men alting blev så underligt fjernt, da jeg fik det at vide.

Abortere! Jamen jeg var da ikke gravid! Jeg havde da ellers haft menses som normalt. Eller... Måske havde jeg faktisk ikke blødt så meget, som jeg plejer, men det var da kommet på den rigtige dag.

Det hele gik så stærkt. Jeg fik nogle smertestillende piller og besked på ikke at måtte gå i karbad, svømmehal eller i vandet udenfor i  den næste måneds tid. Og så skal jeg til kontrol to gange for at få taget en blodprøve, der kan vise om jeg stadig er gravid eller ej.  Men de tvivlede de på, at jeg var, for jeg havde allerede blødt rigtig meget. Så den utilpashed, jeg havde haft i kroppen var ikke influenza eller forkølelse, som jeg troede, men simpelthen begyndelsen på det hele.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive alle mine følelser. Chokeret, måske. Og bange. Og ked af det. Og lettet. Og forvirret. Jeg ringede til min kæreste, der straks kom og hentede mig. Så nu er jeg hjemme i vores eget lille hus. Jeg kunne i hvert fald ikke lige overskue monsteret efter den oplevelse, og hun tager ikke hensyn til den slags.

Det er stadig lidt svært at forholde sig til. Jeg anede ikke, jeg var gravid, for min kæreste og jeg passer jo ellers på, som man skal. Men det må jo åbenbart være smuttet. Det føles stadig, som om jeg går rundt i en tåge af forvirring og andre følelser, der er blandet sammen i én stor mudderpøl. Det var virkelig ikke sjovt at være igennem. Men måske var det alligevel bedst at det gik sådan. Vi er slet, slet ikke klar til at få børn endnu - vi skulle jo starte med en hund (min kæreste kalder det for baby light), og så skulle vi jo også lige være færdige med vores uddannelser først. Jeg er ikke færdig før til næste sommer.

Jeg nåede slet ikke at tage stilling til min graviditet. Det skulle jo åbenbart ikke være, så på den måde føler jeg mig en lille smule heldig. Jeg ved ikke, om jeg ville kunne få en abort, hvis jeg fandt ud af, jeg var gravid.


Jeg har IKKE overholdt Dukan de sidste par dage. Jeg har såmænd heller ikke haft den store appetit, men jeg har spist frugt, rugbrød og pasta. Vægten sagde 86,8 kg her til morgen. I dag føler jeg overskud nok til at prøve med en Dukandag igen. Morgenmaden består af kødsovs, og senere skal jeg have mørbrad. Jeg kan ikke rigtig cykle endnu uden at det gør ondt, så måske går jeg bare en tur. Jeg skal nok komme ovenpå igen, men jeg ved jo heller ikke, hvordan min krop vil reagere på alt det her vægtmæssigt.

Jeg håber, at I andre har det godt. Husk at stemme i dag!

Krinefis

øv hvor en træls hisiorie.... håber du er okey, for det må da være noget af et chok. din krop har sikkert brug for hvile, så det er nok en god ide, at lade cyklen stå lidt endnu. Og lade dukan være dukan til du er helt klar igen.

god bedring og pas nu på dig selv.

Hej Krinefis.

Sikke dog en historie!!! Det er godt nok en drejning på en weekend der siger Spar 2.

Jeg ksn godt forstå du er fyldt med alle følelser på én gang, og man kan jo ikke rumme alle de tanker.

Som du selv skriver er du 'heldig' ikke at skulle tage stilling til noget, selvom det altid er rart at få lov til at bestemme selv. Men kroppen har den her gang taget valget, og that's it.

Men jeg kunen virkeligt forestille mig man bliver en smule hvid i skærmen når du får at vide du er i gang med at abortere, det er jo helt på månen!

Håber snart du både fysisk og psykisk kan komme dig over det. Og HVIS der har været lidt stop i vægttabet, så kunne det da sagtens være derfor.

Men ja, giv det den tid det skal, og så stille og roligt op på hesten.

Husk, du kunne hverken gøre fra eller til, så ingen beskyldninger på dig selv. Bare liiiigeeee hvis der lå lidt og lurede!

Jeg sender dig de største krammere herfra Nordsjælland.

Kram Kamilla

Øv for en oplevelse - håber du kommer godt igennem den men det tager jo nok lidt tid.

Glem dukan i en periode og forkæl dig selv (antager straks at det har noget med mad at gøre.... ) men hyg dig lidt - det er hårdt at være på dukan, for det kræver lidt overskud og det kan jeg godt forstå, du ikke har pt.

&nbsp;

---

Startvægt 19/8-14: 118,7 16/3-15: 111,5 = tabt 7,2 kg