Hej med dig velkommen til! Det kører jo bare mega godt for dig! Flot vægttab jeg er startet ca 1 månede efter dig og jagter lige nu mit 10 kg mærke <br />
Jeg er sikker på du nok skal nå dit mål til sin fødselsdag - jeg hepper i hvert fald

Velkommen skal du være. <br />
Sikke et flot vægttab du allerede har tillykke med det.

Hej og velkommen........ Det var godt at du kom ud af busken og oprettede dig herinde!<br />
<br />
Sikke et flot vægttab.... :D Tillykke!!<br />
<br />

Heeeej!<br />
Og stort velkommen. Hvor er det fedt du har oprettet dig herinde, det er også bare med at komme ud af busken, for her er der ikke andet end skulderklap.<br />
Vi kæmper allesammen mod et mål, og det er dejligt med støtte til hinanden.<br />
<br />
Det er godt at høre din historie, og jeg kan nikke genkendende til flere af de ting du har oplevet.<br />
Jeg har selv været op og ned med vægten, og da jeg blev student var jeg min normalvægt (mit studenterbillede hænger på mit køleskab så jeg kan motiveres). Da jge startede med at læse på Universitet drak jeg for mange øl og spiste for mange pizzaer, og så kom der lige 25 kg på. Helt ekstremt.<br />
Og lur mig om ikke også jeg var i et forhold der ikke fungerede, hvor jeg mødte min nuværende kæreste, og gjorde det forbi med ham jeg var i forhold med - og jeg er blomstreret op! Ligesom min eks er.<br />
Men du er tæt på mål - og hvor er det sejt<br />
<br />
Glæder mig til at følge dig

Hej og velkommen...<br />
Sikke et flot vægttab du har jeg er også glad for andres dagbøger. Tror ikke jeg kunne hlde motivationen uden at læse dem dagligt.

Mange tak for den varme velkomst! <br />
<br />
Og tak for de rosende ord. Jeg kan allerede mærke, at jeg vil finde mig godt tilrette herinde. Man kan opnå meget, når man har viljen til det, men med skulderklap og andre, der også tror på én, kan man nå endnu længere <br />
<br />
@linemunk: Bare klø på! Du skal nok nå det, og bagefter når du dit næste mål og dit næste, og det vil bare føles så skønt! <br />
<br />
@Betoncirkeline: Ja, sommetider skal der lige et skub til i form af forandringer. Godt at du også har fundet motivationen! Vi er nogle heldige tøser :D<br />
<br />
Nå, men siden i går er der ikke sket så meget. Jeg havde fri fra studiet i går, og brugte dagen på at vaske en masse tøj og rydde op i det lille, hyggelige hus jeg bor i sammen med min kæreste.<br />
<br />
Der var dog én fristelse: Jeg synger i kor hver torsdag aften, og der er tradition for, at man har kage eller andet godt med, når man har haft fødselsdag. Denne gang var det dirigenten, der endda havde taget summerbirdflødeboller med til hele koret. Og DET var noget af en prøvelse, for jeg elsker flødeboller! Men jeg holdt stand og tog i stedet min flødebolle med hjem til min kæreste.<br />
Det er jo også de små sejre, der tæller :D.<br />
<br />
I går fik jeg ikke skrevet så meget om, hvor meget motion jeg dyrker. Jeg har prøvet at gå en rask tur på ca 2,5 km hver dag, og nogle dage har jeg også fået forvildet mig op på min motionscykel, men det er ikke blevet til mere end et kvarter ad gangen på den. Jeg går ikke i træningscenter, da jeg har følsomme led og nemt kommer til at overbelaste dem i de forskellige maskiner. Og så har jeg faktisk aldrig været den store fan af motion (det er dog blevet lidt bedre med alderen). Jeg var ikke særlig sportsligt anlagt som lille, og det har nok heller ikke hjulpet på min vægt. Til gengæld har jeg altid været musikalsk og har sunget i forskellige kor og lignende i 15 år. Hvis man skulle løbe rundt, når man sang, havde jeg nok været tynd som en pind. Oh well... man kan jo ikke vinde hver gang, vel? <br />
<br />
Jeg håber, at I alle får en skøn weekend! &#060;3<br />
<br />
Krinefis

Hej - og velkommen til...<br />
Hvor er det inspirerende at læse din historie.<br />
Vi kæmper alle sammen med at modstå fristelserne og det er en sejr hver gang det lykkes og de må godt fejes..<br />
<br />
Jeg har selv været på Dukan kuren siden 18 august og har tabt de første 8 kg, så ligesom Linemunk jagter jeg også de første 10 kg. Jeg har i denne uge tabt 3 kg bare alle uger var sådan. Men det er lidt op og lidt ned. Bare det alt i alt går den rigtige vej.<br />
<br />
glæder mig til at følge dig herinde.<br />
Winahr

Hej igen, alle sammen<br />
<br />
I dag vil jeg ikke skrive så meget om, hvordan det går med vægten og kuren. Jeg vil hellere fortælle lidt om min baggrund, for jeg har tænkt en del over alle de motiverende ord, jeg har modtaget herinde og som jeg også selv prøver at give. Det betyder rigtig meget for mig, og jeg tænkte, at min historie måske ville kunne motivere andre. Det bliver nok et langt indlæg, men jeg skal nok prøve at dele det lidt op, så det bliver lettere at læse.<br />
<br />
I bund og grund ved man jo aldrig, hvilken historie et menneske har, før man lærer det at kende. Det kan være så let at dømme andre, når man ser dem i nuet. Når nogen skriver, de har svært ved at finde motivation eller komme tilbage på rette spor, tænker jeg altid på, hvad deres historie mon er. Det er jo ikke alle, der har haft det lige let. Men hver gang jeg forsøger at skrive nogle opmuntrende ord mener jeg dem 110&#037;, for jeg ved selv, at alting ikke altid er så let og ligetil.<br />
<br />
Jeg er den mellemste af tre søstre. Min storesøster er 16 år ældre end mig og fra min fars første ægteskab, så hun har aldrig boet fast hjemme hos mine forældre. Jeg elsker min storesøster, men det er noget helt andet med min lillesøster.<br />
<br />
Min lillesøster er født med en eller anden psykisk skavank. Lægerne gav hende først diagnosen AD/HD men de seneste par år har de også snakket om, at det kan være Asperger Syndrom. De kan faktisk ikke blive enige om, hvad der er galt med hende. Lige meget hvad det er, har hun altid fyldt meget hjemme hos os. Mine forældre har ikke været særlig gode (eller fået særlig meget hjælp) til at håndtere hende, og det har resulteret i, at hun er blevet meget forkælet og egoistisk.<br />
Lige så lempelige mine forældre var overfor min lillesøster, lige så strenge var de over for mig. Hvis min lillesøster ødelagde mine ting eller skabte sig, fik jeg at vide, at jeg skulle være en god storesøster og se igennem fingre med det. Jeg var jo det normale barn, så jeg skulle helst ikke forårsage dem problemer. Ros var de ikke gode til at give selvom jeg fagligt klarede mig godt i skolen. Til gengæld var de hurtige til at kritisere mig, når der var noget jeg ikke gjorde godt nok. Jeg var ret buttet som barn, og det var jeg ked af. Jeg tror, mad var en måde at trøste mig selv på, men når man er et barn kan man jo ikke analysere sig selv på den måde. Min mor kunne finde på at puste sine kinder op og kigge på mig, hvis hun syntes, jeg havde spist for meget kage eller slik. Min far sagde, at jeg aldrig ville blive slank, for jeg havde jo rygrad som en regnorm.<br />
<br />
Da jeg blev mobbet i skolen i sjette og syvende klasse og fortalte det til min mor, spurgte hun mig, om jeg ikke bare kunne prøve at ændre mig, så de andre børn kunne lide mig.<br />
<br />
Som teenager var jeg meget stille og rolig. Jeg hverken drak eller røg, og jeg gik ikke i byen. Jeg var som regel bare sammen med nogle veninder eller fordybede mig i en god bog. Jeg gik ikke engang med makeup. Alligevel fortalte min ene veninde, hvordan hendes mor havde snakket med min mor om os. Min venindes mor havde rost sin datter, hvor min mor havde sagt, at jeg var ganske forfærdelig, for jeg hjalp ikke særlig meget til derhjemme, og jeg rodede. Jeg blev ked af det, og satte mig for at ville hjælpe mere til, så jeg støvsugede hele huset en dag, inden mine forældre kom hjem. Det første min mor gjorde, da jeg fortalte at jeg havde støvsuget, var at kigge alle værelserne efter og gå i gang med støvsugeren selv.<br />
<br />
Da jeg blev student, skulle jeg op kl. 9 om morgenen til min sidste eksamen. Min storesøster kom fra København, så begge mine søstre og mine forældre var med. Jeg var spændt, og vi havde været tidligt oppe. Da jeg blev færdig og havde fået huen på, var det meningen, at vi skulle ud og spise brunch for at fejre det. Jeg var skrupsulten, for jeg havde ikke kunnet spise noget inden jeg skulle op. Da jeg sagde, at nu glædede jeg mig til noget brunch, kiggede min familie lidt underligt på mig. Det viste sig, at imens jeg havde siddet inde til forberedelse (havde 45 minutter) og en del af eksaminen, havde de været nede på en café og spise morgenbuffet, fordi de var blevet så sultne, at de ikke kunne vente. Men de havde da smurt to boller til mig.<br />
<br />
Det virker næsten uvirkeligt at skrive om alle disse ting, og det var lidt hårdt at skulle tænke tilbage på det, men ikke desto mindre er det rent faktisk sket. Min lillesøster fyldte så meget derhjemme, at jeg var nem at overse og tilsidesætte. Mine forældre var fuldstændig blinde for, hvordan jeg egentlig havde det. Måske har de godt være klar over, at situationen ikke altid var lige heldig, men det er ikke noget, de har kunnet tale med mig om. Jeg følte mig ikke som en rigtig del af min egen familie, og især min mors konstante kritik af næsten alt hvad jeg lavede, fik mig til at føle, at jeg faktisk ikke burde eksistere.<br />
<br />
Jeg var været vred på mine forældre i en del år, og kan stadig godt blive det en gang imellem, men i bund og grund har jeg det godt nu, og jeg prøver at give slip på alle de dårlige minder. De skal blive i min fortid. Mine forældre er stadig ikke altid lige forstående eller støttende, og det er i hvert fald ikke deres skyld, at jeg har kunnet tage Dukan kuren i stiv arm. Men indtil videre har jeg bare kørt derudaf for fuld knald!<br />
<br />
Jeg kan slet ikke holde min lillesøster ud, fordi jeg har været tvunget til at tage hensyn til hende hele mit liv. ”Det er jo synd for hende!” sagde mine forældre altid. Nej! Det er sgu ikke synd for hende! Og det skal heller ikke være synd for mig! Det er den slags attitude, der ikke hjælper nogen. Medlidenhed! Og selvmedlidenhed kan jeg heller ikke bruge til noget! (selvom jeg nok får det engang imellem – det tror jeg de fleste gør). Jeg har en dejlig kæreste og nogle fantastiske venner nu. Det har taget lidt tid, men nu jeg er heldigvis voksen, og kan fylde mit liv med en masse positive ting. Jeg kunne nok sagtens være endt med en skæbne, der er meget værre end det dejlige liv, jeg har i dag, men jeg har nok altid været for stædig til at give op i sidste ende. Og når jeg har kunnet overleve alle de år med min familie, kan jeg dælme også smide de overflødige kilo og have det godt med mig selv!<br />
<br />
Så til alle jer super skønne Dukan’ere: Lad INTET stoppe jer! Gråvejrsdage får solskinnet til at virke så meget smukkere. <br />
<br />
Krinefis<br />
<br />

Hej velkommen på dagbog,flot vægttab..<br />
Sikke en baggrund du har,kan forstille mig du har haft det svært i din opvækst,<br />
Men det ser da ud til du er kommet godt videre i dit liv.<br />
Godt du har en dejlig kæreste og en god omgangskreds.<br />
Du skal nok nå dit mål til din føzdag.<br />

<br />
Av for h¤#&amp;&#037;£@!!!<br />
<br />
I går var jeg ude at gå en god, lang tur i blæsevejret. Da jeg var cirka halvvejs på min rute, kunne jeg mærke at mine støvletter ikke sad så godt fast på min fod som de plejede, og de fik mine strømper til at glide lidt ned. Da jeg kom hjem havde jeg så to store vabler på trædefladen af mine fødder. Det fik mig til at undre mig: kan man godt tabe sig på fødderne?? sidste år sad mine støvletter nemlig fint!<br />
<br />
Nå, men i morges sagde vægten 86,2 kg!! Den har ellers sagt 87,2 i over en uge, men den gåtur må åbenbart have givet pote (og ikke kun vabler). "JUHUU!" tænkte jeg, og ville strække armene i vejret og danse en glædesdans... hvorefter jeg trådte lige på vablerne og slog hænderne op i loftet!.. Av for h¤#&amp;&#037;£@!!!.. Det er ikke nemt at være i juble humør, når man bor i et gammelt hus med lavt til loftet, he he.<br />
<br />
Hej Lucky, og tak . Ja, jeg synes bestemt ikke, jeg kan klage. Og nu har jeg jo også fundet denne skønne side med en masse dejlige mennesker, der ved alt om det med den der irriterende overvægt, man slet ikke har brug for. Det skal nok hjælpe med at holde mig til ilden.<br />
<br />
Jeg håber, at I alle får en skøn søndag! Hvis I ser en pige humpe rundt og bande over sine sko, er det sikkert mig, der prøver at gå en tur på trods af vabler. :D<br />
<br />
Krinefis

Jeg fik et sjovt billede for mit indre blik. <br />
<br />
Jow, man taber sig også på fødderne, tror godt man kan gå et skonummer ned, hvis man har tabt sig meget.<br />
<br />
God søndag og god gåtur ud i landet.

Haha, ej det jo slet ikk sjovt med vabler, men sjov billede man lige får <br />
Synes det er fedt du fortæller om din baggrund, som du selv siger, giver det et bedre billede af hvem man skriver til og med Flot du er kommer videre og ser fremad!<br />
<br />
Glæder mig til at følge din vej <br />
/Line

Flot vægttab,øv til vabler.<br />
jeg er gået et nr. Ned i sko så jo du taber dig også på fødderne.<br />
God uge og pas på arme og fødder

Åh, ja... mandag.<br />
<br />
I kender det godt, ikke? Man havde lige nogle venner på visit søndag aften. Man bagte en chokoladekage til dem og kæresten, og man var DYGTIG og spiste ikke af den selv. Man fik endda cyklet 10 km på sin motionscykel fordi vejret ikke lige var til at gå tur i (og vablerne stadig drillede lidt). Så man havde faktisk en helt fin søndag.<br />
<br />
Og så kom mandagen snigende. Man står op og sender kæresten af sted. Selv har man ferie, og man glæder sig over det smukke vejr. Men så åbner man køleskabet for at finde yoghurten frem... og dér står resten af kagen fra søndagen og kigger på én. "Godmorgen!" siger kagen. Man prøver at ignorere den, mens man leder efter yoghurten. "Dejligt vejr i dag, hva'?" fortsætter kagen, "skulle du ikke smage lidt på mig?". Man skynder sig at lukke køleskabet, og går i stedet i gang med at sætte vand over til te.<br />
<br />
Så går der lidt tid, og man har lykkeligt glemt kagen, så man åbner atter køleskabet for at se, om yoghurten er kommet frem fra sit skjul. "Davs!" siger kagen højt, lige så snart lyset i køleskabet tænder. "Hvaaa, er det ikke noget med, at du har ferie i denne uge? Det burde du fejre med et stykke af mig!"<br />
"Jeg har ikke tid til at snakke, kage," siger man. "Jeg skal finde yoghurten. Desuden må jeg ikke spise af dig."<br />
"Årh, kom nu!" siger kagen med et stort smil. "Der er jo ikke nogen, der kigger!"<br />
Man smækker køleskabslågen i igen, og undrer sig bandende over, hvor pokker den yoghurt er blevet af. Man tænker, at man måske kan finde en anden slags morgenmad ved at lede lidt i diverse skabe og skuffer. Der er bare ikke noget.<br />
<br />
Man sætter sig ned for at drikke sin te. Da den er drukket, vil man forsøge en sidste gang at finde yoghurten. Man nærmer sig køleskabet.<br />
<br />
"Hej! Du ser godt ud i dag! Hør, har du ikke tabt dig?" siger kagen.<br />
"Jo, det har jeg faktisk!" siger man, og bliver lidt glad over, at nogen bemærker ens vægttab. "Det er flot!" siger kagen. "Hvordan har du gjort? Og føles det ikke bare skønt?"<br />
Og før man ved af det, er man i gang med at fortælle kagen om Dukan kuren. Kagen er snedig. "Hør, det her er skide hyggeligt! Men skal vi ikke fortsætte vores snak uden for køleskabet? Mælken og spegepølsen siger det trækker!"<br />
Og så tager man kagen med ud af køleskabet og sætter sig ved spisebordet. Det er faktisk en smadder flink kage. Den kan en masse sjove historier. Og før man ved af det, er der kun halvdelen af den tilbage. "Hov!" siger man. "Hvor blev resten af dig af?"<br />
"Det har du da spist!" siger kagen og griner. Og så forsøger den at kravle op ad ens arm. "Og skal du ikke lige have det sidste med? Er jeg ikke bare lækker?"<br />
"Nej!" råber man, og skynder sig at smide kagen i skraldespanden. Skamfuldt tørrer man kagekrummerne af hagen. "Det er også den dumme yoghurts skyld!" siger man. "Hvorfor skulle den også lige gemme sig i dag?"<br />
<br />
Og så sætter man sig atter op på motionscyklen og okser derudaf indtil man har cyklet hvad der svarer til 10 km. Man kan stadig smage kagen i munden. Den smager af dårlig samvittighed.<br />
<br />
Ak, ja! Ingen er fuldkommen. Men nu har jeg da lært, at der ikke skal befinde sig kage i huset, når jeg er alene hjemme <br />
<br />
Rigtig god mandag! :D<br />
<br />
Krinefis

Åh ja, der er fristeler alle vegne. Tror alligevel på du er på rette vej.